På skolebesøg nær Belfast

Dorte Lykkegaard                                                                                                             1.10.2023

Der er langt fra mødet med forhenværende IRA til en skole med glade børn i skole uniformer i de smukkeste blå farver. Synet mødte os i Saintfield, en velhavende forstad til Belfast.
Skolelederen Richard Fegan tog imod os med rosende ord om Danmark og det danske skolesystem, som han kendte fra mange besøg på Randers Lilleskole, deres venskabsskole.
Vi er på en såkaldt ‘controlled school’, hvilket betyder, at det er en statsskole, hvor undervisningsministeriet fører tilsyn og er lærernes arbejdsgiver. Der er andre skoler i Nord Irland som: katolske skoler, hvor kirken har meget stor indflydelse på både undervisningsplaner og læreransættelser eller integrerede skoler, der drives med statsstøtte og fondsstøtte, med det formål at integrere alle trossamfund. Den skole, vi besøgte, er en statsskole som også får støtte fra private fonde, der søges af Forældre – & Lærerforeningen. Richard Fegan sagde, at statens bidrag ikke var nok ”but not too bad”, da Forældre – & Lærerforeningen er virkelig gode til fundraising.
Richard Fegan understregede, at skolen bød alle børn velkommen uanset trosretninger nationalitet og handicap. Man var i gang med at bygge rampe til en ny elev i kørestol. I dag er 10 % af alle børn katolikker, men for 10 år siden var alle elever fra protestantiske familier. Det blev nævnt, at 95 % af børnene ikke vidste, hvilken religion de tilhørte, når de startede i skolen. De bliver undervist i de trosretninger, eleverne tilhører, og fejrer alle hinandens forskellige helligdage som tegn på gensidig respekt. Skolen samarbejder med en katolsk skole, eleverne besøger hinanden, afholder sportsarrangementer, og dyrker både de traditionelle katolske og protestantiske sportsgrene, som børnene og de unge ellers ALDRIG kan komme til at prøve. Kendskab til hinanden fremmer respekt, accept og tolerance. Børn og unge i almindelige skoler møder normalt først hinanden, når de kommer på universitetet eller er færdiguddannede og starter på deres arbejdsplads; SÅ adskilte er de katolske og de protestantiske uddannelser.
Skolens opgave er at opnå resultater, men denne skole arbejder også meget med tolerance, udfordringer, lykke, forbedring, opmuntring, ihærdighed og kerneværdier, og visionen er, at børnene realiserer deres fulde potentiale i et trygt og positivt læringsmiljø. Målet er, at ethvert barn skal tænke på årene tilbragt på skolen med glæde og stolthed.
Hver måned er der fokus på et tema: ansvar, flid, tilgivelse, ærlighed, tålmodighed, respekt, omsorg, høflighed og venskab. I september i år var det respekt, og Richard Fegan fortalte om en fireårig elev, der havde svaret igen over for en lærer. I samtalen ‘på kontoret’ blev han bl.a. spurgt om, hvilken kerneværdi han havde overtrådt, og han svarede selv ‘respekt’. Således relateres daglige problemer i videst mulig udstrækning til skolens kerneværdier, mål og opgaver.
I Irland er der ingen enhedsskole. Men alle eleverne skal bestå en prøve ved udgangen af 7. skoleår. Den er bestemmende for, hvilken type skole de kan fortsætte i. Det er helt forkert bemærkede Richard Fegan. En del af os danskere mindedes optagelsesprøven til mellemskolen. Den sidste blev afholdt i 1958. På denne skole arbejder lærerne målrettet i det sidste skoleår med disse adgangsprøver. Ud over at få bedst mulige resultater, ser skolen det som dens opgave at afdramatisere og fjerne frygten for ikke at bestå. Richard Fegan har et særligt kort i ærmet, han bestod nemlig ikke selv prøven i sin tid! Der bliver også gennemført mock interviews med eleverne for at forberede dem til kommende skolesamtaler. Skolens elever fordelte sig 50/50 på Grammar School og High School. Generelt anser forældre den videre uddannelse på en Grammar School som en vej til bedre videreuddannelse med muligheder for social mobilitet.
Ved ansættelse af lærere lagde Richard Fegan stor vægt på deres engagement og deres personlighed; men han ansatte ikke nødvendigvis med de bedste faglige papirer. De vigtigste kvalifikationer var nærvær og gennemslagskraft i klassen.

Naturligvis er der både et protestantisk og et katolsk seminarium i Nordirland, og begge ligger i Belfast.
På spørgsmål om muligheder for at udvikle skolesystemet hen imod en bedre integration af børn fra alle religiøse baggrunde, var Gerry Hannah* og Richard Fegan, enige om, at den katolske kirke var meget lidt villig til at opgive kontrollen over de katolske skoler, mens den protestantiske kirke var mere åben.
På et spørgsmål om, der blev undervist i historien om ‘The Troubles’ var svaret enstemmigt fra Richard Fegan og Gerry: ”NO, do not touch it, be very careful with the young children, and do not transfer to next generation”. Svaret afspejler både historien og nutiden, og faldt i tråd med det generelle indtryk fra opholdet.
Skolens største problem er mangel på plads. Der er ca. 425 elever. Der er flere ansøgere, end skolen kan imødekomme. Der er også søgning fra indvandrerfamilier, der har klaret sig godt nok til at bo i denne velhavende forstad.
Atmosfæren på skolen var varm, og der var smilende børn og voksne. Det summede af aktivitet, og som pensioneret lærer fra en 4-sporet københavnsk skole, tænkte jeg, da jeg læste om skolen, at det var for godt til at være sandt. Men med ildsjæle, god økonomi, forældreopbakning er basis i orden, og resultaterne var tydeligvis gode.

*Gerry Hannah var vores kontaktperson i Nordirland, men er også bedstefar til en af eleverne.