Oyumaa har i minebyem Dalanzadgad åbnet en bogcafe. Hun er tidligere bankøkonom og har deltaget i begge NTS’ kurser for iværksættere, er medlem af en spare- og lånegruppe og har fået lån både derfra og fra banken til at etablere virksomhed. Foto: Bettina Hollænder Gram
Workshoppens øvrige arrangører er Civilsamfund i Udvikling, CISU; Dansk Forum for Mikrofinans, DFM og Dansk Mongolsk Selskab, DMS.
Link til detaljeret program for workshop’en
Erfaringsudvekslingen indledes af de 11 mongolske deltagere fra forskellige regioner i Mongoliet . På baggrund af deres netop afsluttede projekt, præsenterer de, hvordan iværksætteri og spare- og lånegrupper har kunnet understøtte hinanden og give gode resultater i deres projekt.
Efter debat om det konkrete projekt er der indlæg fra medarrangørerne, der i tre runder lægger op til en kritisk debat om Lån- og sparegrupper som metode til udvikling. De tre runder går fra det nære til det mere generelle og ender i en debat om, hvordan dansk udviklingsbistand kan bidrage til at sikre en fortsat finansiel støtte til de Civilsamfundsorganisationer, som er væksthuse for at starte bæredygtig økonomisk, social og demokratisk udvikling i lokalsamfundene.
I forbindelse med workshoppen vil der blive serveret kaffe og småkager og der vil blive lejlighed til at se og smage nogen af iværksætternes produkter.
Jeg hører meget gerne, hvem der er interesseret i at deltage. Globale Seniorer kan deltage med i alt 10 personer. Hvis du har interesse for at være med i ’workshoppen så registrer dig her som deltager, og jeg vil straks tage kontakt til dig med yderligere informationer.
Povl Anker Andersen
Povl Anker har i den danske partnerorganisation Dansk Mongolsk Selskab været en del af det danske projektteam der som partnere fra 2019 til udløbet af 2022, har bidraget til at gennemføre det omtalte projekt Creating Responsible and Sustainable Communities in Mongolia, der overvejende er finansieret af CISU midler.
NTS er den Latinske forkortelse for organisationen, Нийгмийн Түншлэлийн Сүлжээ, eller Social Partnership network, som den kalder sig på engelsk.