Ulrike Quentel og Hans Peter Brodhun, Eisenach Rådhus
I Eisenachs rådhus fik Globale Seniorer mulighed for at møde Hans Peter Brodhun, den første overborgmester efter die Wende, der blev fuldført i 1990 og hans kollega Ulrike Quentel, der arbejder med ligestilling i kommunen.
Kvinderne i det tidligere Østtyskland havde en anden status end kvinderne i Vesttyskland fordi næsten alle havde lønnet arbejde. I Vesttyskland derimod var flest kvinder hjemmegående – og det er de selv i dag! Kønsrollerne var derfor anderledes. Ofte blev folk gift ganske unge og fik børn, men mange blev også skilt hvilket dog ikke var en katastrofe, da kvinderne havde egne indtægter. Desuden var der også nok børneinstitutioner så kvinderne kunne forblive på arbejdsmarkedet med deres 45 timers arbejdsuge. Heller ikke i dag er der ventetid på en institutionsplads i Eisenach.
Globale Seniorer, Rådhuset Eisenach.
Rådhusmødet blev livligt og interessant hvor begge fortalte om deres ungdom i det tidligere Østtyskland. Begge var enige om at det største savn i DDR tiden var manglen på frihed og mulighed for at kunne sige det de tænkte højt og uden frygt. Ulrike Quentel fortalte om den sidste tid i september – oktober 1989 hvor folk mødtes i kirkerne – ikke fordi de var særligt kristne, men fordi kirkerne var et frirum hvor alle borgerne kunne mødes uden at være bange for at snakke sammen. Fra kirkerne vandrede folk stilfærdigt ud på gaderne med stearinlys i hænderne og frygt i hjertet – men fast besluttede på at få friheden tilbage gennem fredelige demonstrationer.
Protesterne lykkedes! Die Wende kom hurtigere end nogen havde forventet. Sammenlægningen af de to Tysklandes administrationer var ikke let for østtyskerne der efter mange års kommunistisk styre simpelthen ikke kendte til systemet i den vesttyske administration. I denne overgangsfase fik Eisenach støtte af Marburg, som i dag er del af delstaten Hessen, men som tidligere havde været en del af Thüringen. Eisenach endte med at komme rimelig godt gennem sammenlægningen –delvis fordi Obel gerne ville overtage store dele af Wartburg automobilfabriks spritnye produktionsanlæg og ansætte nogle af de dygtige faglærte arbejdere. Selvom en stor del af arbejdskraften – særligt kvinderne – endte med at blive arbejdsløse og der stadig er stor forskel på øst og vest begyndte de økonomiske forhold langsomt at blive bedre i Eisenach.I øvrigt er Eisenach venskabsby med Skanderborg. Derfor udveksles der regelmæssigt delegationer og skoleelever imellem de to byer.
Nina Ellinger