Globale Seniorer inviterer til NYTÅRSKUR med Fællessang.
I år har vi valgt at gå ind i det nye år med Fællessang for alle der har lyst til at synge med på nogle internationale og danske sange fra Højskolesangbogen.
Efter fællessangen vil der være et glas og lidt til ganen for at byde det nye år velkommen.
For at hjælpe med at holde tonen og takten og fortælle lidt om den nyeste udgave af Højskolesangbogen har Globale Seniorer inviteret Søren Launbjerg, der er sanger, musiker, tekstforfatter, tegnefilmsdubber, højskolelærer og tidligere forstander fra den Internationale Højskole i Helsingør. Søren Launbjerg fortæller om Højskolesangbogen i sin nyeste form og inviterer os alle til at synge med. Søren Launbjerg har deltaget i redaktionen af Højskolesangbogens 19. udgave, som både er blevet rost og debatteret i medierne.
Tag din egen Højskolesangbog med hvis du har den 19. udgave. Har du den ikke, skal du ikke fortvivle. Der vil der være en sangbog du kan låne eller en tekst på storskærmen du kan følge. Det vigtigste er, at vi alle deltager og synger sammen med glæde uanset kvaliteten af vores stemmebånd!
Alle der har deres gang i Byens Hus er velkomne, men det er nødvendigt med tilmelding inden 8. januar 2025.
På vegne af Globale Seniorer
Nina Ilona Ellinger