Bulgarien – et land med udfordringer

Valg i Bulgarien den 27. oktober 2024

Der var valg til Parlamentet (Sabranie) i Bulgarien den 27. oktober, det var 7. gang på 3½ år. En række partier stillede op til valget, stort set alle kendte partier og kendte politikere. Det blev det store parti GERD (højre centrum parti) i valgalliance med UDP, der vandt valget med 26,4% af stemmerne. En fremgang men ikke nok til flertallet. Nu får vi se, hvordan det går med at danne regering – sporene skræmmer. De sidste 3½ år har det ikke været muligt at samle en regering, der kunne eller ville regere landet.

Der er tradition for at indgå taktiske valgalliancer mellem to eller flere partier forud for valgdagen. Også denne gang. Syv partier/valgalliancer opnåede at komme over spærregrænsens 4%. Valgdeltagelsen var lav (38,9%), men højere end valget i Juni (34%). I juni var der som bekendt også valg til EU-parlamentet, her var stemmeprocenten ca. 50%. Det er et tegn på, at vælgerne godt vil forholde sig til den europæiske dagsorden, men ikke ønsker at støtte det nationale valg.

Kan man stole på valget? Der tales i offentligheden i Bulgarien åbent om stemmekøb i stor stil. Men det chokerer ikke befolkningen så meget som det ville gøre i Danmark. Et tegn på stemmekøb kan være, hvis små landsbyer kommer ud af valget med næsten alle stemmer afgivet på et parti. Her har oligarker og rige forretningsfolk naturligvis en fordel. Stemmekøb er ulovligt, men vanskeligt at føre bevis for.

Interessen i Danmark for valget i Bulgarien har ikke været stor. De danske mediers interesse for valget har været yderst beskeden på trods af, at Bulgarien har været medlem af EU siden 2007 og der er væsentlige informationer at give videre til den danske befolkning om et EU land med mega stor korruption, politisk ustabilitet, et land tæt på Rusland både geografisk og historisk.

Studietur til Bulgarien
GS Balkangruppe har været på studietur til Bulgarien i oktober 2024. Det var en god oplevelse og på alle måder vellykket.

Møde med unge romaer i Plovdiv

Første halvdel af turen gik til Sofia, hvor vi holdt møder med NGOer og universitetets folk om minoriteternes vilkår, om kampen mod korruption, om landbrugsreformer og ikke mindst om den politiske situation i Bulgarien.

Derefter tog vi til Plovdiv, den andenstørste by i Bulgarien. Her besøgte vi en ungdomsorganisation i roma-bebyggelsen “Stolipinovo” ved floden Maritsa. Roma- bebyggelsen rummer ca 70.000 romaer.

Beskrivelse af politisk kaos og resignation i befolkningen
Hver gang vi holdt møde med en NGO eller en universitetsforsker spurgte vi bl.a. ind til den politiske situation i landet. Det gennemgående træk i alle samtaler var, at folk ikke har tiltro til, at valget bringer ændringer for dem. De trak på skuldrene og smilede skævt, nærmest undskyldende. Der er en betydelig resignation i befolkningen. Der var heller ikke meget politisk manifestation med plakater, uddelinger eller boder til støtte for den politiske proces eller valget. En exit poll viste, at 63% af de interviewede faktisk ikke havde bemærket, om der var plakater eller valgmateriale i det offentlige rum.

Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke er muligt at sammensætte en regering blandt de valgte parlamentarikere. De seks valg, der har været de sidste 4 år har kun medført 2 regeringer, og de har kun siddet i korte perioder.

Regeringsopgaven er mellem valgene overgivet til neutrale politiske teknikere i forretningsministerier. Det skuffer vælgerne, der jo foretrækker handlekraftige regeringer, der har et ønske om at skabe forandringer og resultater.

Vi holdt møde med Strahil Deliyski, professor, Ph.d., som er en kendt politolog og kommentator i Bulgarien. Befolkningen har mistet tilliden til den politiske elite, der er stor afstand mellem politikerne og befolkningen. Politikerne handler ud fra egne interesser og de er på ingen måde interesseret i at inddrage befolkningen. Denne situation viser sig bl.a. i den lave valgdeltagelse. Der er således ingen forbindelse mellem partierne og befolkning, og partierne er kun optaget af at sikre egne snævre interesser, sagde han. Den bulgarske “kapital” kan heller ikke finde ud af at samarbejde til det fælles bedste.

Hvor lang tid holder valgresultatet? Skal bulgarerne snart til stemmeurnerne igen (for 8. gang), spurgte vi. Der går nok ½ år, frem til næste forår var svaret. De unge er mere demokratisk orienterede end de ældre. Det er det positive, sluttede Strahil Deliyski.

Det politiske billede er præget af (højre)populisme. Ideologier er på retur og afløses af kortlivede politiske alliancer om dagsaktuelle problemstillinger. Man kan frygte, at det gør landet endnu mere skrøbeligt og at den skrøbelighed har konsekvenser for resten af EU.

Traditionelt og historisk har der været ægte venskabelige bånd mellem Sovjet/Rusland. Startende med hjælpen under selvstændighedskrigen i 1876. Det hænger ved i nutiden, hvor flere partier er enten pro-russiske eller fx neutrale i Ukraine konflikten. Prorussisk et er tegn på, at man holder fast i det oprindelige, det konservative og det trygge.