Globale Seniorer

Jagten på retfærdigheden

Både nationale og internationale domstole på svære opgaver:
Fra Korsør-manden til Ukraine og Gaza

Af Henrik Døcker
Journalist og medlem af Globale Seniorer

Hvorfor har fru Justitia – retfærdighedens gudinde – bind for øjnene? Det skal sikre, at hun ikke er forudindtaget for eller imod nogle af parterne i en retssag. Det er et højt ideal for en domstol, og talrige er da også de eksempler, der kan fremvises for at idealet ikke er opfyldt. Der “går politik eller økonomi” i sagen. Ofte viser det sig også nærmest umuligt at komme frem til en såkaldt objektiv afgørelse. Afgørende for domstole, som hviler på retsstaten og magtens tredeling, er, som den danske sag om mord, voldtægt og anden form for vold viser, at beviserne mod tiltalte er stærke og overbevisende.

På den verdenspolitiske scene er der reageret vidt forskelligt på det udspil, Den Internationale Straffedomstols anklagemyndighed har rettet mod både Israels og den palæstinensiske terrorbevægelse Hamas’ ledere for forbrydelser mod menneskeheden i Gaza. Men det er i dette søgsmål ikke spørgsmålet om hvem, der begyndte eller hvem, der har dræbt flest. Fokus skal være rettet mod forbrydelsen som sådan, for det er just i sager om folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, denne Haag-baserede domstol kan dømme.

I forvejen har Den Internationale Domstol, også i Haag, fået forelagt spørgsmålet om hvorvidt Israel begår folkedrab ved sin drakoniske krigsførelse i Gaza. Disse juridiske eksercitser vil sandsynligvis ikke ændre stort ved uhyrlighederne, men de er et led i det politiske spil, som uundgåeligt omgiver både den europæiske og den mellemøstlige konflikt. De er med til at opdele verden på kryds og tværs – og skabe endnu mere splid og usikkerhed i allianceforholdene.

Internationale domstole er ikke mindst sat i verden for at forebygge krig. Den siddende Internationale Domstol stammer formelt fra 1945, men har sine rødder tilbage til Folkeforbundstiden, dvs. fra 1922 –  lige oven på Første Verdenskrig. Som sådan har den løst en række grænseproblemer mellem staterne, men større krige er det ikke lykkedes den at hindre eller afslutte. Efter Anden Verdenskrig straffedes tyske og japanske krigsforbrydere ved internationale tribunaler (midlertidige domstole) samt på nationalt grundlag.En egentlig international strafferet udvikledes eksempelvis ikke på basis af Nürnberg-tribunalets domme – det satte den kolde krig en bom for.

Først med folkedrabene i Eksjugoslavien (Bosnien) og Rwanda i 1990’erne dannedes internationale straffetribunaler, som kunne fælde domme over enkeltpersoner, skyldige i krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller folkedrab. Forudsætningen her for var radikalt regimeskift. Hverken i Ukraine eller Gaza synes der at være en umiddelbart udsigt til krigsafslutning, hvorfor internationale arrestordrer mod konflikternes ledende mænd her og nu blot tjener til at begrænse de pågældendes rejsefrihed i fremmede lande, dvs. udsætte sig for at blive anholdt i en af de 124 stater, der har tiltrådt Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC).

ICC begyndte sit virke i 2002, og indtil nu er en halv snes personer blevet dømt, de fleste fra afrikanske stater. Højeste straffe har været 25-30 års fængsel, som afsones i forskellige europæiske lande. Hverken USA, Rusland eller Kina har tiltrådt ICC. Gamle stormagter, som har permanent sæde i FNs Sikkerhedsråd, har generelt haft svært ved at tiltræde internationale traktater, der kunne tænkes at begrænse deres suverænitet. En eventuel ratifikation af en sådan traktat er dog ikke altid ensbetydende med, at den pågældende stat har respekteret traktaten.

Undertiden er enkeltpersoner blevet straffet i stater, der slet ikke har haft noget med den begåede forbrydelse at gøre.     Det er sket ved anvendelse af den såkaldte universelle jurisdiktion. Spektakulær var en spansk undersøgelsesdommeres forsøg på i 1998 at få den tidligere chilenske diktator Augusto Pinochet dømt, mens Pinochet opholdt sig i Storbritannien. Han blev med baggrund af sit styres brutale undertrykkelse, tortur og anden umenneskelighed anholdt, var i husarrest, men siden hen løsladt på grund af dårligt helbred og udleveret til hjemlandet Chile, uden at han kom for retten.

Aktuel er den dom på 20 års fængsel en schweizisk domstol for nylig afsagde over Ousman Sonko, tidligere indenrigsminister i Gambia, for forbrydelser mod menneskeheden. Han havde oprindelig søgt til Schweiz for at få asyl – i stedet blev han den hidtil højest rangerende fremmede politiker, der er dømt i Europa i kraft af universel jurisdiktion. – Den verdensomspændende jagt på retfærdighed, herunder strafforfølgelse, holder til alle tider mange beskæftigede med at indsamle bevismateriale – også selv om udsigten til at få fældet dom over eftersøgte forbrydere er ringe. Det kan i denne forbindelse også noteres, at De Forenede Nationer (FN) blev dannet nogle måneder inden Den Anden Verdenskrig i 1945 var afsluttet.

 

23. maj 2024

Støtter Netanyaho terrorister?

Af Per Bo 
Tidligere formand for Globale Seniorer

 

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu er som bekendt tiltalt for korruption, mandatsvig og bestikkelse, men retssagen kan ikke afsluttes, og han kan ikke komme til af afsone en straf, så længe han er premierminister.

Internationalt kan en retssag også være på vej ved den internationale straffedomstol i Haag.

Men ikke nok med det. Politiken beretter den 18. maj, at den israelske historiker Adam Ras beskylder Netanyahu  for bevidst med økonomisk støtte via Qatar i 14 år at have holdt Hamas ved magten i Gaza. Ikke fordi  Netanyahu sympatiserer med Hamas, men fordi hans primære mål er, at underminere det Palæstinensiske selvstyre, som ønsker en international anerkendt Palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza som led i en to-stats løsning.

Med andre ord:  Har det været Netanyahus politik helt bevidst, i mange år, at støtte, hvad  israelerne selv betegner som en terrororganisation.

Spørgsmålet er derfor, bør  Netanyahu også tiltales for landsforræderi ved en israelsk domstol?

22. maj 2024

Fornyet dansk engagemt i Afrika

Et nødvendigt opgør - fornyet dansk engagement i Afrika

Indtryk fra debatarrangement på Christiansborg, 15.4.24 af Jette Steensen, GS. 

I anledningen af regeringens arbejde med en ny Afrikastrategi havde Globalt Fokus arrangeret et velbesøgt debatarrangement på Christiansborg med udgangspunkt i civilsamfundets bidrag og anbefalinger.

Debatten var tilrettelagt ud fra fire notater, som Globalt Fokus har udarbejdet med fokus på, hvordan Danmark styrker sit engagement i Afrika med udgangspunkt i ligeværdighed og inddragelse:

  1. Styrkelse af den globale tillid

Under dette punkt anbefaler Globalt fokus bl.a. at Danmarks engagement må tage udgangspunkt i de afrikanske landes egne ønsker og prioriteter samt respekt for og beskyttelse af de universelle menneskerettigheder.

Spørgsmålet bliver imidlertid, hvem man lytter til. Debatpanelet beskæftigede sig især med begrebet tillidskrise, herunder citerede Rasmus Grue Christensen fra ”Dignity” en fremtrædende afrikansk politiker for at udtale:” Vi har ikke mistet tillid til menneskerettighederne, men vi har mistet tillid til vestens hykleri og i fortolkning af disse.” og han konkluderede, at hvis vi skal gøre op med denne mistillid, så er det nødvendigt at vesten erkender og gør op med egne dobbelte standarder og udviser langt større solidaritet i relation til de aktuelle udfordringer i relation til sundhed, klimaforandringer og flygtninge.

  1. Stærke partnerskaber med et mangfoldigt civilsamfund

Under dette punkt anbefaler Globalt Fokus nødvendigheden af at styrke inddragelse af, samarbejde med og støtte til et bredt og mangfoldigt civilsamfund, dvs. en langt højere grad at udvikling nedefra.’

 Mette Müller Kristensen fra Globalt Fokus fremhævede at statssamarbejde alene ikke kan løse problemerne, og at det vil være meget kortsigtet udelukkende at satse på handel, forskning og samarbejde på politisk niveau. Samtidig pegede hun på det kommende ”youthquake”, en dynamisk kraft, som vil have selvbestemmelse, men samtidig står millioner af unge afrikanere uden reelle jobmuligheder.

  1. Civilsamfundets vigtige rolle i fredsopbygning og konfliktforebyggelse

Under dette punkt anbefaler Globalt fokus et fornyet dansk engagement, som indtænker fortsat tilstedeværelse i skrøbelige kontekster samtidig med at der fokuseres på langsigtede indsatser, der adresser de grundlæggende årsager til konflikt. GF pointerer, at civilsamfundet tænkes ind som central aktør i fredsopbygning og konfliktforebyggelse på tværs af det afrikanske kontinent.

Jakob Eilsøe Mikkelsen, Red Barnet fremhævede, at humanitær indsats og udvikling af civilsamfund samt indsats mod klimaforandringer hænger uløseligt sammen. Trine Pertou Mach nævnte, at hvis man virkelig tager ”leave noone behind” alvorligt så er det vigtigt at man forholder sig pragmatisk og også har mod til at være til stede være til stede, også hvor ting kan gå galt

  1. Fremtidens finansiering.

Under dette punkt anbefaler Globalt Fokus, at Danmark bidrager til et opgør med nuværende strukturer og finansiel arkitektur, der fastholder og øger global ulighed. Desuden fremhæver de behov for markant stigning i bistanden til afrikanske lande og især til lavindkomstlande med fokus på klimatilpasning og bekæmpelse af ulighed.

Lars Koch fra Oxfam nævnte, at mange afrikanske lande er ved at gå fallit bl.a. fordi de betaler af på gæld til Verdensbanken og IMF og han understregede i den forbindelse behovet for radikale reformer af den internationale finansiering. Jonas Vejsager Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp pegede på behovet for at kigge ud over udviklingsbistanden og undgå en ny grøn kolonialisme, dvs. dobbelte standarder også i relation til klimaspørgsmålet.

 

Til hvert tema var inviteret 2 politikere samt repræsentanter fra NGO-verden. Som det så ofte sker til den slags arrangementer, så havde 2 ud af 4 politikere meldt afbud i sidste øjeblik, og dermed kom de to tilbageværende repræsentanter, henholdsvis Mette Wibroe fra Socialdemokratiet og Trine Pertou Mach fra Enhedslisten til at deltage i alle 4 seancer. Begge politikere var meget velmenende og vidende. Mette Wibroe fremhævede gentagne gange fremhævede Ruslands og Kinas engagement i Afrika som et skræmmebillede og motivation for at vesten burde øge sit engagement. Under punktet om finansiering pegede hun desuden på, at mange andre lande bidrager mindre end Danmark, dvs. underforstået at Danmark gør tilstrækkeligt.  Heroverfor fremhævede Trine Pertou Mach, at klimakrisen skaber forøget ulighed og ufred samt risiko for en ny grøn kolonisering i Afrika og hun gentog pointen fra pkt. 1 om, at Afrika oplever vesten som hyklerisk og med dobbelte standarder. Mere eller mindre ufrivilligt kom de to indlæg til at tydeliggøre og stå for to helt centrale positioner, som står til overvejelse for Danmark – og Vesten, positioner som formentlig også kan findes på tværs af andre politiske partier. Skal Danmarks engagement i Afrika ske på grund af og som modspil til Rusland og Kina og for at sikre egen  tilgang til nødvendige ressourcer eller skal den nødvendige politik baseres på øget tillid, solidaritet og inklusion samt især refleksion og opgør med selvgodhed og dobbelte standarder?

 22. april 2024 

Generalforsamling 2024

Af Kurt Pedersen
Globale Seniorer

Årets generalforsamling 2024 blev afholdt med stort fremmøde, ca. 90 tilmeldte medlemmer.
Vi startede mødet med et tankevækkende oplæg fra Peter Hansen, tidl. generalkommissær for UNWRA under overskriften: Uendelig konflikt.
 
Referat af Peter Hansens oplæg samt dias kan læses på intranet-siden under GS-dokumenter. 
 
Efterfølgende afholdt vi den ordinære generalforsamling. 
Bestyrelsens årsberetning, ved forkvinde Nina Ellinger kan læses på her, og referat af generalforsamlingen kan læses her 
 
Dagsorden med bilag kan ligeledes læses på intra-net siden under GS-dokumenter.


13. maj 2024

2 interessante møder som afholdes af andre organisationer – se her

Nina Ellinger gør opmærksom på dette interessante møde, som afholdes af Nyt Europa den 7. maj kl. 17-19 på Borups Højskole

 
 
Det Globale Syd, en ny Verdensorden og os Europæere
Man tilmelder sig her til dette møde. Arrangør er NYT EUROPA
 

https://nyteuropa.nemtilmeld.dk/277/

Arrangementsbeskrivelse

Vi oplever et selvbevidst Syd, der mere og mere efterlader Europa alene hjemme i verden. Ofte ser Syd mere mod Kina og kræver i stigende grad en ligelig plads i verdenssamfundet. Lars Engberg-Pedersen vil gennemgå en række af årsagerne, analysere situationen og give sine bud på, hvad vi i EU og i Danmark skal gøre. Både økonomisk og politisk. Måske skal der ligefrem en helt ny verdensorden til?Dermed kommer han også ind på regeringens forslag til en ny Afrika-strategi og EU’s aktuelle indsatser. Forstår vi egentlig, hvor stor en udfordring, der er tale om?

 
Tirsdag d. 7. maj 2024 vil Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker i Dansk Institut for Internationale Studier, give os et indblik i dette emne. Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, vil moderere samtalen. 
 
Det praktiske
Tid: Tirsdag d. 7. maj 2024 kl. 17.00-19.00. 
 
Sted: Johan Borups Højskole
Frederiksholms Kanal 24
1220 København
Tilmelding senest tirsdag d. 7. maj 2024 kl. 15.00. Det er gratis at tilmelde sig arrangementet. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.
 
Samtalen er en del af en længere samtalerække med udgangspunkt i Ruslands krig mod Ukraine. Formålet er at lede efter veje til en fred, der er til at leve med, nu også omkring Israel og Palæstina. Samtalerne har ført til en erkendelse af, at krigene er tæt forbundet til talrige globale temaer og institutioner. Det er blevet tydeligt, at stabile svar kræver, at EU tager et grundlæggende globalt ansvar. Det drejer sig både om overførsler af ressourcer, men også om at forsvare og udvikle det globale samarbejde og dets institutioner. 
 
Samtalen foregår under Chatham House-regler. Det gør den, da det komplekse, politisk følsomme og nye kræver, at vi undersøger og taler sammen – frem for at råbe og tale konflikter op. Vi lægger vægt på samtaleformen og en åben, undersøgende diskussion. Her får man viden, refleksion, undersøgelse og usikkerhed – og man må derfor ikke citere fra samtalen. 
 
Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers. 

12 april 2024

International retfærdighed

FN-systemet aktiveret på måder, vi sjældent før har set

Af Henrik Døcker
Globale Seniorer

 

Den væbnede konflikt mellem Israel og den palæstinensiske terrorbevægelse Hamas i Gaza har nu udløst hele to internationale initiativer, som sætter fokus på begreber som menneskerettigheder og folkedrab. Senest har den mellemamerikanske republik Nicaragua indbragt Tyskland for Den Internationale Domstol i Haag, idet den tyske våbeneksport til Israel anføres at underbygge et folkedrab på palæstinenserne dér. I forvejen har Haag-domstolen fra republikken Sydafdrika modtaget dette lands anklage mod Israel for ved sin hårhændede krigsførelse i Gaza at begå folkedrab – en sag, der endnu er i sit forberedende stadie.

Folkedrabskonventionen af 1948 pålægger udtrykkeligt Haag-domstolen i påkommende situationer at fastslå, om der foreligger folkedrab, idet de stater, som har tiltrådt konventionen, blev pligtige at gøre folkedrab strafbart. Med Tysklands overlagte  massemord på Europas jøder in mente var forhåbningen tydeligt at gentagelser ikke ville finde sted. Med oprettelse af Den Internationale Straffedomstol i 2002 kan enkeltpersoner, fundet ansvarlige for folkedrab, også dømmes her.(Indtil nu er der afsagt ni domme, bl.a. over statsborgere i Congo).

 I 30-året for nutidens to forfærdende eksempler på folkedrab: Serbiens mod 8000 bosniske mænd og drenge i juli 1995 og hutu-flertalsbefolkningen massemord på  omkring en million tutsi’er i Rwanda i 1994 er emnet så atter aktuelt. De af  FN-nedsatte straffetribunaler efter disse to folkedrab skaffede en form for ‘international retfærdighed’ ved at dømme sammenlagt 150 hovedansvarlige for grusomhederne og massedrabene. Tilbage står spørgsmålet om dette førte til nogen form for udsoning mellem de stridende folkegrupper.

Erfaringerne fra de to stater, som i 1990’erne oplevede folkedrab, er højest forskellige. Hadet mellem de eks-jugoslaviske folkegrupper synes ikke nævneværdigt at være aftaget. Tydeligt manifesteres det jævnlig ved  serbisk uforsonlighed i Kosovo, hvis serbiske mindretal ikke viser sig samarbejdsvillig dér – ligesom den serbiske befolkningsgruppe i Bosnien.-Hercegovina ikke støtter integrationen i denne nye stat og altså på ingen måde rækker ud mod statens to andre befolkningsgrupper: bosniakkerne og kroaterne.

Fjendskabet mellem de forskellige nationale grupper illustreres i historieundervisningen, hvor de læser efter hver deres bøger – uden på nogen måde at blive mindet om den  blodige fortid, som kun er 30 år borte. I betragtning af hvordan alle de daværende Jugoslaviens folkegrupper – hertil kan føjes makedonere, slovenere m.fl. – kom fortrinligtud af det med hinanden så længe marskal Tito levede og regerede, er de nuværende tilstande overraskende og skræmmende..I Rwanda er situationen til gengæld helt anderledes,

Efter at en tutsi-baseret eksilhær i Uganda i løbet af et par måneder havde nedkæmpet den samling hutuer, der havde gennemført folkedrabet, her, har en udpræget forsonlighed under præsident Paul Kagame tilsyneladende bredt sig over Rwanda. Der er ikke som tidligere en skarp opdeling af hutuer og tutsier, og efter det foreliggende er regeringen sammensat af både folk med tutsi- og hutuoprindelse. Det hører med til billedet at hutuerne udgør ca. 85 pct. af befolkningen og tutsierne ca. 15 pct. Der har naturligvis fundet et  retsopgør sted, for de ledende politikere og militærfolk i Haag, for rwandere i øvritgt i titusindvis ved de nationale rwandiske  såkaldte gacaca-domstole.

 At just Nicaragua udfordrer det demokratiske Tyskland til en form for ‘international duel’ ved FN’s øverste juridiske organ må vække opmærksomhed. Thi som fortaler for demokrati og menneskeretsoverholdelse har dette lille land  (6,6 mio. indb.)  ingenlunde gjort sig bemærket. Tværtimod. Af en rapport til FNs Menneskeretsråd fra 2023 fremgår det, at enhver form for modstand mod præsident Daniel  Ortegas regime slås ned med hård hånd. Heri indgår henrettelser uden dom, vilkårlige fængslinger og tortur.

Hvilke motiver Nicaragua har til at spille retfærdighedens vogter i Gaza, er ikke til at sige. Som oftest anlægges retssager i det hele taget med det formål at få en krænkelse modvirket (plus evt. straf eller erstatning/godtgørelse), vel at mærke mod én selv (person/firma/ stat). I moderne tid – og ikke mindst internationalt – er feltet kraftigt udvidet, og det kan ligefrem opfattes som positiv internationalisme. Et eksempel herpå var den sag Danmark m.fl.stater rejste mod Grækenland i 1967 efter det såkaldte oberstkup,som styrtede kongen og indførte vidtstrakte menneskeretskrænkelser – og som endte med landets exit fra Europarådet (senere genindtrådte det, da demokratiske tilstande var genindsført).

Appeller til og afgørelser fra Den Internationale Domstol har ikke haft den største betydning for storpolitikken  endsige krig og fred. Men Danmark kan da i det mindste takke denne domstol for på fredelig vis at have afgjort territoriale tvister med Norge (vedr. Østgrønland og øen Jan Mayen)– lige som den har medvirket til at en række andre stater har fået løst deres grænsestridigheder på fredelig vis. Som vogter af folkeretten har den stor moralsk betydning – dens afgørelser kan kaldes pejlemærker for staterne.

Stormagterne har dog til stadighed overvejende betragtet folkeretten og Haag-domstolen som et unyttigt omsvøb. USA blev i 1984 af denne domstol – på basis af international sædvaneret – dømt for at have krænket Nicaraguas suverænitet ved at støtte  oprørsbevægelsen kontraerne, der søgte at styrte det daværende sandinistiske styre i Nicaragua. Det ophørte i denne omgang ved Violetta Chamorros sejr i landets andet demokratiske valg i 1990. Senere skulle den oprindelige revolutionsleder og præsident Daniel Ortega så vende tilbage og iføre sig diktaturets klæder.

Den internationale Domstol – og den  seneste tilkomne Internationale Straffedomstol – kommer næppe til at spille den helt store rolle, hverken i Gazakonflikten eller for den sags skyld i krigen mellem Rusland og Ukraine. Parterne skal have sagt god for den ene eller den anden internationale domstols medvirken. Det gør de ikke. Magtforhold og styrke er næsten altid hvad der dikterer en væbnet konflikts afslutning, hvad enten den er intern eller international. 

11. april 2024

Samtale om EU’s militære udfordringer

Vær opmærksom på Nyt Europas aktivitet "Krudt, kugler og EU's militære udfordringer" tirsdag den 19. marts kl . 17 - 18:45 på Borups Højskole

Europa- og Globaliserings grupperne har stukket hovederne sammen og forberedt en række arrangementer, med det formål at forberede os på det kommende valg til EU parlamentet. Vi har blandt andet planlagt at skulle høre om og debattere, hvordan den geopolitiske udvikling spiller ind i medlemslandenes ambitioner og politik i forhold til EU’s militære rolle i fremtiden.

Globale Seniorer har tidligere selv haft Christine Nissen, forsker på DIIS, til op til folkeafstemningen i 2022 at gøre os klogere på forsvarsforbeholdet. Da vi så at hun kommer på besøg i Nyt Europas salon synes vi det er oplagt at nå vores ønske  ved at anbefale deltagelse i deres arrangement. Vi tror det kan give en rigtig fin samtale.

Povl Anker Andersen

Udgivet den 15. marts 2024

Generalforsamling 2024

Årets generalforsamling afholdes i

Den store sal i Byens Hus, Hellerupvej 24, 2400 Hellerup

Der er kaffe og morgenbrød fra kl. 9.30

Vi starter kl. 10 med oplæg og debat om:

Palæstina, FN og UNWRA ved Peter Hansen, tidl. topdiplomat i FN og generalkommissær for UNWRA i perioden 1996 – 2005.

Peter Hansen har stor indsigt i den Israelsk – Palæstinensiske konflikt fra sit 10 – årige virke i området og følger stadig udviklingen tæt.

Peter Hansen har udtalt sig om den aktuelle situation i et interview i Information den 2. februar 2024.

Efter oplæg og debat afholdes den ordinære generalforsamling med følgende:

Endelig dagsorden:

Printversion af dagsorden

  1. Valg af dirigent, 2 referenter og 3 stemmetællere
  2. Godkendelse af dagsorden
  3. Beretning for 2023-24

3.1 Året der gik – møder og aktiviteter, v/Nina Ellinger

Bilag 1a: GS aktiviteter marts 2023 til marts 2024

Bilag 1b: GS samarbejder 2023-24

3.2 Evaluering af team-struktur v/Kurt Pedersen

Bilag 2a: GS bestyrelsens og de 5 teams opgavefordeling

Bilag 2b: Referat af møde om evaluering af de 5 teams

3.3 Status hjemmesiden. Oplæg v/ Asbjørn Andersen og Kurt Pedersen

  1. Regnskab 2023, v/Peter Højslev Petersen

Bilag 3a: GS Regnskab 2023

Bilag 3b: Revisionsbemærkninger 2023

  1. Forslag til ændringer af vedtægter v/Kaj Skov Frederiksen

Bilag 4: Forslag til vedtægtsændringer

  1. Globale Seniorers planer for det kommende år v/Nina Ellinger

Bilag 5: Bestyrelsens handlingsplan for 2024-25

  1. Kontingent – bestyrelsen foreslår uændret årskontingent på 300 kr.
  2. Valg af bestyrelse, jf. vedtægterne

Valg af formand: Nina Ellinger er på valg, er villig til genvalg

Valg af 2 nye bestyrelsesmedlemmer:

Nina Wernberg er på valg, ønsker ikke genvalg

Peter Højslev Petersen er på valg, ønsker ikke genvalg

        Valg af 1-3 suppleanter:

Kirsten Egsgaard er villig til genvalg

  1. Eventuelt

Tak og på gensyn!


Endelig dagsorden med bilag bliver løbende gjort tilgængelige på hjemmesidens intranet: 

For medlemmer -> GS-dokumenter -> Generalforsamlinger -> GF-2024

Tilmelding sker via kalenderen på hjemmesiden.

Opdateret: 24. februar 2024


Bykrig og humanitær assistance

Delegatforeningen inviterer til medlemsmøde

Andres møder

Nina Ellinger, forkvinde for Globale Seniorer gør opmærksom på, at  Delegatforeningen i Røde Kors arrangerer et sørgeligt relevant og aktuelt møde om Bykrig og humanitær assistance – i Gaza og andre steder. 

Delegatforeningen inviterer til medlemsmøde om

Bykrig og humanitær assistance

Sted: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø
Lørdag den 9. marts 2024 klokken 14.00 til ca. 17.00

Vi har alle fulgt den forfærdelige udvikling fra Hamas terroristangreb i Israel den 7. oktober 2023 til den nuværende israelske bykrig i Gaza, hvor beboerne i Gaza fordrives internt. Indtil nu har mindst 27.500 mistet livet.

Desværre er det ikke første gang der er krig i urbane omgivelser. Tidligere eksempler er Grozny, Mozul, eller krig i Ukraine – noget som gør humanitært respons meget svært, dels pga. adgang/logistik og dels pga. sikkerhed i forbindelse med ueksploderet, militært materiel.
Programmet:
• Claudia Læssøe Pedersen, major, Forsvarsakademiet, taler om politiske og militære udfordringer i urban krigsførelse på baggrund af de Israel-Arabiske konflikter.
• Mie Therkelsen, sygeplejerske, MSF, fortæller om sit arbejde på hospital i Gaza, og hvordan det er gået hendes kolleger under krigen.
• Bjarke Skaanning, katastrofechef, Røde Kors giver en status på de humanitære indsatser i relation til situationen i og omkring Gaza.
• Jonathan Somer, legal adviser, International Humanitarian Law, Red Cross gives an overview international humanitarian law in urban settings including an analysis of the recent decision of the International Criminal Court.

Alle med interesse for emnet er velkomne og tilmeldingen sker ved at nedenstående beløb indbetales på Delegatforeningens konto: 4183 4091744, husk at påføre navn på indbetalingen.
Deltagelse med kaffe og kage 40,- kr.

Deadline for tilmelding: Senest 3. marts 2024.

Delegatforeningen glæder sig til at se jer.

Venlig hilsen
Rikke Gormsen

Delegatforeningen@gmail.com

 

Udgivet 10. februar 2024