Globale Seniorer

Postkort fra Litauisk besøg i Helsingør

Af Susanne Danielsen

Litauiske turister på rundvisning i København og Helsingør
Foto Susanne Danielsen GS

Endelig oprandt dagen, hvor vi modtog besøg fra Litauen! Der havde i lang tid huseret rygter i GS´s dialogprojekt gruppe, samt i Seniorpolitisk Temagruppe, at der var en flok rejsende på vej til Danmark, alle medlemmer af det litauiske EURAG.

En stor flok glade pensionister med venner ankom til København torsdag d.23.maj 2024.

Lars Steinov og jeg arriverede til deres Dan Hostel i Sydhavnen kl.09.30 fredag morgen, og vi hoppede med om bord i deres store turistbus.

Lars havde korresponderet med en hr. Valmantas fra LEA. Hr. Valmantas og deres tolk Alina nikkede endnu engang ja til planen omhandlende en kort gennemkørsel i København langs havnefronten, forbi Amalienborg og dernæst kurs til Helsingør og Kronborg og hjemturen forbi Frederiksborg slot og Fredensborg slot.

Desværre eller heldigvis vurderede den litauiske buschauffør, at bussen ikke kunne komme ind under overgangen ved Diamanten, så Amalienborg blev droppet; til gengæld fik vi en turistbus tur gennem morgenmyldret i det indre København.

Litauiske turister på besøg med Lars Steinov som guide
Foto: Susanne Danielsen

Lars fortalte og underholdt derefter hele vejen op langs med Øresund med tolkning fra Alina.

Lars kom ind på både århundredets sildefiskeri i Øresund, Øresund som adgang til verdenshavene, Svenskerkrigene og meget mere.

Der kom også interessante spørgsmål fra busselskabet, der alle var meget optaget af vores nye konge. Her kom den danske hovedguide lidt på glatis, da han af undertegnede blev korrigeret i antallet af kong Frederik den tiendes børn.

Busselskabet lo også hjerteligt, da Lars efterfølgende kunne berette, at han havde 5 børn og 11 børnebørn. Specielt kvinderne i bussen var meget imponerede over, at Lars som mand (!) kunne huske antallet af børnebørn!

Den guidede tur fortsatte til fods hele vejen om Kronborg og det var vildt imponerende majvejr at skue ud over havet.

Da vi to danskere ankom til bussen 20 minutter førend afgangstid, var der opstået lidt panik i den litauiske rejsegruppe, idet de havde ændret planer og hurtigst muligt ville retur til København for at nå en tur i Tivoli. Men de manglede to rejsedeltagere, der havde fulgt Lars ‘s opfordring om at udforske Helsingør by.

Men afsted kom vi da, 7 minutter i to, og i rasende fart på Helsingør motorvejen, gik turen så atter til Danmarks hovedstad.

Der kom interesse fra bus passagernes side omkring vort velfærdssamfund i Danmark, specielt var de logisk nok optaget af vort pensions system.

Vi valgte at eksemplificere den økonomiske side af sagen, ved at fortælle omkring mit økonomiske udkomme som 67årig pensionist; og da de hørte, at jeg havde 15.300 kr. at leve for om måneden efter skat, var de ved at dåne! Det skal her tilføjes, at det jo som bekendt er meget svært at redegøre for vor samfundsstruktur med skat, moms, fagbevægelse og vores forskellige pensionsforhold, så det giver mening. I Litauen har de en meget lav stats pension, men må til gengæld fortsætte med at arbejde ubegrænset. Pensionsalderen er 62, 5 år for kvinder og 63 år for mænd. De litauere, der fortsætter på arbejdsmarkedet, får til gengæld en meget lavere aflønning til forskel fra lønniveauet inden de nåede pensionsalderen.

Men bedre blev det ikke, da de endvidere fik fortalt, at mine døtre skal arbejde frem til de bliver 72 år. Hold nu helt op, hvor der blev rullet med øjnene.

En lille sød ”bedstemor” fandt harmonikaen frem omkring Hareskovvej og resten af busturen blev en musikalsk oplevelse med litauisk sang og harmonikaklag, så hele bussen rystede, alt imens vi måtte rejse os op og bukke og neje og modtage en kæmpestor trækage fra Litauen.

En dejlig busdag med EURAG – folk fra Litauen.

Lars Steinov med træ-kagen,som betød: tak for dagens rundvisning Foto: Susanne Danielsen GS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Trækagen gav vi videre til bestyrelsen i Globale Seniorer med tak for deres store indsats som bestyrelsesmedlemmer.

Nina Ellinger siger tak på bestyrelsens vegne for den dejlige og specielt Litauiske trækage. Foto: Per Rønne-Nielsen

 

 

1.6.2024

Klæd dig på til EP-valget

Vi har til debatten på mødet sammensat et panel med fem MEP-kandidater:

Bergur Løkke Rasmussen, MEP for Moderaterne,
Martin Schepelern, MEP-kandidat, for Det Radikale Venstre,
Karoline Lindgaard, MEP-kandidat for Alternativet,
Mads Hvid, MEP-kandidat for SF.

Moderator: tidl. EU-korrespondent Ole Aabenhus

Tid, sted og adgang:
Lørdag den 8. juni 2024 – dagen før EP-valget! – kl. 10.30 -12.30
Byens Sal, Byens Hus Gentofte, Hellerupvej 24 (tæt på Hellerup Station)

Dørene åbnes og vi byder vi på en morgenbolle, ost, kaffe og te og juice fra kl. 10.00.
For at vurdere antal af serveringer beder vi om, at I tilmelder jer online via link herunder:

Klik for online tilmelding

Adgang er gratis og tilmelding er vores guide, men ikke en forudsætning.
Arrangører: Byens Hus Gentofte og Globale Seniorer

Vælgermødet tager fat i de emner, som de danske vælgere i Eurobarometer, feb-mar 24, lægger mest vægt på.
Se emnerne og tjek, om du er mainstream eller of-stream!

  1. Europæisk forsvar og sikkerhed: 56 pct. i den DK-måling. EU-måling i alt 31 pct.
  2. Klimahandling: 50 pct i DK-måling. EU-måling i alt 27 pct.
  3. Europas fremtid: 40 pct. i DK-måling. EU-måling i alt 26 pct.
  4. Migration og asyl: 29 pct. i DK-måling. EU-måling i alt 24. pct.
  5. Kamp mod terrorisme og org. kriminalitet: 28 pct. i DK-måling. EU i alt 19 pct.

 

Jagten på retfærdigheden

Både nationale og internationale domstole på svære opgaver:
Fra Korsør-manden til Ukraine og Gaza

Af Henrik Døcker
Journalist og medlem af Globale Seniorer

Hvorfor har fru Justitia – retfærdighedens gudinde – bind for øjnene? Det skal sikre, at hun ikke er forudindtaget for eller imod nogle af parterne i en retssag. Det er et højt ideal for en domstol, og talrige er da også de eksempler, der kan fremvises for at idealet ikke er opfyldt. Der “går politik eller økonomi” i sagen. Ofte viser det sig også nærmest umuligt at komme frem til en såkaldt objektiv afgørelse. Afgørende for domstole, som hviler på retsstaten og magtens tredeling, er, som den danske sag om mord, voldtægt og anden form for vold viser, at beviserne mod tiltalte er stærke og overbevisende.

På den verdenspolitiske scene er der reageret vidt forskelligt på det udspil, Den Internationale Straffedomstols anklagemyndighed har rettet mod både Israels og den palæstinensiske terrorbevægelse Hamas’ ledere for forbrydelser mod menneskeheden i Gaza. Men det er i dette søgsmål ikke spørgsmålet om hvem, der begyndte eller hvem, der har dræbt flest. Fokus skal være rettet mod forbrydelsen som sådan, for det er just i sager om folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, denne Haag-baserede domstol kan dømme.

I forvejen har Den Internationale Domstol, også i Haag, fået forelagt spørgsmålet om hvorvidt Israel begår folkedrab ved sin drakoniske krigsførelse i Gaza. Disse juridiske eksercitser vil sandsynligvis ikke ændre stort ved uhyrlighederne, men de er et led i det politiske spil, som uundgåeligt omgiver både den europæiske og den mellemøstlige konflikt. De er med til at opdele verden på kryds og tværs – og skabe endnu mere splid og usikkerhed i allianceforholdene.

Internationale domstole er ikke mindst sat i verden for at forebygge krig. Den siddende Internationale Domstol stammer formelt fra 1945, men har sine rødder tilbage til Folkeforbundstiden, dvs. fra 1922 –  lige oven på Første Verdenskrig. Som sådan har den løst en række grænseproblemer mellem staterne, men større krige er det ikke lykkedes den at hindre eller afslutte. Efter Anden Verdenskrig straffedes tyske og japanske krigsforbrydere ved internationale tribunaler (midlertidige domstole) samt på nationalt grundlag.En egentlig international strafferet udvikledes eksempelvis ikke på basis af Nürnberg-tribunalets domme – det satte den kolde krig en bom for.

Først med folkedrabene i Eksjugoslavien (Bosnien) og Rwanda i 1990’erne dannedes internationale straffetribunaler, som kunne fælde domme over enkeltpersoner, skyldige i krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller folkedrab. Forudsætningen her for var radikalt regimeskift. Hverken i Ukraine eller Gaza synes der at være en umiddelbart udsigt til krigsafslutning, hvorfor internationale arrestordrer mod konflikternes ledende mænd her og nu blot tjener til at begrænse de pågældendes rejsefrihed i fremmede lande, dvs. udsætte sig for at blive anholdt i en af de 124 stater, der har tiltrådt Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC).

ICC begyndte sit virke i 2002, og indtil nu er en halv snes personer blevet dømt, de fleste fra afrikanske stater. Højeste straffe har været 25-30 års fængsel, som afsones i forskellige europæiske lande. Hverken USA, Rusland eller Kina har tiltrådt ICC. Gamle stormagter, som har permanent sæde i FNs Sikkerhedsråd, har generelt haft svært ved at tiltræde internationale traktater, der kunne tænkes at begrænse deres suverænitet. En eventuel ratifikation af en sådan traktat er dog ikke altid ensbetydende med, at den pågældende stat har respekteret traktaten.

Undertiden er enkeltpersoner blevet straffet i stater, der slet ikke har haft noget med den begåede forbrydelse at gøre.     Det er sket ved anvendelse af den såkaldte universelle jurisdiktion. Spektakulær var en spansk undersøgelsesdommeres forsøg på i 1998 at få den tidligere chilenske diktator Augusto Pinochet dømt, mens Pinochet opholdt sig i Storbritannien. Han blev med baggrund af sit styres brutale undertrykkelse, tortur og anden umenneskelighed anholdt, var i husarrest, men siden hen løsladt på grund af dårligt helbred og udleveret til hjemlandet Chile, uden at han kom for retten.

Aktuel er den dom på 20 års fængsel en schweizisk domstol for nylig afsagde over Ousman Sonko, tidligere indenrigsminister i Gambia, for forbrydelser mod menneskeheden. Han havde oprindelig søgt til Schweiz for at få asyl – i stedet blev han den hidtil højest rangerende fremmede politiker, der er dømt i Europa i kraft af universel jurisdiktion. – Den verdensomspændende jagt på retfærdighed, herunder strafforfølgelse, holder til alle tider mange beskæftigede med at indsamle bevismateriale – også selv om udsigten til at få fældet dom over eftersøgte forbrydere er ringe. Det kan i denne forbindelse også noteres, at De Forenede Nationer (FN) blev dannet nogle måneder inden Den Anden Verdenskrig i 1945 var afsluttet.

 

23. maj 2024

2 interessante møder som afholdes af andre organisationer – se her

Nina Ellinger gør opmærksom på dette interessante møde, som afholdes af Nyt Europa den 7. maj kl. 17-19 på Borups Højskole

 
 
Det Globale Syd, en ny Verdensorden og os Europæere
Man tilmelder sig her til dette møde. Arrangør er NYT EUROPA
 

https://nyteuropa.nemtilmeld.dk/277/

Arrangementsbeskrivelse

Vi oplever et selvbevidst Syd, der mere og mere efterlader Europa alene hjemme i verden. Ofte ser Syd mere mod Kina og kræver i stigende grad en ligelig plads i verdenssamfundet. Lars Engberg-Pedersen vil gennemgå en række af årsagerne, analysere situationen og give sine bud på, hvad vi i EU og i Danmark skal gøre. Både økonomisk og politisk. Måske skal der ligefrem en helt ny verdensorden til?Dermed kommer han også ind på regeringens forslag til en ny Afrika-strategi og EU’s aktuelle indsatser. Forstår vi egentlig, hvor stor en udfordring, der er tale om?

 
Tirsdag d. 7. maj 2024 vil Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker i Dansk Institut for Internationale Studier, give os et indblik i dette emne. Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, vil moderere samtalen. 
 
Det praktiske
Tid: Tirsdag d. 7. maj 2024 kl. 17.00-19.00. 
 
Sted: Johan Borups Højskole
Frederiksholms Kanal 24
1220 København
Tilmelding senest tirsdag d. 7. maj 2024 kl. 15.00. Det er gratis at tilmelde sig arrangementet. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.
 
Samtalen er en del af en længere samtalerække med udgangspunkt i Ruslands krig mod Ukraine. Formålet er at lede efter veje til en fred, der er til at leve med, nu også omkring Israel og Palæstina. Samtalerne har ført til en erkendelse af, at krigene er tæt forbundet til talrige globale temaer og institutioner. Det er blevet tydeligt, at stabile svar kræver, at EU tager et grundlæggende globalt ansvar. Det drejer sig både om overførsler af ressourcer, men også om at forsvare og udvikle det globale samarbejde og dets institutioner. 
 
Samtalen foregår under Chatham House-regler. Det gør den, da det komplekse, politisk følsomme og nye kræver, at vi undersøger og taler sammen – frem for at råbe og tale konflikter op. Vi lægger vægt på samtaleformen og en åben, undersøgende diskussion. Her får man viden, refleksion, undersøgelse og usikkerhed – og man må derfor ikke citere fra samtalen. 
 
Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers. 

12 april 2024

Portugal i focus

Der er valg i Portugal 10. marts, og den 25. april er det 50-året for Nellikerevolutionen, der væltede fem årtiers diktatur.
Britta Thomsen – cand. mag. i historie og portugisisk og tidligere MEP for Socialdemokraterne – fortæller om valget, om António Costa, leder af det portugisiske socialdemokrati, PS, og om Portugals rolle i Europa.

Balkanmøde

Kære Balkangruppe

 

Forslag til dagsorden i Balkangruppen den 29/2 kl. 10-12 i Byens Hus

  1. Gizella og Marie har læst romanen “Tidsskjul” af den bulgarske forfatter Georgi Gospodinov og “Bai Ganyo” af Aleko Konstantinopel ligeledes bulgarsk forfatter (måske har en af jer også har læst en af disse). To meget forskellige romaner. Vi vil kort beskrive de to romaner.
  2. Viggo vil fremlægge bogen “Balkan Smoke” af Mary C Neuburger som fortæller om tobakkens historie og indflydelse på Bulgariens kultur, fra midten af 19 årh under osmannisk herredømme til post kommunismen
  3. Kirsten om landbrug – afhængig af hvor langt Kirsten er kommet i sin søgning om landbrug i Bulgarien
  4. “Siden sidst” forslag til et fast punkt på dagsordenen der opsamler, hvad vi hver især har af tanker om emner til drøftelse, hvad vi eventuelt har fundet af nyheder om Bulgarien på nettet eller andet sted og meget mere
  5. Emner til drøftelse på næste møde
  6. Er der interesse for en rejse til Bulgarien?
  7. Eventuelt

 

 

EU og demokrati

Der er valg til Europa-Parlamentet 9. juni.

I den forbindelse har vi sat spørgsmålet om EU og demokrati på programmet med Ole Aabenhus som oplægsholder i anledning af, at han nu er ved at afslutte en bog om “EUropa – 12 essays for danskere om europæisk identitet, handlekraft og demokrati”.

Mange mener, at EU har et “demokratisk underskud”. Ole Aabenhus er enig, men der er også muligheder, hvis vi vil.

Har du lyst til at stille et par spørgsmål om mere demokrati til din kandidat til Europa-Parlaments valget i juni, kan du hente lidt ammunition her. Eller du kan få et lidt bedre overblik over, hvad EU egentlig er, og hvorfor det er så svært at få greb om Den Europæiske Union.

Der vil være et oplæg med Power Points og god tid til diskussion.

 

Europa

Europagruppen indkaldes til stormøde

Planlægning for 2024

Mødet afholdes den 9. januar 2024 i Store Claus, Byens Hus, Hellerup. Nye medlemmer er velkomne.

Europa Arbejdsgruppen indkalder til møder for at høre medlemmernes ønsker for det kommende år: HVAD vil I gerne fokusere på i det kommende år? Lad os sammen planlægge relevante og spændende møder og evt afklare om der er interesse for flere rejsegrupper – hvordan og hvorhen? Hvilke dele af Europa vil folk beskæftige sig med – og hvordan?

Ole Aabenhs har nedlagt EuropaNYT møderne i sin nuværende form, men har nye ideer til det kommende år, hvor den store valgbegivenhed naturligvis er Europa Parlamentsvalget i juni. Hvad er EUs fremtidige rolle i en ny verdensorden med dynamiske alliancerog nye økonomiske og pragmatiske interesser?

Nordirlands rejsegruppe vil afrapportere fra en vellykket og fremfor alt lærerig tur til Nordirland i september 2023. Forud for rejsen var forberedelsesforløbet rigtigt fint, med flotte boglister af fag- og skønlitteratur til selvstudier og læsegruppediskussioner samt naturligvis fine foredrag, der var åbne for alle GS medlemmer. Hvad kan vi lære af denne rejseform og hvad kan vi gøre for de gode mennesker, der delte deres erfaringer med os? Måske har I ønsker og forslag til nye tematikker, lande / regioner og ressourcepersoner eller rejser? Hvis I ikke kan deltage på selve mødet, kunne I evt skrive til mig. 

NYE MEDLEMMER I EUROPA TEMAGRUPPEN ER MEGET VELKOMNE OG KAN VÆRE MED FRA STARTEN NÅR VI PLANLÆGGER FOR 2024! 

Af hensyn til indkøb til forplejning på mødet bedes I indbetale 25 kr ved tilmelding til box18276 (GS kaffe mm). 

11. december 2023

Europagruppen indkaldes til stormøde: Planlægning for 2024

Europa Arbejdsgruppen indkalder til møde for at høre medlemmernes ønsker for det kommende år : HVAD vil I gerne fokusere på i det kommende år? Lad os sammen planlægge relevante og spændende møder og evt afklare om der er interesse for flere rejsegrupper – hvordan og hvorhen? Hvilke dele af Europa vil folk beskæftige sig med – og hvordan?

Ole Aabenhus har nedlagt EuropaNYT møderne i sin nuværende form, men har nye ideer til det kommende år, hvor den store valgbegivenhed naturligvis er Europa Parlamentsvalget i juni. Hvad er EUs fremtidige rolle i en ny verdensorden med dynamiske alliancer og nye økonomiske og pragmatiske interesser?
Nordirlands rejsegruppe vil afrapportere fra en vellykket og fremfor alt lærerig tur til Nordirland i september 2023. Forud for rejsen var forberedelsesforløbet rigtigt fint, med flotte boglister af fag- og skønlitteratur til selvstudier og læsegruppediskussioner samt naturligvis fine foredrag, der var åbne for alle GS medlemmer. Hvad kan vi lære af denne rejseform og hvad kan vi gøre for de gode mennesker, der delte deres erfaringer med os.
Måske har I ønsker og forslag til nye tematikker, lande / regioner og ressourcepersoner eller rejser? Hvis I ikke kan deltage på selve mødet, kunne I evt skrive til mig.
NYE MEDLEMMER I EUROPA TEMAGRUPPEN ER MEGET VELKOMNE OG KAN VÆRE MED FRA STARTEN NÅR VI PLANLÆGGER FOR 2024!
Af hensyn til indkøb til forplejning på mødet bedes I indbetale 25 kr ved tilmelding til box18276 (GS kaffe mm).

EuropaNYT

 

SIDSTE EuropaNYT MØDE

EuropaNYT den 7. december bliver den sidste af slagsen. Ole Aabenhus har besluttet at sige fra, fordi der er andre ting, der trænger sig på, og tidspunktet er valgt, fordi der under alle omstændigheder kommer en del Europa-møder i foråret, i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet.

Der har længe været brug for et planlægningmøde i Europa-gruppen. Det er nu under forberedelse og vil finde sted i januar. 

Nina Ellinger

 

1. Topmødet 14.-15. december. EU-Kommissionen har indstillet 10 lande som kandidater og givet hvert af den detaljeret vurdering. Ukraine er rimelig sikker, men hvad med de andre? Skal Montenegro, Serbien, Nord Makedonien, Albanien, Bosnien, Moldova og Georgien være medlemmer nu eller snarest muligt? Er der fare for, Rusland vil føle sig “inddæmmet” lige som i den kolde krig?

2. Magrethe Vestager. Den danske kommissærs kandidatur til posten som chef for Den europæiske investeringsbank har stået på i flere måneder – og måske er det forbi, når vi mødes på torsdag p.gr. af et politisk beslutningstrick. Under alle omstændigheder er det en historie, man kan lære af.

3. Klima. COP 28 i Dubai varer til 12. december. Den kom godt fra start med både danske og andre penge til den Klimafond til fordel af u-landene, der blev vedtaget på den forrige COP. Men det danske bidrag blev taget fra u-landsbistanden, så måske er u-landene lige vidt? Og hvad gør resten af EU og resten af verden?

Tag del i samtalen enten ved fysisk møde eller på zoom. Måske fører den frem til interessante emner, som vi må have belyst på senere møder i Globale Seniorer.

Join Zoom Meeting: