- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Europa Café maj

På Europa Café-mødet, mandag den 26.5. vil vi diskutere følgende emner:
- Det moderne samfund er yderst sårbart. Det oplevede man, da strømmen gik i Spanien og Portugal den 28. april. Vi tager sårbarheden op som emne i Europa-Café 28. april, da Britta Thomsen, tidl. MEP (S), fortæller, hvordan hun oplevede situationen i Portugal. For at sætte jer ind i sagen har jeg anbragt et klip fra hendes Facebook-beretning 28. april nederst i denne tekst.
- Hvad sker der i Tyskland? Maria Thun ser på AfD’s situation. Undertegnede ser på Tysklands nye rolle i Europa.
- Jeffrey Sachs til Danmark? Vi fortsætter samtalen fra sidste møde og ser, om der kan dannes en arbejdsgruppe om sagen.
På Caféens vegne,
Ole Aabenhus
Klip fra Britta Thomsens Facebook-profil, 28. april 2025
…I løbet af i eftermiddags hævdede portugiserne at have fundet ud af, at problemet skyldtes tekniske fejl på den spanske side af grænsen. Men lige i dette skrivende øjeblik, siger Spaniens statsminister, at årsagen til strømnedbruddet er ukendt, og der er nu erklæret undtagelsestilstand. Både i Spanien og Portugal arbejdes der på højtryk på at få strømmen tilbage, men situationen er stadig ude af kontrol… metroer er lukket og trafiklysene fungerer ikke, i Portugal står sporvognene samme sted, som da strømmen gik ud. Eksemplet viser, hvor vigtigt det, er at alle Europas lande udbygger deres kapacitetsmekanismer, så de kan sætte ind straks, når der opstår sådan en situation… Al medicin som skal opbevares i køleskab er ødelagt, såvel som andre køleagre. I Lissabon betyder det også, at den daglige distribution af mad til hjemløse blev sat ud af funktion, så på alle niveauer bliver befolkningen ramt….