Globale Seniorer

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Hvorfor fik grønlandske kvinder opsat spiraler mod deres vilje?

april 18, kl. 13:00 - 15:00

Free

Fokus i oplægget er grønlandske inuit kvinders vilkår og rettigheder som oprindelige folk og som danske statsborgere.

Den grønlandske forsker Marie-Kathrine Poppel ph.d. emerita, Ilisimatusarfik, Universitet Grønland vil i sit oplæg særligt belyse de grønlandske kvinders reproduktive rettigheder og hvordan  Spiral-kampagnen (1966-1975) blev praktiseret i den såkaldte ligestillingsfase. Spiral-kampagnen, hvor et stort antal grønlandske inuit kvinder fik opsat spiraler for at forebygge svangerskaber med det overordnede formål at få bremset en stigende grønlandsk befolkning, rummer både krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder og elementer af forskelsbehandling mellem danske statsborgere baseret på fødested i perioden efter den formelle ligestilling.

Grønlandske Inuit kvinders vilkår og rettigheder som oprindelige folk og som danske statsborgere

Marie-Kathrine Poppel. Foto: privat

De grønlandske inuit grønlænderne, havde siden 1925/1926 været betragtet som danske statsborgere af den danske kolonimagt. Med grundlovsændringen i 1953 gennemførtes en formel afkolonisering, da Grønland fik amtsstatus og blev en formelt ligestillet del af det danske rige.

67 grønlandske kvinder har nu stævnet den danske stat med påstand om krænkelse af deres reproduktive rettigheder under Spiral-kampagnen. Sagen berører den europæiske menneskeretskonventions art. 3 om nedværdigende behandling og art. 8 om respekt for privat- og familieliv. Der har ikke tidligere været en sag for de danske domstole, der har omhandlet systematiske overtrædelser af disse menneskeretskonventioner begået af den danske stat.

Marie-Katrine Poppels oplæg bygger på artiklen Indigenous Citizenship. Gender and discrimination, som udkommer senere på året i The Palgrave Handbook on Gender and Citizenship (2024), Birte Siim and Pauline Stoltz (eds). Palgrave/Macmillan.

 

 

 

 

 

Detaljer

Dato:
april 18
Tidspunkt:
13:00 - 15:00
Pris:
Free
Begivenhed Kategori:

Sted

Byens Hus, Store Claus
Hellerupvej 24 Hellerup 2900 Danmark + Google Maps
Se Sted hjemmeside