Bosnien efter valget – en ny chance?

Efter valget i Bosnien-Hercegovina i september  i år har der vist sig spinkle håb om opblødning af de forstenede strukturer, som har præget landet næsten siden Dayton-freden i 1995. Ikke kun de tre befolkningsgrupper i landet: serberne, kroaterne og bošnjakkerne (tidl. kaldt “muslimani”) saboterer enhedsstaten, men også kræfter udefra.. Den struktur, landet fik, er blevet så kompliceret, at det nu er global rekordindehaver i antallet af ministre pr. indbygger. Men et generationsskifte har indfundet sig og dermed opblødt de ultrakonservative fløje blandt politikerne

Karsten Fledelius

Der er imidlertid tale om en republik, opdelt i to “enheder”, hvoraf den enes politiske ledelse kalder sig republikken,“Srpska” med fuld egen suverænitet, mens den anden, “Føderationen” (af kroater og bosnjakker), består af 10 “kantoner”, som er opdelt således, at hver af de to befolkningsgrupper, der dér deler magten, dominerer i halvdelen af kantonerne. Og det selv om bošnjakkerne i dag udgør over halvdelen af hele republikkens befolkning og kroaterne kun ca. 15 pct.

Det antaster i det hele taget begreber  som suverænitet (højhedsret over et samlet territorium) stat versus nation (her i betydningen befolkningen i staten) og hvordan enkelte befolkningsgrupper skal defineres. Noget som i høj grad  kan bruges – og misbruges – under hede politiske debatter.  Karsten Fledelius, pensioneret universitetslektor, har (blandt meget andet) fulgt Bosnien i en meget lang årrække og skrevet bøger om Balkans blodige nutidshistorie.

Mødet er arrangeret af Globale Seniorers Folke- og Menneskeretsgruppe.