Globale Seniorer

Postkort fra Litauisk besøg i Helsingør

Af Susanne Danielsen

Litauiske turister på rundvisning i København og Helsingør
Foto Susanne Danielsen GS

Endelig oprandt dagen, hvor vi modtog besøg fra Litauen! Der havde i lang tid huseret rygter i GS´s dialogprojekt gruppe, samt i Seniorpolitisk Temagruppe, at der var en flok rejsende på vej til Danmark, alle medlemmer af det litauiske EURAG.

En stor flok glade pensionister med venner ankom til København torsdag d.23.maj 2024.

Lars Steinov og jeg arriverede til deres Dan Hostel i Sydhavnen kl.09.30 fredag morgen, og vi hoppede med om bord i deres store turistbus.

Lars havde korresponderet med en hr. Valmantas fra LEA. Hr. Valmantas og deres tolk Alina nikkede endnu engang ja til planen omhandlende en kort gennemkørsel i København langs havnefronten, forbi Amalienborg og dernæst kurs til Helsingør og Kronborg og hjemturen forbi Frederiksborg slot og Fredensborg slot.

Desværre eller heldigvis vurderede den litauiske buschauffør, at bussen ikke kunne komme ind under overgangen ved Diamanten, så Amalienborg blev droppet; til gengæld fik vi en turistbus tur gennem morgenmyldret i det indre København.

Litauiske turister på besøg med Lars Steinov som guide
Foto: Susanne Danielsen

Lars fortalte og underholdt derefter hele vejen op langs med Øresund med tolkning fra Alina.

Lars kom ind på både århundredets sildefiskeri i Øresund, Øresund som adgang til verdenshavene, Svenskerkrigene og meget mere.

Der kom også interessante spørgsmål fra busselskabet, der alle var meget optaget af vores nye konge. Her kom den danske hovedguide lidt på glatis, da han af undertegnede blev korrigeret i antallet af kong Frederik den tiendes børn.

Busselskabet lo også hjerteligt, da Lars efterfølgende kunne berette, at han havde 5 børn og 11 børnebørn. Specielt kvinderne i bussen var meget imponerede over, at Lars som mand (!) kunne huske antallet af børnebørn!

Den guidede tur fortsatte til fods hele vejen om Kronborg og det var vildt imponerende majvejr at skue ud over havet.

Da vi to danskere ankom til bussen 20 minutter førend afgangstid, var der opstået lidt panik i den litauiske rejsegruppe, idet de havde ændret planer og hurtigst muligt ville retur til København for at nå en tur i Tivoli. Men de manglede to rejsedeltagere, der havde fulgt Lars ‘s opfordring om at udforske Helsingør by.

Men afsted kom vi da, 7 minutter i to, og i rasende fart på Helsingør motorvejen, gik turen så atter til Danmarks hovedstad.

Der kom interesse fra bus passagernes side omkring vort velfærdssamfund i Danmark, specielt var de logisk nok optaget af vort pensions system.

Vi valgte at eksemplificere den økonomiske side af sagen, ved at fortælle omkring mit økonomiske udkomme som 67årig pensionist; og da de hørte, at jeg havde 15.300 kr. at leve for om måneden efter skat, var de ved at dåne! Det skal her tilføjes, at det jo som bekendt er meget svært at redegøre for vor samfundsstruktur med skat, moms, fagbevægelse og vores forskellige pensionsforhold, så det giver mening. I Litauen har de en meget lav stats pension, men må til gengæld fortsætte med at arbejde ubegrænset. Pensionsalderen er 62, 5 år for kvinder og 63 år for mænd. De litauere, der fortsætter på arbejdsmarkedet, får til gengæld en meget lavere aflønning til forskel fra lønniveauet inden de nåede pensionsalderen.

Men bedre blev det ikke, da de endvidere fik fortalt, at mine døtre skal arbejde frem til de bliver 72 år. Hold nu helt op, hvor der blev rullet med øjnene.

En lille sød ”bedstemor” fandt harmonikaen frem omkring Hareskovvej og resten af busturen blev en musikalsk oplevelse med litauisk sang og harmonikaklag, så hele bussen rystede, alt imens vi måtte rejse os op og bukke og neje og modtage en kæmpestor trækage fra Litauen.

En dejlig busdag med EURAG – folk fra Litauen.

Lars Steinov med træ-kagen,som betød: tak for dagens rundvisning Foto: Susanne Danielsen GS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Trækagen gav vi videre til bestyrelsen i Globale Seniorer med tak for deres store indsats som bestyrelsesmedlemmer.

Nina Ellinger siger tak på bestyrelsens vegne for den dejlige og specielt Litauiske trækage. Foto: Per Rønne-Nielsen

 

 

1.6.2024

Klæd dig på til EP-valget

Vi har til debatten på mødet sammensat et panel med fem MEP-kandidater:

Bergur Løkke Rasmussen, MEP for Moderaterne,
Martin Schepelern, MEP-kandidat, for Det Radikale Venstre,
Karoline Lindgaard, MEP-kandidat for Alternativet,
Mads Hvid, MEP-kandidat for SF.

Moderator: tidl. EU-korrespondent Ole Aabenhus

Tid, sted og adgang:
Lørdag den 8. juni 2024 – dagen før EP-valget! – kl. 10.30 -12.30
Byens Sal, Byens Hus Gentofte, Hellerupvej 24 (tæt på Hellerup Station)

Dørene åbnes og vi byder vi på en morgenbolle, ost, kaffe og te og juice fra kl. 10.00.
For at vurdere antal af serveringer beder vi om, at I tilmelder jer online via link herunder:

Klik for online tilmelding

Adgang er gratis og tilmelding er vores guide, men ikke en forudsætning.
Arrangører: Byens Hus Gentofte og Globale Seniorer

Vælgermødet tager fat i de emner, som de danske vælgere i Eurobarometer, feb-mar 24, lægger mest vægt på.
Se emnerne og tjek, om du er mainstream eller of-stream!

  1. Europæisk forsvar og sikkerhed: 56 pct. i den DK-måling. EU-måling i alt 31 pct.
  2. Klimahandling: 50 pct i DK-måling. EU-måling i alt 27 pct.
  3. Europas fremtid: 40 pct. i DK-måling. EU-måling i alt 26 pct.
  4. Migration og asyl: 29 pct. i DK-måling. EU-måling i alt 24. pct.
  5. Kamp mod terrorisme og org. kriminalitet: 28 pct. i DK-måling. EU i alt 19 pct.

 

Tanzania. Engang Danmarks største Syd-partner

Mødet er overtegnet og tilmelding dermed lukket!

Knud Vilby: På dette møde vil Knud Vilby tage tråden op fra Afrikagruppens møde med Bjørn Førde, hvor vi fik refleksioner og erfaringer fra Danmarks bistands indsats og dens resultater i Zimbabwe.

Knud Vilby vil fortsætte diskussionen, på tilsvarende vis men tage udgangspunkt i Tanzania. Begge møder skal forstås som indledning til et møde om Danmarks nye Afrikastrategi, som vi forventer at kunne indkalde til senere på året.

EU og demokrati

Der er valg til Europa-Parlamentet 9. juni.

I den forbindelse har vi sat spørgsmålet om EU og demokrati på programmet med Ole Aabenhus som oplægsholder i anledning af, at han nu er ved at afslutte en bog om “EUropa – 12 essays for danskere om europæisk identitet, handlekraft og demokrati”.

Mange mener, at EU har et “demokratisk underskud”. Ole Aabenhus er enig, men der er også muligheder, hvis vi vil.

Har du lyst til at stille et par spørgsmål om mere demokrati til din kandidat til Europa-Parlaments valget i juni, kan du hente lidt ammunition her. Eller du kan få et lidt bedre overblik over, hvad EU egentlig er, og hvorfor det er så svært at få greb om Den Europæiske Union.

Der vil være et oplæg med Power Points og god tid til diskussion.

 

Georgia-Conference in The Danish Parliament

Georgia on the Path to the European Union: Challenges and Opportunities

Due to the security regulations in the Parliament registration is mandatory. Registration fee is DDK 100,- (coffee/tea and cake will be served). Registration not later than Sunday 25th of February at “nemtilmeld”: https://helsinki-komiteen.nemtilmeld.dk/7/ . Arrival not later than 12:30 for security control and registration.

Description

Georgia, in recognition of its successful reforms over last decades was granted a long awaited EU candidate status in December 2023.
The support of the Georgian population for the country’s desired EU membership is higher than in any EU member state or candidate country – it amounts to 90%. However, the existing domestic political tensions and disagreement between the Government and part of the opposition parties often has a negative impact on the country’s declared pro-European stance.
The conference will shed more light on this situation and discuss what we in the EU and in Denmark can do for the Georgian people.
The language of the conference will be English.

Programme

Moderator: Charlotte Flindt Pedersen, Director, The Danish Foreing Policy Society.

13:00-13:05 Asbjørn Storgaard, Chairman of the Danish Helsinki Committee for Human Rights: Welcome on behalf of the Danish Helsinki Committee for Human Rigths.

13:05-13-10 Jens-Kristian Lütken, Chairman of Europabevægelsen: Welcome on behalf of Europabevægelsen.

13:10-13:30 Michael Aastrup Jensen, MP, The Danish Liberal Party, Chairman of the Foreign Policy Board in the Danish Parliament, Member of the Parliamentary Assembly of the Council of Europe, Former Chairman of the Danish Delegation, and Special Rapporteur for Georgia, our host in the Parliament: Georgia’s difficult road to Europa: Historic overview, past, present and future. What can Denmark do for supporting the Georgian peoples European aspirations and what do we expect from Georgia on its path to EU membership.

13:30-13:50 Per Haugaard, Chief of the representation of the European Commission in Denmark: What was the background for the European Commission to recommend giving Georgia candidate status; from now on, what will the steps be to full membership; what will be the biggest hurdles in this long process; what can the Georgian Government, the Georgian politicians and the Georgian people do for supporting this process; what can Denmark and the Danish members of the European Parliament do for supporting Georgia in this process.

13.50-14:10 Natela Menabde, Ambassador Extraordinary and Plenipotentiary of Georgia to the Kingdom of Denmark and Iceland: What are the visions and plans of Georgia for fulfilling the country’s long-term ambition from candidate status to the full EU membership. How Georgia undertakes further reforms to implement recommendations of the EU.

14:10-14:40 Discussion and Q&A.

14:40-15:10 Break, coffee/tea and cake will be served.

15:10-15:30 Tom Trier, Political Adviser to the EUSR for the South Caucasus and the crisis in Georgia, European External Action Service: Georgia and the breakaway regions of Abkhazia and Tskhinvali Region / South Ossetia – EU perspectives.

15:30-15:50 Eka Gigauri, Executive Director, Transparency International Georgia: How can Georgia progress further on its fight against corruption and for an open, legal based economy as necessary for EU membership.

15:50-16:10 Nino Evgenidze, Executive Director, Economic Policy Research Centre: What will the fulfillment of Georgia’s European ambitions mean for the Georgian economy, EU-accession as a topic of political discussion in Georgia.

16:10-16:40. Discussion and Q&A.

16:40-17:00 Karsten Fledelius, Former Chairperson of The Danish Helsinki Committee: Conclusions and final remarks.

 

The Conference is organized by the Danish Helsinki Committee for Human Rights and the Danish Foreign Policy Society in cooperation with the Danish UN Association, Globale Seniorer, Europabevægelsen and Georgiens Venner i Danmark. The Conference is supported economically by CISU, Civilsamfund i Udvikling.

Rejsebrev fra Afrika-gruppen

Den afrikanske Union
Tirsdag 24.1, 16.45 fik rejsegruppen endelig besked om, at vi ville blive modtaget hos Den Afrikanske Union dagen efter. På forhånd var vi blevet spået fra ambassaden, at det ville være meget vanskeligt – om ikke umuligt – at komme ind, så stor var vores begejstring og forventning til begivenheden, og vi gik straks i gang med at omorganisere vores onsdagsprogram således at vi kunne møde op hos Department of Governance og Conflict Prevention ved dets director Patience Chiradza.
The African Union består af en lang række store bygninger og ligger som de fleste andre store internationale institutioner på et stort og stærkt bevogtet eget areal.

Governance and Conflict Prevention havde til huse i en af de ældre bygninger, doneret af Tyskland, hvorfra vi dog havde fin udsigt til den store nye signaturbygning (foto).

Vi blev modtaget af en stor delegation, som fortalte om hver deres speciale, som især omfattede rådgivning og teknisk bistand i forbindelse med afholdelse af demokratiske valg, valgobservation samt bistand til post-konflikt situationer. Som vi erfarede hos så mange andre institutioner manglede de i høj grad økonomisk råderum og samtidig begrænsedes arbejdet også af, at de havde et meget snævert mandat til handling fra de afrikanske stater, som ofte er internt uenige om mange ting. Det virkede umiddelbart som et meget bureaukratisk forum, en af de kvindelige repræsentanter fik udtrykt det således, at de i høj grad manglede mulighed for at gå til ”root causes” og i stedet måtte beskæftige sig med symptombehandling. Vi fik dog også berørt den demokratiske udfordring bestående i, at 70% af befolkningen er unge som mangler realistiske fremtidsmuligheder.
Repræsentanter fra den danske ambassade havde i forvejen udtrykt en del skepsis vedrørende Den Afrikanske Unions aktuelle handlemuligheder. Der er mange store og imponerende bygninger, som er sparsomt bemandet, fordi der ikke er råd til at ansætte tilstrækkeligt personale, opgaveløsningen er meget personafhængig og der sker ofte videns tab, når der er udskiftning på de forskellige poster. Samtidig er de mange afrikanske stater ofte internt uenige. På den positive side er det dog vigtigt at sige, at det er godt at de mange stater har et neutralt mødested, og samtidig er der ingen tvivl om at Unionen har en rolle at spille på den udenrigspolitiske stormagtsscene som talerør for det afrikanske kontinent.

Af Jette Steensen 28.1.2024

Penge og politik – Magt og mytteri

Af Henrik Døcker

Pengenes magt bag både politik og jura er der filosoferet og skrevet meget om. Undertiden er dette åbenbart, ofte skjult som en kronisk “sygdom”. Og det er åbenbart, at både demokratier og diktaturer (autokratier) er belastet af den råddenskab, der undertiden hører med til pengemagten. Det er let nok at gribe til begrebet korruption, men hyppigt uden den større effekt, fordi magtfulde interesser forhindrer det, samtidig med at den, der ulovligt opnår en fordel ved omgåelse af regler, er interesseret i tavshed om det hele. Man taler om tys-tys-penge, man taler om “tavshedens lov” – oprindelig den sicilianske mafias udtryk for: “Tavshed er guld” eller måske snarere “Tavshed er en pligt”.
Men mange politiske initiativer tages uden nogen klar, åbenlys forbindelse med penge. Fhv. præsident Donald Trumps fremfærd er nok verdens tydeligste eksempel herpå lige nu. Alene at han har “skabt” sproglige udtryk fra det løgnens og udnyttelsens univers, han har omgivet sig med. Først kom fake news, ordret: forfalskede nyheder, som han i et uendeligt litani slyngede i hovedet på journalister, der stillede ham kritiske spørgsmål. Allerede her signalerede han sin alternative “verden”, som definerede løgn og sandhed helt anderledes end den omgivne verden. Et kneb, han benyttede – måske nok ikke som den første i USA – var at henvise til falske citater fra navngivne amerikanske politikere, dvs. ord, som de ikke havde udtalt.
Adskillige amerikanske journalister måtte, som fænomenet udvikledes, bruge urimelig megen tid på at tilbagevise frit opfundne udtalelser, falske talangivelser eller brovtende selvhævdelse. En videreudvikling af det trumpske fantasi-univers har været “at stjæle en valgsejr”. Jeg véd ikke, om amerikanerne har en version af det danske “Tab og vind med samme sind”. Et ordsprog, som kunne være et motto for enhver folkevalgt, der som en selvfølge vil respektere udfaldet af enhver regulært gennemført valghandling Nu skal man måske være amerikaner for overhovedet at viderebringe sådanne nye, kunstige udtryk – men ville en europæisk politiker slippe afsted med det – og blive taget alvorligt?
Totalt kan man ikke afvise muligheden for sådanne populistiske udtryk. Den nu afdøde italienske toppolitiker Silvio Berlusconi kunne med lidt god vilje måske kaldes en europæisk version af Trump. Selv om Italien ikke kan kaldes noget pragteksempel på en retsstat blandt Europas demokratier, så har det dog ikke fostret mænd af Trumps karat. At “perlerækken” af trumpske løgne citeres så flittigt hver eneste gang, han er blevet tiltalt i den efterhånden lange række af retssager mod ham, kan kun udlægges som udtryk for hans enestående pengemagt.
Sceneskift til Sanjay Shah, der efter en årrækkes ophold i Dubai her i København er tiltalt for at have bedraget den danske statskasse for 9 milliarder kr. i sagen om falsk udbytteskat. Hans indledende forsøg på at få sagen afvist, fordi han ikke troede. han fik “retfærdig rettergang”, kunne ligne en trumpsk afværgemanøvre. Efter at forsøget blev afvist af retten, fornemmede man, at “denne bold var lagt død”. Havde det været Trump i USA, ville der på én eller anden måde været holdt liv i sagen. Når det lykkedes Trump at “afvise” sin medskyld i stormen på den amerikanske Kongres i januar 2021 – et reelt mytteri mod staten USA – og det til trods for at en del af de voldelige hærværksmænd allerede er dømt, så kan det kun skyldes den enorme pengemagt bag kulisserne. Trump er en mand, som straks kommer i pindsvine-stilling, hvis han angribes politisk eller juridisk – og som i øvrigt for længst har bekendt sig til, at “det bedste forsvar er et angreb”.
Lad os fokusere på Qatar, som af belgisk politi er kommet stærkt i søgelyset efter anholdelsen af i alt fem personer, der har været medlemmer af EU-parlamentet eller knyttet til det, deriblandt det græske Europa-parlamentsmedlem Eva Kaili, hos hvem belgisk politi har fundet over én mio. Euro i kontanter – penge, der angiveligt skal være betalt for Kailis indsats for at skaffe Qatar-borgere visumfri adgang til EU. Den magt og indflydelse, som fx parlamentarikere ved EU-parlamentet nyder, giver naturligt visse enkelt personer eller stater uden for EU-kredsen blod på tanden. Det er ikke første gang, at lige akkurat disse parlamentarikere er blevet fristet af lyssky penge Det aktuelle tilfælde, som også indbefatter en anklage for hvidvask, forekommer at være det hidtil groveste tilfælde.
Når talen falder på magtmisbrug, kan det virke helt ejendommeligt ikke at være begyndt med Vladimir Putin. Men den tidligere KGB-agents totale foragt for alt, hvad der smager af demokrati endsige menneskerettigheder, har fået mig til i første omgang at holde ham “ude af ligningen”. Ligefrem flagrant at krænke FN-pagten ved at føre angrebskrig (aggression) som Ruslands mod Ukraine stiller førstnævnte uden for enhver sammenligning selv med skindemokratier. Ærindet her har været i nogle glimt at belyse demokratiernes svagheder og dilemmaer. Under de evige forsøg på at få folkets vilje inddraget, ja pointeret, i det demokratiske spil.
Men de parlamentariske bataljer, partiernes modsætninger og indbyrdes fejder er ikke -som det undertiden fore- kommer i USA – at ligne ved en sportskamp. Og ikke et spørgsmål om at hylde en fører. Noget Trump og store dele af hans republikanske lejr i USA aldrig har forstået. For ham er principper for retsstaten ligegyldige, ja verdensfjerne forestillinger. Selv om vestlige staters interne politiske og juridiske stridigheder tager megen tid og koster meget, er det den daglige dyst, vi føler at måtte tage. For at hindre at demokratiet bliver en paradeforestilling.

13.1.2024

Arkiv

Aktuelle politisk-juridiske dyster i dansk demokrati

Hemmeligheder, dørlukning og torturanvendelse

Af Henrik Døcker

30.10.2023

Demokrati er ikke alene noget, der daglig skal kæmpes for, det er også – som en plante – noget, der skal plejes og videreudvikles ved intense debatter i civilsamfundet. Det er heller ikke gjort med at beskrive demokratiet som båret af tredelingen mellem den udøvende, der lovgivende og den dømmende magt – for hvor går grænsen mellem dem – og overholdes regler for hvem, der er disse “magters” udøvere?
I længere tids dansk debat har begreber som hemmeligheder, dørlukning, Danmarks sikkerhed, og internationalt ansvar præget den offentlige debat. I sidste ende er det Højesteret, der sidder med magt til at træde på bremsepedalen – til at slutte en sag, til at afsige en endelig dom. Kunne man tro. Som part i det vidt udviklede politiske samarbejde i Europa og verden, ind imellem strækkende til sig til integration, er Danmark underkastet risikoen for, at en dansk højesteretsdom tilsidesættes af Den Europæiske Menneskeretsdomstol.
Og det har vist sig, at også Anklagemyndigheden besidder skarpe magtmidler, som kan få så afgørende betydning for en sags udfald, at det kan sammenlignes med en dom. Her skal det forsøges at kaste lys over tre sager 1) Den mod fhv. forsvarsefterretningschef Lars Findsen, 2) den mod fhv. forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og 3) den om danske soldaters medansvar for tortur mod civile irakere i Irak 2004-05.
Lad os tage den ældste først – den kan forekomme ny, eftersom Den Europæiske Menneskeretsdomstol så sent som 9. oktober antog den til såkaldt realitetsbehandling Det er det afgørende nåleøje, sagerne (dommene) skal smutte igennem, inden de kan forebringes domstolen i Strasbourg – ofte efter et langt forløb med en stribe af retshandlinger for nationale domstole. 95 pct. af de sager, der forebringes her afvises, fordi de formelt ikke drejer sig om en rettighed, optaget i menneskeretskonventionen, er indleveret for sent, eller ikke opfylder et andet formelt krav.
Det har altså foreløbig taget 20 år for en dansk sag om det danske militærs (og dermed statens) ansvar for den mishandling og stedvis tortur, som 21 irakiske bønder blev udsat for, da danskerne bistod britiske styrker i Basra-rådet i Syd-Irak på et tidspunkt efter diktatoren Saddam Husseins fald. I tidligere sager for Strasbourg-domstolen er der statueret statsansvar for et af Europarådets 46 medlemsstater, selv om krænkelsen af konventionen havde fundet sted uden for Europa.
Forsvarsministeriet og andre danske myndigheder har igennem årene brugt mange kræfter på at forhale sagernes afvikling, herunder de tidligere fangers ret til at søge erstatning, få besøg eller afhøre vidner. Afgørende er hvad dansk militær vidste om irakiske fængslers beskaffenhed og dermed risikoen for under en sådan internering at blive torteret.
Trods mange forsøg fra forskellige myndigheder på at mørklægge sagen mod tidl. chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen, så har Højesteret meddelt tilladelse til delvis døråbning i sagen for Højesteret, ligesom anklageskriftet vil blive læst op og dermed offentliggjort. Mens menigmand nok vil finde det “på sin plads”, for ikke at sige en uomgængelig betingelse. Hvordan og hvor mange undtagelser fra grundprincippet om offentlig retspleje i Danmark kunne man spørge.
Sært ville det have været om en efterretningschef – og dermed en af rigets mest trænede i at holde på hemmeligheder -ikke formelt kunne få at vide, hvad han var anklaget for. Tilmed da det drejer sig om et i medierne nok som omtalt kabelsamarbejde med USA, hvorunder det skal have været muligt for USA at tappe danske telefonsamtaler.
Om USA rent faktisk har brugt disse aflytninger til noget, vides ikke. Men der er i vide kredse mistanke om, at hemmelighedskræmmeriet i hvert fald delvis skyldes pres mod den danske stat fra USA. Det bør i øvrigt ikke glemmes, at beskyldninger om at have røbet statshemmeligheder begyndte hos Findsen, da en medarbejder i FE på egen foranledning hemmeligt begyndte at aflytte alt hvad Findsen gik rundt og sagde på jobbet. Efter at have afleveret de båndede aflytninger til en overordnet, sendte daværende forsvarsminister Trine Bramsen Findsen (og andre FE-ledere) hjem. Et kvalificeret gæt på hvad, der dybere nede lå bag dette er: Gennem længere tid har FE (og antagelig også PET) været usynlig opdelt i “strammere” og “slappere”, dvs. dem, der holdt fast ved, at efterretningsarbejde er hemmelig tjeneste, og så de mere “moderne”, som mente og mener, at visse enkeltheder godt kan slippes ud til offentligheden: ”Slapperne”. Til sidstnævnte må bl.a. regnes Findsen og tidl. PET-chef Jacob Scharf.
Trods tiltalefrafald i alle anklagepunkter på nær ét i sagen mod Scharf (foranlediget af den bog, der udkom om hans tid som politi-efterretningchef) havde anklagemyndigheden så mod på endnu en sag, eller et sagskompleks, det mod Findsen. Da Findsen-sagen formelt drejer sig om “forholdet til fremmede magter” (hvor straffelovens ophavsmænd tydeligvis har haft “fjendtlig indstillede” fremmede magter i tankerne) er meget vendt på hovedet og begreberne gjort forvirrede.
Hjort Frederiksens sag kan kaldes en udløber af Findsen-sagen, men vedrører så også en af rigets “fremmeste mænd”, som om nogen skulle kunne holde på hemmeligheder. Skal man virkelig tro på, at kabelsamarbejdet har været en (dårlig skjult) hemmelighed for alle andre end FE og PET? Nå, måske ikke, men disse to måtte i hvert fald ikke røbe, at de vidste det! Hjort Frederiksen har bekræftet, hvad der gennem længere tid var alment kendt i den veloplyste danske offentlighed. På grund af hans tidligere immunitet som folketingsmedlem har der været et mellemspil om retten til overhovedet at tiltale ham for retten. Både for Findsen og Hjort har al denne” mistænksomme offentlighed” været til store gene. Noget der næppe kan bødes for gennem en nok så stor erstatning.
Spørgsmålet er hvad Danmark og dansk demokrati kan lære af disse tre sager? Mangt og meget vil stribevis af jurister antagelig sige! Den ældste sag om dansk militærs forpligtelser og beføjelser i en krigssituation er ganske speget. Der var politikere, der dengang den verserede for danske domstole, var parat til at erklære det for umuligt at deltage i internationale militæroperationer, selv ”på sidelinjen”, uden at brænde fingrene, hvor man reelt helst burde holde sig væk. Tja, vores første indsats i så henseende – hospitalsskibet “Jutlandia” til Korea i 1950’erne – viste sig ufarligt. Mere speget blev det i Eksjugoslavien, hvor det viste sig nærmest umuligt at nøjes med at være “fredsbevarende”, som FN-mandatet tilsagde. Som en officer bemærkede: “Hvordan bevare en fred , der ikke var opnået endnu?” – ergo var der i hvert fald konstant tilløb til at være “fredsstiftende”.
I Syd-Irak var det en næsten håbløs opgave at skille ven fra fjende og et gigantjob at fornemme hvem, der var ens potentielle fjende. På den anden side var det ikke lig med legitimering af brug af tortur. Som danskerne ingenlunde udøvede, idet de dog havde ansvar for, at andre (irakiske fængselsfolk) benyttede sig af. Det internationale ansvar kan med andre ord strække sig langt ned. Men kampen mod tortur er så væsentlig, at Danmark må forfølge indsatsen mod dens brug helt til vejs ende.