Globale Seniorer

Sikkerhedskonference om Østersøen og Arktis

Foreningen Norden inviterer i samarbejde med Globale Seniorer, FN-forbundet, Europabevægelsen og polennu.dk til konference om sikkerheden i Østersøen og Arktis.

Sted: Christiansborg

Tid: 10. november 2024 kl. 11.00 – 16.00

Se program til konferencen her:

Arktisgruppen har gennem lang tid interesseret sig for bl.a. forsvar og sikkerhed i Arktis og i Grønland. Vi er derfor glade for at kunne være med til at invitere til denne konference.

Udviklingen i Rusland og i Ukraine har gjort hele det arktiske område og Østersøen til en langt tydeligere konfliktområde, ligesom de klimatiske ændringer åbner op for nye sejlruter, hvilket ikke alene kan benyttes kommercielt, men også militært.

Du kan deltage fysisk eller via link.

Konferencen er gratis (inc. let frokost og kaffe), men tilmelding er nødvendigt af hensyn til adgang til Christiansborg.

Tilmelding senest 25. oktober 2024  på dette link https://forms.gle/qxFwby6dXo2mUHUf7

Møde i Arktis-gruppen

På mødet vil de grønlandske lærere Pia og Flemming Nielsen fortælle om “Erfaringer fra skolen i Grønland – og tanker om udfordringer nu og fremover.

Arktisk råd sat på pause

ARKTISK RÅD ER IKKE SUSPENDERET – KUN SAT PÅ PAUSE

Det var et af hovedbudskaberne i et webinar, som DIIS holdt 15. februar 2023 om Ukraine-krigens indflydelse på samarbejdet i Arktisk Råd.

Deltagerne i webinaret var Thomas Winkler, arktisk Ambassadør for Danmark, Sara Olsvig, forperson for Inuit Circumpolar Council, Svein Rottem, forsker ved Fridtjof Nansens institut, Norge, og Adam Stepien, forsker ved University of Lapland, Finland.


Hjertet i Arktisk Råd er arbejdsgrupperne

Det var vigtigt for alle af slå fast, at Arktisk Råd ikke er suspenderet. Der arbejdes stadig i alle arbejdsgrupperne, sekretariatet i Tromsø eksisterer og arbejder, og samarbejdet med andre organisationer er fortsat i gang. Men uden Ruslands deltagelse. Det blev dog antydet, at der på arbejdsgruppeniveau i et vist omfang er uformelle kontakter til russiske medlemmer.

Ambassadør Winkler understregede, at alle, der var positivt indstillet, ville være velkommen til at deltage i det arktiske arbejde.

Men ….. Rusland kunne selvfølgelig ikke deltage nu og så længe, der ikke er en afklaring på krigen i Ukraine. Kun en politisk beslutning kunne gøre det muligt for Ruslands igen at deltage.

Alle erkendte – og ærgrede sig over – at arbejdet i arbejdsgrupperne desværre ikke kunne blive komplet rent datamæssigt, fordi man mangler data fra Rusland. Risikoen er derfor også, at man ikke får et komplet grundlag at træffe beslutninger på om miljø, klima, fiskeri, transport, råstofudvinding etc.

Alligevel fandt alle parter det vigtigt, at arbejdsgrupperne blev holdt levende og vurderede også, at det er muligt, idet det primært er forskere og videnskabsfolk – og ikke politikere – der samles her.


Oprindelige folk

Den grønlandske forperson for Inuit Circumpolar Council (ICC), Sara Olsvig, fremhævede gang på gang vigtigheden af at inddrage de oprindelige folk i rådets arbejde. Samtidig understregede hun, at de ikke kunne afbryde samarbejdet med medlemmerne i Rusland. Disse folk var der, de blev der, og der var i øvrigt mange ”cross border” familier. Og ICC vil fortsat arbejde med deres livsvilkår og sikre, at deres viden bliver inddraget i rådets arbejde.

Sara Olsvig var meget ked af, at arbejdet er sat på pause, men enig i beslutningen. Hun mente, at Arktisk Råd skulle benytte denne ”pause” til at diskutere og vurdere, hvordan inuitterne og deres viden – og andre oprindelige folk i de arktiske områder – kunne inddrages endnu mere.


Sikkerhedspolitik i Arktisk Råd

Fra starten af Arktisk Råd i 1996 har sikkerhedspolitik ikke været en del af rådets kompetenceområde. Det har betydet, at Arktisk Råd har været betragtet som et lav-spændings samarbejde.

Det var webinardeltagerne enige om nødvendigvis må fortsætte. I det øjeblik sikkerhedspolitik evt. vil blive inddraget, vil den politiske interesse få en helt anden styrke og Arktisk Råd blive en platform for politiske kampe og ikke et område, hvor man kan samarbejde nogenlunde neutralt om de mange fælles problemer, der kalder på løsninger i området.    


Formandsskabet overgår til Norge i 2023

P.t. har Rusland formandsskabet, og der har ikke været afholdt møder på politisk niveau siden 24. februar 2022. Ifølge aftalerne i Arktisk Råd skal formandsskabet overgå fra Rusland til Norge i maj 2023, og Norge forbereder sig på at overtage tjansen og forventer, det kan foregå i god ro og orden.

Norges hensigt er at fortsætte de aktiviteter, som Arktisk Råd er bedst til: arbejdet i de 6 permanente arbejdsgrupper[i].

Svein Rottem mente også, at det var heldigt at det er Norge, der skal overtage netop nu. Hvorfor? Norge har en lang tradition for at samarbejde med Rusland, bl.a. om den fælles grænse i Nordnorge, om forholdene på Svalbard og om Barentshavet. Norge kender således Rusland bedre end de fleste andre medlemmer i Arktisk Råd. Han mente også, at det forhold at Danmark skal overtage formandsskabet efter Norge, og derefter Sverige, vil være et vindue of opportunities, da de 3 lande i Skandinavien i mange andre situationer har et tæt samarbejde og ser ens på mange spørgsmål.


[i] Arktisk Råds traditionelle drivkraft har været Rådets seks arbejdsgrupper, der bl.a. monitorerer udviklingen i

 

 

Arktis på forskellige parametre og udarbejder videnskabelige rapporter med viden, anbefalinger og forslag til opfølgning i Arktisk Råd og andre internationale organer

Gitte Vesterlund/16. februar 2023

Soft power i Arktis

Om udfordringerne når man er et kongerige med forskellige interesser. Et resume af en spændende formiddag med Peter Linde fra udenrigsministeriet
I den arktiske arbejdsgruppe spænder interesserne over både det transnationale og de sikkerhedspolitiske udfordringer i hele det arktiske område og mere snævert om udviklingen i Grønland og Danmarks forhold til et Grønland, hvor en voksende forventning om absolut selvstændighed er et fast punkt på den politiske dagsorden.
 
Når man udefra betragter det arktiske område, får mange et billede på nethinden af hav og store vidder dækket af is – ufremkommeligt og meget tyndt befolket – ikke desto mindre er det i disse år omgærdet af vældig megen interesse af sikkerhedspolitisk karakter fra stormagterne blandt andet på grund af adgangen til store ressourcer af olie og gas og udsigterne til en fremtidig mulighed for at sejle gennem Øst-passagen, nord om Rusland.
 
Det kan være svært at få indflydelse for de mindre stater, der støder op til det arktiske områder, ikke mindst for de befolkningsgrupper, som udgør den oprindelige befolkning i området. Disse befolkningsgrupper udgør tilsammen kun 10% af de i alt ca 4 mio mennesker, der lever nord for polarcirklen. De har særlige traditioner for at leve i den sårbare natur. Traditioner man ønsker respekt for, og som man gerne vil fastholde.
 
I Grønland er der en klar politisk forståelse af, at Grønland skal være en selvstændig nation i fremtiden, men indtil videre er man afhængig af at være en del af rigsfællesskabet – Kongeriget Danmark, med de begrænsninger (og muligheder) det indebærer, herunder at udenrigs- og sikkerhedspolitikken henhører under den danske regering.
 
Arktisk Råd
I denne sammenhæng spiller Arktisk Råd en helt central rolle. Her er sikkerhedspolitikken nemlig ikke på dagsordenen. Det er derimod mange områder, hvor det i langt højere grad er soft power, der spiller en rolle, og der har hidtil været enige om at ønske, at Arktisk skal være lavspændingsområde.
Medlemmerne i Arktisk Råd er de lande, der har territorie nord for polarcirklen, det vil sige USA, Canada, Rusland, Sverige, Norge, Island, Finland og Kongeriget Danmark. Af disse lande har 5 (USA, Canada. Rusland, Norge og Kongeriget Danmark) kyststrækninger ud mod Polarhavet. De kaldes A5- landene.
 
I Arktisk Råd kan der ikke træffes bindende juridiske aftaler. Det giver andre muligheder, når man tænker repræsentation, hvorfor Rådet er sammensat, så der foruden repræsentanter fra de involverede stater er øremærkede pladser til de oprindelige befolkningsgrupper, der er i området, men som ikke har noget formelt folkeligt mandat. Rådet har ud over otte medlemsstater, seks organisationer, der permanent repræsenterer de oprindelige befolkninger.
 
For Danmark og Grønlands vedkommende er situationen særlig, fordi Grønland har delvis selvstændighed. Det er løst ved, at man har to pladser, der i fællesskab udgør kongerigets repræsentation.
 
Samarbejdet mellem de arktiske lande startede med Ottawa erklæringen tilbage i 1996 primært med henblik på miljøspørgsmål. I 90erne efter Sovjetunionens opløsning var der i mindre grad opmærksomhed på sikkerhedspolitiske aspekter i Arktisk. Det skabte mulighed for et fælles fokus på f.eks. de miljømæssige udfordringer, der er i det polare miljø samt en fælles forståelse for, at et fredeligt samarbejde er en forudsætning for udvikling og vækst i området.
I dag er der seks faste arbejdsgrupper, som beskæftiger sig med; oprydning i Arktisk, overvågning på klimaområdet, bevaring og beskyttelse af fauna, havmiljø, kystvagt og endelig bæredygtig udvikling. Det fælles ønske om, at området omkring Arktisk skal være lavspændingsområde blev særligt tydeligt, da A5 landene, på baggrund af arbejdet i Arktisk Råd og på Rigsfællesskabets initiativ blev enige om Ilulissat erklæringen i 2008, hvorefter eventuelle uenigheder om territoriale spørgsmål i relation til havsoklen skal afgøres efter FNs havretsregler – en aftale som det i dag i 2022 formentlig ville være meget vanskeligt at få på plads.
 
Udadtil har Rådet en stor åbenhed. Ikke mindre end 13 stater har observatørstatus, hertil kommer  13 IGOer – bl.a. World Metrological Organization og Nordisk Råd og endelig 12 NGOer, f.eks. WWF. Man er dog meget opmærksomme på observatørernes rolle og er ikke specielt åbne over for eventuelle ”statements” fra denne gruppe.
 
Der er i 2021 under islandsk formandskab vedtaget en ny ti-års strategi for arbejdet i Arktisk Råd. Formandskabet er overgået til Rusland, men der lurer en frygt for, at konflikten omkring Ukraine kan få samarbejdet til at falde sammen.
 
Særligt om Grønland og Rigsfællesskabet – Kongeriget Danmark.
I 2011 fik Kongeriget sin første formelle sammenhængende strategi for Arktisk udarbejdet af udenrigsministeriet for perioden 2011 til 2020. Det ville selvfølgelig have været hensigtsmæssigt, hvis vi havde haft en ny, inden der skulle vedtages en for det samlede Arktisk Råd, men det blev ikke tilfældet. Det er et godt eksempel på, at meget har ændret sig siden 2011. Grønland ønsker, at en ny strategi afventer, at man i Grønland får udarbejdet en samlet udenrigspolitisk strategi. Der er således nu ingen tvivl om, at en arktisk strategi for Kongeriget Danmark er helt afhængig af, hvad man ønsker i Grønland. Et valg i Grønland med en ny regering, som blandt andet i forhold til spørgsmålet om udvinding af råstoffer sender helt nye signaler, betyder naturligt nok, at en ny samlet strategi er forsinket.
 
Over de seneste år er den daglige kontakt mellem Nuuk og København blevet meget bedre, og der er tæt kontakt mellem landsstyreformanden og statsministeren. Rigsfællesskabet hører under statsministeriets ressortområde. Det medfører, at der skal tænkes og arbejdes på nye måder i udenrigsministeriet, der har ansvaret for arbejdet i Arktisk Råd.
 
Økonomisk er Grønland stadig stærkt afhængig af Danmark. Det årlige bloktilskud er på 3,9 mia kr. og hertil kommer, at der løses opgaver for ca 1,7 mia kroner. Se eventuelt nærmere om den grønlandske økonomi i opsamlingen fra Christen Sørensens oplæg.
 
I de senere år har USA’s forhold til Grønland fået meget opmærksomhed. Trumps forslag om at købe Grønland blev fulgt op af et tilbud på økonomisk støtte til forskellige formål, primært projekter som indbefatter opgaver udført af amerikanerne på i alt ca 100 mio kr.
 
Hvad man hører langt mindre om er, at der fra EU er et årligt tilskud på ca 200 mio om året primært til uddannelsessektoren.
 
Tusind tak til Peter Linde for at gøre os meget klogere på Arktisk Råd og for de generelle politiske vilkår fra arbejdet i det arktiske område.
 

Resumeret af:
Anita Sørensen og Karen Poulsen
Udgivet 4. marts 2022

Varm interesse for Arktis

Fregatten Peter Willemoes på besøg i Arktis Foto: Forsvaret

Kære Globale Seniorer.
Sidste dag i maj samledes en gruppe Globale Seniorer for første gang om emnet ”Det iskolde arktiske brændpunkt”. Vi var 13 i alt, og hensigten med mødet var at finde ud af, om der er interesse for at gå videre med emnet.

Og det er der – en ganske overvældende interesse.

Der var en livlig diskussion, og mange er eller har været engageret i Det arktiske Område og/eller Grønland. Og ikke mindst: der er rigtig stor viden hos mange af medlemmerne i gruppen om emnet. Vi aftalte at fortsætte gruppen og i første omgang bruge de ressourcer, der er i gruppen.

På de første møder efter sommeren vil Hanne Petersen (biolog og bl.a. leder af en arbejdsgruppe under Arktisk Råd) give et overblik over klima og miljø i det arktiske område. Asbjørn Andersen (tidl. Chef for Selvstyrets IT strategi) vil fortælle om de politiske og administrative forhold i Grønland og Merete Dobouz (konsulent med opgaver i Grønland) vil fortælle om velfærdsudfordringerne i Grønland.

Vi arbejder også på at få eksperter udefra. Aktiviteterne starter efter sommeren. Første møde er 31. august og herefter ca. 1 gang om måneden. Alle er velkommen til at melde sin interesse. Så vil I få en mail forud for møderne. Tilmelding til gruppen til Gitte Vesterlund, gvesterlund@yahoo.co.uk

Hilsen Gitte Vesterlund
5. juli 2021