Tanker omkring Svendborg-løsningen
Dette notat har baggrund i et foredrag af og en diskussion med Bjarne Olsen 14/1-2024.
Bjarne Olsen er drivkraft i en udvikling af Svendborg Fjernvarme fra et lokalt varme- og
affaldsforbrændingsselskab til et egentligt energicenter, der er centralt i en klynge af
energivirksomheder – både forbrugere og producenter. Fjernvarmeselskabet er et
andelsselskab, der ejes af de ca 5.000 fjernvarmekunder i området(173 GWh pr. år). Fjernvarmen
er meget
billig, og ambitionen er at gøre den gratis. (den variable del skal være tæt på gratis og CO2
fri)Dette skal ske ved at udnytte en række
erhvervsordninger og regler, som for eksempel aftag af store mængder elektricitet, når den
er gratis eller har negativ pris.(Direkte linjer = ingen tarif, frekvensregulering = systemydelser hos
Energinet, specialregulering = tysk nedregulering)
Teknisk setup i Svendborg
Varmeproduktionen bygger på varmepumper som grundlast og elkedler samt gasmotorer og
gaskedler som spidslast.
Affaldsforbrændingen er afviklet. Bygningen er under renovation og skal rumme et stort
varmelager i form af en(flere) ståltanke(op til 2.000 MWh)( med et elektrisk varmelegeme(elkedel)).
Når el er billig, aktiveres
varmelegemet(elkedlen), og der akkumuleres varme. Når el er dyr, føres varmen over i
fjernvarmenettet, hvor den fortrænger el eller gas.
Der udnyttes også overskudsvarme(op til 150 GWh pr. år) fra en lokal virksomhed, AgroVertic, som
har et
automatiseret gartneri med grøntsager i en tidligere silo. Overskudsvarmen stammer fra et
meget stort antal LED-lamper, der leverer lys til planternes vækst. AgroVertic aftager el fra
energicenterets interne elnet. Det modtager også CO2, der er fremkommet ved rensning
af biogassen fra et nærliggende biogasanlæg, som også aftager el(14 GWh pr. år) fra det interne
elnet.
Elproduktionen stammer fra 3 (6)4,5 MW vindmøller og (145 MW) solcelleanlæg. Da det lokale
netselskab (DSO-selskab) ikke kunne stille kapacitet til rådighed på 60 KV[1]højspændingsnettet,
har Svendborg Fjernvarme fået tilladelse til selv at etablere en ca 15
km lang 60 KV ledning koblet direkte på en af Energinets 150 KV luftledninger.
Opkoblingen er en såkaldt ”(kombineret fuld og )begrænset netadgang”, hvor Energinet har ret til
at frakoble (nedregulerer)
forbindelsen, hvis der mangler kapacitet i 150 KV-nettet. Det har man kun oplevet ske en
enkelt gang af kort varighed(pr. år siden 2017). ”Begrænset netadgang” giver en meget stor rabat
på tariffen
for brug af 150 KV-nettet. Der er endvidere etableret et lokalt 10 KV elnet. De tilsluttede
brugere skal derfor ikke betale nettarif til det lokale netselskab, kun en transmissionstarif til
Energinet.
PtX-firmaet ES-Tech leverer overskudsvarme til Svendborg Fjernvarme.(Foreløbigt en mulig
fremtid for opnåelse af negativ CO2 regnskab ved at udtage CO2 fra afbrænding af opgraderet
biogas)
Endelig har Svendborg Fjernvarme en ”sommerkøler”, som er en stor ventilator, der
brænder el af. Den kører på sol- og vindrige sommerdage, hvor elprisen er negativ. (bruges når
varmebehov er dækket og akkumuleringstanke er fyldte) Den
tjener således et betydeligt beløb hjem til selskabet, på trods af, at det eneste den gør er
at fyre energi af ud til fuglene.
Da selskabet gennem sin diversitet, størrelse og fleksibilitet hjælper med balancering af
elnettet, modtager det årligt ca 2,7 mio (samlet udbetaling fra Energinet i 2022 var 2,7 milliarder)fra
Energinet i ”frekvensunderstøttelsesydelser”.(systemydelser)
Styringen af de forskellige enheder sker fra firmaet Centrica i Ålborg. De er eksperter i
administrative bestemmelser omkring energi, og de har løbende et øjebliksbillede af
tilstanden i elnettet, så de kan styre el-produktion og -forbrug i Svendborg bedst muligt fra
minut til minut.
Generelle betragtninger
Med de gældende priser på fjernvarmerør og entreprenørydelser kan det slet ikke betale
sig at anlægge fjernvarme. Vi ser en perlerække af fjernvarmeprojekter, der lægges i graven, fordi det bliver langt dyrere for forbrugerne at få fjernvarme end at fortsætte med
gas, olie, flis eller træpiller eller skifte til varmepumper. Med mindre
anlægsomkostningerne bringes ned i et leje, hvor de var for 10 år siden, kommer der ikke i
nævneværdig grad nye fjernvarmeområder i Danmark. Regeringens ambition om at
konvertere 300.000 gasfyr til fjernvarme er fri fantasi.(ikke realistisk, vil medfører usælgelige huse)
Det kommer ikke til at ske.
Kommunernes omkostninger til varmeplaner og til rådgivere, der udarbejder projekter, der
aldrig bliver gennemført, er også blot spild af penge.
Bjarne Olsen mener ikke, at termonet er en farbar vej, da man med termonet alligevel skal
grave vejene op samt opstille varmepumper hos de enkelte forbrugere. Han anbefaler i
steder ”fælles nærvarme”, som i princippet er et lille fjernvarmenet med et fåtal af brugere,
der går sammen om en fælles varmepumpe, og som distribuerer varmen gennem
isolerede PEX-rør, der er langt billigere end stålrør. Et anlæg i Nr. Lyndelse med 29 huse
bygget efter BR2018 (højisolerede, med gulvvarme) kører med fremløbstemperaturer på
25 grader om sommeren, 35 grader om vinteren.(har lige lavet årsaflæsningen, de endte med
1200,- kr. for et års varme i 80 m2 bolig. Temperatur sommer 28 grader og vinter 38 grader) I de
enkelte ejendomme boostes
temperaturen til den ønskede fremløbstemperatur med el. (kun brugsvand boostes, ca. 150 kWh
pr. person pr. år)Den fælles nærvarme er
således en billig forvarmning af vandet. Der er koblet et (30 kW) solcelleanlæg på nettet.
Bjarne Olsen mener ikke, brintanlæg har en fremtid. Med en virkningsgrad på 30% er det
for dyrt. Han forestiller sig, at vi vil kunne dække Danmarks el-underskud i vindsvage
vinterperioder ved at bruge(kraftvarme på opgraderet biogas og) batterierne fra en forventet
bestand på 1 mio elbiler kombineret
med el-import fra vores nabolande. Han ser heller ikke brint som et fremtidigt drivmiddel i
transportsektoren, bl.a. fordi det er for dyrt at transportere.(og over 5 gange dyre at lagre i forhold
til biogas)
Solcelleanlæg er der fremtid i. Det optimale er at montere solcellerne i et tagprofil med øst[1]og
vestvendte (tag)flader. Det vil ikke give optimal udnyttelse af solcellerne, men det vil
yde maksimun i morgen- og eftermiddagstimerne, hvor prisen for el er bedre end midt på
dagen. Afregningen pr. panel bliver derfor bedre på denne måde end med sydvendte
paneler.(skal kombineret med batterianlæg både store og små anlæg)
Når man ansøger (Energistyrelsen og tilladelse til at etablerer ”Direkte Linjer”)om nye
energikomponenter, får man en 10-årig tilladelse. (10 år til at etablerer det)Man er ikke
forpligtet til at lave alt dét, tilladelsen rummer, men det vil kræve en ny ansøgning at få
tilladelse til noget, som den givne tilladelse ikke rummer. (man kan ikke efterfølgende søge om at
ændre anlægget, så man skal have det hele med første gang)Når man søger om tilladelse, er
det derfor en god ide at søge så bredt som muligt og medtage ting, der måske ikke
forekommer relenavte eller farbare på ansøgningstidspunktet men godt kan være det 10 år
efter.
Det kan altid betale sig at lave varmeakkumulering til døgnudjævning. Dam- og
stenvarmelagring har Bjarne Olsen ingen tiltro til på grund af store pladskrav og varmetab.
Heller ikke smeltet-salt-varmelagre.(Ståltanke er det mest effektive)
(de tidligere storer)Varmepumper er ofte udviklet til kølesystemer. Deres kompressorer egner sig
hverken til
det høje tryk eller de høje temperaturer, der kendetegner industrielle varmepumper. Når
man køber varmepumper, skal man sikre sig, at de er fremstillet til formålet og ikke bare er
ombyggede køleanlæg.
MAN RG Heat Pumps (Fuel GasCompressor) er egentlig lavet til gaskomproimering men
fungerer udmærket som varmepumper. Fås som 10 MW, 40 MW og 225 MW.
Økonomisk eller teknisk fokus?
Det gør indtryk, at det er indenfor rækkevidde at forsyne 5.000 fjernvarmebrugere i
Svendborg med (næsten) gratis varme, men man må spørge sig selv, hvem der i sidste ende
betaler
– varme er jo ikke gratis. Konklusionen må være, at det er samfundet som sådan – os alle
sammen – der betaler. Det kan kun lade sig gøre i kraft af et stærkt økonomisk fokus, der
indretter verden efter hvad der kan betale sig med de regler og afregningsmodeller, der er gældende lige nu. Det er jo for eksempel åbenlyst idiotisk, at man kan tjene penge på en
”sommerkøler”, hvis eneste formål er at brænde el af.(det er udelukkende på grund af VE støtte i
f.eks. Tyskland og Holland) Negative elpriser er i bund og grund
et udtryk for, at vi ikke har rentable faciliteter til at gemme overskudsstrøm. Dette er et
udtryk for, at vi har indrettet os forkert teknisk. Vi har et balanceproblem, fordi vi ikke kan
sæsonlagre energi. I et balanceret elsystem kan al den strøm, vi kan producere, udnyttes.
Den mængde samfundet ikke kan aftage på produktionstidspunktet, skal lagres og bruges
til at producere strøm, når samfundets behov for el overstiger den øjeblikkelige produktion
fra vind og sol. Vi skal ikke stoppe vindmøller, når det blæser, og negative elpriser
forekommer ikke. Negative elpriser og stoppede vindmøller er symptomer på, at vi ikke har
forstået sammenhængene og har indrettet os efter økonomiske kriterier, der ikke fører til
de rigtige tekniske løsninger.
Vi kan ikke indrette vores energisystem alene med de teknisk bedste løsninger. De er ikke
nødvendigvis økonomisk fremkommelige. Der skal være økonomisk realitet i den måde, vi
indretter os på. I dag er de økonomiske kriterier imidlertid alt dominerende, og det afholder
os fra at gøre tingene rigtigt teknisk. Vi bør rykke balancen, så de tekniske forhold får
forholdsmæssigt større vægt end i dag.
(En af årsagerne til negative elpriser er at under 2,5 % af fjernvarmen fremstilles med elektriske
varmepumper og 1 % med elkedler, hvis vi seriøst havde elektrificeret fjernvarmen skulle man
aldrig stoppe vindmøller)
Interessante energianlæg
Galten Fjernvarme, Finn Sørensen. Store, højeffektive varmepumper.
Malmø Fjernvarme, (4) 3 stk 10 MW varmepumper af typen (Johnsom) GEA. De kører på
havvand.
Ringsted Fjernvarme. God løsning med støjafskærmning.
Ringkøbing Fjernvarme: erfaringer med håndtering af naboklager over støj.
Hvide-Sande Fjernvarme har 3 stk vindmøller købt for (45 mio.) 50 mio. De leverer energi til
fjernvarmeselskabet og sælger derudover for 50 mio el til elnettet om året.(i 2022)
Grenå Fjernvarme har både solceller og vindmøller.(vindmølle på vej)
Andet
Hvis man installerer en privat varmepumpe, skal man selv gå ind i BBR og registrere huset
som elopvarmet. Herefter kan man få afgiftsreduktion for alt forbrug over 4.000 KWt om
året.(1 øre i afgift i set det for 95 øre pr. kWh, også en fordel hvis man har el-bil)
En varmepumpe skal installeres mindst 2,5 m fra skel.
TrueEnergy app til optimering af opladning af elbiler.
( elvandvarmer.dk )
(film om projekter jeg har
lavet:  https://r.search.yahoo.com/_ylt=Awr.rMUnUa1lEpQjPyO8FYpQ;_ylu=Y29sbwNpcjIEcG9zAz
EEdnRpZAMEc2VjA3Ny/RV=2/RE=1705886119/RO=10/RU=https%3a%2f%2fwww.youtube.com
%2fchannel%2fUCyDRjERB36PPpOm75M7tqUw/RK=2/RS=8IzMiR3uLVQLM8ns40_rT.cMOFQ-
Man kan også bare søge på: giver media, der er to mere på vej med fælles varmepumper)
https://naervarme.dk/  hjemmeside om nærvarme.
https://fjernvarmepriser.dk/  om fjernvarme på din adresse. Rasmus Høtoft, firma Amalo
ApS.
Bjarne Olsen mener, at det lokale ejerskab er afgørende. Vi skal have genoplivet
andelsbevægelsen.
Sten Melson, 16. januar 2024. Suppleret med kommentarer (i parentes) af Bjarne Olsen 21. januar
2024.