Serberne i både Bosnien-Hercegovina og Kosovo har igen vist sig at volde store politiske vanskeligheder. De to Balkan-stater er konfronteret med mindretal (i Bosnien også kroaterne), hvis ledere stadig er utilfredse med de nye grænser, der blev trukket oven på de krigeriske begivenheder i 1990erne.
Efter valget i Bosnien-Hercegovina i september 2022 har der vist sig spinkle håb om en opblødning af de forstenede strukturer, som har præget Bosnien næsten siden Dayton-freden i 1995. Ikke kun de to kristne af de tre “konstitutive” befolkningsgrupper i landet: serbere, kroater og bosnjakker (tidl. kaldt “muslimani”) saboterer enhedsstaten, men også kræfter udefra. Den struktur, landet fik, er blevet så kompliceret, at det nu er global rekordindehaver i antallet af ministre pr. indbygger. Men et generationsskifte har sidste år indfundet sig og dermed opblødt de ultrakonservative fløje blandt politikerne.
“Bosnien-Herzegovina” er et internationalt anerkendt folkeretssubjekt, som er opdelt i to “enheder”, hvoraf den serbisk-dominerede, som benævner sig “Republika Srpska”, stadig stræber efter fuld egen suverænitet, mens den anden, “Føderationen” (af kroater og bosniakker) er opdelt i 10 “kantoner”, hvor hver af de to befolkningsgrupper, der dér deler magten, dominerer i halvdelen af kantonerne. Og det selv om bosniakkerne i dag udgør over halvdelen af hele republikkens befolkning og kroaterne kun ca. 15 pct.
Det antaster i det hele taget begreber som suverænitet (højhedsret over et samlet territorium) og stat versus nation (her i betydningen befolkningen i staten), samt hvordan de enkelte befolkningsgrupper skal defineres. Noget som i høj grad kan bruges – og misbruges – under hede politiske debatter.
Karsten Fledelius, pensioneret universitetslektor og tidl. formand for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, har (blandt meget andet) fulgt Bosnien og Balkan i en meget lang årrække og skrevet bøger om områdets blodige nutidshistorie , hvoriblandt kan fremhæves den prisbelønnede“Vanviddets vidner” fra 2000 (sammen med Birte Weiss).
Mødet er arrangeret af Globale Seniorers Folke- og Menneskeretsgruppe.
