Ulrik Pram Gad. Foto: DIIS.
Baggrunden for udviklingen i Grønland hænger selvfølgeligt sammen med udviklingen globalt, som i disse år går meget hurtig. Den globale udvikling påvirker således udviklingen i hele det arktiske område, hvor samarbejdet hidtil har været præget af ro og en god del pragmatisme. For nuværende er samarbejdet imidlertid nærmest sat på stand by, som følge af at Rusland har travl andet steds. Hvornår og hvordan samarbejdet bliver genoptaget er uklart og kommer dertil også til at afhænge af det amerikanske valg til november.
Men de grønlandske befolkning og deres politikere i Naalakkersuisut arbejder selvfølgeligt videre frem mod en yderligere selvstændighed og uafhængighed af Danmark. Med en lille befolkning og områder, hvor nyt tilgængeligt land viser sig i takt med is afsmeltning er der mange udfordringer og man kan forvente, at politikerne i Grønland vil forfølge nye alliancer.
Ulrik Pram Gad vil give et overblik over de senere års udvikling, hvor krav og ønsker fra Grønland og Færøerne for en gangs skyld synes at falde i takt, og hvor flere stemmer i Danmark nu gør sig tanker om næste skridt. Det officielle Danmark gør sig umage for at fremstå imødekommende, uden dog at forpligte sig.
Ulrik Pram Gad, seniorforsker på DIIS med speciale indenfor Global sikkerhed og verdenssyn, belyser den geopolitisk baggrund og udviklingen af Rigsfællesskabet, som en lang afkoloniseringsproces.