Tirsdag den 22. september indgik Danmark og Grønland en aftale med USA om sikkerheden i Nordatlanten og specifikt om sikkerheden i Grønland.
Aftalen blev undertegnet ved en ceremoni i FN af USA’s præsident Donald Trump, Danmarks statsminister Mette Frederiksen og Grønlands regeringsleder Jens-Frederik Nielsen.
I Rigsfællesskabet har der generelt været tilfredshed med aftalen, og hvis man husker forhistorien, er det forståeligt.
Siden Trump igen blev præsident har han gentagne gange utvetydigt fortalt, at USA burde få Grønland på den ene eller anden måde.
På den baggrund er det imponerende, at Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen så muligheden for en diplomatisk løsning, der sikrede en sikkerhedspolitisk aftale, der samtidig anerkendte rigsfællesskabets integritet og Grønlands ret til selvstændighed. Arbejdet skete ikke mindst i et treparts-embedsmandsudvalg.
Processen siden januar har samtidig haft en række positive følgevirkninger. Samarbejdet mellem Danmark og Grønland er blevet intensiveret, så det ikke lykkedes for USA at så splid mellem Grønland og Danmark. Tværtimod.
Samtidig fik rigsfællesskabet støtte fra de nordiske lande, fra EU-landene og de europæiske NATO-lande plus Canada.
Som en del af den sikkerhedspolitiske ramme er det planen at USA vil etablere yderligere to baser .
Af aftalen fremgår det, at Grønland via rigsfællesskabet er medlem af NATO og skal forblive medlem af NATO, hvis landet bliver selvstændigt.
Aftalen har således en række følgevirkninger som ikke blot berører Grønland.
Aftalen revitaliser således NATO – USA’s medlemskab, som Trump gentagne gange har draget i tvivl.
Via nærværende aftale bekræftes NATO-medlemskabet.
Det gælder i praksis også artikel 5.
Aftalen er juridisk bindende. Men med de mange eksempler der er på, at Trump skifter mening og har manglende respekt for indgåede aftaler, er jeg ikke sikker på, at USA vil efterleve så vel bogstav som ånd i aftalen.
Jeg vil først være rigtig sikker hvis/når midtvejsvalget den 3. november til kongressen betyder, at kongressen skifter flertal.
I mellemtiden kan vi glæde os over andre aspekter af aftalen og af processen.
Grønland og Danmarks røde linier blev overholdt. Grønland er blevet kendt ude i verden bl.a. ved at Mette Frederiksen introducerede Grønlands regeringsleder Jens-Frederik Nielsen til europæiske politiske ledere m. fl., og der kom besøg til Grønland.
Informationsniveauet om Grønland er øget, hvilket givetvis vil øge potentialet for turismen som indtægskilde.
Der vil også være bedre muligheder for investeringer og ikke mindst at Grønlands regering får mulighed for at sætte rammerne for investeringerne.
Endelig bør det noteres at processen og aftalen var et mesterstykke i diplomati. Det burde man lære af i forbindelse med andre konflikter.
Af Per Bo 3.10.2026