Verdenssamfundet på kollisionskurs
Af Henrik Døcker
Den blodige konflikt i Gaza er fortsat et kontroversielt emne for verdenssamfundet og dets internationale domstole. Mange er utvivlsomt blevet forvirrede efter at Danmark den ene dag – sammen med 147 andre stater – i FN’s Generalforsamling stemte for områdets optagelse i FN som sådan, mens Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen den anden bedyrer, at Danmark ikke kan anerkende Gaza som stat, eftersom det ikke i folkeretlig forstand er en stat. Og kun stater kan optages i verdensorganisationen. Denne udmelding kan med fuld ret kaldes en “billig omgang”.
For det første opfylder det samlede territorium Palæstina (Gaza og Vestjordanlandet) ikke betingelserne for at kalde sig ‘stat’, eftersom det ikke har den fulde kontrol med de to områder. Betingelserne for at være en stat findes i Montevideo-konventionen af 1933 – er det at der er tale om 1) et veldefineret (afgrænset) område, 2) regeringen dér har den fulde magt (suverænitet) over det, 3) dertil en permanent statsbefolkning og 4) evnen til at indgå traktater med andre stater.
Men dertil kommer, at FN’s Sikkerhedsråd har det sidste ord hvad angår optagelse af ny stater i verdensorganisationen. Det er nemlig således, at alle fem permanente medlemsstater (USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig) kan nedlægge veto mod optagelsen af en ny stat – selv om den måtte have opfyldt alle Montevideo-konventionens betingelser. Af denne grund er eksempelvis Kosovo ikke medlem af FN. Og USA vil med sikkerhed ikke anerkende Palæstina her.
Dette her med anerkendelse kan let misforstås – det er noget den ene stat giver den anden, og ikke noget FN har med at gøre – som det måske fremgår af ovenstående. Tilblivelsen af en ny stat har så mange politiske aspekter, at de folkeretslærde vægrer sig ved klare udmeldinger. Fx. løsrev den nordlige del af Cypern sig fra den øvrige del af øen og erklærede sig uafhængig republik i 1983 – men er kun anerkendt af én eneste stat, nemlig Tyrkiet. På samme måde er Taiwan også af en del lande anset for at være lidt af en paria-stat, kun anerkendt af 18 stater.
Krigen i Gaza er på det seneste tilsat nye udmeldinger fra Den Internationale Domstol i Haag, nemlig at Israel ufortøvet skal indstille sine militæroperationer i Rafah i Syd-Gaza og åbne grænser for nødvendige forsyninger, herunder levnedsmidler. Uden at Israel har ændret sin militære fremfærd. Alverdens forsøg fra FN og diverse regeringer i verden har ikke påvirket Netanyahu-regeringens uforsonlige militante holdning over for Hamas i Gaza. Den politiske modstand mod Israel er imidlertid vokset, ikke blot i landet selv, men i høj grad internationalt. Appeller fra Sydafrika, som har rejst sagen for Haag-domstolen, har henvist til folkedrabskonventionen af 1948, uden nogen som helst virkning.
Det var USA’s daværende præsident Franklin Roosevelt, der i 1942 fandt på ‘navnet’ på den kommende internationale fredsorganisation, oprindelig De Forenede Nationer mod aksemagterne (Tyskland og Japan), og som i første omgang forpligtede 26 stater. I dag er 193 lande med i FN, tilvæksten af nye stater skyldes ikke mindst koloniernes frigørelse fra store europæiske magter, begyndende i 1960´erne. Af tidligere kolonier er kun Vest-Sahara (opr. Spansk Sahara) ikke videreudviklet til en selvstændig stat – i det væsentlige på grund af uenighed om hvem, der kan deltage i en folkeafstemning herom. Området er i dag besat af Marokko.
Ordet nation er flertydigt, idet det i nogle sammenhænge blot er synonym for ‘stat’, mens det i andre snarere hentyder til befolkningen i staten. Et flertal af verdens stater har flere forskellige befolkningsgrupper inden for deres grænser. Dem kan man med et godt udtryk kalde folkegrupper. Den nationale selvbestemmelsesret er et begreb, som fødtes af den daværende amerikanske præsident Woodrow Wilson efter Første Verdenskrig og i forbindelse med dannelsen af FN’s forgænger Folkeforbundet. Forskellige folkegrupper i verden har i nyeste tid fået bistand af FN til at få foden under eget bord – efter mangeårigt koloniåg – fx. Øst-Timor (opr. under Portugal) og Kosovo (en del af den opr. serbiske delstat Serbien i det daværende Jugoslavien).
Udsigterne for en statsdannelse for Gaza og Vestbredden, som samlet kaldes Palæstina, til at blive en stat, er umiddelbart så mørke, at det hele nærmest må defineres som en slags frossen konflikt. Israel har med sin hårdnakkede krigspolitik – den være sig nok så meget udløst af Hamas’ massedrab på 1200 civile israelere og bortførelse af ca. 240 personer oktober 2023 – tilsidesat alle normer for proportionalitet og basale menneskelige hensyn. Man kan vel også konstatere, at Israel har mistet betydelige mængder af den verdensomspændende sympati, det jødiske folk var forlenet med efter Nazi-Tysklands folkedrab på Europas jøder. En mellemøstlig hårdknude, der hviler tungt på verden.
30.5.2024