Globale Seniorer
Arbejdsgruppe vedrørende energi og grøn omstilling
Mødereferat, arbejdsgruppemøde nr 2
11. december 2023 kl 9:30-12:00, Byens Hus, Hellerup
Næste møde: 16. januar 2024 kl 9:30-11:30. Asbjørn booker mødelokale. Tilmelding på
Globale Seniorers hjemmeside.

Til stede:
Asbjørn Andersen
Kim Vestergaard Davidsen
Kenth Poulsen
Karin Borg
Sten Melson (ref.)

Dagsorden:
1. Indkredsning af hvordan vi bedst kan bidrage/påvirke for at fremme de energi relaterede
beslutningsprocesser. Vi har talt lidt om hvad der generelt sker på området, og vi har
behov for at få fokuseret, så vores rolle og mulige påvirkningsmuligheder udnyttes.
2. Mulighed for at udarbejde oplysningsmateriale i f.eks. podcast mm og i samarbejde med
Zetland eller andre medier og i samarbejde med andre NGO’er.
3. Overvejelser om en tænketank til at komme ind i debatten om klima og miljø.
4. Eventuelt og næste møde.

Mødets indhold:
Ad 1: Samarbejde med andre NGO'er
Asbjørn præsenterede en interessent-model:

Sten efterlyste medierne som selvstændig interessent, da deres påvirkning er stor.

Med udgangspunkt i interessentmodellen blev det diskuteret, hvad Globale Seniorers (GS)
rolle og muligheder er. Overordnet er det GS's formål:
 selv at blive klogere
 gennem rejser og kulturmøder at se og forstå andre kulturer
 at oplyse
 at påvirke (ny rolle i GS, som ellers prøver at være neutrale)
Herigennem ønsker GS at medvirke til at skabe forandring.
Hvad kan vi så konkret gøre i arbejdsgruppen for energi?
Oplysningsopgaven retter sig primært mod borgerne.
Påvirkningsopgaven retter sig primært mod beslutningstagerne.
Vi erkendte, at vi ikke har muskler til selvstændigt at løfte disse opgaver men må søge
alliancer med andre NGO'er. Samarbejde med andre NGO'er kan give vores tanker tyngde
og bedre gennemslagskraft.
GS's medlemmer har et stort netværk blandt danske NGO'er. Håbet er, at vi herigennem
kan få en vej ind til nøglepersoner i andre NGO'er og derved lette vejen til et samarbejde.
Asbjørn vil til næste møde lave et forslag til, hvilke NGO'er vi skal forsøge at komme i
dialog med. Herefter kan vi forhåbentlig booke møder med deres repræsentanter. I mødet
med de andre NGO'er skal vores tilgang være åben og lyttende. Vi har noget at spille ind
med selv, men det er lettere at få en dialog i gang, hvis vi som udgangspunkt gerne vil
høre, hvordan de ser verden. GS har gode relationer til Ældresagen og Danske Seniorer.
Formålet med alliancerne er at påvirke beslutningstagerne til at ændre de love og regler,
der står i vejen for den grønne omstilling. Eksempler:
 ”hockeystaven” skal afskaffes. Det er nu, vi skal gøre noget. Det kan ikke vente til i
morgen
 regler, der spænder ben for solceller i kommuner, hos private og i
energifællesskaber
 udtagning af lavbundsjorder går alt for langsomt, og staten henter det meste af
kompensationerne hjem igen, så bøndernes motivation svækkes
 regulering af fiskeriet med henblik på genoprettelse af havmiljøet
 regler, der bremser omstilling fra naturgas til fjernvarme
Der er en kamp mellem centrale og decentrale løsninger. Regeringen ønsker
centralisering. Decentralisering medfører bedre lokal forankring og mindre behov for fælles
infrastruktur som f.eks. højspændingsforbindelser. Kim advokerer for et projekt dækkende
hele Fyn og drevet via henvendelse til de 11 borgmestre.
I samarbejdet med andre NGO'er kan GS udvikle de strategier, der kan få ting til at flytte
sig. Samarbejdet kan blandt andet føre til borgerforslag og fælles kampagner i lighed med:
 retssagen om greenwashing mod Danish Crown
 grønne organisationers fælles rapport om fremtidens landbrug

Vi skal have fat i ungdommen, for eksempel Den Grønne Ungdomsbevægelse –
kontaktperson Karoline Bessermann.
Hvad er status med Samsø som selvforsynende energiområde? Det var en række
enkeltprojekter uden indbyrdes sammenhæng. Er det gået i stå?
Ad 2: Podcasts mv
Det, der især adskiller os fra den gængse tankegang, er erkendelsen af nødvendigheden
af, at vi selv tager ansvar for forsyningssikkerheden i stedet for igen at overlade problemet
til internationale energibørser (elbørserne). Heraf følger nødvendigheden af sæsonlagring
af energi og konstateringen af, at brint er den eneste energibærer, der kan skaleres op til
den nødvendige mængde.
Endvidere har vi erkendt, at en vellykket grøn omstilling forudsætter, at vi har forstået
vores energisystem holistisk, hvilket åbner for udnyttelse af sammenhængene på tværs,
f.eks. udnyttelse af overskudsvarme i fjernvarmesektoren (sektorkobling). Og at vi styret af
denne viden opstiller en vision af 0-emissionssamfundet og en strategi og handlingsplan
for den grønne omstilling.
Forståelsen skal være præget af, at det kan være relevant at bruge overgangsløsninger,
der ikke er grønne men heller ikke så sorte som dem, vi bruger i dag, f.eks. bruge e-
methanol i flyene, indtil alle flyene er omstillet til at flyve på brint eller batterier.
Sten laver et oplæg, der redegør for disse tanker i en form, der kan bruges som ramme
om en podcast.
Karin har en god kontakt i Zetland, som vi forhåbentlig kan få til at lave en podcast i form
af et interview med Sten.
Ad 3: Overvejelser om tænketank mv.
Vi var enige om, at dette ikke er det første, vi skal kaste os over. Vi skal prioritere
samarbejdet med andre NGO'er først.
Ad 4: Eventuelt
Vi skal ikke blive for tekniske. Det juridiske spor – love og regler – er vigtigt.
Danmark har skaffet sig et uddannelsesproblem på halsen: Vores uddannelser sigter
meget énsidigt på specialisering. Alment dannende aktiviteter forsvinder ud af
uddannelsessystemet. Fx var filosofikum obligatorisk for alle akademiske uddannelser incl
ingeniøruddannelsen indtil en gang i 1950'erne. Universiteterne finansieres i vid
udstrækning af erhvervslivet, der ikke prioriterer almen dannelse.

Aktivitetsliste:
Asbjørn laver oversigt over NGO'er. Frist: inden næste møde.
Sten laver udkast til podcast-indhold. Frist: næste møde.