Globale Seniorer

Menu
Menu
Menu

Globale Seniorer

Menu

Globale Seniorer

Mærk verden – Bliv aktiv i Globale Seniorer
Home Bæredygtighed

Golden Dome

Af Per Bo

-militarisering og privatisering af rummet

Selv om Musk nu officielt har forladt Trumps inderkreds, har byggematador og præsident Trump stadig store planer, hvor han har brug for Musk. Det drejer sig Trumps gigantprojekt ”Golden Dome”.

 Trump har planer om at bygge en gigantisk ”kuppel” over Nordamerika bestående af bevæbnede satellitter, der vil være i stand til at stoppe indtrængende missiler – selv atombevæbnede missiler. Trump og hans forsvarsminister mener, at det vil være muligt at opnå en succesrate tæt ved 100% ! (Hvad der så end menes med ”tæt ved”)

Projektet skulle koste ca. 1.150 milliarder kr. og kunne være færdigt i år 2028. Der skal bruges så vel satellitter som løfteraketter til at realisere projektet. (Det er her Musk kommer ind).

 Men med Golden Dome vil Trump eliminere terrorbalancen og dermed MAD i form af modpartens ”second strike”. Trump vil postulere, at USA bliver sikrere. Men det betyder ikke, at verden som sådan bliver sikrere: Tværtimod. Skøre personer i USA kunne tage chancer, som de ikke hidtil ville tage, og second strike vil da kunne blive rettet – ikke mod USA – men mod en eller flere af USA’s allierede.

 Det er ikke kun USA’s strategiske modstandere, der er kritiske over for projektet. Det vil i det hele taget øge spændingsniveauet i verden. Derfor er det en sag, der burde være på dagsordenen i FN’s sikkerhedsråd!

 

                                                                                                                                                              2. juni 2025

Store Bæredygtighedsdag

Af Jette Steensen

Trepartsaftalen, demokratiet og de grønne dagsordner

Refleksioner fra Christiansborg 16. maj 2025, hvor 16 grønne organisationer* havde indkaldt til konference med henblik på at kræve revision af trepartsaftalen.

Kender du UNDROP? (United Nations Declaration on the Rights of Peasants) eller på dansk: FN´s erklæring om rettigheder for bønder og andre mennesker, der arbejder i landdistrikter ”. Hvis ikke, så læs med her, for denne FN- erklæring gælder også i Danmark.

UNDROP er blevet til på initiativ af La Via Campesina** https://viacampesina.org –  en verdensomspændende organisation af småbønder, som efter et årti med aktioner og kamp mod industrielt landbrug, startede en kampagne for at skabe et juridisk instrument, som skulle beskytte/forsvare befolkningers ret til jord, frø og såsæd, vand og skov. Efter mange års forarbejde vedtog FNs generalforsamling 18. december 2018 UNDROP, som således blev en del af FNs menneskerettigheder, og i 2024 stemte FNs menneskerettighedsråd for at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal sørge for at UNDROP bliver implementeret, og at rettighederne for bønder og andre som arbejder på landet skal beskyttes. Dette er skelsættende og en sejr på vejen mod et bedre madsystem overalt i verden.

UNDROP er hidtil blevet forbigået og overset i Danmark, ikke mindst fordi Danmark, i lighed med en række andre europæiske lande, afstod fra at stemme for erklæringen, formentlig fordi industrielle landbrugsinteresser her har for stor magt og indflydelse. Erklæringen blev dog alligevel vedtaget med 121 stemmer mod 8, men som med andre FN-erklæringer så gælder flertalsprincippet. Erklæringen er dermed bindende for alle lande, herunder selvfølgelig også Danmark!

Hidtil har kvinde- og bondeorganisationer i Kenya (Kenyan Peasants League) og Sydafrika (Rural Women´s Assembly) været i front med hensyn til at påberåbe sig UNDROP i kampen mod monokulturer og stor-skala landbrug og det dertil knyttede industrikompleks i form af standardiseret frøproduktion, kunstgødning og pesticider. Nu er en række grønne organisationer i Danmark imidlertid også gået sammen om at påberåbe sig UNDROP. Pointen er, at den såkaldte trepartsaftale er blevet vedtaget blandt en sluttet kreds af magtfulde organisationer, mens repræsentanter fra de befolkningsgrupper, som bor på landet og som færdes der til daglig, i alt væsentligt har været udelukket fra processen og dette kan således fortolkes som overtrædelse af FNs erklæring om menneskerettigheder, idet artikel 18.stk 3 fremhæver, ”at bønder og andre mennesker, der arbejder i landdistrikter har ret til at bidrage til udformningen og gennemførelsen af nationale og lokale politikker for tilpasning og afbødning af klimaforandringer, herunder gennem brug af praksis og traditionel viden”

Samtidig er et af de grundlæggende problemer ved trepartsaftalen , at man betragter jordbrug og natur som hinandens modsætninger, og at der derfor opereres med en arealfordeling, som opdeler jorden i enten industrielt landbrug og skovbrug eller helt urørt og uopdyrket land. Dermed overses muligheden for at fremme naturnært, regenerativt og økologisk jord- og skovbrug, baseret på naturlige processer – en dyrkningsform, der kendetegnes ved fortrinsvis mindre jordbrug og jordbrugsfællesskaber og dermed livsformer som i langt højere grad peger mod en bæredygtig fremtid.

Ved konferencen deltog en lang række politikere, forskere og repræsentanter for de grønne organisationer. Fra folketinget deltog politikerne Torsten Gejl (Å) og Zenia Stampe(B), hvor især Torsten Gejl kom med gode realiserbare forslag til, hvordan UNDROP’s dagsorden kunne bringes ind i folketingssalen. Sociologen Birthe Lindal Jeppesen fortalte om sit ph.d.-projekt om multifunktionelt landbrug med mange gode overbevisende pointer omkring entreprenørskab, som kan bidrage til mere liv og flere arbejdspladser f.eks. i forbindelse med mindre, bæredygtige landbrug (med flere funktioner). Steen Nørhede, cand. Agro bidrog med kritik af silotænkning omkring miljø og landbrug og leverede overbevisende resultater for afgrøde diversitetens betydning for mere liv i jorden. Kenneth Løvenskjold Andreasen, jurist og ph.d.stipendiat-SDU demonstrede  elegant den juridiske jungle af direktiver, erklæringer og forordninger, som kan bruges og misbruges i kampen for indflydelse på landbrugspolitikken, mens Paula Gioia, ECVC(European Coordination- Via Campesina) stærkt pointerede at UNDROP er bindende for alle lande. 

I en artikel i Information (16.5.25) skriver Pia Quist***, at i Danmark skjuler fortællingen om kløften mellem land og by som to afskårne virkeligheder, at det store flertal af danskere lever med begge virkeligheder i deres liv – et faktum der ofte overses, hvis man har interesser i de magtfulde udvalgte lobbyorganisationer. Ikke desto mindre er mobilitet mellem land og by en integreret del af mange livshistorier. Dette er imidlertid ofte blevet fortrængt og kan være en af forklaringerne på, at der hidtil har været så lidt fælles indsigt, forståelse og engagement omkring landbrug og bæredygtig madproduktion, og det er meget uheldigt, fordi den grønne omstilling angår alle. Håbet er, at det indledte samarbejde mellem de grønne organisationer vil give dem  gennemslagskraft og få  folk i storbyboblen til at tage skyklapperne af, og at større fokus på UNDROP’s betydning kan være med til at gøre en forskel.

*

  • Den grønne Ungdomsbevægelse
  • Landsforeningen Praktisk Økologi
  • Københavns Fødevarefællesskab
  • Frøsamlerne
  • Forum for Madsuverænitet
  • NOAH
  • Økonet
  • Landsforeningen mod svinefabrikker
  • Regenerativt landbrug
  • Permakultur Danmark
  • Det fælles Bedste
  • Madland
  • Landsforeningen Levende Hav
  • Foreningen for biodynamisk jordbrug
  • Landsforeningen for Økosamfund
  • Frie Bønder – Levende Land/La VIA Campesina Danmark

** Mellemfolkeligt Samvirke har i samarbejde med La Via Campesina og Frie bønder levende land https://Friebonderlevendeland.com udarbejdet en brochure på dansk om FN´s erklæring om rettigheder for bønder og andre mennesker der arbejder i landdistrikter.

***Pia Quist er professor ved Københavns Universitet og leder grundforskningscentret TRANSITION- Centre for changing Urban and Rural Lives ved Københavns Universitet. Pia Quist har hus på Fejø og afvikler årligt 4 dage med fokus på aktuel videnskab med titlen: Videnskab under æbletræerne.

                                                                                                                                                               17. maj 2025

Tilbered og spis palæstinensisk mad

Den 7. december sidste år tilberedte Globale Seniorer i Byens Hus et palæstinensisk måltid sammen med medlemmer af Dansk Palæstinensisk Organisation DAPAO. Det blev et rigtig godt fælles måltid med god snak over bordene.

Nu gentager vi successen sammen. Amneh fra DAPAO har modtaget støtte fra Gentofte Kommune til at starte et nyt projekt :

‘Tilbered og spis bæredygtig palæstinensisk mad’

DAPAO og Globale Seniorer arrangerer derfor fælles spisning den fjerde onsdag i hver måned og denne gang bliver det den 23. april 2025 kl 17:00 til  19:30. Vi gentager begivenheden måneden efter, onsdag den 28. maj.

ALLE er meget velkomne til at deltage mod at betale for maden. I må meget gerne invitere familiens unge og gamle – familie eller venner – med til disse onsdags fællesspisninger. Se her Opskrifter på palæstinensiske retter, som Amneh har sendt os.

I kan tillmelde jer arrangementet på Byens Hus’ hjemmeside, hvor man samtidigt betaler for maden (voksne70 kr. og børn 35 kr.)

https://byenshusgentofte.dk/event/madfaellesskab-2/

Dansk Industri og ESG

Danske virksomheders arbejde med ESG og bæredygtighed

ESG og bæredygtighed er to begreber, der ofte bruges i forbindelse med virksomheders og organisationers ansvarlighed over for miljøet, samfundet og deres interessenter. Men hvad betyder de egentlig, og hvordan hænger de sammen?

Thomas Skov-HansenThomas Skov-Hansen, Head of ESG i Dansk Industri vil gøre os klogere på dette og den udvikling, der derfor pågår i de danske virksomheder.

ESG står for Environmental, Social and Governance, og det er et sæt af kriterier, der måler en virksomheds eller organisations indvirkning på og håndtering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål. ESG-kriterierne var tidligere mest brugt at investorer, men bruges nu af såvel investorer som kunder, leverandører og andre af virksomhedens interessenter til at forstå virksomheders sociale, miljømæssige og øvrige samfundspåvirkninger.

Bæredygtighed er et bredere begreb. Bæredygtighed forudsætter, at mennesker kan leve sammen på jorden på en måde, der opfylder deres behov og ønsker, uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at gøre det samme. Bæredygtig udvikling er en proces, som kræver løbende dialog, samarbejde og handling mellem alle interessenter, både lokalt og globalt. FN har vedtaget 17 verdensmål (SDG) for bæredygtig udvikling, som sætter en fælles dagsorden og retning for bæredygtighed frem mod 2030.

ESG og bæredygtighed er to sider af samme sag. ESG er en måde at operationalisere og måle bæredygtighed på, især i forhold til virksomheder og organisationer, heraf de nye ESG-rapporteringskrav for de største virksomheder. Bæredygtighed er en vision og en værdi, som ESG skal understøtte og fremme. ESG og bæredygtighed er begge dynamiske og kontekstafhængige, og de skal tilpasses og udvikles i forhold til de skiftende udfordringer og muligheder, som virksomheder og verden står overfor.

Danske virksomheder er blandt de virksomheder globalt, der arbejder mest med bæredygtighed, og hos de største virksomheder har man gennem længere tid forberedt sig på de nye lovkrav til bæredygtighedsrapportering. Med EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) får virksomhederne nu et fælles sprog for rapportering i EU, hvilket er godt for danske virksomheder, som er foran mange konkurrenter på bæredygtighedsområdet.

Bemærk: Mødet har begrænsede antal deltagere og finder sted i Dansk Industri

COP 29 og Afrikas klimaudfordringer

Afrikagruppen har inviteret Marie Ladekjær Gravesen fra DIIS til at holde oplæg under overskriften COP 29 – Klimatilpasning skal finansieres globalt men styres lokalt med vandprojekter i Tanzania og Kenya som eksempel.

Senegal – På vej ud af kolonitidens skygge?

Nye politiske strømninger og migration  

Det har længe været et ønske at høre mere fra Vestafrika. Derfor har Afrikagruppen  inviteret Ida Marie Vammen fra DIIS til at holde oplæg om udviklingen i Senegal.

I starten af 2024 gik befolkningen i Senegal til valg og sagde klart ja til landets nye unge præsident Bassirou Diomaye Faye efter en tumultarisk optakt i det ellers så stabile demokrati i Vestafrika. Valget af Faye og hans tætte allierede premierminister og leder af PASTEF-partiet Ousmane Sonko, tegner et nyt kapitel i senegalesisk politik. En ny panafrikansk bevægelse vinder frem og udfordrer landets historiske loyalitet over for den tidligere kolonimagt Frankrig og det vestlige samarbejde i en region, der i stigende grad orienterer sig mod nye aktører som Rusland. Samtidig står Senegal overfor en række udfordringer, som også præger  mange andre afrikanske lande, øget urbanisering, klimaforandringer , voksende befolkninger og mangel på arbejdspladser. Mange unge efterlades uden jobmuligheder og håb, hvilket gør ,at flere drømmer om at migrere til udlandet. Dette afspejles f.eks. i det stigende antal senegalesiske migranter, der igen tager den lange og farlige rute over Atlanterhavet til De Kanariske Øer – en udvikling, som EU forsøger at bremse gennem en række grænsekontrolinitiativer.

Seniorforsker Ida Marie Vammen vil med afsæt i sin forskning om senegalesisk migration og EU´s grænsekontrol diskutere de nye politiske strømninger i Senegal.

 

Globale fondes rolle i udviklingspolitik

Globale fondes rolle i udviklingspolitikken med fokus på Afrika   

Store internationale private fonde, herunder Bill Gates samt danske Novo Nordisk, har i stigende grad betydning for udviklingspolitikken. For  at introducere og diskutere denne udvikling har vi  inviteret Adam Moe Fejerskov fra DIIS til at fortælle om muligheder og konsekvenser af denne udvikling.es som fortsættelse eller kontrast til Afrika gruppens møde 3.2, hvor vi hører om Cop29 og hvordan behovet for at lokalt styret udvikling kan komme til at spille en større rolle i en bæredygtighedssammenhæng. Kan de to tendenser forenes ?

Disse kontraster skulle give rig mulighed for diskussion.

Adam Moe Fejerskov er seniorforsker på DIIS og beskæftiger sig især med private aktørers rolle, herunder Bill og Belinda Gates fonden. Han er bl.a. forfatter til “ the Gates Foundation’s Rise to Power (2018)

Afrikas århundrede – Afrikastrategien

Poul Nielson, fhv. medlem af Folketinget, udviklingsminister og EU-kommissær for udviklingspolitik og humanitær bistand er inviteret til at kommentere SVM-regeringens Afrika-strategi. Poul Nielson har i sin lange politiske karriere haft fokus på internationale spørgsmål. I udviklingssamarbejdet blev der lagt vægt på det langsigtede perspektiv. En væsentlig del af udviklingsindsatsen skete i samarbejde med afrikanske partnere. Poul Nielson har en kritisk tilgang til hvorledes samarbejdet bliver.

I øvrigt kan vi henvise til Poul Nielsons artikel “Udviklingspolitik – de store linjer”. Artiklen har tidligere været bragt i Altinget Udvikling.

Udviklingspolitik – de store linjer af Poul Nielson

EU’ Udviklingspolitik af Poul Nielson

 

Regeringens Afrika-strategi kan findes på følgende adresse:

https://um.dk/Udenrigspolitik/aktuelle-emner/afrikas-aarhundrede

Download faktaarket som PDF her

Seniorpolitisk Temagruppe

Dagsorden

Kl.10.00 – 11.00

  1. Godkendelse af referat.
  2. Orientering fra workshop d. 8.november om brug af byen og oplevelse i og af byrummet – Gehl-KKH projektet/ ved deltagerne.
  3. Status for planlægningen af et åbent GS – møde i byens hus om byrum og bæredygtighed  med  et     globalt perspektiv med Jan Gehl som eventuel oplægsholder/ved Povl Anker, Kirsten og Ulla
  4. Referat fra zoommødet d.11.11.24/ved Maria og Povl Anker.
  5. Referering fra Litauens rejsegruppemøde d.30.10.24/ved Helle og Susanne

Kl. 11.00 – 11.15, Pause

Kl 11.15 – 11.45

6. Indledende drøftelse af emnet ’krig og fred’ med afsæt i arbejdet i ’Nej til oprustning – ja til bæredygtig sikkerhedspolitik’ og på baggrund af vores oplevelser med vores to dialog projekter/ved Elsebeth, Helle og Susanne

Kl 11.45 – 12.30

7. Status angående planlægning af det åbne møde om omsorgskrisen og udfordringerne til velfærdsstatens bæredygtighed/ved Kirsten og Susanne

8. Planlægning af Vælgermøde i KBH. K i oktober 2025- status /ved Povl Anker og Elsebeth.

9. Sidste nyt fra bestyrelsen i GS/ved Kirsten.

1o.Hjemmesiden og møde tilmelding/ved Helle

11.Orientering vedr. sundhedsudvalget i Danske Seniorer/ved Annemette og Elsebeth.

Tilmelding her på hjemmesiden

Rejsebrev fra Sydafrika

Af Jette Steensen Globale Seniorer

Jette Steensen fra Afrikagruppen i Globale Seniorer og 2 fra Global Aktion har været på 12 dages besøg hos RWA (Rural Women´s Assembly www.ruralwomensassembly.org )  og TCOE (Trust for Community Outreach and Education, www.tcoe.org.za) i Sydafrika.

Besøget er start på et nyt projekt for Global Aktion med titlen: ”Forward to Feminist Agroecology: The Power to Feed ourselves in our Hands” og er støttet af CISU’s klimapulje. RWA er en tværregional kvindeorganisation, som rækker ud til kvinder i foreløbig 10 SADC lande i det sydlige Afrika, men ambitionen er at nå ud til endnu flere.

Besøget var fordelt med 7 dage i Cape Town og 5 dage lidt udenfor Johannesburg.

Sydafrika er et af verdens mest ulige lande, og det oplever man tydeligt. Cape Town er en smuk by med flot udsigt over havet og frodig vegetation. Overalt er der store dyre villaer og luksuriøse lejligheder; de fleste med smuk havudsigt så man kunne tro, man befandt sig i Californien eller Florida, lige indtil man lidt udenfor byen får øje på de utallige små huse og blikskure som ligger tæt klumpet sammen på en bjergskråning. Man tænker uvilkårligt: ”Hvornår var det egentlig at apartheid blev afskaffet ”?

Cape Town er en smuk by med flot udsigt over havet, men lidt uden for byen får man øje på disse skure som ligger op ad en bjergskråning. Foto GS

Formålet med besøget i Cape Town var dels at besøge RWA’s hovedkontor, hvor vi skulle diskutere programmet for vores besøg samt det kommende fælles projekt. Et projekt som over en 2 en halv årig periode skal uddanne 100 kvinder fra 5 lande: Sydafrika, Namibia, Lesotho, Zambia og Malawi,. Dels ville vi besøge agroøkologiske projekter i byerne Robertson og Suurbrak et par timers kørsel fra Cape Town.

Vores kommende fælles projekt tilrettelægges af RWA og TCOE, men de kvindelige deltagere er selv erfarne agroøkologiske praktikere. Ideen er, at den tilrettelagte undervisning i hovedsagen skal tilføre viden om klimaforandringernes årsager og betydning, samt basale biologiske processer, samtidig med at kvinderne underviser hinanden i praktisk økologi ved at udveksle metoder og erfaringer. Formålet er, at de uddannes til at blive agroøkologiske trænere og fortalere for agroøkologi. De skoles til at kunne påvirke lokale, regionale og nationale myndigheder til både at sørge for at kvinderne kan få adgang til jord, ” One woman one hectar” er deres slogan, og til at kunne argumentere for agroøkologiske metoder for at undgå standardiserede kommercielle frø samt GMO og pesticider.

I anden halvdel af projektet skal de nyuddannede kvinder så selv uddanne yderligere hver mindst 10 kvinder i eget lokalområde, således at deres viden spredes. Det er alene RWA og TCOE, som sørger for at tilrettelægge uddannelsen. Fra dansk side er eneste opgave at rapportere tilbage til CISU samt arrangere møder i forbindelse med agroøkologiske initiativer i Danmark, hvor vi inviterer kvinder fra projektet til at bidrage med deres viden og erfaringer, som vi bestemt kan lære meget af.

Efter besøget hos RWA skulle vi have indblik i TCOE’s arbejde. TCOE’s kontor ligger i et landområde i den lille by Robertson 2 timers kørsel fra Cape Town.  I området dyrkes frugt og vindruer i lange baner. Men dyrkningsmetoder og arbejdsforhold er stærkt kritisable, og derfor er det en af TCOE’s hovedopgaver at assistere arbejderne i deres kamp for acceptable arbejdsforhold. Det er en kamp op ad bakke. Der er flere problemer: for det første mister mange lokale landarbejdere deres jobs til migrantarbejdere fra nabolande som Lesotho og Zimbabwe. Arbejdsløsheden i de rurale områder er stigende, hvilket medfører etniske sammenstød og uroligheder. TCOE forsøger at forlige parterne og uddanne dem til at forstå, at presset kommer fra arbejdsgiverne, som bruger modsætningerne til at forringe løn og arbejdsforhold. Samtidig forsøger TCOE at gøre opmærksom på skadevirkningerne ved brug af diverse kemiske pesticider i vin- og frugtproduktionen, som resulterer i mange kræfttilfælde blandt arbejderne. TCOE forsøger både at hjælpe med juridisk bistand i kamp om erstatning og oplysning om beskyttelsesudstyr. Alt dette får man ellers ikke noget at vide om, når man kører ad den smukke og turistede vinrute, hvor trendy cafeer, store landejendomme og vinmarker ligger side om side, mens arbejderne bor klumpet sammen i beskedne townships gemt lidt af vejen, som f.eks. Elsies have.

Elsie i sin have – Sydafrika. Foto GS

Elsie underviser unge piger i, hvordan de skal så og senere udplante afgrøder. Foto GS

Hovedformålet med besøget i Robertson og efterfølgende besøg i landsbyen Suurbrak var imidlertid at se eksempler på RWA´s arbejde med agroøkologiske demonstrations- og undervisningsprojekter blandt de fattige og ofte jordløse kvinder. RWA’s slogan er: 1 kvinde 1 hektar land (som minimum). Adgang til jord er i Sydafrika, som i mange andre afrikanske lande, en kompliceret affære, hvor kulturelle traditioner, patriarkalske strukturer samt private kapitalinteresser ofte gør det vanskeligt for kvinderne at få adgang til jord. Alligevel griber de enhver mulighed for at få adgang til at dyrke jorden i små individuelle baghaver og på større ubenyttede jordstykker, fordi de ønsker fødevaresikkerhed og fødevaresuverænitet, samtidig med at de er helt bevidst om forureningens negative indflydelse.

Mange kvinder er eksperter i agroøkologi. De underviser hinanden og de unge kvinder. På billederne herover ses Elsie som underviser unge piger i, hvordan de skal så og senere udplante afgrøder. Problemet er, at trods en skyhøj ungdomsarbejdsløshed på omkring 50%, drømmer mange unge om et helt andet liv i byen. Mange af pigerne bliver imidlertid tidligt gravide, får forsørgeransvar og må derfor tidligt se sig om efter andre muligheder.

AFSA (African Food Sovereignty Alliance) arbejder for at ændre holdningen til tilværelsen på landet og er i gang med en stor kampagne om klimaforandringernes betydning. I oktober afholdes i Addis Abeba et todages Panafrikansk ungdomstopmøde med overskriften ”The First Thousand African Youth Summit on Food Systems and Agroecology 2024” (www.afsafrica.org) 250 unge forventes at deltage samtidig med at mere end 2000 ungdomsledere forventes at deltage via zoom, så der er en bevægelse i gang, som måske kan bidrage til at vende udviklingen og interessen.

Efter møderne i Robertson og Suurbrak skulle vi videre til Johannesburg, men vi tog afsked med Cape Town ved at besøge de afrikanske pingviner ved Boulders Beach, som også så ud som om de godt kunne tænke sig at komme ud på en længere rejse.

I Johannesburg skulle vi deltage i RWA’s årlige agroøkologiske kursus sammen med 50 kvinder fra RWA’s samarbejdspartnere i 10 afrikanske lande. Kurset blev afholdt udenfor et township 30 km fra Johannesburg. Oprindeligt var planen, at vi skulle indlogeres på et lokalt konferencecenter, men ugen før vores ankomst var centret blevet vandaliseret og delvis brændt ned af lokale bander, så i stedet flyttede vi ind på en nedlagt sygeplejerskeskole, som havde stået tom et års tid. Faciliteterne var derfor ikke helt på plads, men man fik efterhånden styr på tingene. Sammen med en kollega fra Global Aktion og en kvinde fra en schweizisk ngo blev jeg installeret i en tidligere lade, som blev indrettet med madrasser og tæpper.

Hvis man forestiller sig, at det er varmt i Johannesburg, kan jeg fortælle, at temperaturen faldt til 1 grad om natten, så vi var helt udmattede af kulde den næste morgen. Heldigvis blev vi derefter forsynet med ekstra tæpper, så vi kunne bygge hule til natten.

Selve kurset skulle finde sted hos Mama Tembe, som havde en økologisk drevet gård ”Althea plots” en lille kilometer fra overnatningsstedet. Her var frugttræer og buske, krydderurter og et stort markareal, hvor der blev dyrket økologiske grøntsager til salg i Johannesburg. Ved siden af huset  var opstillet et stort telt , hvor vi kunne sidde, når vi ikke var i marken. På grund af risiko for overfald mm. måtte vi kunne gå derhen i samlet flok alle 50 kvinder ledsaget af 4 vagter, men vi oplevede heldigvis ingen ubehageligheder. Samtidig forsikrede vagterne os om, at kobraslangerne nok var gået i hi på grund af kulden.

Hver morgen blev dagens undervisning indledt med en såkaldt ”mystica”, som bestod i at landene efter tur skulle indlede med sange og dans i rundkreds. Der var en helt utrolig kraft og smittende glæde i disse morgener og ofte måtte lederne gribe ind for at få seancen til at stoppe igen. Fra hvert af de ti lande havde kvinderne medbragt diverse frø og planter som blev placeret midt i teltet til beundring, diskussion og udveksling.

Herefter gik vi i gang med undervisningen. Vi lærte bl.a. at fremstille Bokashi kompost med afrikansk plantemateriale. Bokashi er en måde at kompostere organisk materiale til jordforbedring, metoden kendes også i Danmark men naturligvis med andet materiale. Vi var også i marken og udplantede stiklinger bl.a vekslende mellem løg og spinat. Da periodevis tørke er et udbredt problem, havde man udviklet en metode, hvor man brugte en to liters plasticflaske som vandreservoir omkring planterne, her var ideen imidlertid blevet videreudviklet, fordi man havde erfaret, at plasticflaskerne kan begynde at smelte, når solen bager, hvilket jo ville betyde forurening af jord og planter. I stedet havde man opfundet en metode, hvor flasken fyldes med 1/3 sand og 2/3 vand. Herefter prikkes fine huller i bunden og 1/3 oppe på flasken, som sættes i jorden og der plantes derefter omkring flasken, så flasken er i jorden og ikke udsættes for direkte sol. Derved opstår tryk i flasken, så man kan regulere vandtilførslen ved at skrue på låget, en idé jeg helt sikkert vil prøve herhjemme. Ret smart! Men det var ikke det eneste innovative tiltag. Den næstsidste dag skulle vi på udflugt til et lille lokalt energiprojekt, hvor man arbejdede med genanvendelse og alternativ energi – men ikke via import af avancerede løsninger udefra, som kræver økonomi at vedligeholde, men et lokalt udviklet initiativ med minimale omkostninger. Tanken var, at de løsninger der var udviklet skulle kunne kopieres og anvendes som samlet løsning i forskellige lokalsamfund. Arrangementet bestod af tre dele.

For det første et lille beskedent biogasanlæg, som blev fodret med lokalt plantemateriale, hvorefter man kunne tappe gas af til minimalt køkkenbrug.

Klart nok ikke store mængder. Når gryden var blevet bragt i kog gennem varme fra biogasanlægget, kunne den flyttes til et kogestativ placeret på en metalparabol, som reflekterede solen og kunne holde gryden varm i løbet af dagen. 

Majsgrød eller gryderet kunne så være klar om aftenen. Som alternativ til parabolen havde kvinderne syet en såkaldt ”wonderbag” af tolagsstof. Mellem stoflagene var der kommet granuleret styropor, som virker isolerende, fremstillet af plader indsamlet på lossepladsen.

Gryden placeres i ”wonderbag”, og der lægges en ligeledes styropor fyldt pude henover – et princip der svarer til en ”høkasse”, som nogle måske kender. – Innovativt- klimavenligt og bæredygtigt!

 

Alt i alt var opholdet utroligt inspirerende, kvinderne var livsbekræftende glade, engagerede og vidende og vi lærte utroligt meget – en opmuntrende oplevelse, som giver håb for fremtiden både for projektet og længere frem.

Udgivet 12.10.2024