Igen og igen hører vi fra USA’s regering, at nu er en våbenhvileaftale om Gaza mellem Israel og Hamas lige om hjørnet. Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken er nærmest på pendulfart til Mellemøsten.
Men hver gang stikker Netanyahu en kæp i hjulet, og han går direkte mod de råd, han får fra USA. Når USA advarer mod at eskalere en situation, gør han det modsatte. I juli måned blev Hizbollahs topkommandør Fuad Shukr likvideret i Beirut og kort tid efter ”omkom” den politiske leder af Hamas Ismail Haniyeh ved et bombeattentat i Teheran i forbindelse med indsættelsen af den nyvalgte iranske præsident Masoud Pezeshkian. (I øvrigt en moderat præsident efter iransk målestok). Haniyeh var den, der styrede våbenhvile-forhandlingerne fra Hamas’ side.
Baggrunden var angiveligt, at et missil – fra Hizbollah – forinden havde ramt og dræbt 12 drusiske børn på en fodboldbane på de israelsk besatte Golan-højder. Når det sker tolker Netanyahu det som, at Hizbollah gør det med vilje, mens Israel naturligvis ikke rammer civile i Gazastriben med vilje. Det er blot ”sort uheld”. Man går efter ”terrorister”, og så er det OK.
Det seneste – der er sket – er, at seks gidsler i Hamas’ varetægt sandsynligvis er blevet brutalt likvideret, da israelske styrker havde ”sporet” dem og angiveligt var på vej til at befri dem. Var Israel ikke klar over risikoen?
Hvad ville Netanyahu have sagt, hvis han havde været i Hamas’ situation? Han ville sikkert have sagt, at man var nødt til at likvidere dem, for at de ikke kunne røbe hemmeligheder om, hvor Israel gemte palæstinensiske fanger.
Derudover er israelske tropper gået mere omfattende ind på den besatte Vestbred, der formelt har palæstinensisk selvstyre under PLO. Her har israelske bosættere angrebet civile palæstinensere oven i købet efter opfordring fra israelske regeringsmedlemmer!
Igen i direkte modstrid med USA’s ønsker og anbefalinger.
Konklusionen er, at Netanyahu kun lytter til sig selv og sætter sine egne snævre personlige og politiske interesser øverst.
Alle Israels venner ”bliver ikke blot til grin” hvis de stoler på Netanyahu, og de får også et medansvar for hans gerninger.
Hvis ikke USA – som Israels reelle beskytter – giver Netanyahu og hans regering en lærestreg, vil han forsætte med at sabotere ethvert forslag, der kan lede til en to stats- løsning og halen vil fortsat ”logre med hunden”.
USA må stille den israelske regering over for et ultimatum. F.eks. hvis de – i henhold til international lov – illegale bosættelser på Vestbredden ikke afvikleres efter en plan inden udgangen af 2026 vil våbenhjælpen og den økonomiske hjælp stoppe om to måneder.
Jeg erindrer kun et eksempel på, at bosættelser på Vestbredden er blevet stoppet efter amerikansk pres. Det var da præsident HJ Bush (den ældre) gjorde det klart for den højreorienterede israelske premierminister Yitzhak Sharmir, at støtten blev stoppet, hvis ikke besættelserne på Vestbredden blev stoppet.
Per Bo
8.9.2024