Globale Seniorer

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Konference: Grønlandske ønsker til udvikling i Grønland

november 23, kl. 11:00 - 17:00

NU LUKKET FOR MELDING

Vi har oplevet en overvældende interesse og er nu langt over de 200 tilmeldte, der normalt er plads til i Landstingssalen.

Den 23. november afholder Globale Seniorer i samarbejde med FN Forbundet, Foreningen Norden i
Grønland og Danmark og i sparring med Det Grønlandske Hus en konference på Christiansborg om
Grønland.
Hovedsigtet med konferencen er at bringe grønlandske stemmer ind i den danske debat, at lytte til hvad
forskellige dele af det grønlandske samfund har af ønsker for fremtiden.
Selv om Grønland på det seneste mere end nogensinde er blevet omtalt i de danske medier, har
hovedvægten været lagt på danske synspunkter. Det giver en skævvridning af diskussionen, hvor
spørgsmålet om bloktilskud og om, hvis skyld det er, let kommer til at blokere for en frugtbar diskussion.
Den blokering vil vi gerne overkomme.
Vi får synspunkter fra civilsamfundet ved Kathrine Bødker, Inuit Circumpolar Council, Kalaallit Nunat og
Aqqaluk Lynge, forfatter, tidligere politiker mm.
Erhvervslivet er repræsenteret ved Naaja Nathanielsen, Naalakkkersuisoq for Erhverv, handel og råstoffer
og Christian Keldsen, direktør for Grønlandske Erhverv. De suppleres af Torben M. Andersen, formand for
Grønlands Økonomiske Råd.
Frederik Harhoff, professor emeritus i folkeret, fortæller om Rigsfællesskabet og dets muligheder.
Og til slut kigger vi ud over Grønlands grænser og ser på de sikkerheds- og forsvarspolitiske perspektiver.
Herunder også om internationale organisationer som eks. FN, EU, Nordiske organisationer kan spille en
rolle.
Konferencen vil også blive streamet.
Konferencen bliver modereret af Nauja Bianco, konsulent, Isuma Consulting.

Program for Grønlandskonferencen

Tilmelding sker på linket https://forms.gle/sctjQ2DhCyrf5WUr9
Bemærk, hvis du vælger at deltage online, skal dette markeres i feltet nederst på tilmeldingsblanketten. Og du skal udfylde det viste link for online-deltagelse.

 I sparring med: 

Detaljer

Dato:
november 23
Tidspunkt:
11:00 - 17:00
Begivenhed Kategorier:
,
Begivenhed Tags:
,