Globale Seniorer

Jordens tilstand kalder på handlinger

Det handler om at sikre, at liv kan fortsætte og trives på jorden.

Vi er mange, der oplever, at klima og miljø udvikler sig katastrofalt og ønsker at stoppe den negative udvikling. Jordens temperatur har nået niveauer, som det ikke har været set i mange tusinde år. Konsekvenserne har i hele verden været voldsomme med deraf følgende store menneskelige og økonomiske katastrofer. Vi ved at det skyldes de sidste årtiers ophobning af CO2 og andre stoffer i atmosfæren. Samtidigt er der tegn på voksende miljø påvirkninger, som f.eks. døde fjorde, få fisk i havet og voksende  mængder af giftstoffer i vort drikkevand.

Også mange forskere er påvirket af udviklingen og har derfor arbejdet på at beskrive jordens tilstand. Det bidrager til at fastlægge de fælles indsatsområder, der effektivt kan stoppe den negative udvikling af klima og miljø. I 2009 publicerede Stockholm Resilience Center (SRC) således en ramme til at beskrive bæredygtige livsvilkår. Det omfatter bl.a. fagområder inden for klima, luft-, land- og havmiljø og biodiversitet, og de har fastlagt 9 vigtige grænseniveauer mellem sikre og risikofyldte tilstande på jorden.

Stockholm Resilience Center (SRC) har siden 2000 været ledende i forskning om jordens tilstand med særligt fokus på menneskers livsvilkår.

I 2015 vedtog alle verdens regeringer 17 fælles verdensmål, og der var enighed om, at planlægge og gennemføre nationale indsatser, som kunne bringe verdens tilstand på ret kurs. Også Paris-aftalens klimamål om højest 1,5 graders opvarmning fik tilslutning fra stort set alle lande i verden.

Vi har siden set en række vejr- og miljø-hændelser, som i 2023 er dokumenteret i en ny og alarmerende opdatering af jordens tilstand. Den viser nu, at 6 ud af de 9 grænseniveauer er alarmerende overskredne.

Det betyder ikke, at livet på jorden er umuligt om halvtreds eller hundrede år, men det er et varsel om, at det er akut nødvendigt at igangsætte flerstrengede tiltag, der modvirker den negative udvikling. De skal løses med kendte teknologier og med fokus på de områder, hvor indsatser vil have størst effekt. Det er unødig forsinkelse, når vi venter på nye uprøvede teknologiske løsninger. Den nødvendige viden er til stede, nu er der behov for konkrete handlinger.

CO2 udslip skal ophøre, og udledning af miljøgifte og næringsstoffer til havene skal bremses

Ref: Mets Office 2021

Mængden af CO2 i atmosfæren skal ned. Det betyder at alle forbrændinger, der bidrager til CO2, skal reduceres og helst stoppes. Det gælder naturligvis fossile produkter, som frigør ”gammel CO2”, men også biobrændsler som flis og halm der frigør ”ny CO2”, skal udfases nu, for at sikre, at CO2 koncentrationen i atmosfæren ikke fortsætter med at vokse. Det er vigtigt og nødvendigt at forstå, at CO2 i skorstensrøgen har samme bidrag til CO2 udledningen, uanset om den kommer fra fossile eller såkaldte bæredygtige forbrændinger. Enhver udledning vil bidrage til mere end 100 års lagring af CO2 i atmosfæren. Derfor er det afgørende at begrænse al forbrænding nu.

Der er en række internationale aftaler om ”grønne og bæredygtige forbrændinger”. Men først når CO2 niveauet er reduceret mod de førindustrielle niveauer, giver det mening at overveje at genoptage forbrug af flis, halm og andre bioprodukter. Dette er en opgave som kræver handling i lokale, nationale og internationale forsamlinger. Men mest af alt kræver det handling af de befolkninger, som har det store CO2 aftryk per indbygger, herunder Danmark(13 tons/indbygger), Nordamerika, Rusland og Kina for at nævne nogle få.

Derudover er det nødvendigt at reducere forurening med skadelige næringsstoffer og kemiske produkter, og som vi finder i vores land- og havmiljøer samt ferskvand pga. tidlige tiders manglende viden. Også her kræver det handling af de befolkninger, der per indbygger har de tunge fodaftryk. Og ikke overraskende er det stort set de samme allerede nævnte befolkninger, herunder danskerne.

Danmark kan og skal gå forrest sammen med andre rige nationer.
Der er ingen andre til at gøre det!

Et oplagt indsatsområde er fjernvarmesektoren

Lad os sætte fokus på et centralt område. I Danmark har vi fjernvarme, som varetages af 354 fjernvarmeselskaber, som forsyner 60% af husstandene med varme. Den overvejende del af varmeproduktionen er baseret på olie, gas, flis, halm og biobrændsler, som alle har det tilfælles, at når der måles i skorstenen, udsender vi CO2 i store mængder.

Heldigvis er der også fjernvarmeselskaber, som har vist vejen fremad med brug af store varmepumper, og udvinding af varme fra jord og vand. Kombineret med egen produktion af el fra sol og vind, er der et kæmpe potentiale for at reducere CO2 udledning. Tilskud til konvertering og drift i fjernvarmeselskaberne vil kunne bidrage væsentligt til at nedbringe udledning af CO2 samtidigt med, at der sikres uafhængig og billigere varme til forbrugerne. Varmeselskaberne er formelt demokratiske, så der er alle muligheder for at bidrage til en positiv CO2 udvikling.

Det er vigtigt, at komme i gang med indsatser, der har stort potentiale og med kendte teknologier.

Nogle eksempler:

Esbjerg/Varde fjernvarme går fra kulkraft og affaldsforbrænding til havvandspumpe, varmepumpe og træflis, og udfaser træflis ifm sektorkobling, udnyttelse af overskudsvarme fra andre sektorer.

Svendborg Fjernvarme har gennemført en række tiltag med store varmepumper og genbrug af varme fra lokal industri.

Thisted Fjernvarme har gennemført tiltag med geotermi og undersøger havvandsvarmepumpe.

Lovgivning og de økonomiske tilskud er af afgørende betydning

Lovgivning og de økonomiske tilskudsordninger har stor betydning for valg af tekniske løsninger i alle dele af samfundet, derfor også i fjernvarmesektoren. For at opnå reduktion af CO2 udledning fra Danmark skal både lovgivninger og tilskudsordninger derfor justeres, så der kan prioriteres tiltag, der allerede på den korte bane kan reducere CO2 i atmosfæren og nedbringe forurening af vort land- og havmiljøer. Tilskud til omlægning af teknologi hos vigtige leverandører af varme bør have en høj prioritet.

Fjernvarmesektoren har varierende tekniske og økonomiske forhold, som påvirker enhedsprisen (kWh) hos kunderne. Da fjernvarme giver en stabil opvarmning, er det godt, hvis gennemsnitsprisen holdes i et rimeligt lavt leje. Prisen for opvarmning af et standard hus varierer fra knap 6000kr til knap 60.000kr i 2023. Senest har fejlinvesteringer i affaldsforbrænding har haft store omkostninger for en del fjernvarme selskaber. Det bør regeringen se på for at skabe et bæredygtigt, og mere ensartet og stabilt grundlag for vores vigtigste leverandør af varme.

For det handler om at sikre, at vores børn og børnebørn kan fortsætte med at leve og trives på jorden.

Asbjørn Andersen
og Arbejdsgruppe Verdensmål og Energi:
Karin Borg, Sten Melson og Kim Danielsen

Dato 2024.06.18