Eisenach er en lille by, men den har flere seværdigheder. En gammel industriby med Wartburg/BMW, minedrift mm. som betød, at der i det forrige århundrede var et stort antal industriarbejdere i området. Det var en af grundene til, at det tyske socialdemokrati, SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschlands), i 1869 blev grundlagt i byen på værtshuset Goldener Löwe.
August Bebel og Wilhelm Liebknecht var blandt de centrale personer og partiet skulle ifølge vedtægterne være internationalt orienteret og bygge lønkampen baseres på Marx’s lønteori. Bebel fik dog ikke sit forslag om kvinders valgret til partiets forsamlinger gennemført.
Vedtægterne blev redigeret på kongressen i Gotha, en nærliggende by, i 1875. Hvordan Marx så på dette program kan læses i Marx’ Kritik af Gothaprogrammet.
Huset er nu et museum for SPD, efter det frem til 1989 var overtaget af SED. Huset rummer en række dokumenter, billeder, plakater, faner mm. Fra hele SPD,s tid, samlingen frem til 1930’erne er klart den mest interessante, derefter begynder det at blive mere og mere en ren mindestue for SPD. Der afholdes også en række arrangementer i huset.
På billedet ses en af delegationerne fra rejsegruppe, som blev meget venligt vist rundt af den daglige leder, der var ikke andre besøgende.
Finn Hansson
18. oktober 2021