Globale Seniorer

Rejsebrev fra Etiopien

Fra Globale Seniorers Afrika-rejsegruppe

Deltagelse i Etiopisk, religiøs festlighed

Af Jette Steensen
Globale Seniorer

Lørdag 20.1 deltog de afrikarejsende i TIMKET, den ortodokse etiopiske kirkes største religiøse festlighed.

Timket fejrer Jesu dåb i Jordanfloden og markerer samtidig julens afslutning (julen begynder i Etiopien 7 januar). Dåben gennemføres rituelt ved at de fremmødte på den centrale plads oversprøjtes med vand. Til den ceremonielle del af begivenhederne bærer hver kirke deres eksemplar af ”the Tabot” (pagtens ark) gennem byen i en utrolig farverig procession. Vi havde forberedt os grundigt til begivenheden, idet vi dagen før havde besøgt den centrale plads, således at vi kunne se pladsen og ceremoniens installationer tæt på. På selve dagen blendede vi ind i den store folkemængde, hvor hundredtusinder af glade og feststemte hvidklædte etiopiere bevægede sig gennem hovedgaden og rundt om pladsen.

Vi fulgte menneskemængden bag det religiøse optog gennem byen, en vandretur som tog flere timer i uendeligt langsomt tempo. På forhånd havde flere af os med klaustrofobiske tendenser været betænkelige ved at lade sig opsluge af menneskehavet, men menneskemængden var utrolig disciplineret. Det skal dertil siges, at der også var et betydeligt opbud af politi og soldater, og vi måtte passere indtil flere sikkerhedscheck på vej til pladsen. Addis Abeba er i alarmberedskab af frygt for terroraktioner på grund af indtil flere samtidige etniske uroligheder i landet og dertil kommer en potentiel konflikt med Somalia, men det hele forløb fint.

 

Udgivet 7. februar 2024

En historie om udvikling

En historie om udvikling med udgangspunkt i Zimbabwe
”Africa is not a country”, så nu tager vi videre fra Etiopien.

Vi har inviteret Bjørn Førde til at fortælle om Zimbabwe med

udgangspunkt sin bog:

”Vi tror vi kan måle alt” – en historie om udvikling.

Rejsebrev fra Afrika-gruppen

Den afrikanske Union
Tirsdag 24.1, 16.45 fik rejsegruppen endelig besked om, at vi ville blive modtaget hos Den Afrikanske Union dagen efter. På forhånd var vi blevet spået fra ambassaden, at det ville være meget vanskeligt – om ikke umuligt – at komme ind, så stor var vores begejstring og forventning til begivenheden, og vi gik straks i gang med at omorganisere vores onsdagsprogram således at vi kunne møde op hos Department of Governance og Conflict Prevention ved dets director Patience Chiradza.
The African Union består af en lang række store bygninger og ligger som de fleste andre store internationale institutioner på et stort og stærkt bevogtet eget areal.

Governance and Conflict Prevention havde til huse i en af de ældre bygninger, doneret af Tyskland, hvorfra vi dog havde fin udsigt til den store nye signaturbygning (foto).

Vi blev modtaget af en stor delegation, som fortalte om hver deres speciale, som især omfattede rådgivning og teknisk bistand i forbindelse med afholdelse af demokratiske valg, valgobservation samt bistand til post-konflikt situationer. Som vi erfarede hos så mange andre institutioner manglede de i høj grad økonomisk råderum og samtidig begrænsedes arbejdet også af, at de havde et meget snævert mandat til handling fra de afrikanske stater, som ofte er internt uenige om mange ting. Det virkede umiddelbart som et meget bureaukratisk forum, en af de kvindelige repræsentanter fik udtrykt det således, at de i høj grad manglede mulighed for at gå til ”root causes” og i stedet måtte beskæftige sig med symptombehandling. Vi fik dog også berørt den demokratiske udfordring bestående i, at 70% af befolkningen er unge som mangler realistiske fremtidsmuligheder.
Repræsentanter fra den danske ambassade havde i forvejen udtrykt en del skepsis vedrørende Den Afrikanske Unions aktuelle handlemuligheder. Der er mange store og imponerende bygninger, som er sparsomt bemandet, fordi der ikke er råd til at ansætte tilstrækkeligt personale, opgaveløsningen er meget personafhængig og der sker ofte videns tab, når der er udskiftning på de forskellige poster. Samtidig er de mange afrikanske stater ofte internt uenige. På den positive side er det dog vigtigt at sige, at det er godt at de mange stater har et neutralt mødested, og samtidig er der ingen tvivl om at Unionen har en rolle at spille på den udenrigspolitiske stormagtsscene som talerør for det afrikanske kontinent.

Af Jette Steensen 28.1.2024

Frokostmøde om afrikansk feminisme

Lukket frokost møde. Professor Amanda Gouws fra Steenbosch University holder oplæg om afrikanske kvinder og afrikansk feminisme for “Afrika kvinderne”.

Kan vi lære noget af Afrika?

Bæredygtigt landbrug i Danmark har brug for et nyt perspektiv og samarbejde med det globale syd

Af Jette Steensen 

30.10.2023

Mange forbinder nok afrikanske landbrug med billeder af gammeldags, lidt ineffektive dyrkningsmetoder. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at mange af vores forestillinger er bundet op på overleverede, dominerende diskurser og billeder, som stammer helt tilbage fra kolonitiden. Afrika ligger jo langt væk og de færreste har haft mulighed for at kontrollere udsagn og billeder. Antropologen Christine Walley skriver: “i kolonitiden antog de europæiske administratorer, at afrikanerne manglede eller havde kun fejlagtig viden ”(Rock 2022: XXVI) og denne antagelse er fortsat helt op til i dag. F.eks. skriver Robert Paarlberg (Rock 2002: XXVI) i bogen ” Starved for Science: how biotechnology is being kept out of Africa ” (2008) afrikansk landbrug er forbløffende uproduktivt, og han antyder, at dette er en konsekvens af, at europæerne tog det meste af den moderne viden om landbrugsdrift med sig ud af Afrika da landene blev selvstændige i 60erne.”
Disse billeder og forestillinger overser imidlertid, at det faktisk er de afrikanske småbrug, som sørger for at brødføde kontinentet, og at der altid har eksisteret landbrugsfaglig viden, praksis og eksperimenter i Afrika – også før koloniseringen. Klimaforandringer og en uhensigtsmæssig afhængighed af ikke hjemmehørende arter som f.eks. hvede har imidlertid fået systemet ud af balance. Selvom man således kan påvise, at der rent faktisk arbejdes intensivt på de afrikanske marker, så kan man alligevel ikke overse, at klimaforandringer og stigende fødevarepriser også resulterer i flere og hyppigere fødevarekriser i Afrika. Det store spørgsmål bliver, hvordan problemerne skal imødegås og læses, og her skilles vandene.
Afrika har omkring 1,119 hektar landbrugsjord , hvilket svarer til ca. 40% af kontinentets samlede areal (https://www.statista.com/statistics/1287280/agricultural-land-in-africa/) og befolkningen på landet udgør omkring 60% af Afrikas totale befolkning. På verdensplan antager FAO, at smålandbrug producerer omkring 70% af verdens fødevarer (Wolfenson 2013), dvs. befolkningen mere end brødføder sig selv. Alligevel kan man høre en dominerende diskurs gentaget om, at de små landbrug er helt perifere i det store billede, en diskurs som skal bane vej for den store ”grønne revolution ” i Afrika, hvor AGRA (Alliance for a Green Revolution in Africa), en bevægelse, som bakkes op og finansieres af bl.a. The Ford Foundation, Bill and Melinda Gates Foundation og USAID, spiller en afgørende rolle i tæt samspil med multinationale kemivirksomheder som MONTSANTO. Centralt for AGRA’s strategi er, at landbrug skal være big business med stordrift og investeringsmuligheder, et landbrug med kunstgødning og pesticider, for ikke at tale om bioteknologi i form af genmodificerede afgrøder. GMO har hidtil været forbudt i en række europæiske lande, men er blevet stærkt promoveret fra USA bl.a. af førnævnte Bill Gates, som udtaler: ” europæerne har besluttet at de ikke vil benytte det (GMO)… det er ok, de står ikke overfor fejlernæring og sult, men jeg tror, at afrikanerne vil vælge at give deres befolkninger tilstrækkeligt at spise” (Wall Street Journal 2016 in Rock,2022: XIV). Isoleret set en fornuftig betragtning, men befolkningen, der driver de mange små landbrug er ikke alle ubetinget enige i visionen fra ”den grønne revolution”. F.eks. er kampen mod GMO i Ghana indgående dokumenteret af antropologen Joeva Sean Rock i bogen ” We are not starving – the struggle for food sovereignty in Ghana”
Under hovedoverskriften “retten til madsuverænitet” (food sovereignty) ønsker de større vægt på agroøkologi, regenerativt landbrug med brug af naturlige og mere traditionelle metoder som vekseldrift, skovlandbrug og større brug af kompost til jordforbedring. En af de større spillere i denne sammenhæng er AFSA (Alliance for Food Sovereignty in Africa)(www.afsafrica.org), som arbejder for afrikansk jord på afrikanske hænder med brug af agroøkologiske metoder. AFSA samler både små fødevareproducenter, nomader, fiskere, forbrugere, unge og ældre på tværs af Afrika for at skabe en ensartet og tydelig stemme i debatten om madsuverænitet, men de er ikke alene. På tværs af Afrika er der en lang række andre bevægelser som f.eks. RWA(Rural Women´s Assembly)(www.ruralwomensassembly.wordpress.com) en sydafrikansk baseret kvindebevægelse, som organiserer kvinder på landet på tværs af 10 syd-østafrikanske lande og kæmper for at engagere og påvirke beslutningstagerne til ikke at benytte GMO og beskytte det lokale landbrug mod stordrift og privatiseringer, GAFP( Ghanian Association of Food producers) (www.fbosecretariatghana.com)(ROPPA ( Network of Peasants and Farmers in West Africa) (www.roppa-afrique.org) og mange mange flere. Pointen er, at alle disse organisationer er så godt som ukendte og usynlige i vesten, også for danske og europæiske fortalere for samme visioner om bæredygtigt, regenerativt landbrug.
Hvilke ligheder og forskelle er der i mellem landbrugsdrift i Danmark og Afrika?
Umiddelbart vil de fleste nok svare, at det er helt usammenlignelige størrelser. Danmark har jo et højeffektivt ” moderne” landbrug, mens det afrikanske smålandbrug, som dokumenteret ovenfor, af mange anses for at være gammeldags. I dag kan tingene imidlertid godt vendes på hovedet. Selv om omstilling til reelt bæredygtigt landbrug går langsomt i Danmark, så er der også her fortalere for en omstilling som nærmer sig en situation, som den afrikanerne kæmper for at bevare, nemlig mindre landbrug som drives ved hjælp økologiske metoder og producerer mere til lokalt forbrug. I Danmark har vi netop den stordrift og industrialisering og de problemer der følger med, som de afrikanske småbønder vender sig imod. I Afrika drives de mange småbrug af 60% af befolkningen, mens vi i Danmark er gået fra at have ca. 200.000 landmænd omkring 1960 til i dag omkring 11.000 landmænd, som driver landbrug med ganske høje omkostninger.
Hvor afrikanerne i AFSA må tage kampen op med det amerikansk støttede AGRA, så er miljø og klimabevægelser i Danmark oppe imod den indflydelsesrige organisation “Landbrug og Fødevarer”, men begge steder er der bevægelser, der arbejder ud fra samme logik og ønsker om bæredygtigt økologisk landbrug med sædskifte og stor diversitet som alternativ til stordrift, monokultur, kunstgødning og pesticider. Hvor afrikanerne er mange, så er de danskere, som for alvor engagerer sig i landbrugets fremtid forsvindende få. Alligevel kunne man håbe på, at de engagerede afrikanske civilsamfundsbevægelser, som organiserer større grupper og alliancer mellem både forbrugere og landmænd kunne virke som inspiration for lignende bevægelser i Danmark – og samtidig ville det skabe større forståelse for det afrikanske kontinents ressourcer og muligheder.

Pan African gender governance

‘Pan African gender governance. The Politics of Aspiration at the African Union’

Dette er ny annoncering af mødet med Karmen Tornius som blev aflyst 9.10.
Karen Tornius forsker i hvordan køn regeres af regionale og nationale institutioner i afrikanske sammenhænge. Hun bruger en etnografisk tilgang til at forstå forholdet mellem global, regional og national politik og er interesseret i, hvordan individuelle aktører og eksperter former politisk beslutningstagning og udviklingsinterventioner.
I oplægget fokuseres på Den Afrikanske Unions rolle. Tornius forsvarede i foråret sin ph.d. “Regional Gender Governance in Africa ? African Union in Perspective.

Orienteringsmøde om studierejse til Afrika

Afrika arbejdsgruppen planlægger en studierejse til Addis Abeba (Etiopien) og Tanzania 18.1—1.2, 2024 og vil hermed gerne invitere alle GS-medlemmer til at deltage. Rejsens pris anslås til mellem 15.000 og 20.000 kr + visa og evt. vaccinationer.
Formålet med rejsen er at komme tættere på en forståelse af den afrikanske”stemme”, som den aktuelt udtrykker sig. Addis Abeba er med sin flerhed af afrikanske institutioner et velegnet sted at prøve at udforske dette.
Inden vi fortsætter planlægningen, er det vigtigt at vide nogenlunde, hvor mange der er interesserede i denne spændende og udfordrende rejse til januar.
Er du interesseret i evt. at deltage i rejsen bedes du sende mail til Jette: jksteensen@yahoo.com hurtigst muligt og senest 13.11.23

Læs mere her om det foreløbige program:
Vi planlægger at ankomme til Addis Abeba, så vi skulle have mulighed til at overvære Timket en af den ortodokse etiopiske kirkes største festdage. En af de følgende dage vil vi besøge det etiopiske nationalmuseum, som bl.a. indehaver skelettet af Lucy, en af vore allerældste forfædre (ca 2,8 mill. År).
Den følgende uge har vi afsat til en række møder. Vi har bl.a. aftalt møde med næstkommanderende på den danske ambassade, Alexander Skommer Larsen, som vil orientere om samarbejdet med især den Afrikanske Union. Dernæst et møde med Zerfu Hailu fra det etiopiske landbrugsministerium, som vil orientere om Reila-projektet (hvor danske NIRAS har medvirket). Det omhandler et nationalt jordregistreringssystem, som regeringen har vedtaget, og som skal anvendes ved jordtransaktioner. Den udviklede metodologi indebærer, at kvinderne har fået del i implementeringen af systemet. Dernæst er der en foreløbig aftale med IICBA (International institution for capacity building in Africa)
Vi arbejder endvidere på at etablere en række andre besøg, blandt andet hos den afrikanske
Union og IGAD (Intergovernmental Authority on Development).Efter 8 dage i Addis tager videre til det nordlige Tanzania, hvor vi kan tilføje nogle nye elementer til studierejsen.
Fra Addis flyver vi lørdag den 27. januar kl. 10.15 videre til det nordlige Tanzania (Kilimanjaro Airport). Vi har taget kontakt til TCDC- det tidligere frivilligcenter – som nu udgør et uddannelses- og forskningscenter for hele den østafrikanske region. Centret er beliggende ved Usa River (ca.40 minutter fra lufthavnen). Vi har fået bekræftet, at det formentlig vil være muligt at overnatte der, og det vil formentlig være muligt at etablere et besøgsprogram herfra.

For eksempel er den nærliggende storby Arusha sæde for Det Østafrikanske Fællesskab (EAC)
der i dag omfatter Kenya, Uganda, Tanzania, Rwanda, Burundi, Sydsudan og
DR Congo med en samlet befolkning på 281 mill.) Vi håber at kunne arrangere et besøg til EAC-.
Vi forventer at rejse fra Tanzania ca 1.februar

Med venlige hilsener

Initiativgruppen
Jette, Henrik, Per og Poul

Konference om Vestsahara på Christiansborg

Tirsdag 14.november 2023  holder FN-Forbundet en nordisk konference på Christiansborg om situationen i Vestsahara.
Baggrunden for nu at holde en konferencen om den næsten 50 år gamle konflikt er, at der efter mere end 20 års våbenhvile, er udbrudt væbnet konflikt mellem Polisario og Marokko, og den usikre situation i Nordafrika skaber risiko for, at konflikten breder sig.
FN har siden 1991 haft en fredsbevarende styrke i området. Den danske generalmajor Kurt Mosgaard, der i en periode ledede FN-styrken er blandt oplægsholderne på konferencen.
Han mener, at de nordiske lande bør være mere aktive i en løsning af den gamle konflikt, og derfor holdes konferencen i samarbejde med svensk og norsk FN-forbund.
Blandt oplægsholderne er desuden Dr. Sidi Omar, POLISARIOs FN-ambassadør og tidligere repræsentant i Danmark. Desuden medvirker en repræsentant for Marokko.
Christopher W.S.Ross, FN’s generalsekretærs tidligere personlige udsending til Vestsahara fortæller, hvordan FN gennem mere end 20 år har arbejdet på at finde en løsning på konflikten.

Se det samlede program og tilmeld dig her:

Nordic Conference on the Conflict in Western Sahara – how can the conflict be resolved before it escalates? | FN-forbundet (nemtilmeld.dk)

Kunstig intelligens, techgiganterne og USA’s teknologikrig mod Kina. Det globale Syds rolle i en ny global verdensorden

Globaliseringsgruppen inviterer til et dobbeltmøde, hvor vi behandler temaerne i hver sin seance med en mellemliggende frokost:
1. Kunstig intelligens, tech-giganterne og USA’s teknologikrig imod Kina
2. Det globale Syds rolle i udformningen af en ny global verdensorden

Temaerne er vigtige, men også omfattende. Punkt 1 fører frem til en ”global uorden” og udgør dermed baggrunden for punkt 2.
Mødet vil behandle spørgsmålene:
– Kan kunstig intelligens reguleres?
– Kan tech-giganterne reguleres?
– Hvad er scenarierne for USA’s og Kinas teknologikrig? Og konsekvenserne for resten af verden?
– Hvilken rolle kan det globale Syd spille i udformningen af en ny global verdensorden?

Bengt-Åke Lundvall, prof. emeritus i økonomi ved Aalborg Universitet, vil give et oplæg til til de to temaer. Bengt-Åke har arbejdet intensivt med emnerne blandt andet gennem et aktivt, internationalt netværk.
På mødet vil der blive tid til gruppediskussioner og tilbagemelding til plenum.

Formatet for hver seance vil være:
Oplæg 45 minutter. Pause 15 minutter. Gruppe diskussion 30 minutter. Plenum diskussion 15 minutter.

Alle Globale Seniorer og gæster er velkomne til dobbeltmødet.

Husk
Husk at tilmelde dig mødet her på hjemmesiden, deadline den 26. oktober.
Fælles frokost spiser vi i Serviceforbundets kantine. Tag madpakke med eller tilmeld dig frokostbuffeten med lunt og grønt. Prisen for frokostbuffet, mødekaffe cookies og vand er kr. 100, der indbetales via MobilePay til box18276.
Tilmelding til frokostbuffet ved mail til Knud Arne Nielsen knud.arne.nielsen@gmail.com senest onsdag den 25. oktober.

Pan-African Gender Governance

“Pan-African Gender Governance: The Politics of Aspiration at the African Union”

Karmen Tornius fra DIIS vil holde oplæg om sin forskning i kvinde – og ligestillingspolitik i den Afrikanske Union. Karmen vil i sit oplæg have blikket rettet mod den Afrikanske Unions ligestillingspolitik, men samtidig giver hun en analyse af den Afrikanske Unions funktion og muligheder. Det hun kalder ” the Politics of Aspiration”.

Mødet følger således op på begge vores tidligere møder med henholdsvis Signe Arnfred om kvinders rolle i Afrika og afrikansk feministisk kritik af vestens billede af denne, og Birgitte Markussens erfaringer fra den afrikanske Union.
Oplægget er på engelsk.