I et hjørne på Wartburg Automobilmuseum mødtes vi med Jessica – 31 år og næsten færdig med sin ph.d. afhandling i historie. Hendes afhandling omhandler automobilindustrien og -arbejdernes historie i Eisenach. Hun er en af de få akademikere på hendes egen alder, som beskæftiger sig i Østtysklands historie – hun fortalte, at det ikke er et særligt populært emne. I øvrigt er der heller ikke mange akademikere, der bliver i det østlige Tyskland – de fleste foretrækker at flytte til det vestlige Tyskland, hvor lønnen er højere. Jessica har ingen umiddelbare planer om at flytte. Hun befinder sig godt i øst – har arbejde, som leder af museets arkiver. Hun er gift og har en søn på 3 år og hun mener at livet i øst er fredeligere og der er bedre børnepasningsmuligheder.
Hun fortalte os om hendes forskning og bilindustriens historie i Eisenach, som nu er kommet på museum, som så meget andet fra DDR-tiden.
Den første bilfabrik i Eisenach blev grundlagt i 1896 og der blev produceret vogne under navnet Dixi frem til 1928, hvor BMW overtog fabrikken og producerede både biler, motorcykler og under 2. Verdenskrig også flymotorer. For at kunne følge med krigsmaskineriets efterspørgsel ansatte BMW tvangsarbejdere, bl.a. fra den nærtliggende koncentrationslejr Buchenwald (et kapitel i BMW’s historie, som de i anledning af deres 100 års jubilæum har undskyldt). I april 1945 gav Hitler ordrer til at springe fabrikken i luften så den ikke faldt i hænderne på amerikanerne. Det nåede de ikke før amerikanerne ankom til Eisenach den 8.4.45.
Efter krigen overtog Sovjet fabrikken og producerede biler og motorcykler under navnet BMW inden virksomheden overgik til DDR-regeringen i 1952. I denne periode og frem til 1990 blev der produceret under navnet Wartburg. Fabrikken beskæftigede omkring 10.000 personer – flest mænd, mens kvinderne hovedsageligt var beskæftiget i de tilhørende børneinstitutioner og sundhedsklinikker. Dvs. en pæn del af Eisenachs ca. 40.000 indbyggerede var beskæftiget i bilindustrien, som i øvrigt også beskæftigede ca. 500 fremmedarbejdere fra bl.a. Vietnam, Ghana og Mocambique.
Efter genforeningen blev Wartburgfabrikken nedlagt da Treuhand agenturet ikke fandt den tidsvarende og profitabel. En stor del af byens indbyggere blev herefter arbejdsløse, mens ca. 1.600 fik arbejde i den nye Obelfabrik, som blev etableret i Eisenach i 1992. Men nu er også den under pres.
Jessica kunne fortælle, at Obelfabrikken med meget kort varsel lukker ved årets udgang og arbejderne fyret, da Obel har fusioneret med Fiat, Crysler, Peugeot og Citroen under navnet Stellantis. De 1.600 arbejdere i Eisenach er blot en lille del af de 400.000 arbejdspladser i bilindustrien, som man regner med at Tyskland mister i løbet af de næste 5-10 år.
Men i følge en artikel i Thüringer Algemeine fra 11.11.21 er arbejderne ikke umiddelbart til sinds at opgive håbet om at bevare den bilindustri, som har betydet så meget for byen.