Israels udspekulerede krigsførelse

Man troede ikke det var muligt, men Netanyahu-regeringens krigsførelse bliver stadig mere brutal og udspekuleret.

Israel har bombet boliger, skoler, hospitaler og hele tiden givet ordrer om, at den to millioner store civilbefolkning skal flyttes først til en del af Gaza, så til en anden, så til en tredje og så fremdeles, samtidig med at opholdsområdet bliver stadigt mindre.

I marts i år brød Netanyahu ensidigt den våbenhvileplan med Hamas, der var aftalt med blandt andet amerikansk medvirken, og som bl.a ville føre til en trinvis frigivelse af de sidste israelske gidsler. Det blev der derfor intet af.

Senere besluttede den israelske regering en ”udsult Gaza-befolkningen” strategi. Selv om man ikke sagde det direkte.
Den israelske regering stoppede et rimeligt velfungerende distributionssystem af mad og medicin med ca. 400 udleveringspunkter og erstattede det med en israelsk-amerikansk organisation med alt for få forsyninger og kun fire udleveringssteder, der var de rene dødsfælder, da der blev skudt på personer, der stod i kø eller var på vej til de fire udleveringssteder.

Mange civile er blevet dræbt måske 60.000+. Utrolig mange nødhjælpsarbejdere er blevet dræbt. Ofte mens de arbejdede på de få tilbageværende hospitaler.
Det er blevet mere og mere klart, at Israel bruger sult som et våben, hvilket er i klar strid med internationale regler for krigsførelse.

Der er kommet nogle enkelte rapporter ud fra Gaza.

Men Netanyahu sætter spørgsmålstegn ved troværdigheden. Problemet er imidlertid, at den israelske regering ikke tillader internationale pressefolk adgang til Gaza. De pressefolk, der kan rapportere, er derfor typisk personer fra Gaza,
og dem gør Israel det ”bedste” for at likvidere. En journalist fra Al-Jazeera blev således likvideret for åben skærm den 10. august. Han blev beskyldt for at være Hamas-agent, men uden at der blev fremvist noget bevis.

Den mest udspekulerede likvidering af 5 pressefolk 2 fra Reuter, og en fra hver af AP, Middle East Eye og Al Jazeera fandt sted den 25. august.
Her blev Nasser hospitalet i Khan Younis angrebet, og der var flere dræbte og sårede.  Pressefolk strømmede til, hvorefter Israel 10 minutter efter fulgte op med endnu et angreb, hvor de nævnte pressefolk blev dræbt!

Den international fordømmelse var så skarp, at Netanyahu i første omgang valgte at sige, at der var sket en fejl, og at forløbet skulle undersøges (af israelerne selv). Uheldigvis sagde den israelske militære kommando, at det var velbegrundet, da man havde set et truende kamera!

I TV er der blevet vist flere eksempler på udhungrede børn – og voksne. Flere og flere dør af sult.

Internationale love gælder åbenbart ikke for Israel!

Det er klart, at der ikke er tilstrækkeligt med nødforsyninger til den palæstinensiske befolknings overlevelse. Det ligner definitionen på et folkemord.

I FN’s sikkerhedsråd har 14 af rådets 15 medlemmer taget afstand fra udsultningen.
Et land – USA – har atter en gang nedlagt veto.

Danmark og historien
Danmark har i ord taget afstand fra Israels politik, der er blevet en stadig større og større belastning for Danmark. Den danske regering har reageret. Men langsomt og sent og kommer halsende efter befolkningen.

Hvorfor har den danske statsminister i så lang tid været eftergivende over for Netanyahu?

Kort tid efter Hamas terrorangreb og gidselstagning den 7. oktober 2023, kritiserede statsministeren en journalist for at være ”aldeles historieløs”.

Mit spørgsmål er: Er/var statsministeren klar over, at Netanyahu – bl.a. ifølge en DR 1 udsendelse om Netanyahu i Horisont – økonomisk har understøttet Hamas for, at undergrave selvstyrets autoritet?

Forslag til dansk undersøgelse
Jeg er helt enig med statsministeren i, at det er vigtigt ikke at være historieløs.

Jeg vil derfor foreslå, at vi i Danmark undersøger, hvad der er sket siden Oslo-aftalerne om gensidig anerkendelse blev indgået i 1993 og 1995 dvs.om en tostatsløsning.

Hvor har man reageret fra israelsk side? Regeringen og andre?
Hvordan har man reageret fra det palæstinensisk side fra Selvstyret og andre?

Hvordan har vi reageret fra vestens side? Eksempelvis hvordan reagerede vi på de stadig flere israelske bosættelser på Vestbredden?

– fra EU’s side?

– fra dansk side?