Det ukrainske udenrigsministerium, Kiev. Foto: Nina Wernberg
Du kan være med til at skabe fred og stabilitet i Europa
Det kræver bare, at du begynder at lære den ukrainske kultur at kende
Overskriften er klippet fra Politiken d. 16. februar, men artiklen, er skrevet af Julie Arnfred Bojesen, der er leder af Det ukrainsk-danske Ungdomshus i Kiev (under oprettelse). Jeg synes, den er tankevækkende, og jeg er ked af, at jeg ikke fik nævnt Ukraine som et fremtidig rejsemål (når det igen er muligt) på Europagruppens møde den 15. februar.
Herunder artiklen. (Til de interesserede: mere om Julie Arnfred Bojesen her: https://duf.dk/nyhed/ny-leder-29-aarige-julie-arnfred-bojesen-skal-staa-i-spidsen-for-nyt-ungdomshus-i-ukraine)
Tekst: Julie Arnfred Bojesen
I DENNE UGE skulle jeg personligt have modtaget nøglerne til den bygning i Kyiv, som skal huse Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus. Min kollega bliver nødt til at gøre det på mine vegne, da jeg på Udenrigsministeriets anbefaling er rejst ud af landet.
Ukraines pulserende, farverige hovedstad, hvor jeg normalt bor og arbejder, ligger 200 kilometer tættere på København end Rom – eller 800 kilometer tættere på end Madrid. Og med fælles historie helt tilbage fra vikingetiden og en masse ligheder med Danmark i de store, flade marker, kornblomster, forkærlighed for mejeriprodukter og sarkasme, og et boblende kulturliv er det ret ubegribeligt, at Ukraine ikke har fået lov til at fylde mere i den danske bevidsthed de sidste 30 år.
For otte år startede konflikten om Ukraines territorium, da Rusland annekterede Krim-halvøen og gik ind som støtte i separatistkampene i øst, som stadig er udenfor regeringens kontrol. Det er næsten dobbelt så lang tid som den danske besættelse i 1940-45.
Krigen er en del af det moderne Ukraine og ukrainernes bevidsthed. Jeg har unge kollegaer, som knap kan huske tiden før konflikten, og som står øverst på listen, hvis der er brug for mere mandskab ved fronten. Portrætfotos, navn og fødsels- og dødsdatoer til de næsten 14.000 mennesker, som har mistet livet siden 2014, fylder muren uden for det smukke Sankt Mikhails-kirkekompleks ikke langt fra Uafhængighedspladsen – hvorfra man også kan følge mindesmærkerne efter de 107 mennesker, der blev slået ihjel under Maidan-revolutionen i vinteren 2013-14.
Sankt Mikhail komplekset, Kiev. Foto: Nina Wernberg
Netop konflikten er også gnisten, der har sat gang i den gennemgribende udvikling af civilsamfundet, kulturlivet og den ukrainske identitet: Det ukrainske sprog er nu blevet et statement og symbol på tilhørighed, og musik, litteratur, design, kunst og innovation blomstrer.
Konflikten er ikke en nyhed. Vesten har bare glemt den et stykke tid. Og glemt Ukraine, indtil det nu fylder overskrifterne igen. Her sidder jeg og er bekymret for frostvejr sammen med over 40 millioner ukrainere (i øvrigt dobbelt så mange mennesker, som der bor i hele Skandinavien), fordi ’den lille krig’ i Ukraine hurtigt kan blive til ’den store krig’.
Midt i alle de paniske overskrifter føler man sig hurtigt apatisk. Helt instinktivt får man lyst til at hjælpe, men hvad kan man dog stille op mod alverdens kampklare mennesker, våbeneog eksplosiver og magtbegærlige præsidenter? Stands deres drift mod død, stands dem med ånd!
Men du kan faktisk gøre noget. Du kan være med til at skabe fred og stabilitet i Europa og for dine medmennesker. Uden at tage våben i hånden eller risikere liv og helbred.
Ganske enkelt ved at være nysgerrig. Ved at lytte, lære og være åben. Gennem kultur. Læs en ukrainsk bog (for eksempel af Ljubko Deresj, Oksana Zabuzjko eller Maria Matios), lyt til ukrainsk musik, se en ukrainsk film, næste gang du får lejligheden – eller efterspørg den i biografen (den prisvindende ’Stop-semlja’ eller ’The Guide’ er tiden værd). Se udstillinger, for eksempel Moesgaard Museums nye vikingeudstilling, som også fortæller om Ukraines historie. Eller besøg Kunstcentret Silkeborg Bad, som netop nu viser udstillingen ’Unfolding landscapes’, der tager publikum med på en rejse gennem Ukraine. Følg med i de tilbud, der er omkring dig. Eller foreslå dit lokale museum eller bibliotek at få noget ukrainsk på programmet. Hvis du sidder i et udvalg med indflydelse, sørg for at gennemgå repræsentationen i jeres lokale kulturtilbud.
Tal med ukrainere, du møder på din vej – der bor mange tusind i Danmark – og lær dem at kende, hør deres historier, synspunkter og måder at se tingene på. Hvis udrejsetrangen melder sig efter et par år derhjemme, er byer som Kijev, Lviv og Odesa attraktive destinationer for at få udvidet horisonten og blive positivt overrasket.
Dette er helt basale ting, som vi uden at blinke gør med vores andre nabolande. En øget forståelse vil øge anerkendelsen af et folk og et land. Og øget anerkendelse og udveksling vil gøre, at vi ser dem som ligeværdige og i højere grad lytter til dem, støtter dem og forstår deres behov.
Kultur som bro mellem mennesker spiller en afgørende rolle, fordi vi med den kommer tættere på hinanden. Hvis vi havde åbnet for kulturudvekslingen med Ukraine ved uafhængigheden for 30 år siden, ville ting nok have set meget anderledes ud i dag. Måske ville vi ikke sidde og tælle tropper, måle missiler eller manisk tjekke nyheder og vejrudsigter – fordi truslen måske ikke ville have eksisteret.
Det er dog ikke for sent – lad os få skabt menneskelige bånd mellem os og de mennesker, der står midt i en krig. Som Nordahl Grieg siger det i den igen aktuelle sang ’Kringsatt av fiender’: Skaber vi menneskeværd, skaber vi fred.