På grund af den store interesse for mødet der var fuldt booket med 32 deltagere fandt vi et nyt lokale til 50 deltagere og genåbnede i dag den 19. tilmeldingen. Desværre er mødet allerede her til eftermiddag den 19. igen fuldt booket med 50 deltagere. De 50 tilmeldte vil pr. mail modtage besked om, at de kan deltage.
Vi må henvise øvrige til at skrive sig på en ny venteliste til deltagelse i mødet. Tilmeldte på ventelisten vil
blive tildelt plads i det omfang der indløber afbud til mødet og vil blive adviseret pr. mail
LINK TIL VENTELISTE |
Nyt mødested: Forsamlingshuset Onkel Dannys Pl. 5, 1711 København,
Find vej til mødestedet
Globaliseringsgruppen inviterer til et møde hvis oplæg og debat skal gøre bringe os et spadestik dybere i forståelse af Trumpismen og dens baggrund. Oplægsholder er forfatter og cand. mag. i litteratur og filosofi, Lean Pejtersen
Trumpismens filosofi
Lean Pejtersen beskriver hans oplæg om trumpismen med følgende ord:
– Trump er den store improvisator, men bag ham gemmer sig en voksende filosofisk bevægelse, hvor tænkere som Nick Land, Peter Thiel, James Dale Davidson og Curtis Yarvin formulerer en radikal kritik af demokratiet og drømmer om en ny politisk orden baseret på teknokrati, decentralisering og autoritær kapitalisme. I dette foredrag undersøger jeg, hvordan disse idéer ikke blot præger USA’s politiske landskab, men også har potentiale til at påvirke Europa og Danmark. Fra teknologiske utopier til antidemokratiske eksperimenter som ‘Praxis’ i Grønland – vi står over for en ny bølge af futurisme, der udfordrer vores forståelse af frihed og suverænitet. Er vi på vej mod en verden, hvor nationale grænser opløses, demokratiet svækkes, og økonomiske eliter overtager magten? Og hvordan bør vi forholde os til denne udvikling?
Om Lean Pejtersen
Lean Pejtersen (f. 1987) er forfatter, skribent ved Politiken, foredragsholder og manuskriptforfatter på dokumentarserien “Den anden verden” om virtualitet og futurisme. Serien har præmiere d. 21.03.25. Lean er uddannet i filosofi ved Københavns Universitet.
Referencetekster:
“Dark Enlightenment” – Nick Land
“The Sovereign Individual” – Rees-Mogg and Davidson
“The Straussian moment” – Peter Thiel
Link til filmpremiere 21. marts
“Den Anden Verden” – Søren Peter Langkjær Bojsen