Globale Seniorer

Nye pariaer som frugt af krige

Israels ministerpræsident og Hamas-leder under tiltale for Den Internationale Domstol

Af Henrik Døcker
Journalist

Når man sår blæst, høster man storm, lyder et bibelsk citat, Man tør sige, at Den palæstinensiske terrororganisation Hamas har måttet sande dette efter drabet på godt 100 israelere ved en musikfestival i Israel i 2023 gennem Israels gengældelsesaktioner i Gaza har kostet omkring 40.000 mennesker livet. Om ansvaret for al den uhyggelige terror, der påfulgte, har Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag  efter grundige undersøgelser nu rejst tiltale mod Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu og hans tidligere forsvarsminister Yoav Gallant foruden Mohammed Deif.
 
Mens disse folkeretlige skridt næppe får nogen som helst indvirkning på  krigen i Gaza, har de dog tilføjet de tiltalte en slags paria-status internationalt set og i hvert fald indskrænket deres rejsemuligheder ud i verden. 124 lande, herunder Danmark, har tilsluttet sig Rom-statutten, som Haag-domstolen, ikke at forveksle med den gamle internationale Haag-domstol med rødder hel tilbage til 1920’erne. De er pålagt at anholde disse tre, hvis de skulle sætte deres fødder på staternes territorium.
 
Flere af de 124 stater har dog allerede nu udtrykt  betænkeligheder, deriblandt – ikke overraskende – Ungarn med en udtalelse af “EUs uartige dreng”, ministerpræsident Viktor Orbán. Det er ikke for meget sagt, at han sætter en ære i at indtage særstandpunkter i staternes internationale samkvem. Det er dog nok mere en teoretisk diskussion, eftersom de aktuelt tiltalte næppe vil begive sig på udlandsrejser til nogle af de 124 stater. ICC har eksisteret siden 2002 og har hidtil afsagt domme over 11 personer. De afsoner deres straffe i forskellige fængsler i Europa.
 
Det har vakt forargelse i  visse lande, at personer fra demokratiske stater, in casu Israel, har kunnet sættes under tiltale. Men fokus bør være på alvorlige anklager der er rejst mod dem: Krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, herunder udsultning af befolkningen i Gaza og dette, at israelerne har lagt hindringer i vejen for tilførsel af livsvigtige forsyninger til de nødlidende. Det er en tanke værd, at selv formelle demokratier kan have diktatoriske tendenser: Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har eksempelvis grebet hårdhændet ind over for journalister, medier og andre med en kritisk holdning til hans styre.
 
Jura og retsanvendelse hviler generelt på en tung moral, men den udøvende magt i enhver stat er i en latent konkurrence for ikke at sige strid med domstolene. Når det gælder folkeretten, som i dette tilfælde, er håndhævelsen af internationale traktater, for slet ikke at tale om FNs vedtagelser, svagt funderet. Det er ikke her man umiddelbart finder effektive værktøjer til at løse internationale kriser. De  to internationale retsopgør efter folkedrabene i Rwanda og Eksjugoslavien – realiseret gennem de særligt af FN nedsatte straffetribunaler – kan betragtes som en slags forløbere for ICC. Her blev omkr. 200 personer dømt.
 
Det er værd at bemærke, at ICC dømmer individer i sager om alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret. Modsat sager om menneskeretskrænkelser, som rejses mod en (eller flere) stater og evt. afgøres endeligt af Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg. Her er ikke tale om strafudmåling over enkeltpersoner, men alene fastsættelse af en erstatning eller godtgørelse, som den krænkende stat efter domstolens fastsættelse betale den forurettede.
 
Det skal her også med, at Den Internationale Straffedomstol har  udstedt arrestordre mod bl.a. den russiske præsident Vladimir Putin, hans forsvarsminister og hærchef. Baggrunden herfor er bl.a. deportering af ukrainske børn til Rusland og bombardementer af såkaldt vital, civil infrastruktur, typisk kraftværker. I forsøgene på at lave “love” for krigsførelse er det pointeret, ødelæggelse af bygninger mv., som ikke er af betydning for krigsførelsen, er forbudt.
 
Dette hjørne af folkeretten synes imidlertid ikke umiddelbart at  have den ringeste betydning for hhv. russernes og israelernes lyst til at fortsætte deres barbariske krigsførelse; Rusland fratager i stor stil ukrainerne opvarmningsmuligheder, Israel hindrer nødhjælp i at nå frem og vil lukke FN-organet UNRWA og dets livsvigtige sociale og medicinsk indsats i Gaza.

25. november 2024