
I perioden 1.6.2026 - 1.1.2027 lukker Byens Hus i Hellerup p.gr.a. ombygning.
Af Mødeteamet
Byens Hus skal gennemgå en større transformation både indvendig og udvendig og derfor er der helt lukket for lokalebooking i ovennævnte periode.
Hvis du er interesseret i at vide mere om hvad transformationen går ud på kan du se det her.
I mellemtiden må Globale Seniorer benytte sig af alternative mødelokaler og Mødeteamet foreslår:
- at møder op til 6-8 deltagere fortrinsvist holdes privat.
- at større møder, så som Temagruppe- eller Medlemsmøder såvidt muligt afholdes hos Danske Seniorer i Griffentfeldtsgade, som er gratis, eller hvis dette ikke er muligt at leje mødefaciliteter andre steder.
Her kan vi anbefale mødelokaler i Københavns kommune, som bookes via www.bookbyen.dk F.eks Kulturstationen Vanløse, som ligger lige ved Vanløse Station eller Onkel Dannys Plads (Forsamlingshuset), som ligger ved Hovedbanegården.

Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads
Herudover anbefaler vi at medlemmerne selv undersøger mulighederne for at låne eller leje lokaler i deres lokalområder.
Bestyrelsen har afsat et mindre beløb til leje af lokaler og baseret på prisen i Københavns Kommune må prisen ikke overstige 1000 kr/møde på 3 timer uden forudgående aftale med kassereren.
I Mødevejledningen kan du læse mere detaljeret om hvordan du kan booke lokaler og hvem du skal kontakte.
Mødevejledningen finder du under GS dokumenter i punktet “For Medlemmer” når du er logget ind på hjemmesiden.
Vi håber på et fortsat højt aktivitetsniveau selvom vi for en periode er lidt hjemløse. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer så tøv ikke med at kontakte os. Vores kontaktadresser står i Mødevejledningen.
På Mødeteamets vegne
Nina Wernberg
nina@privat.dk
31. maj 2026