Fornyet dansk engagemt i Afrika

Indtryk fra debatarrangement på Christiansborg, 15.4.24 af Jette Steensen, GS. 

I anledningen af regeringens arbejde med en ny Afrikastrategi havde Globalt Fokus arrangeret et velbesøgt debatarrangement på Christiansborg med udgangspunkt i civilsamfundets bidrag og anbefalinger.

Debatten var tilrettelagt ud fra fire notater, som Globalt Fokus har udarbejdet med fokus på, hvordan Danmark styrker sit engagement i Afrika med udgangspunkt i ligeværdighed og inddragelse:

1. Styrkelse af den globale tillid

Under dette punkt anbefaler Globalt fokus bl.a. at Danmarks engagement må tage udgangspunkt i de afrikanske landes egne ønsker og prioriteter samt respekt for og beskyttelse af de universelle menneskerettigheder.

Spørgsmålet bliver imidlertid, hvem man lytter til. Debatpanelet beskæftigede sig især med begrebet tillidskrise, herunder citerede Rasmus Grue Christensen fra ”Dignity” en fremtrædende afrikansk politiker for at udtale:” Vi har ikke mistet tillid til menneskerettighederne, men vi har mistet tillid til vestens hykleri og i fortolkning af disse.” og han konkluderede, at hvis vi skal gøre op med denne mistillid, så er det nødvendigt at vesten erkender og gør op med egne dobbelte standarder og udviser langt større solidaritet i relation til de aktuelle udfordringer i relation til sundhed, klimaforandringer og flygtninge.

2. Stærke partnerskaber med et mangfoldigt civilsamfund

Under dette punkt anbefaler Globalt Fokus nødvendigheden af at styrke inddragelse af, samarbejde med og støtte til et bredt og mangfoldigt civilsamfund, dvs. en langt højere grad at udvikling nedefra.’

 Mette Müller Kristensen fra Globalt Fokus fremhævede at statssamarbejde alene ikke kan løse problemerne, og at det vil være meget kortsigtet udelukkende at satse på handel, forskning og samarbejde på politisk niveau. Samtidig pegede hun på det kommende ”youthquake”, en dynamisk kraft, som vil have selvbestemmelse, men samtidig står millioner af unge afrikanere uden reelle jobmuligheder.

3. Civilsamfundets vigtige rolle i fredsopbygning og konfliktforebyggelse

Under dette punkt anbefaler Globalt fokus et fornyet dansk engagement, som indtænker fortsat tilstedeværelse i skrøbelige kontekster samtidig med at der fokuseres på langsigtede indsatser, der adresser de grundlæggende årsager til konflikt. GF pointerer, at civilsamfundet tænkes ind som central aktør i fredsopbygning og konfliktforebyggelse på tværs af det afrikanske kontinent.

Jakob Eilsøe Mikkelsen, Red Barnet fremhævede, at humanitær indsats og udvikling af civilsamfund samt indsats mod klimaforandringer hænger uløseligt sammen. Trine Pertou Mach nævnte, at hvis man virkelig tager ”leave noone behind” alvorligt så er det vigtigt at man forholder sig pragmatisk og også har mod til at være til stede være til stede, også hvor ting kan gå galt

4. Fremtidens finansiering.

Under dette punkt anbefaler Globalt Fokus, at Danmark bidrager til et opgør med nuværende strukturer og finansiel arkitektur, der fastholder og øger global ulighed. Desuden fremhæver de behov for markant stigning i bistanden til afrikanske lande og især til lavindkomstlande med fokus på klimatilpasning og bekæmpelse af ulighed.

Lars Koch fra Oxfam nævnte, at mange afrikanske lande er ved at gå fallit bl.a. fordi de betaler af på gæld til Verdensbanken og IMF og han understregede i den forbindelse behovet for radikale reformer af den internationale finansiering. Jonas Vejsager Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp pegede på behovet for at kigge ud over udviklingsbistanden og undgå en ny grøn kolonialisme, dvs. dobbelte standarder også i relation til klimaspørgsmålet.

Til hvert tema var inviteret 2 politikere samt repræsentanter fra NGO-verden. Som det så ofte sker til den slags arrangementer, så havde 2 ud af 4 politikere meldt afbud i sidste øjeblik, og dermed kom de to tilbageværende repræsentanter, henholdsvis Mette Wibroe fra Socialdemokratiet og Trine Pertou Mach fra Enhedslisten til at deltage i alle 4 seancer. Begge politikere var meget velmenende og vidende. Mette Wibroe fremhævede gentagne gange fremhævede Ruslands og Kinas engagement i Afrika som et skræmmebillede og motivation for at vesten burde øge sit engagement. Under punktet om finansiering pegede hun desuden på, at mange andre lande bidrager mindre end Danmark, dvs. underforstået at Danmark gør tilstrækkeligt.  Heroverfor fremhævede Trine Pertou Mach, at klimakrisen skaber forøget ulighed og ufred samt risiko for en ny grøn kolonisering i Afrika og hun gentog pointen fra pkt. 1 om, at Afrika oplever vesten som hyklerisk og med dobbelte standarder. Mere eller mindre ufrivilligt kom de to indlæg til at tydeliggøre og stå for to helt centrale positioner, som står til overvejelse for Danmark – og Vesten, positioner som formentlig også kan findes på tværs af andre politiske partier. Skal Danmarks engagement i Afrika ske på grund af og som modspil til Rusland og Kina og for at sikre egen  tilgang til nødvendige ressourcer eller skal den nødvendige politik baseres på øget tillid, solidaritet og inklusion samt især refleksion og opgør med selvgodhed og dobbelte standarder?