Globaliseringsgruppen
Tema
Globaliseringsgruppen er en af Globale Seniorers ældste temagrupper. For tiden forbereder en arbejdsgruppe på 6 personer temagruppens aktiviteter.
Med Trump som præsident i USA for endnu er periode, sker der i disse år radikale og vidtgående ændringer i den geopolitiske situation i verden.
Rivaliseringen mellem USA og Kina om det globale økonomiske herredømme har været i gang i nogle år, men forventes intensiveret i de kommende år, hvor Kinas hastige vækst i økonomien tegner til at blive større end USA’s om en kortere årrække. USA’s rolle som dominerende magt i en unipolær verden er udfordret både politisk, økonomisk og militært.
Hvordan den nye verdensorden kommer til at se ud i fremtiden, vil vise sig i de kommende år. Den skærpede konfrontation mellem Rusland og Nato i
Ukraine-krigen er en del af denne kamp, hvor Europa’s sammenhold og rolle i verden ligeledes er under pres.
Globaliseringsgruppen ser det som sin opgave at sætte de mange forandringer og mulige udviklinger under lup, hvilket i øvrigt også sker i mange andre organisationer i denne tid.
Andre organisationer afholder også spændende møder om disse emner, hvorfor der også her er gode muligheder for at følge udviklingen.
Den teknologiske, ideologiske og sikkerhedspolitiske vinkel bliver dækket grundigt igennem mange arrangementer af andre organisationer – hvorfor globaliseringsgruppen først og fremmest ser på opbruddet gennem ændringer i fordelingen af den økonomiske og politiske magt mellem supermagterne i den kommende tid. Samtidig vil vi prøve også at inddrage det globale syd i vores behandling af forandringerne.
Det forløbne år har globaliseringsgruppen inviteret forskere og oplægsholdere til møder, hvor de har holdt oplæg og lagt op til debat om emner som:
o Planetære grænser: Et redskab til miljøforvaltning på globalt niveau, ved Kathrine
Richardson
o Ideologerne bag Trump, ved Lean Pejtersen
o Den kinesiske udfordring, ved Kjeld-Erik Brødsgaard
o Europas vej til digital uafhængighed – fremtiden for kunstig intelligens i Europa, ved Lean Pejtersen
Til de kommende år har vi indledende drøftet følgende mulige emner til møder (uprioriteret rækkefølge):
o Med afsæt i Draghi – rapporten om Europas konkurrenceevne i forhold til lande som USA og Kina sættes fokus på Industripolitik og Reguleringspolitik
o EU, Kina og klima
o FN´s Global Pact for Future
o Sikkerhedspolitik/Fred/Mægling
o EU’s højredrejning
o Indien
Globaliseringsgruppens møder vil blive annonceret på forsiden af globaleseniorer.dk under Åbne møder, og vi vil samtidig følge og løbende annoncere under Andre organisationers møder, når vi finder spændende møder indenfor vores emnekreds.
Kontaktperson
Kurt Pedersen, kurtpedersen33@gmail.com
Senest opdateret 6. marts 2026