Democratic Union Party og The Orange Order.

Viggo Brun                                                                                                                24.9.2023

Globale Seniorers Nordirlands gruppe havde fået arrangeret et møde med det protestantiske unionistparti Democratic Union Party (DUP) – som skulle sidde i den Nordirske regering sammen med Sinn Fein, men som for tiden nægter at indgå i nogen regering.

I tillæg fik vi tilbudt en rundvisning på Orange Orders Heritage Center i det hus i Loughgall, hvor Orange Order blev grundlagt i 1795. Loughgall er en lille landsby i nærheden af Portadown i County Armagh, et landområde en times biltur sydvest for Belfast – ikke helt nemt at nå med offentlig transport, men vi endte da med at få samlet tropperne.

DUP havde oprindeligt tilbudt, at vi skulle mødes med partiets leder Sir Jeffrey Donaldson; men da han blev hasteindkaldt til et møde i London, mødte vi i stedet parlamentsmedlem Jonathan Buckley, partiets økonomiske talsmand, som fremlagde partiets synspunkter. Han er nu blevet 31 år, men blev landets yngste parlamentsmedlem allerede som 25-årig. Han blev gift i 2022, og har brevdue-kapløb som hobby – en meget veltalende og sympatisk ung mand.

Som udgangspunkt havde vi bedt ham tale om post-Brexit situationen og Nordirlands fremtid.

Grundlæggende sagde han, at DUP naturligvis var pro-britisk, men at de følte sig forladt – ja nærmest forrådt – af Storbritannien i forbindelse med Brexit. Nordirland var blevet et offerlam – ‘collateral damage’ – i de kaotiske tilstande efter afstemningen. Han forklarede, at før DUP ville genoptage samarbejdet med Sinn Fein i regeringen måtte briterne først genindføre det indre marked i UK, dvs. fjerne alle handelshindringer mellem England og Nordirland, fordi 85% af Nordirlands produktion og handel går til og fra England.

DUP havde stemt for at forlade EU, fordi de ønskede at afgørelser i Storbritannien og Nordirland skulle tages lokalt, ikke i Bruxelles, men den engelske regering havde ikke troet at et flertal af befolkningen ville stemme for at forlade EU. Regeringen havde derfor overhovedet ikke forberedt sig på konsekvenserne af en eventuel Brexit, ej heller lagt nogle konkrete planer for, hvordan de skulle takle konsekvenserne af en udtrædelse. Den britiske regerings team var skiftende og dårligt forberedt til alle forhandlinger med EU, der var meget bedre til at forhandle. Derfor var det endt med en så kaotisk post-brexit-situation for Storbritannien og specielt for Nordirland.

Om sin holdning til et forenet Irland, svarede Jonathan Buckley, at han ikke troede, at et forenet Irland var uundgåeligt selvom Sinn Fein republikanerne nu havde overhalet DUP som det største parti i Nordirland, og selv om unionisterne var fragmenterede i mere end 15 forskellige protestantiske trosretninger, medens nationalisterne/republikanerne var mere samlet under den katolske kirke.

Han mente at en eventuel afstemning om et forenet Irland ikke nødvendigvis ville ende med et forenet Irland, fordi de fleste mennesker ville foretrække kontinuitet fremfor en forandring med uoverskuelige konsekvenser. Desuden er det britiske helse- og sociale system meget bedre end det irske, og Nordirland er i dag fuldstændig afhængigt af store årlige subsidier fra Storbritannien.

Som Ulster Skotte med en protestantisk baggrund havde han en stærk historisk og kulturel identitet som en del af Storbritannien, som han absolut ikke kunne forestille sig at blive afskåret fra.

Afslutningsvis spurgte vi, hvad der skulle til for at bringe Nordirland ud af det nuværende parlamentariske dødvande med en ikke-fungerende regering. Vi fik ikke noget klart svar, blot skubbede Jonathan Buckley ansvaret over på Sinn Fein, Storbritannien og EU.

Inden gruppen fik en rundvisning på museet for The Orange Order i samme hus, blev vi beværtet med de bedste scones og te man kunne ønske sig!

The Orange order

Det er vigtigt at have nogle historiske hovedpunkter i baghovedet, når vi taler om protestanter og The Orange Order i Nordirland:
 Fra 1534 til 1603 erobrede briterne gradvist store dele af Irland – ‘The Tudor Conquest of Ireland’ – hvilket resulterede i, at den irske adel måtte flygte og deres jord blev konfiskeret.
 I 1608 begyndte en organiseret kolonisering af Ulster (Nordirland) hvortil et stort antal britiske protestanter – de såkaldte ‘planters’ fortrinsvis fra Skotland – flyttede. Disse blev kaldt ‘planters’ fordi de blev omplantet fra Skotland og England. I løbet af de næste 100 år voksede den protestantiske befolkning i Ulster sig større end den oprindelige katolske bondestand.
 I 1688 kom så ‘The Glorious Revolution’ i England, hvor den katolske kong James blev udfordret af den hollandske og protestantiske prins William of Orange, som var gift med kong James’ protestantiske datter. Dette resulterede i en krig som blev udkæmpet i Irland mellem den afsatte kong James, som håbede på, at den katolske majoritet dér ville støtte ham, og den nye protestantiske kong William.
William vandt, hvilket medførte protestantisk overherredømme i Irland og Ulster, samt en diskriminering og ekskludering af den irsk-katolske majoritet – samt presbyterianerne – fra magt og adgang til at eje jord. Denne lokale krig var en udløber af Ni-Års-Krigen (1688-97) på det europæiske kontinent mellem de protestantiske reformister – ‘The Grand Alliance’ – og de katolske mod-reformister ledet af kong Ludvig XIV.
 I 1795 blev The Orange Order dannet.

Orange Order museet – total renoveret med EU-midler – koncentrerede sig om disse historiske begivenheder og fokuserede på det engelske kongehus’’ storhed. Det var særlig datoerne for de forskellige militære slag mellem William af Orange og kong James, der blev lagt vægt på, og som den dag i dag stadig er udgangspunkt for fejringerne på de store årlige parader, som protestanterne arrangerer. Specielt fejres sejren efter slaget ved Boyne den 12. juli (1690), som er national helligdag i Nordirland.
Vores guider talte med stor patos og dyb loyalitet om det engelske kongehus og roste dets storhed; ikke mindst talte de med stor begejstring om besøget af prins (nu kong) Charles da han indviede museet, hans optræden og små kommentarer som havde gjort stort indtryk på dem.
Udgangspunktet for dannelsen af The Orange Order var resultatet af spændinger mellem nogle mindre grupper af protestanter og katolikker i Armagh området i 1795, som endte op med skyderier mellem de to grupper, hvor 30 katolikker blev dræbt, hvorefter nogle af de sejrende protestanter tog hen til den bygning, hvor museet nu befinder sig og dannede The Orange Order – ‘Orange’ til minde om den protestantiske William af Orange, som havde indført protestantisk overherredømme i Ulster hundrede år tidligere. Et rum i museet viste de tre grundlæggere underskrive Orange-ordenens statutter.

Museet var flot indrettet og afspejlede ordenens fokus på en glorværdig og fjern fortid med militarisme, royalisme, protestantisme og glorificering af Storbritanniens kolonitid. Vores gruppe havde dog lidt svært ved at føle lige så stor entusiasme som vores venlige guider.