Globale Seniorer

Kunstig intelligens, techgiganterne og USA’s teknologikrig mod Kina. Det globale Syds rolle i en ny global verdensorden

Globaliseringsgruppen inviterer til et dobbeltmøde, hvor vi behandler temaerne i hver sin seance med en mellemliggende frokost:
1. Kunstig intelligens, tech-giganterne og USA’s teknologikrig imod Kina
2. Det globale Syds rolle i udformningen af en ny global verdensorden

Temaerne er vigtige, men også omfattende. Punkt 1 fører frem til en ”global uorden” og udgør dermed baggrunden for punkt 2.
Mødet vil behandle spørgsmålene:
– Kan kunstig intelligens reguleres?
– Kan tech-giganterne reguleres?
– Hvad er scenarierne for USA’s og Kinas teknologikrig? Og konsekvenserne for resten af verden?
– Hvilken rolle kan det globale Syd spille i udformningen af en ny global verdensorden?

Bengt-Åke Lundvall, prof. emeritus i økonomi ved Aalborg Universitet, vil give et oplæg til til de to temaer. Bengt-Åke har arbejdet intensivt med emnerne blandt andet gennem et aktivt, internationalt netværk.
På mødet vil der blive tid til gruppediskussioner og tilbagemelding til plenum.

Formatet for hver seance vil være:
Oplæg 45 minutter. Pause 15 minutter. Gruppediskussion 30 minutter. Plenumdiskussion 15 minutter.

Fælles frokost spiser vi i Serviceforbundets kantine. Tag madpakke med eller tilmeld dig frokostbuffeten med lunt og grønt. Prisen for frokostbuffet, mødekaffe cookies og vand er kr. 100, der indbetales via MobilePay til box18276.
Tilmelding til frokostbuffet ved mail til Knud Arne Nielsen knud.arne.nielsen@gmail.com senest onsdag den 25. oktober.

Alle Globale Seniorer og gæster er velkomne til dobbeltmødet.

Verdensmålene: En fælles global indsats

Af Leif Sønderberg Petersen og Asbjørn Andersen                               13. september 2023

Verdensmålene er ikke fortid, de er vores fremtid. De er vores fælles arbejdsplan for at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaforandringerne inden 2030. Men siden kampagnen “Vores mål” sluttede i 2020, har der været en offentlig stilhed omkring dem. Det er tid til at bringe dem tilbage i rampelyset.

Behovet for kommunikation og engagement
Der er et stort behov for at revitalisere verdensmålene, både over for politikere og ikke mindst befolkningen. Vi skal finde nye metoder til at skabe engagement, metoder der involverer alle samfundsaktører. Verdensmålsgruppen er ved at tilrettelægge en foredragsserie, som involverer kunst, kultur, forskning og erhvervsliv, med henblik på at motivere og engagere globale seniorer i at få opbakning til verdensmålene politisk.

Kulturen, videnskaben og erhvervslivet
Kulturlivet har et bredt formål, der omfatter kunstnerisk og kreativt udtryk i samfundsdebatten og giver dermed et vigtigt bidrag til forståelse af verdensmålenes vigtighed. Den videnskabelige verden søger at opnå objektiv viden og forståelse gennem forskning. Erhvervslivet kan bidrage væsentligt til økonomien og skaber grønne arbejdspladser.

Sammen med borgere og politikere kan disse aktører gøre en forskel
Ved at inddrage disse aktører tror vi, at det er muligt at skabe større engagement og øge fælles indsatser. Danskerne præsenteres for videnskabelige facts om klimaforandringer som er noget dystre. Vi mener, at det er vigtigt også at involvere alle følelsesmæssigt gennem kreative tilgange til fortolkning af verdensmålene set i et visionært perspektiv.

Sammen kan vi nå vores mål.

Foreløbigt har vi planlagt følgende arrangementer:
Vi starter med et møde med Maja Lucas, som er forfatter, og aktivist i Exstinction Rebellion 28.9.2023. Se opslaget i kalenderen og tilmeld dig samme sted. 

Hvilken ny verdensorden er på vej

Globaliseringsgruppen planlægger at afholde et offentligt debatmøde Hvilken ny verdensorden er på vej, men mødets program er ligesom mødestedet endnu ikke på plads.

Rivaliseringen mellem USA og Kina er gået ind i en ny højspændt fase – og vil få omfattende konsekvenser for stort set alle lande og regioner. Ukrainekrigen, udvidelsen af BRICS samarbejdet og de aktuelle konflikterne i Afrika fortæller om stormagternes forsøg på at positionere sig i forhold til en ny verdensorden. Også indsatsen for en bæredygtig global fremtid vil være afgørende afhængig af ændringerne og det samme gælder for FN’s rolle og muligheder.

Det er de bevægelser som vi gerne vil sætte til debat med et overordnet politisk oplæg til opstart

 

 

Befri jorden!

Verden er af lave. Jorden er presset og der er brug for nytænkning. Vi ved det godt, og der er mange, der bidrager i det små. Men vi har brug for at de gode intentioner kommer ind i et større forløb. 

Verdensmålsgruppen genstarter samtale om vores fremtid ved at have fokus på visioner, samtaler og tiltag, og på konstruktive ideer og løsninger, der kan samle os om at påvirke ud over vores egne bobler. 

 

Maja LucasVi starter med et oplæg fra Maja Lucas, som er forfatter, medlem af Forfattere ser grønt som arbejder tæt sammen med Extinction Rebellion. Hun vil tage udgangspunkt i sin deltagelse i en aktion/demonstration, som førte til civil ulydighed.  

Derudover fortæller hun om nogle af de etiske og legale overvejelser hun og andre har haft om lovforslag, der drejer fokus væk fra forældet vækst tænkning.  

Med Maja Lucas’ oplæg vil vi inspirere os alle til at lytte, stille spørgsmål, afklare overvejelser og diskutere vores egen og fælles adfærd og prioriteringer. 

Sidst vil vi snakke om kommende møder. 

Husk at betale 25 kr til kaffe/te og andre omkostninger

Pragmatisk idealisme.

Foto: Dina Goroziya Pixabay

Af Per Bo                                                                                                                                    30. maj 2023

Jeg ved ikke, hvem der først kom med udtrykket nuværende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen eller tidligere udenrigsmister Per Stig Møller. Rigtigt tollket synes jeg godt om udtrykket. Det er vigtigt med idealisme, men det er også vigtigt at være pragmatisk og tage hensyn til den virkelighed, vi på et givet tidspunkt befinder os i.
Det var også den betegnelse, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen benyttede, da han præsenterede SVM regeringens nye Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.
Han nævnte, at der kunne være brug for mere pragmatisme bl.a. i forhold til en række lande, hvor Danmark – og andre europæiske lande – hidtil har været på den høje idealistiske hest og fortalt andre lande hvilke principper, de burde styre efter.
For Danmarks vedkommende f.eks. demokrati og menneskerettigheder.
Demokrati og menneskerettigheder. Man kan så spørge, om vi selv tager disse principper alvorligt.
Vi kritiserer eksempelvis ledere af nationer i det “globale syd” for manglende demokrati.
Men hvordan er det hos os selv ? Den formelt højeste post i vores samfund – posten som statsoverhoved – besættes den efter en demokratisk proces ? NEJ. Tværtimod.
Statsoverhovedet skal komme fra en bestemt familie, jobbet er ikke tidsbegrænset, og det er arveligt. Samtidig kan statsoverhovedet ikke frit vælge, hvilken religion han/hun vil tilslutte sig.
Tilhængere af det åbenlyst udemokratiske system begrunder det bl.a. med, at det kan betale sig, og at det gavner danske erhvervsinteresser !
Alene af den grund og for at hykleriet ikke bliver alt for åbenbart, er det godt at styre efter “Pragmatisk idealisme”
Jeg er fundamentalt enig i, at det er vigtigt at have nogle idealer (et idealistisk kompas) at styre efter. Nogle gange viser det sig, at den lige vej – en højt udmeldt idealisme – ikke er den, der bedst giver resultater.

Et eksempel kan måske illustrere pointen. Nemlig den politik, der ledte op til Helsinki-konferencen i 1975 bl.a. Willy Brandts “Østpolitik”. På Helsinki-konferencen blev man enige om – pragmatisk – at tage grænsedragningen efter 2. verdenskrig til efterretning, idet man sagde, at ændringer kun kunne ske med fredelige midler. Det var vigtigt for magthaverne i Sovjetunionen. Samtidig blev man enige om, at menneskerettighederne herunder de fundamentale frihedsrettigheder skulle respekteres, hvilket var vigtigt for de vestlige lande.
Paradokset er, at denne aftale – der indebar en de fakto anderkendelse af de eksisterende grænser og Tysklands deling – blev afsættet til Tysklands fredelige genforening og demokratiseringen i Østeuropa.
Den nye Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Den seneste udenrigspolitiske strategi blev præsenteret af den socialdemokratiske et-parti regering i begyndelsen af 2022. Siden da har verden ændret sig radikalt som følge af den russiske invasion af Ukraine. Så alene af den grund var der behov for en ny strategi. Men der var også behov for en ny strategi, da vi fik en ny SVM-regering hen over midten i december 2022.
Det vil mht. kommentarer derfor være mest relevant at sammenholde den med SVM-regeringsgrundlagets udenrigspolitiske afsnit.
I forhold til SVM-regeringsgrundlaget (som jeg kommenterede i et notat 16-1-2023 ), er der sket en række afklaringer og – synes jeg – forbedringer.
I strategien har FN fået en mere fremtrædende plads (hvilket jeg efterlyste). Det gøres også klart – at Danmarks muligheder for at påvirke udviklingen går gennem vores medlemskaber og alliancer. NATO på det sikkerhedspolitiske område, men først og fremmest understreges det, at vores indflydelse går gennem EU. Det er værd at hæfte sig ved, når man tænker bare nogle få år tilbage. Der skrives: “Danmark og Europa skal tilpasse sig en geopolitisk virkelighed præget af dyb mistillid, langvarig konfrontation og uforudsigelighed”. Jeg er ikke i tvivl om, at “uforudsigeligheden” også er møntet på USA. Derfor må EU udvikles også på det sikkerhedspolitiske område. EU skal også spille en større rolle på den internationale scene. Strategien forudser et EU med flere medlemmer og – uden at det siges helt klart – til en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Strategien ser også på de længeresigtede konsekvenser (frem mod 2050) af, at balancen skifter i den globale økonomi (Fra USA-EU over mod Asien) og befolkningsmæssigt en stigning (Fra USA-Europa over mod Afrika).
Man gør også opmærksom på, at globaliseringen er under forandring. Der kommer nok nye spilleregler. Hvor man lander er endnu ikke klart. (Det var også en overvejelse, man har i OECD, viste GS’ studierejse til OECD i april 2023).
I forhold til regeringsgrundlaget er der skruet ned for retorikken. Vi skal fortsat arbejde for “Ligeværdige partnerskaber”. Mht. Afrika, hvor der i høj grad har manglet “ligeværdighed”, konstaterer man ikke blot, at “Afrika er Europas nabo og et kontinent i vækst”. Man siger nu også eksplicit, at man skal samarbejde med den Afrikanske Union for “at finde fælles løsninger på globale udfordringer”. Man nævner, at der er en Afrikaplan på trapperne. “Den vil styre den danske indsats for stærkere samtænkning og for styrkelse af bilaterale og europæiske tiltag på tværs af vores engagement”.
Jeg efterlyste i mine kommentarer til regeringsgrundlaget, at man eksplicit burde nævne den Afrikanske Union (AU) som samarbejdspartner. Det er nu sket !
I regeringsgrundlaget stod, at udviklingsbistanden “ligeledes skal understøtte handel og udbredelse af markedsøkonomiske principper” Det er ikke gentaget i strategien. Godt, hvis man ønsker en ligeværdig dialog.
Jeg håber, at den Afrikaplan, der er på trapperne, også vil pege på, at man bør genoverveje hvilke ambassader, man ønsker, og at oprettelse og nedlæggelser sker i konsultation med de afrikanske partnere. Lukningen af ambassaden i Tanzania forstår meget få Afrika-kendere.
I strategien konstaterer man, at befolkningen vokser i Afrika. Afrika vil i mange år frem have en ung befolkning. Det burde set fra et aldrende Europa være en positiv udfordring, når vi mangler arbejdskraft. Eller har vi noget mod sort arbejdskraft?

Verdenssyns analyse – hvad er det?

Besøg på DIIS med oplæg af Mona Kanwal Sheikh og
Lars Erslev Andersen om Verdensmålsanalysen

Globale Seniorer besøger DIIS, hvor seniorforskerne Mona Kanwal Sheikh og Lars Erslev Andersen vil fortælle om det ‘nye’ værktøj: Verdenssynsanalysen (Worldview Analyse). Mødet er for alle medlemmer af Globale Seniorer på initiativ af Globaliseringsgruppen.

“Vi er i en tid, hvor fortællinger om nationers og samfunds fælles historie, plads i verden og særlige værdisæt eller verdensanskuelse i stigende grad bliver brugt til at legitimere regimer og konflikter – fra USA’s fortælling om at være forsvarer af den frie verden til Kinas fortælling om en 1.000 år gammel stolt kinesisk civilisation til Putins fortælling om et Storrusland, som skal vækkes til live.”

Citatet er fra interviewet: “Verdenssynsanalyse: Indsigt i verdenssyn kan bidrage til at forstå og deeskalere verdens fastlåste konflikter“.

På siden med interviewet er også henvisninger til en række artikler og papers om verdenssyn.

NB! Vi mødes i receptionen ved indgangen

Dobbeltmøde:
Udfordringerne fra den nye verdensorden

Den geopolitiske krise er i fuld fart ved at ændre det internationale samarbejde, som har defineret den hidtidige verdensorden. Også klimaforandringerne bliver påvirket.

Globaliseringsgruppen har derfor inviteret to internationalt anerkendte forskere til at præsentere deres tanker og lægge op til debat.

Oplæggene bliver givet på engelsk.

Kl. 10:30 – 12:00
Geopolitiske og miljømæssige implikationer af Ukraine-konflikten
Oplæg: Keith Smith, økonom, University of London

Kl. 12:00 – 13:00: Fælles frokost

Kl. 13:00 – 14:30
The Climate crisis’ background in Western colonialism as described by Amitav Ghosh
Björn Johnson, emeritus senior associate professor, Aalborg Universitet

Mere om programmet

Keith Smith præsenterer sit papir: “Geopolitical and Environmental Implications of the Ukraine Conflict”

“This paper discusses the Ukraine conflict not in terms of the shooting war, the outcome of which is highly uncertain, but as a protracted and complex economic war.

It argues that this war has profound geopolitical implications – it has ended the unipolar hegemony of the West and is inaugurating a ‘heteropolar’ system based on strong superpower division and different sources of power across countries.

The critical problems facing the world at the present time are global warming, environmental degradation and pandemic disease. Warming in particular appears to be approaching biospheric limits.
We need a serious search for solutions, and this must entail multilateral collaboration.

However, a key geopolitical outcome of the war is the effective collapse of existing systems of multilateral collaboration, which have had some successes (the Montreal Protocol), and some failures (the COP process and emissions control).

The most important challenge facing global civil and political society is to construct some basis for enhanced multilateral collaboration in the face of deep geopolitical division.”

PS: Dette møde var planlagt som et webinar 25. januar, men måtte udsættes pga tekniske problemer. Det sker ikke denne gang, hvor Keith er han tilsted in person.
Link til Keith Smiths biografi

Fælles frokost spiser vi i Serviceforbundets kantine. Tag madpakke med eller tilmeld dig frokostbuffeten med lunt og grønt. Prisen for frokostbuffet, mødekaffe cookies og vand er kr. 100, der indbetales via MobilePay til box18276.

Tilmelding til frokostbuffet ved mail til Knud Arne Nielsen knud.arne.nielsen@gmail.com senest søndag den 26. februar.

Alle Globale Seniorer og gæster er velkomne til dobbeltmødet og skal som sædvanlig tilmelde sig mødet. Find Teksten Registrer her, “Deltag” nederst i dette opslag og tilmeld dig online til mødet.

Björn Johnson, emeritus senior associate professor, Aalborg Universitet present: “The Climate crisis’ background in Western colonialism as described by Amitav Ghosh”

“In my presentation I will try to discuss the main themes in two new books by Amitav Ghosh:
(1) The Nutmeg’s Curse. Parables for a Planet in Crisis, 2021
(2) The Great Derangement: Climate Change and the Unthinkable, 2016

Booth books are about the present climate crisis and its background in Western colonialism, which is described as a process of violence. More specifically Ghosh discusses how Western colonialism has affected our views on nature, society, culture and the total world system. The books present a harsh but serious critique of Western civilization, especially modernity. They are also a reminder of how deeply our history is affected by non-human entities and forces.

One basic theme is how the Anthropocene leads to new insight about the relations between nature and society.
Another theme is how the dynamics of climate change and other environmental crises connected to transgression of planetary borders are rooted in a centuries-old geopolitical order constructed by Western colonialism.
A third theme is about how human history has been entangled with earthly materials such as spices, tea, sugarcane, opium, and fossil fuels and how it has been shaped non-human forces. “The agency of the landscape”.
A fourth theme is the character of ‘modernity’ especially its claim that everything in the world exists to be exploited and utilized by humans – i.e., primarily white, male Europeans.
A fifth theme is ‘terraforming’ i.e., the muting and remaking of the landscape to fit European ways of life and the role this has played in the process of colonialization.
Other recurrent themes are the crucial importance of geo-politics and the paradigm of ever-growing material desire.

Amitav Ghosh is primarily a writer and his own main conclusion is:
“This is the great burden that now rests upon writers, artists, filmmakers, and everyone else that is involved in the telling of stories: to us falls the task of imaginatively restoring agency and voice to nonhumans”

Indtroduktion til Amitav Ghosh
On YouTube there several interesting videos in which Amitav Ghosh discusses ‘The Nutmeg’s Curse’, see for example: https://youtu.be/C3lZ7EmChWo

Link til Bjørn Johnsons biosketch

Globalisering arbejdsgruppemøde

Globaliseringsgruppen har nedsat en arbejdsgruppe til at forberede møder og
debatter om temaet. Arbejdsgruppen består pt. af:

Agnete Christensen,
Arna Skov Andersen,
Ellen Buch-Hansen,
Knud Arne Nielsen (Tovholder) og
Povl Anker Andersen

Arbejdsgruppen afholder møder efter behov.

Møde i Globaliseringsgruppen om aktiviteterne 2023

Mødet i Globaliseringsgruppen ligger i umiddelbar forlængelse af mødet med Keith Smith om Geopolitiske og miljømæssige implikationer af Ukraine konflikten. Mødets hovedpunkt er debat om arbejdsgruppens forslag til program for 2023

Dagsorden

1. Program for 2023 – FORSLAG

(Februar: Ukraine-krisen: Globale Seniorer arrangerer møde s.m. Helsinki komiteen og FN-forbundet m.fl. på Christiansborg den 24.2.2023. Povl Anker.)

Marts: Internt møde i Globaliseringsgruppen om klima, natur, politik, økonomi – holistisk tilgang. Geopolitiske aspekter væsentlige.
Udgangspunkt i Amitav Ghosh og Bjørn Johnsson et al. Ellen samler kilder til mødeforberedelse til planlægningsmødet 25.1.

April: Verdenssynsanalyse som ny forståelsesramme?
Ny rapport af Lars Erslev og Mona Sheik, DIIS
Verdenssynsanalyse: Indsigt i verdenssyn kan bidrage til at forstå og deeskalere verdens fastlåste konflikter.
Verdenssynsanalyse er en videnskabelig tilgang til at analysere internationale relationer og konflikter ved at fokusere på de verdensanskuelser, der giver sociale grupper legitimitet, mening og identitet. Målet er en bedre forståelse af de logikker, der både ligger bag konfliktparters handlen, og bag at konflikter eskalerer, eller at eksisterende uholdbare regimer kan bestå i årtier.
https://www.diis.dk/node/25865
Knud Arne kontakter Erslev/Sheik om evt. møde i april/maj.

Maj: Techgiganternes betydning for globaliseringen m.v.
Digitaliseringens udfordringer, behovet for globale reguleringer. Overvågning. Cyberkrige, Fakenews. Blockchain. De ’nye’ digitale tjenester: Meta, Amazon, TicToc m.m. Barry C. Lynn.
Povl Anker skriver forslag til planlægningsmøde 25.1.

Andre emner:
Oprustningens betydning for miljøet?
Ørstrøm Møller har sagt ja til at holde et oplæg når han engang er i Danmark. Povl Anker.

Foreslåede interne Samarbejdsprojekter – Tovholdermødet 11.1.2023::
Klimamøde – Europagruppen.
– EU’s rolle i verden og EU’s udvikling som institution – Europagruppen.
– Magtbalancer og relationer. Mellemøstlandenes relationer til hinanden og til
Europa og andre kontinenter – Mellemøstgruppen.

– Ønske: Gerne mere fokus på asien og Kinas nye rolle

2. Næste møde?

3. Eventuelt

 

 

Geopolitiske og miljømæssige implikationer
af Ukraine konflikten

Globaliseringsgruppen inviterer alle Globale Seniorer til møde med Keith Smith, Visiting Fellow, Birkbeck College, University of London, til debat om hans paper: “Geopolitical and Environmental Implications of the Ukraine Conflict” – Keith Smith vil deltage online fra London

I forlængelse af debatmødet afholder  Globaliseringsgruppen et møde om de videre aktiviteter i 2023.

1 kl. 10.30-12.00:
Debatmødet med Keith Smith

Hvem er Keith Smith? Læs kort biografi
Ordstyrer er Ellen Buch Hansen, som byder velkommen og afrunder mødet – og undervejs hjælper med at holde styr på spørgsmål og tid.

Her et link til Keiths paper “Geopolitical and Environmental Implications of the Ukraine Conflict” for at give dig mulighed for at læse det inden mødet, der afholdes på engelsk.
Keith Smith åbner med en kort præsentation af papirets highlights m.v. Læs hans summary herunder.

Bengt-Åke Lundvall, professor emeritus Aalborg University, er moderator/udspørger og sørger for at deltagernes og hans egne spørgsmål bliver besvaret af Keith Smith.

Keith Smith giver følgende resume af sit papir:

“This paper discusses the Ukraine conflict not in terms of the shooting war, the outcome of which is
highly uncertain, but as a protracted and complex economic war.

It argues that this war has profound geopolitical implications – it has ended the unipolar
hegemony of the West and is inaugurating a ‘heteropolar’ system based on strong
superpower division and different sources of power across countries.

The critical problems facing the world at the present time are global warming, environmental
degradation and pandemic disease. Warming in particular appears to be approaching
biospheric limits.

We need a serious search for solutions, and this must entail multilateral collaboration.
However, a key geopolitical outcome of the war is the effective collapse of existing systems
of multilateral collaboration, which have had some successes (the Montreal Protocol), and
some failures (the COP process and emissions control).

The most important challenge facing global civil and political society is to construct some
basis for enhanced multilateral collaboration in the face of deep geopolitical division.”