Indtryk fra Arktis-gruppens møde med Sjúrður Skaale.
Ifølge Grundloven er Færøerne en del af statsenheden Kongeriget Danmark, som det danske folketing og regering har samme bestemmelsesret over, som i det sydlige Danmark.
På trods af tilhørsforholdet til Danmark, er der ingen tvivl om, at færingerne identificerer sig som færinger og ikke som danskere. De taler eget sprog, de flager med eget flag (og aldrig Dannebrog), de har egne traditioner og egen kultur – og udstrakt grad af selvbestemmelse.
Færøernes selvstyre dækker en lang række politikområder. Nogle af de få områder, der mangler at blive hjemtaget, er retspolitikken, udenrigspolitikken, forsvars- og sikkerhedspolitik og pengepolitik.
Det er områder, som næppe kan hjemtages af Færøerne uden en grundlovsændring, mener et af de 2 færøske medlemmer af Folketinget Sjúrður Skaale.
Betyder det, at Færøerne således ikke vil/kan blive fuldt selvstændigt inden for overskuelig fremtid?
Sjúrður Skaale siger, at hans parti (det færøske socialdemokrati) har fuld selvstændighed som mål, men processen bør gå stille og roligt, og evt. konflikter må klares undervejs og ikke gemmes under gulvtæppet.
Færingerne er stort set delt i to lige store grupper for eller imod fuld selvstændighed. Endnu er det vanskeligt at slå bro over denne kløft i den offentlige debat.
Men færingerne har tradition for, at der på et tidspunkt slås sprækker i de stejle holdninger, og langsomt udvikler der sig en dialog mellem parterne, og der nås frem til en ny, fælles forståelse. Det skete f.eks. med holdningen til homoseksuelles rettigheder, og er måske også ved at ske med holdningen til fri abort.
Men fuld selvstændighed er måske ikke det vigtigste for færingerne lige nu – så længe regering og Folketing ikke blander sig i færøsk politik og presser beslutninger ned over Færøerne. Skaale understreger, at i mange år er det alene det færøske lagting, der har vedtaget love og regler for Færøerne. Initiativet kan være taget af færingerne alene eller være dansk lovgivning, som efterfølgende behandles og vedtages/afvises i Lagtinget.
Men skulle det modsatte ske, er Skaale ikke i tvivl om, at der vil opstå ramaskrig i Færøerne.

God økonomi

Selvsikkerheden og tålmodigheden hos færingerne hænger måske sammen med, at det økonomisk går rigtig godt på øerne.
I 2021 havde Færøerne et bnp på 69.000 $ per. Indbygger mod Danmarks 68.000 $. Der er mangel på arbejdskraft, hvorfor der er en del udenlandsk arbejdskraft på øerne.
Men sårbarheden er også tydelig.
95 % af eksporten fra Færøerne består af fisk. 55 % af fiskeeksporten udgøres af fisk fra havbrug, altovervejende laks.
Efter sanktionerne mod Rusland har Færøerne nedsat sin eksport til Rusland fra 24 % af den samlede eksport til 8 %. Selv om fisk ikke er omfattet af sanktionerne. Der er fundet andre markeder i stedet for.
Hidtil har russerne måttet fiske i færøsk farvand, og færingerne i russisk farvand. Aftalen med Rusland udløber i 2023, hvorfor der skal forhandles ny aftale. Denne må se helt anderledes ud, mener Skaale, idet fiskeribestanden i Nordatlanten har ændret sig og nu er meget mere interessant for færingerne selv. Det vanskeligste for Færøerne i denne omlægning er, at de fisk, der nu kan fanges i Færøsk farvand, kræver nye fangstmetoder/redskaber/forædlingsanlæg. Og det vil kræve kæmpe investeringer.

Mere ulige samfund

Den større velstand har desværre også medført langt mere økonomisk ulighed. Færøerne har ellers været et meget lige samfund – økonomisk set.
I dag er der ganske få ejere af havbrugsindustrien (3 firmaer) og få, men meget store firmaer, der får kvoterne på havfiskeri. Det har medført, at ganske få færinger er blevet stenrige, mens størstedelen har ”et almindeligt” liv. Den ulighed har Færøerne aldrig prøvet, og det er svært at forudse, hvordan det vil påvirke Færøerne i fremtiden.

Tilskuddet fra Danmark

Bloktilskuddet fra Danmark var på 625 mio. kr. i 2022, hvilket ca. svarer til Bakkafrosts (største fiskefarmvirksomhed) betalinger til staten pr. år. Lagtinget har besluttet, at tilskuddet fra Danmark nedsættes med 25 mio. kr. per år.
I 2022 udgjorde det danske bloktilskud ca. 10 % af landskassens samlede indtægter. Så det ville være muligt for Færøerne at klare sig uden tilskuddet ved en gradvis udfasning.
Færingerne har et godt uddannelsesniveau som betyder, at hele centraladministrationen er besat med færinger, ligesom andre ledende stillinger i både stat og privat sektor er det. En del færinger arbejder også i ledende stillinger i Grønland.

Forsvar og sikkerhed

Via Rigsfællesskabet er Færøerne med i NATO. Skaale mener ikke, at Færøerne vil være i stand til at klare sin sikkerhed uden ”hjælp udefra”. Et land med 55.000 indbyggere og et kæmpestort havområde har ingen mulighed for at klare sig uden alliancer. Med Færøernes placering i Nordatlanten og Natos interesse i at kontrollere især den russiske (militære)trafik fra Ishavet ud i Atlanten, er øerne igen blevet en vigtig brik i det vestlige overvågningssystem.
Derfor har Lagtinget netop vedtaget – med én stemmes flertal – igen at opsætte en NATO radar, som indgår i NATOs samlede overvågning af Nordatlanten. Beslutningen blev måske nok taget under pres fra både Danmark og USA, men Skaale lægger igen vægt på, at den blev vedtaget af færingerne selv.
Holdningen til NATO-aktiviteten er der selvfølgelig også delte meninger om på Færøerne: dem, der støtter Nato og dem, der er imod. De to blokke er også her næsten lige store.
Både spørgsmålet om forsvar og sikkerhed og spørgsmålet om fuld selvstændighed – og dermed Rigsfællesskabet fremtid – vil uden tvivl være både på den færøske og den danske dagsorden i de kommende år.
At Færøerne med tiden vil få fuld selvstændighed, hvis de ønsker det, er der nok ingen tvivl om. Spørgsmålet mere hvornår?

Gitte Vesterlund og Arne Skov Andersen

18.4.2023.