Vi kører rundt i den vestlige del af Bulgarien med vores camper og har for en stund slået os ned i Sofia. Det er et virkelig stort og fantastisk smukt land med masser af bjerge, skov og skønne naturområder, der i allerhøjeste grad kan anbefales som turistmål. Det gælder også for Sofia, der er en behagelig og overskuelig by at besøge med masser af velfungerende kollektiv transport.
Da vi tog hjemmefra for snart 1½ måned siden hørte vi, at Putin havde lukket for gassen til Bulgarien. Det har vi efterfølgende filosoferet lidt over.
Vi har set masser af skov og skovfældning af de vidtrækkende skovarealer, som viser sig at være statens ejendom. Overalt kan vi se seriøse brændestakke, og vi har tænkt, at ejerne måske lige så stille er begyndt at forberede sig på næste vinters kulde – nu uden gas. Det er dog en helt forkert konklusion, er vi blevet klar over. Brændestakkenes dimensioner er åbenbart helt normale – og et udtryk for, at man på landet først og fremmest fyrer med brænde. Samtidig er det en udbredt tradition at lave mad på grill – og altså mad lavet over bål. Næsten enhver husholdning med respekt for sig selv har et udendørs ildsted, og dertil hører naturligvis en seriøs brændestak.
For at forstå betydningen af gasleverancer til Bulgarien, er det vigtigt at vide, at landet er virkelig stort og samtidig meget tyndt befolket. Mange lever ude på landet, og er derfor overhovedet ikke berørt af om Putin leverer gas til landet eller ej. Det er først og fremmest i fremstillingsindustrien og kun i mindre omfang til decideret opvarmning i byerne at gas giver mening i Bulgarien.
Ifølge en engelsktalende campingejer, som vi mødte forleden, fremstiller Bulgarien selv gas, og har kun et ret beskedent behov for eksterne gasleverancer måske svarende til hvad der kan være i 15 tankskibe med flydende gas. Der er allerede konkrete projekter, der skal gøre det muligt at modtage amerikanske gasleverancer via Grækenland.
Vi forstår det derfor sådan, at Putins stop for gasleverancer til Bulgarien er en forsigtig sabelraslen, der mere skal forstås som en prøveballon i forhold til, hvordan Europa og EU mon vil reagere, end det egentlig er en reel trussel.
Per Rønne-Nielsen & Helle Dreier – Medio maj 2022