I mørke, travle december inviterer vi til et hyggeligt fælles møde mellem Palæstinensiske kvinder og Globale Seniorer. Sammen skal vi tilberede og nyde et mellemøstligt måltid mens vi snakker om, hvordan man som palæstinenser i Danmark kan takle alt det, der sker i Gaza og på Vestbredden.
Dansk Palæstinensisk Organisation (DAPAO), holder ligesom Globale Seniorer til i Byens Hus i Hellerup og er gået sammen med os om arrangementet. Når vi har spist, vil DAPAOs forkvinde Amneh fortælle om organisering af kvinder fra Mellemøsten og om deres humanitære arbejde med at hjælpe specielt palæstinensiske kvinder og børn.
Menuen
– Adas Polu (ris, linser og rosiner)
– Persisk kyllingeret
– Mutabal (aubergine med yogurt og persille)
– Kebbeh
– Karnabit makle (blomkål)
– Tabuleh
Måltidet afsluttes med baklava og tyrkisk kaffe.
Mødet er arrangeret af DAPAO og Globale Seniorer.
Alle fra DAPAO og Globale Seniorer samt deres familier er velkomne.
Prisen for deltagelse er kr. 120, som betales samtidig med tilmeldingen.
Tilmelding og betaling til NemTilmeld via link herunder:
TILMELDING |
Af hensyn til indkøb til arrangementet må tilmelding og
indbetaling for maden ske inden den 2. december.
STED: Salen og det tilstødende storkøkken i Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup
TID: kl. 16 til 20
Videre samarbejde
Aktivister i DAPAO har i flere år lavet mad til forskellige solidaritetsarrangementer og har sendt gruppens økonomiske overskud til humanitære organisationer i regionen.
I stedet for blot at levere den færdige mad vil DAPAO nu gerne lære danskere selv at lave mellemøstlig mad og skabe hyggelige rammer for at lære hinanden lidt at kende og bidrage til bedre integrering, personlige netværk og fredelig sameksistens. Dette er vores første samarbejde om et fælles spisnings arrangement.
Til forår vil DAPAO og GS sammen arrangere andre sammenkomster af mere kulturel art – med filmfremvisning i Byens Hus Teatersal og efterfølgende filmsnak for at og få lidt mere viden om konteksten for den lange konflikt i Mellemøsten.
DAPAO Globale Seniorer