Afrikagruppen har inviteret Lektor Stig E. Jensen fra Center for Afrikastudier, KU til at holde oplæg om udviklingen i Sydafrika.
Oplægget vil tage udgangspunkt i den socioøkonomiske udvikling efter 1994 med fokus på situationen efter det seneste valg i Sydafrika maj 2024, herunder det nye politiske landskab efter dannelsen af Sydafrikas nye samlingsregering under ledelse af Cyril Ramaphosa. Oplægget vil endvidere inddrage en analyse af BRICS og Sydafrikas rolle i dette nye syd-syd samarbejde.