Globale Seniorer

Menu
Menu
Menu

Globale Seniorer

Menu

Globale Seniorer

Mærk verden – Bliv aktiv i Globale Seniorer
Home Medlemmerne fortæller

Bestyrelsen i arbejdstøjet

Bestyrelsen i arbejdstøjet

Læs bestyrelsens indlæg om konstitueringen og om den systematiske evaluering af foreningens organisation, arbejdsformer og medlemsinddragelse, som de har sat på dagsorden.

Bestyrelsen vil, i denne ny form, løbende informere om deres aktiviteter.

Nyt fra bestyrelsen

Bestyrelsen har afholdt 2 møder siden generalforsamlingen med følgende hovedpunkter:

På mødet den 31. marts 2026 blev bestyrelsen konstitueret med nyvalgt formand Kurt Pedersen, næstformand Marie Thun, Jørgen Jensen som sekretær og Per Rønne som kasserer. Arne Skov Andersen, Yvonne Kaysen og Kaj Frederiksen som medlemmer. Kirsten Egsgaard og Karen Poulsen som suppleanter. Bestyrelsen fordelte sig således på de 5 organisatoriske teams:

  • Koordinationsteamet: Kurt, Marie, Jørgen, Arne og Kaj
  • Aktivitetsteamet: Marie og Jørgen
  • Kommunikationsteamet: Yvonne
  • Mødeteam: Kirsten
  • Administrationsteam: Per og Kurt

Bestyrelsens handlingsplan for 2026-27 blev drøftet og opgaver fordelt.

Evaluering af foreningens organisation og processer er et af hovedpunkterne i bestyrelsens handlingsplan for 2026-27, hvorfor bestyrelsen inviterede 3 forslagsstillere fra Seniorpolitisk gruppe til bestyrelsens 2. møde den 5. maj 2026.

På dette møde havde vi en god drøftelse om behovet for at gennemføre en systematisk evaluering af foreningens funktion – hvad fungerer godt? – hvad fungerer mindre godt? – og hvordan inddrager vi medlemmerne i en evalueringsproces?

Vi fastlagde en 7. punkt plan som i store træk vil bestå af:

  1. Teams og temagrupper evaluerer opgaver og funktioner med afrapportering til koordinationsteamet med deadline den 20. august.
  2. Bestyrelsen mødes 26. august hvor den drøfter opsamling og udarbejder notat med diskussionspunkter til et tovholdermøde, som afholdes den 10.september.
  3. Tovholdermødet den 10. september udvides med alle interesserede medlemmer.
  4. På baggrund af det udvidede tovholdermøde udarbejdes forslag til evt. justeringer af organisation og processer i Globale Seniorer, som sendes i høring blandt alle medlemmer i perioden primo oktober til primo november.
  5. Koordinationsteamet bearbejder høringssvarene og justerer forslag til drøftelse på bestyrelsens møde den 25. november.
  6. Forslaget vurderes af koordinationsteamet i forhold til GS’ vedtægter og bestyrelsens forretningsorden.
  7. Eventuelle forslag til ændringer i vedtægter fremlægges til beslutning på den ordinære generalforsamling i marts 2027.

Husk at tilmelding til Sommerafslutningen den 18. juni 2026 kl. 14 – 16 på hjemmesiden, hvor I kan læse om programmet, tid og sted.

Nye medlemmer er inviteret til introduktionsmøde som afholdes samme dag og samme sted kl.11 – 13. Husk også tilmelding til dette.

Bestyrelsen besluttede at nedlægge aktivitetsteamet og samle opgaverne i regi af koordinationsteamet med en arbejdsdeling blandt medlemmer af dette team.

Bestyrelsen vil fremover skrive om de væsentligste punkter fra bestyrelsens møder på hjemmesiden under rubrikken Vores egen verden, med link til referat fra møderne.

Bestyrelsen
1. juni 2026

Byens Hus lukker midlertidigt

I perioden 1.6.2026 - 1.1.2027 lukker Byens Hus i Hellerup p.gr.a. ombygning.

Af Mødeteamet

Byens Hus skal gennemgå en større transformation både indvendig og udvendig og derfor er der helt lukket for lokalebooking i ovennævnte periode.

Hvis du er interesseret i at vide mere om hvad transformationen går ud på kan du se det her.

I mellemtiden må Globale Seniorer benytte sig af alternative mødelokaler og Mødeteamet foreslår:

  • at møder op til 6-8 deltagere fortrinsvist holdes privat.
  • at større møder, så som Temagruppe- eller Medlemsmøder såvidt muligt afholdes hos Danske Seniorer i Griffentfeldtsgade, som er gratis, eller hvis dette ikke er muligt at leje mødefaciliteter andre steder.

    Her kan vi anbefale mødelokaler i Københavns kommune, som bookes via www.bookbyen.dk  F.eks Kulturstationen Vanløse, som ligger lige ved Vanløse Station eller Onkel Dannys Plads (Forsamlingshuset), som ligger ved Hovedbanegården. 

Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads

Herudover anbefaler vi at medlemmerne selv undersøger mulighederne for at låne eller leje lokaler i deres lokalområder.

Bestyrelsen har afsat et mindre beløb til leje af lokaler og baseret på prisen i Københavns Kommune må prisen ikke overstige 1000 kr/møde på 3 timer uden forudgående aftale med kassereren. 

I Mødevejledningen kan du læse mere detaljeret om hvordan du kan booke lokaler og hvem du skal kontakte.

 

Mødevejledningen finder du under GS dokumenter i punktet “For Medlemmer” når du er logget ind på hjemmesiden. 

Vi håber på et fortsat højt aktivitetsniveau selvom vi for en periode er lidt hjemløse. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer så tøv ikke med at kontakte os. Vores kontaktadresser står i Mødevejledningen. 

På Mødeteamets vegne

Nina Wernberg
nina@privat.dk

31. maj 2026

EURAG Konferencen i København

Globale Seniorer og Danske Seniorer fik 22. april besøg af 39 internationale Gæster fra 17 forskellige lande, der kom for at deltage i et EURAG event, som vi var værter for.

Fra konferencen den 24. april i Fællessalen på Christiansborg. Eget foto.

Hovedbegivenheden i det samlede besøg var en konference den 24. april: Future of the Elderly – in a changing Europe. Men GS’ bestyrelseog Seniorpolitisk temagruppe tog allerede imod gæsterne ved en uformel reception på Onkel Dannys plads den 22.

Besøget og det samlede program var arrangeret af Ældrepolitisk temagruppe i samarbejde med bestyrelsen, som et led i vores aktiviteter i EURAG, European Federation of Older Persons. EURAG afholder en konference, hvert halve år og besøger i den forbindelse institutioner og organisationer, som arbejder for at fremme livskvaliteten for ældre. Desuden afholdes interne EURAG møder – i København var der møde i ”General Council”, der svarer til vores generalforsamling.

Vores internationale gæster blev modtaget på Københavns Rådhus af Klaus Mygind, næstformand for Borgerrepræsentationen. Han viste rundt i det smukke hus og gav en lynguide til, hvordan det fungerer politisk. Kirsten Nissen, formand for Københavns Ældreråd gav gæsterne en rigtig god introduktion til den unikke lovfæstede medbestemmelse som ældre har i Danmark.

”Elefanthuset for kræftramte mænd” i De Gamles By, var et andet vigtig besøg og det viste forbløffende resultater af aktiviteterne i en selvdrevet frivillig klub. Klubben er med i det internationale ”Mens Sheds” koncept. Vores irske gæster, kunne nikke genkendende til konceptet og refererede til, at det i Irland er udbredt til alle kommuner. Pointen i konceptet – som vi fik det beskrevet – er at mænd snakker bedst skulder ved skulder, hvor kvinder snakker ansigt til ansigt.

EURAG medlemmerne blev godt underholdt af Ronkedorernes kor i Elefanthuset for kræftramte mænd.
Fotoet er et lån fra klubbens flotte facebookprofil

Du kan se mere om det samlede besøgsprogram nedenfor, hvor der er linket til:

Dag til dag program
Deltagerliste for de internationale gæster
Program for konferencen “Future of the Elderly”

Konferencen blev holdt den 24. april i Fællessalen på Christiansborg og havde godt 80 deltagere.

Som en udløber af ældresamarbejdet i København noterede vi os, at der var fin deltagelse fra Faglige Seniorer, Ældrerådet og Ældre Sagen.

Hovedtemaet var en dialog om de ældre som aktive deltagere i udviklingen af Europa i en turbulent og omskiftelig tid. I Europa bliver vi flere og flere ældre – men de ældre bliver også mere aktive deltagere i samfundet og i takt med stigende levealder stiger opstår der nye muligheder for at deltage. Konferencen fokuserer derfor på ældre mennesker, ikke som modtagere af rettigheder og velfærd, men som aktive bidragydere til retningen for Europas fremtid. Det fik vi hjælp til at indkredse i tre aldersdiverse bidrag: ph.d. Anette Tybjerg-Jeppesen, Mogens Lykketoft som nestor og til sidst repræsentanten for ungdomsorganisationen SAGA, Naima Yasin.

De tre indlæg var bagtæppet for spændende beskrivelser af praksis og drømme i ældres aktiviteter i EURAGs medlemslande og fra os selv i Globale Seniorer. Efter salens reaktioner var især indlæggene fra Ukraine og Moldova interessante.

Jeg har forsømt at omtale de mere sociale og kulturelle dele af besøget, som også fyldte i programmet. Men det indhold kan du selv orientere dig om via link’ene ovenfor. Det er fair at tilføje, at vi i vores event team både skriftligt og mundtligt modtog stor ros og taknemmelighed for arrangementet efter afslutningen den 26. april. I Seniorpolitisk temagruppe vil vi, når vi har fordøjet besøget, give jer en fremadrettet rapport om resultatet af eventet og vores medlemskab af EURAG.

LFS' kor underholder ved farvelmiddagen.
Eget foto

Povl Anker Andersen 8. maj 2026

Moringa og Mangrove

Rejsebrev fra Senegal

Af Jette Steensen

Jette Steensen fra Afrikagruppen har været i Senegal med organisationen Interkulturel Kontakt (IK). IK har mange års erfaring med projekter i Vestafrika først og fremmest kvindeprojekter i Burkina Faso og Senegal.

Fra lufthavnen i Dakar gik rejsen gik mod sydøst rundt omkring flodeltaet Sine Saloum. På turen skulle vi først til byen Sokone, hvor vi skulle bo en uge og møde en kvindegruppe, der har fået støttet til et agroøkologisk projekt, hvor Moringatræer og hibiskusbuske dyrkes sammen med grøntsager. Projektet var inspireret af et lignende projekt i Burkina Faso. Moringatræet vokser hurtigt og giver skygge til øvrige grøntsager. Samtidig er blade, blomster og frø uhyre næringsrige, fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter. Hibikusbuskene er ligeledes meget anvendelige bl.a. til marmelade og en velsmagende saft, som hedder ” Bissap”. Den største udfordring har naturligvis været vanding, men heldigvis fandt man vand og fik boret en brønd. Kvinderne skiftes til at vande afgrøderne formiddag og eftermiddag og kan efterhånden tjene lidt ved at sælge afgrøder på markedet. Selv om de landsbyer vi besøgte på mange måder syntes at hvile i sig selv uden meget synlig fattigdom, så er mændenes fravær tydelig mange steder. Migration til Dakar såvel som til udlandet sætter sit præg, mens kvinderne bliver tilbage og må sørge for sig selv og børnene. Heldigvis er der også et godt sammenhold, hvor kvinderne hjælper hinanden med det lidt de har.

Som så mange andre steder i Afrika er spørgsmålet om ret til jord kompliceret. Formelt ejes det meste jord af staten, men reelt er jorden fordelt gennem en  århundredgammel familietradition, så det kan være vanskeligt at få adgang til jord. Da projektet foreløbig har vist sig at være en succes, som får produceret grøntsager til markedet, håber projektdeltagerne, at byens borgmester vil hjælpe med at finde et større jordstykke så grøntsagsproduktionen kan udvides.

I Senegal hvor der dyrkes grøntsager på et lille jordstykke
Foto: GS

Som en del andre steder i Senegal har byen Sokone en stor jordnøddeproduktion og overalt bydes man velkommen med saltede eller karameliserede jordnødder. Sokone ligger i det inderste af floddeltaet med udsigt til store arealer af mangrove. Mangroven har i mange år været truet, mangrovetræerne blev fældet, men nu plantes der igen mangrove, hvilket har betydet at fiskene får bedre betingelser og der kan igen høstes østers. Østers gror på mangrovens rødder og om eftermiddagen ser man kvinderne gå ud og høste østers når det er ebbe i floden.

I Senegal ses kvinderne at høste østers, når der er ebbe i floden.
Foto: GS

Efter Sokone , som ligger inderst i floddeltaet skulle vi ud til byen Palmerin, som ligger ved Atlanterhavskysten. Det er i overvejende grad en fiskerby og hver dag ser man fiskere i traditionelle farverige piroger sejle ud fra stranden om morgenen og vende hjem med deres fangst ved middagstid. Fiskebestanden har i mange år været stærkt truet dels på grund af overfiskeri fra store trawlere længere ude på havet og dels på grund af fældning af mangrovetræer i floderne som sikrer fiskeynglen, men nu er der igen kommet mere gang i fiskeriet, dels fordi de store trawlere er taget længere mod syd og dels på grund af øget biodiversitet i floderne – og vi fik da også fisk til aftensmad 30 dage i træk og de var friskfanget !

Traditionelle farverige piroger i Senegal ved Atlanterhavskysten, der bruges til fiskeri.
Foto: GS

Pirogerne minder dog også om den farefulde migration til Gran Canaria, som alle lokale havde en holdning til og kendte prisen på.
Inden vi kom til Palmerin overnattede vi to nætter i Sifu- en ø i et stort naturreservat, hvor sjakalerne hylede og vortesvin gik frit omkring. Først og fremmest er der et utal af fugle og et væld af eksotiske træer og planter. Vi fik en særdeles interessant rundvisning i området af en senegalesisk botaniker, som fortalte alt om de forskellige planters og træers ernæringsmæssige og helbredende virkning. Der var blade som ved afkog virkede mod såvel hoved- og mavepine som kur mod gul feber og malaria, så medicinalindustrien behøver ikke at komme her (eller måske henter de inspiration?)
Baobabtræet, som man ser overalt, viste sig at have en stor frugt med en vidunderlig kerne af hvidt kød, som giver en meget velsmagende saft og marmelade.

Baobab frugtkød der bruges til velsmagende saft og marmelade i Senegal.
Foto: GS

Vores tredje hjem i Senegal var i landsbyen N-gallou ved byen Palmerin. Landbyen ligger omgivet af et stort naturreservat med rigt dyre og fugleliv. Hytterne lå lige ned til havet og om natten kunne man høre den buldrende brænding i havet. Mange gange gik vandet helt op til lejrområdet og når man gik langs kysten var der ingen tvivl om at havet havde ædt sig voldsomt ind på kysten. Vores lejr var da også en af de eneste overnatningssteder, der var tilbage, resten lå tilbage i ruiner som minder om en mere turistindbringende fortid. Der var i det hele taget ikke mange turister i området – bortset fra et par enkelte franskmænd.

I nabobyen Facao hilste vi på kvindegruppen ”Hitio”, der har været med til at plante mangrove og med støtte fra IK har etableret en kornbank, som giver kvinderne mulighed for at tjene lidt penge som de efterfølgende kan låne til egne småprojekter. De er meget aktive og initiativrige. En har lånt penge til en bageovn så hun kan bage boller, som hun sælger i landsbyen, en anden laver suppe til fiskerne, en tredje holder høns etc. Små opgaver, men det får familielivet til at køre rundt.

Ud fra det begrænsede landområde vi har besøgt er mit indtryk af Senegal, at livet er ”primitivt” – transport foregår i overvejende grad med trækvogn og hest/mulddyr eller æsel og bådene er traditionelle træskibe. Husene i landsbyen er små – ikke alle er helt færdige, men alligevel virker samfundet på en eller anden måde i balance – ikke decideret fattigt – eller rettere –  vi så ikke stor ulighed. Børnene var velklædte, gik i skole og der var mad nok, alle var venlige og interesserede i os danskere, men de var ikke påtrængende.

FAO har udpeget Senegal som agroøkologisk foregangsland og der var stor opmærksomhed om, og stolthed og velvilje mht. til økologi og traditionelle lokale produkter. Der er også et stigende antal beskyttede naturreservater. Flere steder berettede folk med stolthed om, hvordan lokalbefolkningen havde afvist investorer, der f.eks. ville industrialisere saltproduktionen, bygge store hoteller etc., så der var en stor senegalesisk stolthed og selvbevidsthed – måske ikke mindst også fordi Senegal blev afrikanske fodboldsmestre, mens vi var i landet!

Transport foregår overvejende med trækvogn og hest og mulddyr i Senegal
Foto: GS

10. marts 2026.

Mindeord om Henrik Døcker

Den 3. februar døde Henrik Døcker
Æret være hans minde

Henrik Døcker i hans lejlighed på Østerbro Foran bøgerne og souvenir fra rejser til alverdens lande.
Foto: Thomas Frederiksen

Jeg lærte Henrik at kende i 2013, hvor Globale Seniorer blev stiftet. Han var med, fordi hans interesse både professionelt og privat var det internationale. Henrik var journalist og forfatter og skrev om de internationale retsregler og deres institutioner. Han elskede at rejse og stifte bekendtskab med nye kulturer og var også medlem af De Berejstes Klub. Et almindeligt verdenskort ville knap kunne anes gennem den skov af knappenåle, der markerede de steder på kloden, Henrik havde besøgt. Rejseminder fra de steder, han havde besøgt, prægede også hans hjem.

Det var journalisten Henrik Døcker, jeg lærte at kende, og det er ham og hans indsats i Globale Seniorer, jeg vil mindes og huske jer på. Jeg ved, at andre kan bidrage med andre sider, for Henrik var meget alsidig; han var foreningernes mand med interesser, der spændte fra morgendagens FN til barokmusik.

Henrik fandt hurtigt ind i det udvalg, som arbejdede med vores hjemmeside, og bidrog med fast hånd og solide, klassiske journalistiske dyder, og han veg aldrig en tomme. Han forsvarede blandt andet et godt dansk sprog, og engelske ord i teksten var no-go for Henrik. Selv havde han en let pen med et klart og enkelt sprog, og det var som leverandør af indlæg til hjemmesidens debatopslag, at han gav sit unikke bidrag til os læsere. Han nåede at skrive mere end 50 debatindlæg og var netværkets absolut flittigste skribent. Det sidste indlæg hænger endnu på forsiden, hvor det blev udgivet den 30. januar, kun 3 dage før Henrik døde.

Hvis vi karakteriserer hans indlæg ud fra de system-etiketter, som hjemmesiden byder på, så handler de om demokrati, menneskerettigheder, folkeret, konventioner, international ret, domstole og krigsforbrydelser. Men de digitale etiketter yder ikke hans indlæg retfærdighed; de handler om langt mere. For mig burde etiketter som historie og verdenssyn knyttes til hvert eneste af hans indlæg.

I dag bekender alle sig til den såkaldte regelbaserede verdensorden, hvis popularitet er vokset med dens opløsning. Men for Henrik var den et livslangt bekendtskab; han kendte den ud og ind, og for ham var det et dynamisk begreb, som integrerede jura, historie og politik. Alle delene var med, når han skrev; vi slap aldrig for lektioner om systemets oprindelse og historie. Bag det hele lå et utrætteligt engagement og en tålmodig tro på en international retsorden.

Henriks udgivelser om international ret burde være fast stof og skema i skolen.

Henrik var respekteret i vide kredse for sin ekspertise på området. Jeg overværede ved en lejlighed en hyldesttale til ham, hvor en advokat med møderet for Højesteret fortalte: ”… når den slags sager blev behandlet i retten, så hang advokaternes og dommerens øjne altid nede ved pressen for at afsøge, om Ritzaus journalist var til stede, ligesom for at sikre sig, at der i det mindste var én i lokalet, som kunne forstå, udlægge og formidle sagen.”

Den status havde Henrik også i Folke- og menneskeretsgruppen i Globale Seniorer. Henrik var gruppens ekspert; han havde kontakten til relevante foredragsholdere og havde en ambition om, at gruppen skulle nå det samme niveau, som han havde været et helt liv om at nå. I 2018 var Henrik omdrejningspunktet i en meget vellykket studierejse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, og han var en nysgerrig, interesseret medrejsende på Globale Seniorers rejser til Kina, Iran og andre himmelstrøg.

Det praktiske overlod Henrik gerne til andre, og det og hans manglende evner for rundkredsdialog var der nogen, der slog sig på. Jeg gjorde ikke – for mig lignede Henrik en af de to gamle mænd fra Muppet Show, som fra balkonen kommenterede alt. Pointen er, at Henrik havde fortjent sin plads på balkonen; hans kommentarer var kloge og relevante, og han gik i det åbne med sit brok.

De, der slog sig på det, er gået glip af utrolig meget. Jeg vil savne Henrik, både hans mange reflekterede indlæg, hans sikre humanistiske verdenssyn og hans gode og altid interessante selskab. Det tror jeg, mange vil gøre med mig!

Povl Anker Andersen
10. februar 2026

 

Henrik Døcker bisættes fredag den 13. februar kl. 11 fra Kastelskirken.

Nytårshilsen og Nytårskur

Nina Ellinger, Globale Seniorers forkvinde har sendt denne nytårshilsen til medlemmerne og opfordrer samtidig til at tilmelde sig Nytårskuren torsdag den 8. januar

Kære globale seniorer, kære venner

Årets sidste dag er forbi- og heldigvis skinnede solen så jeg vælger at tro, at der er håb forude:

  • Håb om at den mørke tid snart slutter, så foråret og lyset vender tilbage
  • Håb om at skrøbelige våbenhviler bliver til retfærdig varig fred
  • Håb om at vi alle igen vil kunne enes om at det er nødvendigt at overholde fælles internationale spilleregler for at kunne sameksistere i fred
  • Håb om forståelsen for at alle har brug for hinanden
  • Håb om opbakning til at lighed, retfærdighed og selvbestemmelse er det bedste grundlag for fred og samarbejde
  • Håb om forståelse for at sameksistens må rumme plads til forskellighed og glæde over mangfoldighed

Året har budt på mange dystre hændelser, men i Globale Seniorer har vi haft mange positive og gode aktiviteter, hvor vi fik sat både aktuelle og vigtige begivenheder på dagsordenen. Det har været opmuntrende for bestyrelsen at følge med i.

Konferencen ”Grønlandske ønsker til udviklingen i Grønland” blev afholdt den 23. november 2025 i Landstingssalen med Globale Seniorer som initiativtager. Tillykke til Arktisk gruppe som var en central kraft bag konferencens flotte og vellykkede program, der gave stemmer til grønlændernes egne ønsker til Grønlands fremtid.
Se indlæg på hjemmesiden.

Et andet godt eksempel på, at vi lykkes med at samarbejde med andre NGO’er og åbne perspektivet på aktuelle begivenheder, er det vælgermøde som de københavnske ældreorganisationer afholdt den 11. november 2025. Seniorpolitisk gruppe var her med til at sætte en strategisk dagsorden om boligpolitikken og om helhed samt kvalitet i hjælp og pleje.

En anden vigtig aktivitet vi i bestyrelsen har fulgt, er medlemmernes flittige kommentarer og beskrivelser af aktiviteter på vores hjemmeside, til glæde for alle der gæster siden og for god fortsat diskussion i vores forening. Bestyrelsen takker alle der har delt deres synspunkter og oplevelser på hjemmesiden, ikke mindst Henrik Døcker, Per Bo og Jette Steensen, der gavmildt har delt deres viden og personlige refleksioner i tankevækkende indlæg. Alle indlæg er vigtige bidrag til at holde liv i den interne debat og i fællesskabet i foreningen. Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer der har noget på hjertet, til at bidrage med indlæg til
web-red@globaleseniorer.dk.

I dag hvor året er nyt, sender bestyrelsen alle medlemmerne en særlig tak for at være de globale seniorer I er. Vi er sammen om håbet om en bedre fremtid med global fred, ligeværdighed og plads til os alle i al vores mangfoldighed. Med de ord og varme ønsker om fortsat virkelyst, handlekraft og nysgerrighed, ønsker jeg på vegne af hele bestyrelsen alle globale seniorer et rigtig Godt og Produktivt Nytår.

 

Nina Ellinger
Forkvinde for Globale Seniorer
3. januar 2026

Grønlandske stemmer fra Christiansborg

Globale Seniorer var medarrangør af konferencen "Grønlandske ønsker til udviklingen i Grønland" den 23. november 2025 på Christiansborg. Medlemmer af Globale Seniorers Arktis gruppe gengiver her nogle af de de grønlandske og danske stemmer, som de hørte dem på konferencen.  

Først en oversigt med et resume af konferencens stemmer om de forskellige temaer og derfra link til en mere detaljeret gengivelse.

Konferencen var arrangeret af: FN-forbundet, Foreningen Norden i Danmark og Grønland og Globale Seniorer i sparring med Det Grønlandske Hus, København.

Konferencen blev finansielt støttet af Folmer Wistifonden for International Forståelse 

Wistifonden_RGB_Sort-02

Link til konferencens stemmer om
Oprindeligt folk og vestlig modernitet
hørt af Arne Skov Andersen

Bølgende træbeklædte Katuaq Kulturcenter i Grønland. Foto: dezeen/SHL
Bølgende træbeklædte Katuaq Kulturcenter i Grønland. Foto: dezeen/SHL

Grønlands fremtid formes i en balance mellem en stærk oprindelig kultur og ønsket om fuld deltagelse i en moderne, global verden. Inuit-identitet, sprog og arktisk viden ses ikke som barrierer, men som forudsætninger for udvikling. Visionen er et samfund, hvor tradition og fornyelse sameksisterer, og hvor uddannelse, sundhed og økonomisk vækst sker på egne præmisser. Det centrale krav er retten til selv at definere retning og prioriteringer.

Link til konferencens stemmer om
Barrierer for økonomisk vækst
hørt af Finn Hansson

Fiskeri fra Grønland. Foto iStock/Neorodan
Fiskeri fra Grønland. Foto iStock/Neorodan

Grønlands økonomiske fremtid udfordres af et strukturelt spænd mellem afhængighed af eksterne midler og ambitionen om øget selvbåren vækst. Et lille arbejdsmarked, demografisk pres og mangel på kvalificeret arbejdskraft begrænser tempoet i udviklingen. Fiskeriet er reguleret af hensyn til bæredygtighed, turismen er sæsonbetonet, og minedrift rummer både langsigtet potentiale og betydelig risiko. Samlet rejser det spørgsmålet om, hvordan vækst kan skabes på grønlandske vilkår.

Link til konferencens stemmer om
Erhvervsmuligheder
hørt af Arne Skov Andersen

Turisme muligheder. Hotel Søma, Sisimiut. Foto: Hotel Søma

Grønland rummer betydelige erhvervsmuligheder inden for råstoffer, turisme, fiskeri og energi, understøttet af klare rammer for udenlandske investeringer. Samtidig sætter mangel på arbejdskraft og et lavt uddannelsesniveau markante grænser for tempoet i udviklingen. Minedrift kan på sigt styrke økonomien, men vil ikke hurtigt erstatte afhængigheden af eksterne tilskud. Den centrale udfordring er at omsætte potentiale til varig, lokal værdiskabelse.

Link til konferencens stemmer om
Forsvar og sikkerhed
hørt af Arne Skov Andersen

Slædepatruljen Sirius og Søværnet redningsarbejde under arktiske forhold. Foto: Forsvaret

Grønlands sikkerhedspolitiske position formes af et ønske om afspænding, øget selvbestemmelse og en mere aktiv rolle i rigsfællesskabet. Samtidig balanceres relationerne mellem Danmark, USA og de arktiske naboer i et område præget af voksende global spænding. De geografiske og klimatiske forhold giver fortsat en betydelig naturlig beskyttelse, men ændrede magtforhold skærper de strategiske overvejelser. Spørgsmålet er, hvordan Grønland bedst varetager egne interesser i et komplekst sikkerhedspolitisk landskab.

Link til konferencens stemmer om
Rigsfællesskabets juridiske rammer
hørt af Vibe Frode Jacobsen

Modificeret rigsvåben. AI genereret.

Grønlands selvstyre hviler på et solidt juridisk grundlag, der anerkender det grønlandske folk som et folk med ret til selvbestemmelse efter folkeretten. Selvstyreloven etablerer rammerne for et ligeværdigt partnerskab med Danmark og fastlægger en klar, demokratisk proces mod eventuel selvstændighed. Udfordringen er mindre de formelle rammer end afklaringen af, hvilken form for selvstændighed der ønskes. Vejen til det er juridisk mulig, men politisk og tidsmæssigt krævende.

Konference på Christiansborg ”Grønlandske ønsker til udviklingen i Grønland” den 23. november 2025 i Landstingssalen. Eget foto.

At ballancere mellem at være et oprindeligt folk og en del af en moderne vestlig verden

Det er udfordringen for dagens grønlændere. Og man lægger tydeligvis stor vægt på begge dele. Det var et af budskaberne på Grønlands-konferencen på Christiansborg. den 23. november, arrangeret af Globale Seniorer i samarbejde med Foreningen Norden, FN-forbundet og i sparring med Det Grønlandske hus i København. Temaet for konferencen var ”Grønlandske ønsker til udviklingen i Grønland”.

GS’ Arktisgruppe var initiativtager til konferencen, der andetsteds på hjemmesiden er omtalt af Povl Anker Andersen.

Udsagnet i overskriften kom fra Kathrine Bødker, der er grønlandsk medlem af ICC’s bestyrelse (Inuit Circumpolar Council). Hun understregede, at man i ICC ser Inuit som ét folk på tværs af fire nationer (Grønland, Canada, Alaska og Chukotka (nordøstlige Rusland). ”Vi ønsker ikke isolation, men respektfuldt samarbejde. Vi ønsker ikke afhængighed, men partnerskaber.”

Inuits unikke viden og erfaring fra Arktis og deres sprog er grundlaget for deres livsform og kultur. Med den ballast balancerer de mellem på den ene side at være et oprindeligt folk og på den anden side at være en del af den moderne vestlige virkelighed.

Men det halter med forståelsen heraf – både i og uden for rigsfællesskabet. ”Vi kan virke så ens umiddelbart, vores samfund er jo opbygget på et lignende grundlag med et velfærdssamfund – men vores udgangspunkt er så uendeligt forskelligt.” At der også ligger store udfordringer for inuit, lagde Kathrine Bødker ikke skjul på: ”På den ene side har vi en stærk kulturel arv, som bygger på tusindårige livsformer, sprog og relationer til naturen. På den anden side har vi en ny generation, som ønsker uddannelse, innovation og globalt samarbejde. Det er ikke et enten-eller. Det er et både-og.”

Kathrine Bødker havde denne udlægning af civilsamfundets ønsker til fremtiden: Grønland ønsker et samfund, hvor der er plads til kontrasterne. Et samfund, hvor der er plads til både ældre og unge, til fiskere, fangere og forskere, til tradition og teknologi. Man ønsker sundhedstilbud, der tager højde for inuits livsform. Man ønsker uddannelse, der styrker sprog, kultur og identitet. Og man ønsker økonomisk udvikling, der ikke underminerer natur og kultur.

Men vigtigst af alt ønskede hun sig et samfund, hvor inuit er dem, der sætter retningen.

Til slut spurgte hun, om det er for meget at bede om? Hun mente, at nogle måske også ville sætte spørgsmålstegn ved, om det er et dansk anliggende. Selv fandt hun ikke ønskerne urimelige.

Arne Skov Andersen

TIL  ↑ TOP

Barrierer for økonomisk vækst i Grønland

Problemstillingen mellem den rolle som bloktilskuddet spiller i dag og sammenhængen med en selvstændig grønlandsk økonomi, set i forhold til mulige grader af selvstændighed, var et  de centrale emner i den økonomiske debat på konferencen.

Det centrale spørgsmål var således vilkårene for udviklingen af en stærk økonomi baseret på de særlige forhold, der er i Grønland, og i hvilket omfang det er muligt at udvikle en økonomi, som er stærk nok til at bloktilskuddet samtidigt kan blive aftrappet.

Et land med en størrelse som Grønland, ca. 2 millioner kvadratkilometer og en befolkning på 50.000, og endda med et faldende børnetal, rejser en række problemer. Den beskæftigede del af befolkningen er på ca. 25.000, dertil kommer indvandrere, som i dag udgør ca. 2.000. Indvandringen kommer især fra asiatiske lande og er sket gradvis gennem de senest 10-15 år. De arbejder oftest i turist- og fiskeribranchen. Det er bemærkelsesværdigt, at disse indvandrere ret problemløst har kunnet integrere sig i Grønland.

Desuden er der ca. 1.200 danske arbejdere, hvor en del arbejder i den offentlige forvaltning og i sundhedsvæsenet. Det sidste antal vokser i takt med hjemtagningen af forskellige funktioner, og vil i en periode i fremtiden ikke kunne erstattes med tilsvarende grønlandsk arbejdskraft på grund af det generelle uddannelsesniveau i Grønland. Som situationen er i dag mangler Grønland således i høj grad arbejdskraft, og er dermed meget afhængig af indvandret arbejdskraft.

Grønlands økonomi er først og fremmest afhængig af fiskeriet, men turismen er voksende, men sæsonafhængig. Selvstyret forsøger at sikre den fremtidige fiskebestand gennem et omfattende kvotesystem. Men det kan begrænse fiskeriet, som dermed kun i et begrænset omfang kan bidrage til en hurtig økonomisk vækst.

Minedrift er ofte fremført som en central løsning på Grønlands økonomi, da Grønland råder over et meget stort antal sjældne mineraler. Det blev dog meget klart præciseret på mødet, at det er en løsning på lang sigt, 10 til 15 år og forbundet med en vis risiko. Ønsket om at bevare naturen og påvirkninger fra klimaforandringer er et problem. Hertil kommer transport som endnu en barriere, da der i Grønland kun er transportfaciliteter i og omkring byerne.

Endelig er der spørgsmålet om, hvordan man kan sikre arbejdskraft i et land, hvor der allerede nu mangler arbejdskraft.

Finn Hansson

TIL  ↑ TOP

Erhvervsmuligheder i Grønland 

Naaja Nathanielsen, Naalakkersuisoq (minister) for Erhverv, Handel og Råstoffer, kom til konferencen direkte fra møde i EU. Hun glæder sig over den stigende interesse fra omverdenen. Hun opfatter det ikke som det store problem, da Grønland er vant til at forhandle med udenlandske interesser og har opbygget
regulering og institutioner, der kan håndtere det. F.eks. kan private ikke købe jordstykker på Grønland, da jorden er ejet at staten. Man kan derimod søge en brugsret, der udstedes af myndighederne. Det var noget, en del amerikanere på det seneste havde måttet affinde sig med.

Hun omtalte positive initiativer til udvikling af minedrift, turisme, fiskeri og energi. Hun konstaterede, at begrænsningen i arbejdsstyrken betød, at der i snart mange år var hentet udenlandsk, navnlig asiatisk arbejdskraft til Grønland. Det så hun ikke som et problem og mente, at der var opbakning hertil, formodentlig dog kun til en vis grænse.

Naaja Nathanielsen håbede, at man vil lykkes med at få 5-6 miner i gang med udvinding på 5 – 10-års sigt. Udover beskæftigelse vil det gavne statens økonomi i form af mineroyalties. Hun erkender dog, at udgifterne til at drive Grønland er så store, at det ikke er realistisk på kort sigt at reducere landskassens afhængighed af basistilskud markant. Bloktilskuddene fra Danmark og i mindre grad midler fra EU udgør for tiden 56 % af landskassens indtægter. Hun ser gerne andelen af egne, lokale indtægter øget, men mener på den anden side, at det realistisk set ville tage lang tid at erstatte bloktilskuddet.

Direktøren for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, bekræftede en række af Naaja Nathanielsens positive vurderinger af erhvervsmulighederne i Grønland. Han fremhævede, at den fulde beskæftigelse udgør en barriere for igangsætningen af mange projekter, idet der i Grønland er et kreativt iværksættermiljø. Han ser også positivt på de nye militærpakkers muligheder for grønlandsk levering af udstyr til forsvaret. 

Torben M. Andersen, formand for Grønlands Økonomiske Råd, lagde i sit oplæg vægt på presset på arbejdsstyrken. Prognoserne tyder på et fald i den grønlandske arbejdsstyrke, der primært skyldes, at befolkningstallet falder som følge af et fald i fertiliteten, mens niveauet for nettoudvandring fortsætter uændret. Det giver endnu større udfordringer for Grønland, når der i forvejen er underskud af arbejdskraft.

Han pegede blandt andet på, at der i fremtiden bør tages flere initiativer til at øge uddannelsesniveauet. Det er en udfordring, at ca. halvdelen af den grønlandske befolkning har folkeskolen som højeste uddannelse. Der vil også være muligheder for at frisætte arbejdskraft i fiskeri og den offentlige sektor som midler til at skaffe ny arbejdskraft til en voksende privat sektor.

Arne Skov Andersen

TIL  ↑ TOP 

Forsvar og sikkerhed

Pipaluk Lynge, IA, formand for Inatsisartuts (parlamentets) udenrigsudvalg, understregede, at hun alene talte som IA’er og ikke som formand for Inatsisartuts udenrigsudvalg.

IA’s politik og strategi er stadig at lægge vægt på afrustning og afspænding i hele det arktiske område. Det håber man bliver respekteret, selvom spændingerne i verden vokser.

Pipaluk Lynge peger på, at Grønland i kraft af selvstyreloven i sidste ende har mandat til selv at bestemme – også sin udenrigspolitik. Hun mener, at Danmark har – og har haft – store fordele af at have Grønland i rigsfællesskabet. Og Danmark vil internationalt ikke kunne tåle at sige nej til et grønlandsk ønske om udtræden af rigsfællesskabet. På den anden side var hun dog overbevist om, at Grønland i forhold til USA ville blive kørt ud på et sidespor, hvis man ønskede en tættere relation her. Hun pegede på, at USA har reduceret sin tilstedeværelse i Grønland fra 19 til 1 base (Pituffik) efter 2. verdenskrig.

Aqqaluk Lynge fremhævede i sit oplæg, at Grønland allerede er godt beskyttet af isen, især drivisen. Den kommer og går og man ved aldrig præcist hvornår. Lange stræk af Grønlands kyster er ikke sejlbare i det meste af året. Og Trumps udsagn om kinesiske og russiske skibe i farvandet omkring Grønland er usand. Der er ingen af disse skibe her.

Jeppe Strandsbjerg, ph.d., Forsvarsakademiet og Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), kommenterede blandt andet på Arktisk Råds rolle. Grønland har pt formandskabet i Arktisk Råd, hvor det er en prioritet at holde et samarbejde mellem nationerne i gang på trods af den formelle suspendering af rådet (efter Ruslands angreb på Ukraine). Han mener, at Grønland er god til at navigere, hvor der er flere interesser/lande i spil.

Men Grønland har også et klart og generelt ønske om at spille en større rolle i forsvars- og sikkerhedspolitikken i Rigsfællesskabet.

Han bemærkede, at det for Rusland måske også er fordelagtigt, at Grønland en del af Det danske Kongerige og ikke er amerikansk.

Arne Skov Andersen

TIL  ↑ TOP

Rigsfællesskabets juridiske rammer
Til konferencens spørgsmål om Rigsfællesskab og forfatning indledte Frederik Harhoff, professor emeritus i folkeret, dr.jur., som har skrevet disputats om det statsretlige forhold mellem Danmark, Grønland og Færøerne, med at referere at nogen har hævdet, at Lov om Grønlands Selvstyre skulle være grundlovsstridig. Det kunne Harhoff klart tilbagevise.

Lov om Grønlands Selvstyre fra 2009 har derimod sin særlige status i det sædvanlige danske lovhierarki, hvor Grundloven står øverst, så kommer lovene og nederst anordningerne: administrative bekendtgørelser, cirkulærer mv. Selvstyreloven indgår i lovhierarkiet i en mellemposition mellem grundloven, som gælder for alle dele af Danmarks Rige, og de danske love. Således at det grønlandske lovhierarki i dag består af Grundloven, derefter Landstingsloven og derefter Landsstyrets bekendtgørelser, cirkulærer mv.

Loven om Grønland Selvstyre fastslår, at ”det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse”. At loven bygger på ”et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland”. I overensstemmelse hermed bygger loven på en ”overenskomst mellem Naalakkersuisut – det grønlandske landsstyre – og den danske regering som ligeværdige parter.”

Proceduren for Grønlands adgang til selvstændighed er beskrevet i Selvstyreloven:
1. Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.
2. Der indledes derefter forhandlinger mellem Regeringen og Naalakkersuisut
(Landsstyret, den grønlandske regering)
3. Forhandlingerne munder ud i en aftale mellem parterne.
4. Inatsisartut (Landstinget, det grønlandske parlament) skal derefter give sit samtykke til aftalen, og
5. Aftalen skal godkendes ved en folkeafstemning i Grønland (simpelt flertal)
6. Folketinget skal til sidst give sit samtykke til aftalen (simpelt flertal).
7. Grønland overtager dermed højhedsretten over Grønland.

Hvad det er for en selvstændighed, det grønlandske folk ønsker, skal afklares. Er det juridisk, politisk, økonomisk, social, etnisk, kulturel selvstændighed? Processen frem til en aftale om selvstændighed vil under alle omstændigheder tage tid. ”Fri associering” er et politisk-juridisk begreb i FN, som kan fremme overgangen for
selvstyrende områder til selvstændige stater, hvor den tidligere kolonimagt bevarer ansvar for udenrigs- og forsvarspolitik, mens øvrige politikområder overtages af den associerede stat. Den grønlandske selvstyrelov svarer allerede til en associeringsordning.

Et spørgsmål til Harhoff fra salen var: Hvad vil der ske, hvis Folketinget ikke vil give sit samtykke til en aftale om selvstændighed, som var forhandlet på plads mellem Folketinget og Landsstyret, og hvortil Landstinget og en grønlandsk folkeafstemning havde samtykket? Det ville antagelig medføre, at forhandlingerne om aftalebetingelser måtte starte forfra. Men i sidste ende er det utænkeligt at forestille sig, at Danmark folkeretligt og i forhold til internationalt omdømme – og til Grundloven og Lov om Grønlands Selvstyre – ville kunne
bære at modsætte sig Grønlands ønske om selvstændighed.

Vibe Frode Jacobsen

TIL  ↑ TOP

På rejse gennem Balkan

14. oktober til 4. november 2025

Af Sven Herting

Klassisk sidegade, Dubrovnik

Dette er mine indtryk efter en tre ugers rejse gennem Balkan. De første 12 dage deltog jeg i et rejsebureaus tur med korte hotelophold rundt i de besøgte lande: Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Montenegro, (Kosovo), Nord Makedonien, Serbien og Slovenien. De sidste 8 dage på egen hånd. Det korte besøg i de mange lande gav kun mulighed for overfladiske indtryk.

Det tidligere Jugoslaviens blandede religiøse, kulturelle og sproglige forskelle præger områdets struktur. Områdets befolkninger havde i århundreder levet under det Osmanniske/Tyrkiske Rige. For alle befolkningsgrupperne var den eneste og hoved modstanderen derfor de tyrkiske undertrykkere. Men da tyrkerne efter Første Verdenskrig blev presset ud af Balkan, opstod der et nyt nationalistisk koncept, hvor de blandede befolkningsgrupper  pludselig opdagede, at modstanderne nu f.eks. var beboerne i den anden ende af byen, der talte et andet sprog, havde en anden kultur og  religion m.m.

Man søgte at håndtere situationen ved oprettelsen af den nye stat Jugoslavien. Efter denne models sammenbrud i 1990erne, opstod nye stater, der skulle tage højde for forskellene på kultur, religion og sprog, således at serberne overvejende kom til at befolke Serbien, slovenerne  Slovenien osv. Men den nye situations kompleksitet illustreres af f.eks. Bosnien-Hercegovina; her boede såvel mange serbisk ortodokse serbere og romersk katolske kroater som også muslimske albanere, og denne nye stat blev opdelt i en delstat for hver af disse tre grupper: Bosnien, Hercegovina og Republika Serbska. Disse delstater opdeltes yderligere i mere eller mindre autonome områder, hvilket gjorde sammenhængskraften meget kompliceret. I dag får man imidlertid indtryk af, at der forsat eksisterer en vis følelse af fællesskab. Sideløbende med en sympati for Tito. Således viser det officielle vejrkort i Serbien ikke kun selve staten Serbien, men stadig hele det tidligere Jugoslavien.

Frihedshelten Jasharis’ sønderskudte hus i Kosovo. Nu national monomemt

Økonomisk synes Slovenien, Kroatien og Serbien at være mest veludviklede, medens Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nord Makedonien og Kososvo  endu virkede ret underudviklede.

Generelt var der tale om betydelig byggeaktivitet. Bygningerne i Beograd spændte fra  hyggelige sidevejs kvarterer med små forfaldne huse til Emiraternes spritnye Waterfront.

Landbruget forekom meget dominerende. Man fik indtryk af, at der blev arbejdet flittigt. På markerne sås hyppigt arbejde med traktorer. Og gartneridrift. Nogle steder endnu gammeldags, men ofte mere moderne, f.eks. med anvendelse af plastiktelte. Og med andre afgrøder end i Nordeuropa, f.eks. vin.

Infrastrukturen. Efter Anden Verdenskrig satsede man på biltransport med et udbygget vejnet. Især præges landskabet af mange flotte motorveje,  medens sidevejene ofte er forsømte og i ringe stand. Bagssiden af medaljen viser sig nu med øget styrke i form af mængden af lastbiler, der  overbefolker motorveje og grænseovergange med ventetider på halve dage eller mere. Formodentlig i konsekvens heraf synes man nu at fokusere på jernbaner. Således var Beograd i gang med en superhovedbanegård, og man anvendte  moderne togsæt, på linie med DSB’s nyeste. Turismen spillede for de fleste af staterne en meget central rolle.

Vi oplevede minedrift og kraftværker i bjergene. Og hyppigt kunne man fra vejene se mindre industrivirksomheder. Storindustrier sås sjældent – Tito havde placeret sværindustrien rundt i landet efter forbillede fra  Maos Kina.

Levestandarden synes som helhed at være ok. I Beograd havde mange borgere en god klædestandard, selvom der også var mange tiggere. Der var  mange biler af både ældre og nyere dato, men elbiler var undtagelsen.

Pylon på Beograds nye bro over Donau.

Gadebilledet gav indtryk af, at være rettet mod Vesten (klædning, reklamer, forbilleder…), medens indflydelse fra Rusland ikke var synlig. Landenes omgangsform var naturligvis præget af Balkans særpræg: musik, hvor også italienske sange var hyppige, men til gengæld ikke de flade amerikanske songs. Mere eller mindre lokale aviser var almindelige, og der var mange flotte boghandler, især i Beograd. Den græsk/serbisk ortodokse kirke var tydelig i gadebilledet. F. eks. var den efter borgerkrigene ødelagte St. Sava kirke i Beograd genopbygget pragtfuldt. Til gengæld var gadebilledet mange steder præget af skrald og ringe hygiejniske forhold. (Vore hoteller var derimod altid ok). De hyppige krige havde sat deres indtryk dels i skikkelse af mange velbesøgte kirkegårde/gravpladser, dels i form af husruiner med skudhuller. Som eksempel var det nationale frihedsmuseum i Kosovo et sønderskudt hus, der havde været hovedkvarteret for frihedshelten, den muslimske albaner Adem Jashari’s familie/klan, jvf. nedenfor..

Områdets krige var stadig meget nærværende (de hårde kampe i Anden Verdenskrig til dels som borgerkrig mellem kroater og serbere; Jugoslaviens opløsning 1991; oprettelse og afklaring af de nye stater 1992-95; Kosovos blodige løsrivelse fra Serbien frem til 2008 ).

Typisk balkanlandskab

I lyset heraf var krigen i Ukraine kun svagt synligt, og i endnu mindre grad krigen i Gaza; ligesom Trump ej heller synes fremme i bevidstheden. Man sporede ofte stærk modvilje mod NATO efter dets bombardementer i slutningen af 1990erne, men ikke mod Vesten som sådan.

Bylivet gav indtryk af, at man stræbte efter den vestlige leveform. Endvidere en positiv holdning til EU. Mange lande er kandidater til optagelse, og euroen er allerede møntfoden i Montenegro og Kosovo – udover selvfølgelig i Kroatien og Slovenien. Rusland var ikke fremme i billedet. Undertiden udtryktes  anerkendelse af det tidligere Østrig-Ungarske Monarkis indsats med bygninger m.m.

Naturen var præget af skovklædte bjerge med nøgne klipper, slugter, floder i de smukkeste efterårsfarver. Vi besøgte flere fantastiske naturparker. Andre områder domineredes af dalsletter med landbrug og marker. Landskabet var  præget af de store floder Donau, Sava, Neretva, Drava m.fl.

Postkortets forfatter ved dæmningen ved Maktaslugten i Nordmakedonien

21. december 2025.

Grønlænderne om Grønland

Konferencen om Grønland på Borgen blev en spændende rejse. Alle indlæg havde rod i Grønland og det var netop Arktisk Gruppes ambition.

Op mod 200 var på en solrig søndag mødt op til konferencen Grønlandske ønsker til udviklingen i Grønland. Foto: GS.

Jeg blev mødt af en propfuld Landstingssal da jeg trådte ind i konferencelokalet på Christiansborg. Allerede i sin velkomst slog Gitte Vesterlund fast at hensigten med konferencen var, at deltagerne skulle slå ørene ud og lytte – få en større viden og nuancering af, hvad der er grønlændernes orientering og mål i udviklingen af et selvstændigt Grønland. Den viden og nuancering blev som det sjældent sker, leveret af grønlænderne selv, ud fra deres perspektiv. Af konferencens indholdsbidrag var de grønlandske langt i overtal, de fleste blev givet fysisk på konferencen og kun to måtte turen over internettet til konferencens skærm. Ti imponerende bidrag fra engagerede, vidende beslutningstagere og eksperter.

Arqqualuk Lynge holder indlæg om hans ønsker til udviklingen af det grønlandske samfund. Eget Foto.

Mit mål med indlægget er hverken at referere eller konkludere på konferencens indhold. Jeg håber at temagruppen om Arktis vil tage den opgave på sig i en eller anden form. Jeg ønsker derimod at fremhæve den kvalitet der ligger i, at temagruppen har lagt vægt på at nå bredere ud med debatten om Grønland og har fået stablet en konference på benene. Samarbejdet med FN-forbundet, Foreningen Norden og med Det Grønlandske Hus er med til at sikre, at langt flere end mig går klogere fra mødet, parate til at sprede og perspektivere den danske debat om Grønland.

Samtidig er konferencen en demonstration af, hvor tæt en adgang vi har til vores politikere og de ressourcer som Folketinget stiller til rådighed. Henrik Møller, MF for socialdemokratiet, næstformand for Europaudvalget og Nordisk Råd var mødets vært og stod for adgangen til Christiansborg og er dermed formidler af konferencens budskaber opad i det politiske system.

Arktisk gruppe har siden 2021 udført et flot stykke arbejde. De er Globale Seniorer når vi er bedst. På forkant med en udvikling der levner plads til, at vi kan spille en rolle.

Povl Anker Andersen
25. november 2026

Får vi et København for alle aldre?

Globale Seniorer repræsenterede Danske Seniorer som arrangører af et vælgermøde en uge inden Kommunalvalget i København. 170 af byens ældre deltog i mødet.

Vælgermøde i HK's Rund Mødesal op til kommunalvalget 2025. Foto: Københavns Ældreråd

Mødet stillede kandidaterne til Borgerrepræsentationen to grundlæggende spørgsmål, hvordan vil I udnytte den nye ældrelov til at skabe sammenhæng, kvalitet og genkendelighed i hjælpen og plejen for byens ældre? Hvordan vil i sikre billige boliger så byen bliver for alle, ikke kun alle aldre, men også alle indtægtsgrupper. 

I indledningen blev det understreget af arrangørerne, at ældres politiske interesser ikke stopper ved de ældres egne forhold i byen,  men drejer sig om byens udvikling generelt.

Mødet blev godt styret af Katrine Lester,  direktør i Danske Seniorer, som fik gode svar fra politikerne trods en stram tidsplan. For Seniorpolitisk temagruppe er det tydeligt med regeringens sidste udspil på rammebeløbet, at vi får større muligheder for at øge det almene byggeri i byen. Vi fik også positiv respons på ønsket om en mere fleksibel udnyttelse af den eksisterende boligmasse til at skabe ældrevenlige boliger i alle kvarterer. SF svarede os, at de også havde øje for mulighederne i et mere universelt design. Alternativet inviterede til samarbejde med CSO’erne om boligpolitikken i forhold til et konkret projekt. Vi vil kigge på, hvordan vi kan udnytte de tilsagn.

Sammen kan vi glæde os over, at vi som ældre på plejehjemmene i København har udsigt til at kunne få en asie på vores leverpostej. Ældrerådets formand Kirsten Nissen aftvang samtlige partier et løfte om at fritage plejehjemmene for de kostregler som sammen med rigide indkøbsordninger plager de ældre med 3 slags linser, men ingen asier. Partierne må i grøn iver have overset retten til selvbestemmelse.

Vi vil følge godt med i, hvordan løfterne om helhedspleje og flere almene og ældrevenlige boliger bliver ført ud i livet. Allerede i indledningen af mødet varslede vi som arrangører at vi også i denne valgperiode vil holde et ”Midtvejsmøde”, hvor vi vil invitere borgmestrene til at gøre rede for hvad der er sket med deres gyldne løfter.

Arrangørerne har tidligere uden held kæmpet for at få presseomtale af vores initiativer, men denne gang kom pressen uopfordret til stede. Der var gået storpolitik i den. Deres interesse knyttede sig udelukkende til opgøret om magten i byen og de spurgte ivrigt ind til, hvorfor Sisse Marie Welling havde meldt afbud på dagen for mødet. Afbuddet var desværre ikke en enlig svale, men de blev modtaget løbende frem til mødet, og kun borgmesterkandidaten fra Venstre endte med at vise byens ældre sin interesse, sammen med kandidater længere nede på listen fra de øvrige partier .

Danske Seniorer, Faglige Seniorer Storkøbenhavn, Københavns Ældreråd og Ældresagen i København der arrangerede mødet vil også sammen stå for ”Midtvejsmødet” om to års tid.

Povl Anker Andersen
24. november 2026