Globale Seniorer

Menu
Menu
Menu

Globale Seniorer

Menu

Globale Seniorer

Mærk verden – Bliv aktiv i Globale Seniorer
Home Bæredygtighed

Afrikas århundrede – Afrikastrategien

Poul Nielson, fhv. medlem af Folketinget, udviklingsminister og EU-kommissær for udviklingspolitik og humanitær bistand er inviteret til at kommentere SVM-regeringens Afrika-strategi. Poul Nielson har i sin lange politiske karriere haft fokus på internationale spørgsmål. I udviklingssamarbejdet blev der lagt vægt på det langsigtede perspektiv. En væsentlig del af udviklingsindsatsen skete i samarbejde med afrikanske partnere. Poul Nielson har en kritisk tilgang til hvorledes samarbejdet bliver.

I øvrigt kan vi henvise til Poul Nielsons artikel “Udviklingspolitik – de store linjer”. Artiklen har tidligere været bragt i Altinget Udvikling.

Udviklingspolitik – de store linjer af Poul Nielson

EU’ Udviklingspolitik af Poul Nielson

 

Regeringens Afrika-strategi kan findes på følgende adresse:

https://um.dk/Udenrigspolitik/aktuelle-emner/afrikas-aarhundrede

Download faktaarket som PDF her

Seniorpolitisk Temagruppe

Dagsorden

Kl.10.00 – 11.00

  1. Godkendelse af referat.
  2. Orientering fra workshop d. 8.november om brug af byen og oplevelse i og af byrummet – Gehl-KKH projektet/ ved deltagerne.
  3. Status for planlægningen af et åbent GS – møde i byens hus om byrum og bæredygtighed  med  et     globalt perspektiv med Jan Gehl som eventuel oplægsholder/ved Povl Anker, Kirsten og Ulla
  4. Referat fra zoommødet d.11.11.24/ved Maria og Povl Anker.
  5. Referering fra Litauens rejsegruppemøde d.30.10.24/ved Helle og Susanne

Kl. 11.00 – 11.15, Pause

Kl 11.15 – 11.45

6. Indledende drøftelse af emnet ’krig og fred’ med afsæt i arbejdet i ’Nej til oprustning – ja til bæredygtig sikkerhedspolitik’ og på baggrund af vores oplevelser med vores to dialog projekter/ved Elsebeth, Helle og Susanne

Kl 11.45 – 12.30

7. Status angående planlægning af det åbne møde om omsorgskrisen og udfordringerne til velfærdsstatens bæredygtighed/ved Kirsten og Susanne

8. Planlægning af Vælgermøde i KBH. K i oktober 2025- status /ved Povl Anker og Elsebeth.

9. Sidste nyt fra bestyrelsen i GS/ved Kirsten.

1o.Hjemmesiden og møde tilmelding/ved Helle

11.Orientering vedr. sundhedsudvalget i Danske Seniorer/ved Annemette og Elsebeth.

Tilmelding her på hjemmesiden

Rejsebrev fra Sydafrika

Af Jette Steensen Globale Seniorer

Jette Steensen fra Afrikagruppen i Globale Seniorer og 2 fra Global Aktion har været på 12 dages besøg hos RWA (Rural Women´s Assembly www.ruralwomensassembly.org )  og TCOE (Trust for Community Outreach and Education, www.tcoe.org.za) i Sydafrika.

Besøget er start på et nyt projekt for Global Aktion med titlen: ”Forward to Feminist Agroecology: The Power to Feed ourselves in our Hands” og er støttet af CISU’s klimapulje. RWA er en tværregional kvindeorganisation, som rækker ud til kvinder i foreløbig 10 SADC lande i det sydlige Afrika, men ambitionen er at nå ud til endnu flere.

Besøget var fordelt med 7 dage i Cape Town og 5 dage lidt udenfor Johannesburg.

Sydafrika er et af verdens mest ulige lande, og det oplever man tydeligt. Cape Town er en smuk by med flot udsigt over havet og frodig vegetation. Overalt er der store dyre villaer og luksuriøse lejligheder; de fleste med smuk havudsigt så man kunne tro, man befandt sig i Californien eller Florida, lige indtil man lidt udenfor byen får øje på de utallige små huse og blikskure som ligger tæt klumpet sammen på en bjergskråning. Man tænker uvilkårligt: ”Hvornår var det egentlig at apartheid blev afskaffet ”?

Cape Town er en smuk by med flot udsigt over havet, men lidt uden for byen får man øje på disse skure som ligger op ad en bjergskråning. Foto GS

Formålet med besøget i Cape Town var dels at besøge RWA’s hovedkontor, hvor vi skulle diskutere programmet for vores besøg samt det kommende fælles projekt. Et projekt som over en 2 en halv årig periode skal uddanne 100 kvinder fra 5 lande: Sydafrika, Namibia, Lesotho, Zambia og Malawi,. Dels ville vi besøge agroøkologiske projekter i byerne Robertson og Suurbrak et par timers kørsel fra Cape Town.

Vores kommende fælles projekt tilrettelægges af RWA og TCOE, men de kvindelige deltagere er selv erfarne agroøkologiske praktikere. Ideen er, at den tilrettelagte undervisning i hovedsagen skal tilføre viden om klimaforandringernes årsager og betydning, samt basale biologiske processer, samtidig med at kvinderne underviser hinanden i praktisk økologi ved at udveksle metoder og erfaringer. Formålet er, at de uddannes til at blive agroøkologiske trænere og fortalere for agroøkologi. De skoles til at kunne påvirke lokale, regionale og nationale myndigheder til både at sørge for at kvinderne kan få adgang til jord, ” One woman one hectar” er deres slogan, og til at kunne argumentere for agroøkologiske metoder for at undgå standardiserede kommercielle frø samt GMO og pesticider.

I anden halvdel af projektet skal de nyuddannede kvinder så selv uddanne yderligere hver mindst 10 kvinder i eget lokalområde, således at deres viden spredes. Det er alene RWA og TCOE, som sørger for at tilrettelægge uddannelsen. Fra dansk side er eneste opgave at rapportere tilbage til CISU samt arrangere møder i forbindelse med agroøkologiske initiativer i Danmark, hvor vi inviterer kvinder fra projektet til at bidrage med deres viden og erfaringer, som vi bestemt kan lære meget af.

Efter besøget hos RWA skulle vi have indblik i TCOE’s arbejde. TCOE’s kontor ligger i et landområde i den lille by Robertson 2 timers kørsel fra Cape Town.  I området dyrkes frugt og vindruer i lange baner. Men dyrkningsmetoder og arbejdsforhold er stærkt kritisable, og derfor er det en af TCOE’s hovedopgaver at assistere arbejderne i deres kamp for acceptable arbejdsforhold. Det er en kamp op ad bakke. Der er flere problemer: for det første mister mange lokale landarbejdere deres jobs til migrantarbejdere fra nabolande som Lesotho og Zimbabwe. Arbejdsløsheden i de rurale områder er stigende, hvilket medfører etniske sammenstød og uroligheder. TCOE forsøger at forlige parterne og uddanne dem til at forstå, at presset kommer fra arbejdsgiverne, som bruger modsætningerne til at forringe løn og arbejdsforhold. Samtidig forsøger TCOE at gøre opmærksom på skadevirkningerne ved brug af diverse kemiske pesticider i vin- og frugtproduktionen, som resulterer i mange kræfttilfælde blandt arbejderne. TCOE forsøger både at hjælpe med juridisk bistand i kamp om erstatning og oplysning om beskyttelsesudstyr. Alt dette får man ellers ikke noget at vide om, når man kører ad den smukke og turistede vinrute, hvor trendy cafeer, store landejendomme og vinmarker ligger side om side, mens arbejderne bor klumpet sammen i beskedne townships gemt lidt af vejen, som f.eks. Elsies have.

Elsie i sin have – Sydafrika. Foto GS

Elsie underviser unge piger i, hvordan de skal så og senere udplante afgrøder. Foto GS

Hovedformålet med besøget i Robertson og efterfølgende besøg i landsbyen Suurbrak var imidlertid at se eksempler på RWA´s arbejde med agroøkologiske demonstrations- og undervisningsprojekter blandt de fattige og ofte jordløse kvinder. RWA’s slogan er: 1 kvinde 1 hektar land (som minimum). Adgang til jord er i Sydafrika, som i mange andre afrikanske lande, en kompliceret affære, hvor kulturelle traditioner, patriarkalske strukturer samt private kapitalinteresser ofte gør det vanskeligt for kvinderne at få adgang til jord. Alligevel griber de enhver mulighed for at få adgang til at dyrke jorden i små individuelle baghaver og på større ubenyttede jordstykker, fordi de ønsker fødevaresikkerhed og fødevaresuverænitet, samtidig med at de er helt bevidst om forureningens negative indflydelse.

Mange kvinder er eksperter i agroøkologi. De underviser hinanden og de unge kvinder. På billederne herover ses Elsie som underviser unge piger i, hvordan de skal så og senere udplante afgrøder. Problemet er, at trods en skyhøj ungdomsarbejdsløshed på omkring 50%, drømmer mange unge om et helt andet liv i byen. Mange af pigerne bliver imidlertid tidligt gravide, får forsørgeransvar og må derfor tidligt se sig om efter andre muligheder.

AFSA (African Food Sovereignty Alliance) arbejder for at ændre holdningen til tilværelsen på landet og er i gang med en stor kampagne om klimaforandringernes betydning. I oktober afholdes i Addis Abeba et todages Panafrikansk ungdomstopmøde med overskriften ”The First Thousand African Youth Summit on Food Systems and Agroecology 2024” (www.afsafrica.org) 250 unge forventes at deltage samtidig med at mere end 2000 ungdomsledere forventes at deltage via zoom, så der er en bevægelse i gang, som måske kan bidrage til at vende udviklingen og interessen.

Efter møderne i Robertson og Suurbrak skulle vi videre til Johannesburg, men vi tog afsked med Cape Town ved at besøge de afrikanske pingviner ved Boulders Beach, som også så ud som om de godt kunne tænke sig at komme ud på en længere rejse.

I Johannesburg skulle vi deltage i RWA’s årlige agroøkologiske kursus sammen med 50 kvinder fra RWA’s samarbejdspartnere i 10 afrikanske lande. Kurset blev afholdt udenfor et township 30 km fra Johannesburg. Oprindeligt var planen, at vi skulle indlogeres på et lokalt konferencecenter, men ugen før vores ankomst var centret blevet vandaliseret og delvis brændt ned af lokale bander, så i stedet flyttede vi ind på en nedlagt sygeplejerskeskole, som havde stået tom et års tid. Faciliteterne var derfor ikke helt på plads, men man fik efterhånden styr på tingene. Sammen med en kollega fra Global Aktion og en kvinde fra en schweizisk ngo blev jeg installeret i en tidligere lade, som blev indrettet med madrasser og tæpper.

Hvis man forestiller sig, at det er varmt i Johannesburg, kan jeg fortælle, at temperaturen faldt til 1 grad om natten, så vi var helt udmattede af kulde den næste morgen. Heldigvis blev vi derefter forsynet med ekstra tæpper, så vi kunne bygge hule til natten.

Selve kurset skulle finde sted hos Mama Tembe, som havde en økologisk drevet gård ”Althea plots” en lille kilometer fra overnatningsstedet. Her var frugttræer og buske, krydderurter og et stort markareal, hvor der blev dyrket økologiske grøntsager til salg i Johannesburg. Ved siden af huset  var opstillet et stort telt , hvor vi kunne sidde, når vi ikke var i marken. På grund af risiko for overfald mm. måtte vi kunne gå derhen i samlet flok alle 50 kvinder ledsaget af 4 vagter, men vi oplevede heldigvis ingen ubehageligheder. Samtidig forsikrede vagterne os om, at kobraslangerne nok var gået i hi på grund af kulden.

Hver morgen blev dagens undervisning indledt med en såkaldt ”mystica”, som bestod i at landene efter tur skulle indlede med sange og dans i rundkreds. Der var en helt utrolig kraft og smittende glæde i disse morgener og ofte måtte lederne gribe ind for at få seancen til at stoppe igen. Fra hvert af de ti lande havde kvinderne medbragt diverse frø og planter som blev placeret midt i teltet til beundring, diskussion og udveksling.

Herefter gik vi i gang med undervisningen. Vi lærte bl.a. at fremstille Bokashi kompost med afrikansk plantemateriale. Bokashi er en måde at kompostere organisk materiale til jordforbedring, metoden kendes også i Danmark men naturligvis med andet materiale. Vi var også i marken og udplantede stiklinger bl.a vekslende mellem løg og spinat. Da periodevis tørke er et udbredt problem, havde man udviklet en metode, hvor man brugte en to liters plasticflaske som vandreservoir omkring planterne, her var ideen imidlertid blevet videreudviklet, fordi man havde erfaret, at plasticflaskerne kan begynde at smelte, når solen bager, hvilket jo ville betyde forurening af jord og planter. I stedet havde man opfundet en metode, hvor flasken fyldes med 1/3 sand og 2/3 vand. Herefter prikkes fine huller i bunden og 1/3 oppe på flasken, som sættes i jorden og der plantes derefter omkring flasken, så flasken er i jorden og ikke udsættes for direkte sol. Derved opstår tryk i flasken, så man kan regulere vandtilførslen ved at skrue på låget, en idé jeg helt sikkert vil prøve herhjemme. Ret smart! Men det var ikke det eneste innovative tiltag. Den næstsidste dag skulle vi på udflugt til et lille lokalt energiprojekt, hvor man arbejdede med genanvendelse og alternativ energi – men ikke via import af avancerede løsninger udefra, som kræver økonomi at vedligeholde, men et lokalt udviklet initiativ med minimale omkostninger. Tanken var, at de løsninger der var udviklet skulle kunne kopieres og anvendes som samlet løsning i forskellige lokalsamfund. Arrangementet bestod af tre dele.

For det første et lille beskedent biogasanlæg, som blev fodret med lokalt plantemateriale, hvorefter man kunne tappe gas af til minimalt køkkenbrug.

Klart nok ikke store mængder. Når gryden var blevet bragt i kog gennem varme fra biogasanlægget, kunne den flyttes til et kogestativ placeret på en metalparabol, som reflekterede solen og kunne holde gryden varm i løbet af dagen. 

Majsgrød eller gryderet kunne så være klar om aftenen. Som alternativ til parabolen havde kvinderne syet en såkaldt ”wonderbag” af tolagsstof. Mellem stoflagene var der kommet granuleret styropor, som virker isolerende, fremstillet af plader indsamlet på lossepladsen.

Gryden placeres i ”wonderbag”, og der lægges en ligeledes styropor fyldt pude henover – et princip der svarer til en ”høkasse”, som nogle måske kender. – Innovativt- klimavenligt og bæredygtigt!

 

Alt i alt var opholdet utroligt inspirerende, kvinderne var livsbekræftende glade, engagerede og vidende og vi lærte utroligt meget – en opmuntrende oplevelse, som giver håb for fremtiden både for projektet og længere frem.

Udgivet 12.10.2024

SVM-regeringens Afrika-strategi 

En kommentar af Poul Brandrup og Per Bo

Danmark og Afrikas århundrede.

Så kom Regeringens bebudede Afrika-strategi. Den blev præsenteret den 26. august af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for udviklingssamarbejde Dan Jørgensen, der lige nåede at være med, inden han tog til EU som kommissær.
Der er mange positive elementer i Afrika-strategien, der har overskriften: “Afrikas århundrede” med underteksten: “Strategi for et styrket dansk engagement med de afrikanske lande”. Fint nok. Men en mere visionær undertekst ville have været “Strategi for et styrket mellemfolkeligt samvirke med de afrikanske lande”, hvis andre ikke allerede havde taget navnet.

Men man sender også blandede signaler. Samtidig med at Dan Jørgensen tager til EU er det ikke blot ham, der forsvinder, men også den selvstændige portefølje som minister for udviklingssamarbejde.
Udenrigstjenesten skal styrkes både hjemme og mht. den diplomatiske repræsentation. Nogle ambassader nedlægges og nye oprettes f.eks. i Senegal og Tunesien samt Rwanda. Er de sidste eksempler på “et styrket dansk engagement med de afrikanske lande” ?
Nogenlunde samtidig kom regeringen med sit forslag til finanslov, hvor man også præsenterede en plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2025-28. Målt som procent af BNI er målet formelt uændret 0,7 % af BNI. Nogle poster kan man bestemt diskutere, om de bør høre under udviklingssamarbejdet eksempelvis støtte til Ukraine. Angiveligt går 55 % af udviklingsrammen til Afrika.

Reelt er den egentlige udviklingsbistand blevet reduceret i seneste mange år. Har man en garanti for, at der vil være tilstrækkelige midler til finansiering af en ambitiøs Afrika-strategi ?

Som nævnt ser det ud til, at man nu vil styrke udenrigstjenesten. (Paradokset er, at det vist var den nuværende udenrigsminister, der tidligere som statsminister i en anden regering mente, at man årligt kunne nedskære bevillingerne til “administration” også i udenrigsministeriet med 2 % pa.).

I strategien erkender man, at der er et behov for en ny tilgang til Afrika. Nogle indgroede forestillinger gælder ikke længere og nye udfordringer er kommet til. Det er en vigtig erkendelse. Det er også vigtigt, at man ikke bare kan forlade sig på bilaterale samarbejder, men i en række tilfælde må gå via – eller rettere – påvirke EU’s Afrika-politik. Det vil være væsentligt at overveje, hvilken vej eller veje man vil gå. I nogle tilfælde kan det være fornuftigt at trække på det nordiske samarbejde. (De nordiske lande har på nogle områder et bedre renommé end tidligere kolonimagter).

Det er positivt, at man angiveligt vil lægge vægt på at understøtte de afrikanske landes egne strukturer.
Her tænker vi overordnet på den kontinentale organisation AU (Den Afrikanske Union, som alle afrikanske lande i dag er medlemmer af). Derudover de subregionale organisationer som ECOWACS og EAC – det østafrikanske fællesskab.

Her tænkes ikke specielt på de fysiske strukturer, men på deres økonomiske kapacitet mv. Man bør derfor fra dansk og europæisk side følge godt med i, hvordan disse organisationer udvikler sig, og hvilke ambitioner, de har. *)

I Strategien nævnes der eksempler på væbnede konflikter, borgerkrige, militærkup mv. Det er nedslående, Men det kunne være godt, hvis Danmark og EU også kom med eksempler på afrikanske “Best practices”.

I strategiteksten og i forbindelse med kommentarer argumenteres ofte med, at grunden til, at Danmark og især Europa skal være til stede er, at Kina – især økonomisk – er der og Rusland – især militært – er der.
Det er en kortsigtet betragtning. Det giver en zigzag politik.
Der behøves en vedholdenhed i det europæisk-afrikanske samarbejde.

Afrika-strategien indgår også som en del af Danmarks overordnede globale politik. Her savner vi flere steder en eksplicit reference til FNs Verdensmål. Det kunne samtidig sikkert være et godt argument ifm. samarbejdet om konkrete projekter.

Vi skal i Danmark og Europa også huske på, at det er de faktiske handlinger, vi bliver vurderet på nok så meget som de smukke ord, der udtales eller skrives.
I Danmarks tilfælde vil der komme særlig fokus på vores holdninger under Danmarks medlemskab af FN’s sikkerhedsråd (2025-26) og under det danske EU-formandskab (2. halvår 2025, hvor der sandsynligvis skal afholdes et EU-AU topmøde). Det giver både muligheder og medfører risici !

*)  Globale Seniorer gennemførte i januar 2024 en studierejse til Afrika og havde møder med bl.a.  den Afrikanske Union – AU og Det Østafrikanske Fællesskab – EAC.

Ved brug af nedenstående link til Udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde regeringens strategi med tilhørende fakta ark. 

https://um.dk/Udenrigspolitik/aktuelle-emner/afrikas-aarhundrede

Udgivet 3.10.2024

Fødevarernes fremtid går tilbage til rødderne

”Back to the roots” er titlen på en dokumentarfilm støttet af udenrigsministeriets oplysningspulje ”Open”. Filmen kan ses på You Tube (se link på madland.dk). I filmen følger den kenyanske instruktør Noel Kasyoka Samantha Nyakeya en ung jordbruger, som dyrker økologisk regenerativt landbrug i udkanten af storbyen Nairobi og Dr. Patrick Maundu fra National Museum of Kenya fortæller om de oprindelige østafrikanske afgrøders afskaffelse under kolonitiden til fordel for ”cash-crops” som kunne eksporteres tilbage til Europa med god fortjeneste under kolonimagten.

”Back to the roots” er interessant, fordi podcast og film portrætterer kenyanske bønders kamp for fortsat at få lov til at bruge egen historisk nedarvet og gennemprøvet såsæd til forskellige lokale afgrøder, som de mener er mere robuste, næringsrige og bedre tilpasset klimaforandringerne. Nogle frø er tørkeresistente, mens andre passer bedst til perioder med rigeligt vand. Årsagen til at de må kæmpe for denne ret er, at den kenyanske regering i 2012 vedtog en lov, som kræver at bønderne skal anvende centralt certificeret frø. For de kenyanske bønder betyder det for det første, at de ikke kan anvende de mange lokalt udviklede varianter, som ikke er certificerede, og for det andet at de aldrig vil kunne få råd til at købe de certificerede og standardiserede udgaver. Med hjælp fra Greenpeace Afrika har de kenyanske bønder derfor lagt sag an mod staten for at få ophævet loven. Dette sker bl.a. med henvisning til FN’s charter om oprindelige folks rettigheder. Sagen er flere gange blevet udsat, og man venter dermed stadig på rettens afgørelse. Sagen har vakt opmærksomhed udover Kenyas grænser, fordi den repræsenterer mange afrikanske småbønders kamp for at dyrke jorden efter agroøkologiske metoder, som først og fremmest er karakteriseret ved stor diversitet i modsætning til det industrielle landbrugs monokulturer med kunstgødning, GMO (genmodificerede organismer) og pesticider. De kenyanske bønder er ikke de eneste som kæmper for agroøkologi og oprindelige afgrøder i Afrika. Det er en bevægelse som kan genfindes i en lang række afrikanske lande og koordineres bl.a. af Organisationen AFSA (Alliance for Food Sovereignty in Africa) www.afsaafrica.org, som er Afrikas største civilsamfundsorganisation, hvis formål er at kæmpe for agroøkologi og at fremtidens afrikanske fødevaresystemer kommer på afrikanske hænder, hvilket måske kan give en interessant udfordring til den danske Afrika strategi?

Vores madkultur i Danmark er forbundet til et globalt madsystem, som har sat og fortsat sætter dybe spor i det globale syd. I Danmark er vi underlagt ganske tilsvarende standardiserings direktiver, her vedtaget i EU. Dette virker helt naturligt for en EU borger for hvem de nyeste standardiserede frøtyper er lig med effektivitet og kvalitet. Spørgsmålet er dog, om ikke denne tanke bør genovervejes i lighed med andre forestillinger om fremtidens fødevarer? Det mener i hvert fald et stigende antal NGO’er og repræsentanter for regenerativt landbrug, som er kritiske overfor det industrielle landbrugs negative påvirkning af klima, biodiversitet, miljø og dyrevelfærd. Se f.eks. www.madland.dk , men trods daglige skandalehistorier i medierne om forurening, klimapåvirkning og negativ dyrevelfærd, så har bevægelsen endnu kun haft beskeden indflydelse på landbrugspolitikken.

Regenerativt landbrug er holistisk og har dermed svært ved entydigt at dokumentere sine resultater gennem traditionel forskning, som sædvanligvis får opmærksomhed og har gennemslagskraft, fordi landbrugets dyrkningsmetoder påvirker livet på så mange parametre samtidig, og det meste standardforskning karakteriseres netop ved at have et strengt enstrenget fokus. Den indiske miljøforkæmper Vandana Shiva, som gennem en årrække har været leder at et forskningsinstitut i Nord-Indien med speciale i videnskab, teknologi og ressourcepolitik. Hun har været aktiv miljøaktivist og i mange bøger anklaget den moderne udvikling for at have anrettet større økologisk skade i den tredje verden end hundrede års kolonistyre. Shiva har i den forbindelse også skarpt kritiseret den vestligt inspirerede evidensforskning, som hun anklager for at være stærkt patriarkalsk med dens rødder i vestlig oplysningstid og videnskabelig fremskridtstro, som eneste måde til at forstå verden. Hun har dermed sat spørgsmålstegn ved videnskabens og udviklingens ukrænkelighed for at gøre det klart, at disse begreber ikke er enerådende, når det drejer sig om fremskridt ( Shiva 1989). Der er ingen tvivl om, at en del af Shivas kritik vækker resonans hos mange både i den agroøkologiske bevægelse og blandt forskere, som forsøger sig med mere kvalitative og holistiske tilgange, men det er en ganske vanskelig øvelse.

Ikke al vestlig forskning er dog helt så ensidig som Shiva fremhæver. En af de forskere, som med held har forsøgt at bryde igennem det ensrettede evidensregime på forskningsparadigmets egne præmisser, er Laura Vang Rasmussen (2024), som i samarbejde med 58 andre forskere har fået anerkendt et metastudie, som dokumenterer, at industrielt landbrug ikke nødvendigvis giver større udbytte end mindre landbrug samtidig med at det mindre landbrug kan have positive effekter på andre parametre som f.eks. biodiversitet og sociale forhold.

Samtidig er det ikke kun i Afrika man søger tilbage til rødderne. Et nyt ultraavanceret forskningsinitiativ, som ledes af den internationalt kendte danske forsker Eske Willerslev, er netop iværksat, finansieret af NOVO og en række andre store fonde.  Dette initiativ har netop som formål for alvor at gå tilbage til rødderne ved at undersøge fortidens DNA-spor i jorden for derved at kunne finde og rekonstruere afgrøder, som har være dyrket under andre klimatiske forhold langt tilbage i tiden dvs. længe før det industrielle landbrug, fik indpas, for i modsætning til kenyanerne har vi i Danmark ikke i større stil været opmærksomme på at bevare en tradition for at bevare og opformere forfædrenes varierede frøsorter. Derfor må Willerslev springe århundreder ja årtusinder tilbage. Forskningens fokus rettes bl.a. mod at finde spor fra tidligere tiders dyrkning af byg, hvede og ris, som er nogle af de helt store monokulturer. Desværre så ligger tanken snublende nær, at det først og fremmest drejer sig om forskning til gavn for langsigtede kapitalinteresser, som søger jord til investering i stor skala landbrug.  NOVO har for nylig indgået samarbejdet med Bill Gates fonden, som er en af hovedsponsorerne bag AGRA(Alliance for a Green Revolution in Africa) og den såkaldt ”grønne revolution” i Afrika, som netop promoverer industrielt landbrug, og dermed er uhyre upopulær blandt de afrikanske småbønders organisationer som AFSA, men Willerslevs forskning er rimeligt åben, så endnu ved ingen, hvilke interessante planter og frø Eske Willerslev evt. vil finde, så der er al mulig grund til at følge godt med her.

 – Og man skulle næsten tro at Willerslev havde fået inspiration hos de kenyanske småbønder!

Af Jette Steensen

8.9.2024

Afrika – Er Industrilandbrug nødvendigt?

Afrikagruppen sætter fokus på temaet klima miljø og fødevaresikkerhed i Afrika. Som første oplægsholder har vi inviteret Laura Vang Rasmussen, Lektor i geografi ved Københavns Universitet. LVR  har forsket i forandringer i landbruget  og de menneskelige og miljømæssige konsekvenser heraf i en række lande i det globale Syd – i Afrika  i Burkina Faso, Mali, Mozambique, Nigeria, Sydafrika, Malawi og Tanzania. Hun har bl.a. beskæftiget sig med skovlandbrugets betydning for sundhed og fødevaresikkerhed.

Sammen med 58 andre forskere fordelt på 11 lande har LVR i 2024 fået udgivet nogle uhyre vigtige resultater  i et af verdens mest prestigiøse naturvidenskabelige tidsskrifter ” Science”. Her dokumenterer forskerne, at større diversitet i landbruget kan give en række sociale og miljømæssige forbedringer uden at udbyttet bliver ringere , og de leverer dermed vægtige argumenter for de mange afrikanske småbønder som kæmper for at undslippe det industrielle landbrugskompleks, en pointe som bestemt trækker tråde til den aktuelle debat om landbrugets fremtid i Danmark.

Man kan høre mere om LVRs forskning på DR-pr 1. 27.5.24 i programmet Vildt naturligt: Er industrilandbrug nødvendigt ?

https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2024/vildt-naturligt-er-industri-landbrug-noedvendigt-11032423221

Andre vigtige publikationer omfatter bl.a.

“Even low levels of tree cover improve dietary  quality in West Africa”(2024)

“Forest regrowth improves people´s dietary Quality in Nigeria (2023)

og ikke mindst  den omtalte artikel i Science: “Joint Environmental and social Benefits from diversified Agriculture”(2024)

Evt. særligt interesserede kan finde de mere nøjagtige referencer under Laura Vang Rasmussens profil på https://www.forskning.ku.dk

Jette Steensen

 

 

Kvinderne i Uganda

Susanne Possing har i 2024 udgivet bogen ”Kvindernes Land” og oplægget tager udgangspunkt i denne.

På tværs af køn, klasse og kontinenter 

I foredraget tager forfatteren tilhørerne med på rejse i Uganda. Via fotos og fortællinger besøger vi kvinder, mænd og børn i slumværelser, landsbyer og lerhytter og KICA BER Women’s Group i en lejr for internt fordrevne.

Vi møder Rose, Cathy og andre i slummen i Kampala. Kan man få mavesår af fattigdom? Kan man komme på universitetet? Hvad stiller man som slummor op med en mand, der hellere vil gå i kirke end på arbejde?I landkommunen Karujubu kæmper Robinah og andre forældre mod korruption og magtmisbrug for en skole til deres døtre. Hvor finder de kræfterne? Og hvad er det, forfatteren lærer af de fordrevne i KICA BER Women’s Group?

Hvad er det for et samfund, der overlader ansvaret for mad, vand og social omsorg til kvinderne, mens økonomi og politik styres stramt af mænd og militært uddannede?

Foredraget rejser spørgsmål, der også vedrører vores liv i Danmark: Hvor gode er vi til at lytte til mennesker, der kommer fra lande, vi ikke kender og tit heller ikke har megen lyst til at lære at kende? Omvendt: Hvad sker der, hvis vi gør? Hvad stiller vi op med de mange dilemmaer, der er indbygget i de ulige relationer, vi har til hinanden?

Og hvad er det for relationer, vi som vesterlændinge har til mennesker på et kontinent, vi tærer på, handler med, hvis natur og klima vi er med til at ødelægge, og som vi bedriver sikkerheds-, bistands- og flygtningepolitik over for?

Efter foredraget er der mulighed for at købe KVINDERNES LAND med rabat

OM FORFATTEREN, BOGEN OG BAGGRUNDEN

https://upress.dk/vare/kvindernes-land-en-beretning-fra-uganda/

Interviews med forfatteren:

https://www.femina.dk/agenda/samfund/i-sit-moede-med-kvinderne-i-uganda-var-der-et-begreb-hun-bed-fast-i-ubuntu

https://www.djoefbladet.dk/artikler/2024/04/susanne-possing-interview

https://radio4.dk/podcasts/morgenrutinen/det-provokerer-mig-at-vi-ikke-besk-ftiger-os-med-f

Susanne Possing (f. 1950, Kolding) er magister i sociologi. Hun har 30 års erfaring med udviklingsarbejde og køns- og aktionsforskning især i det østlige og sydlige Afrika. Hun har bl.a. været kvindepolitisk rådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke, været udviklingsforsker både i Afrika og ved DIIS og konsulent for Danida, Sida, NORAD, KULU og Folkekirkens Nødhjælp. Hun er optaget af mulighederne for, at kvinder og mænds rettigheder kan vinde indpas, både lokalt, nationalt og globalt. I dag bor Possing i København, men rejser jævnligt til Uganda.

 

Klima, miljø og madsuverænitet i Afrika

Af Jette Steensen og Karin Anna Petersen

Rejsebrev fra Kenya     

To medlemmer fra Afrikagruppen har været i Kenya for at møde AYICC (African Youth Initiative for Climate Change) og KPL (Kenyan Peasants League) for at diskutere hvorledes vi fra dansk side kan støtte deres kamp for klima og agro-økologi

Baggrund for vores initiativ skal forstås i forlængelse af Afrikagruppens besøg i Etiopien, hvor vi blev mødt med stor imødekommenhed, men samtidig også med en mere eller mindre udtalt forventning om, at vi da også måtte kunne gøre noget for dem. Denne tanke har vi siden arbejdet videre med.

AYICC er en paraplyorganisation for 500.000 unge på tværs af Afrika, som arbejder med forskellige initiativer til gavn for klimaet i form af oplysnings – og uddannelsesinitiativer omkring bl.a. genbrug, biodiversitet og agro-økologi. Vi mødte en gruppe meget engagerede og veluddannede unge mennesker, nogle arbejdede i organisationen på fuld tid , mens andre deltog som aktivister sideløbende med job som henholdsvis tolk i kinesisk og konsulent i tænketanken “Horn” som bl.a. arbejder med freds og konflikt-spørgsmål på Afrikas Horn.

Vi havde en fin gensidig forståelse og regner med at kunne udarbejde projektforslag sammen. Da GS jo ikke arbejder med projekter, har vi suppleret med medlemskab af foreningen Seniorer uden Grænser og samarbejde med Global Aktion, således at vi efterfølgende vil kunne søge midler hos bl.a. Civilsamfundspuljen.

KPL er en kenyansk organisation, som organiserer bønder rundt i landet, som arbejder aktivt med at udvikle agro-økologiske dyrkningsmetoder herunder indsamling, opbevaring og opformering af frø fra planter og træer, som er naturligt hjemmehørende i Kenya. De er også aktive i kampen for kvinders rettigheder og er politisk aktive imod GMO og kommercielt producerede frø og pesticider.

Den første dag mødte vi dem på deres kontor i et lille blikskur på 1 sal i en randzone i udkanten af Nairobi.

Nairobi hos KPL – Kenyansk agro økologisk organisation. Foto: GS

Kenya frøbank. Foto: GS

Her så vi den lokale frøbank og vi diskuterede deres planer for at videreudvikle arbejdet til foreløbig ti landsbyklynger spredt ud over Kenya, men organiseret i et samlet netværk.

 

 

I hver landsby er de i gang med at organisere uddannelse og videreudvikling omkring økologisk dyrkning. Hver landsby skaber sin egen botaniske demonstrationshave med tilhørende frøbank, hvor bønderne kan udveksle frø. Samtidig arbejder netværket aktivt som et fødevarefællesskab, som dels kan udveksle afgrøder internt i netværket samtidig med, at de er i gang med at udvikle en fælles IT salgsplatform, som også kan sikre afsætning af produkter på markedet.

Efterfølgende besøgte vi bl.a. KPL’s ungdomsafdeling, som har forsøgsmarker i tilknytning til Nairobis Universitet. Undervejs fik vi også indblik i de katastrofale følger af de nylige oversvømmelser i Nairobi, som har betydet at mange afgrøder blev skyllet væk, så markerne nu må genplantes.

Oversvømmelser i Nairobi har skyllet afgrøderne væk og markerne må genplantes. Foto: GS

Den næste dag var vi udenfor Nairobi for at besøge en af de omtalte landsbyklynger i området Kithoni, et helt vidunderligt smukt meget kuperet og frugtbart område, 2 timers kørsel fra Nairobi. Vi fik en varm modtagelse af de lokale beboere, som efter tur rejste sig og forklarede om deres projekter. Hovedproblemet på dette smukke sted er, at vandet i den nærliggende flod er forurenet af pesticider og giftstoffer, så beboerne har arbejdet med at bygge forskellige dæmninger, som kan skabe vandreservoirs af regnvand, som løber ned ad bakkerne. Dette vand kan så bruges i husholdningerne og til vanding af afgrøder i tørre perioder. Efterfølgende kom vi på en lang – lidt udfordrende -gåtur op og ned ad stejle stier og gennem talrige vandløb, hvor vi så fik forevist de dæmninger de indtil nu havde bygget.

Vandreservoir i landsby nær Nairobi. Foto: GS

 

 

 

 

 

 

 

Smukke udsigter i og omkring Kithoni nær Nairobi. Foto: GS

Undervejs mødte vi geder og køer, eksotiske frugter og passerede de skønneste udsigtspunkter

Inden vi kørte tilbage til Nairobi blev vi budt på en herlig frokost tilberedt af lokale økologiske råvarer. Under frokosten kom kvinderne og viste deres lokale produktion af sisalvævede tasker, som de har svært ved at afsætte, dels fordi de har begrænset adgang til markedet, men også fordi der allerede er mange til salg og efterspørgslen trods alt er begrænset, så vi endte med at aftage langt flere, end vi egentlig har brug for, men måske bør det danne mode at gå på indkøb med flotte indkøbsnet og tasker af sisal så vi kan slippe helt af med plastik?

Sisal-flettede tasker og net. Foto GS

Sisal flettede tasker. Foto GS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi håber, at vi kan få held med at få midler til at støtte både de unge og de etablerede bønder i deres kamp for klima, miljø, biodiversitet og madsuverænitet – en kamp vi er fælles om, og hvor vi bestemt kan hente inspiration i deres ukuelige vilje til at finde nye løsninger.

Vores sidste 2 dage i Nairobi blev brugt på generel rundvisning i by og omegn, bl.a. brugte vi en halv dag i nationalparken, som ligger langs hele Nairobi centrum. Kineserne har bygget en jernbane tværs gennem parken og flere og flere immigranter slår sig ned i parkens udkant.

Nationalparker i Kenya er ikke indhegnet på alle sider, fordi dyrene skal have mulighed for at vandre fra område til område, men når moderniseringen presser på, forstyrres dyrenes naturlige habitat og dette resulterer i en del sammenstød mellem dyr og mennesker.

Nairobi 7.6.2024

Fred, retfærdighed, stærke institutioner og global bæredygtighed

– Et arbejdsmøde i Globale Seniorer

 

Hvordan kan GS arbejde for fred, retfærdighed og stærke internationale institutioner og samtidig medvirke til at sikre, at hele visionen om global bæredygtighed fastholdes?

Vi inviterer alle interesserede medlemmer til et første arbejdsmøde for at brainstorme og udveksle ideer om hvordan vi Globale Seniorer kan tænke os at arbejde imod tidens store udfordring: de langvarige og opblussende krige, væbnede konflikter, endeløs uretfærdighed og svækkede internationale institutioner, samtidig med at vi fastholder den globale dagsorden om bæredygtig udvikling, der ikke er mindre vigtig selvom tiden er præget af konflikter og krig.

De digitale medier er fulde af breaking-news mens de trykte medier bringer langhårede analyser hvor kloge mennesker diskuterer krig, oprustning og konsekvenser af krigene i Ukraine og Gaza på de omgivende lande og deres allierede. Der fokuseres på om vi har nok kapacitet til at producere flere våben? Hvordan kan vi sikre at den rigtige side vinder krigen? Men det vigtigste spørgsmål diskuteres ikke meget: Hvordan kan vi sikre  freden – at krigen afsluttes med en fredsaftale, som alle involverede parter kan godkende, og som støttes af FN’s sikkerhedsråd?

Politisk sker der en klar højredrejning i mange lande i disse år. Både i og udenfor Europa – skønt resten af verden normalt ignoreres når vi snakker EU/UK og USA…  I år er afholdes en række nationale og overnationale valg der vil få stor betydning  i de kommende år. Der er landdagsvalg i Sachsen, Thüringen og Brandenburg i det tidligere Østtyskland, hvor AfD spås at blive det største parti, der er valg til Europa Parlamentet i juni og sidst, men ikke mindst, er der et præsidentvalg i USA med  store konsekvenser for resten af verden.

Til FN’s Sikkerhedsråd skal der vælges fem nye lande for 2025 – 2026 og Danmark arbejder intenst for at få en plads ved højbordet. Finland, Sverige og Norge har både forskningsekspertise og politisk prioritering af fred, diplomati og konfliktløsning. Har vi i Danmark den nødvendige faglige kompetence efter Anders Fogh Rasmussen fik nedlagt Copenhagen Peace Research Institute, COPRI,  i 2001? Og har fred en tilstrækkelig folkelig opbakning her i landet?

Hvad ved vi? Hvad vil vi vide? Hvem vil vi snakke med? Hvad kan vi gøre? Hvordan vil vi styrke fred, retfærdighed og internationale institutioner?

 

Forslag til temaer til drøftelse på mødet den 25. april

– Hvordan kan GS medvirke til at arbejdet for fred, retfærdighed og stærke internationale institutioner, der kan sikre    menneskerettighederne, opprioriteres af både danske politikere og bredt i den danske befolkning?  (Verdensmål 16).

– Hvordan kan GS medvirke til revitalisering af det globale partnerskab for bæredygtighed og styrke arbejdet med at nå målene? Også her er både det danske politisk liv og den danske offentlighed i fokus.  (Verdensmål  17).

– Hvilke institutioner her i landet og i det nordiske landskab kan vi samarbejde med og lære af i forhold til de opgaver?

Danmark: Centre for Resolution of International Conflicts (CRIC, KUA), RIKO, Den grønne ungdomsbevægelse, Organisationen NEJ til oprustning, – JA til bæredygtig sikkerhedspolitik, FN-forbundet m fl.
Nordiske lande:  PRIO (Oslo), TAPRI (Tampere), Ålands Fredsinstitut, SIPRI (Stockholm), Afdelingen for Freds- og konfliktforskning (Universitetet i Lund) m fl.

Vel mødt til en konstruktiv debat!

Lars Josephsen og Nina Ellinger

 

Tanzania. Engang Danmarks største Syd-partner

Mødet er overtegnet og tilmelding dermed lukket!

Knud Vilby: På dette møde vil Knud Vilby tage tråden op fra Afrikagruppens møde med Bjørn Førde, hvor vi fik refleksioner og erfaringer fra Danmarks bistands indsats og dens resultater i Zimbabwe.

Knud Vilby vil fortsætte diskussionen, på tilsvarende vis men tage udgangspunkt i Tanzania. Begge møder skal forstås som indledning til et møde om Danmarks nye Afrikastrategi, som vi forventer at kunne indkalde til senere på året.