Globale Seniorer

Verdenssyns analyse – hvad er det?

Besøg på DIIS med oplæg af Mona Kanwal Sheikh og
Lars Erslev Andersen om Verdensmålsanalysen

Globale Seniorer besøger DIIS, hvor seniorforskerne Mona Kanwal Sheikh og Lars Erslev Andersen vil fortælle om det ‘nye’ værktøj: Verdenssynsanalysen (Worldview Analyse). Mødet er for alle maedlemmer af Globale Seniorer på initiativ af Globaliseringsgruppen.

“Vi er i en tid, hvor fortællinger om nationers og samfunds fælles historie, plads i verden og særlige værdisæt eller verdensanskuelse i stigende grad bliver brugt til at legitimere regimer og konflikter – fra USA’s fortælling om at være forsvarer af den frie verden til Kinas fortælling om en 1.000 år gammel stolt kinesisk civilisation til Putins fortælling om et Storrusland, som skal vækkes til live.”

Citatet er fra interviewet: “Verdenssynsanalyse: Indsigt i verdenssyn kan bidrage til at forstå og deeskalere verdens fastlåste konflikter“.

På siden med interviewet er også henvisninger til en række artikler og papers om verdenssyn.

NB! Vi mødes i receptionen ved indgangen

Dobbeltmøde:
Udfordringerne fra den nye verdensorden

Den geopolitiske krise er i fuld fart ved at ændre det internationale samarbejde, som har defineret den hidtidige verdensorden. Også klimaforandringerne bliver påvirket.

Globaliseringsgruppen har derfor inviteret to internationalt anerkendte forskere til at præsentere deres tanker og lægge op til debat.

Oplæggene bliver givet på engelsk.

Kl. 10:30 – 12:00
Geopolitiske og miljømæssige implikationer af Ukraine-konflikten
Oplæg: Keith Smith, økonom, University of London

Kl. 12:00 – 13:00: Fælles frokost

Kl. 13:00 – 14:30
The Climate crisis’ background in Western colonialism as described by Amitav Ghosh
Björn Johnson, emeritus senior associate professor, Aalborg Universitet

Mere om programmet

Keith Smith præsenterer sit papir: “Geopolitical and Environmental Implications of the Ukraine Conflict”

“This paper discusses the Ukraine conflict not in terms of the shooting war, the outcome of which is highly uncertain, but as a protracted and complex economic war.

It argues that this war has profound geopolitical implications – it has ended the unipolar hegemony of the West and is inaugurating a ‘heteropolar’ system based on strong superpower division and different sources of power across countries.

The critical problems facing the world at the present time are global warming, environmental degradation and pandemic disease. Warming in particular appears to be approaching biospheric limits.
We need a serious search for solutions, and this must entail multilateral collaboration.

However, a key geopolitical outcome of the war is the effective collapse of existing systems of multilateral collaboration, which have had some successes (the Montreal Protocol), and some failures (the COP process and emissions control).

The most important challenge facing global civil and political society is to construct some basis for enhanced multilateral collaboration in the face of deep geopolitical division.”

PS: Dette møde var planlagt som et webinar 25. januar, men måtte udsættes pga tekniske problemer. Det sker ikke denne gang, hvor Keith er han tilsted in person.
Link til Keith Smiths biografi

Fælles frokost spiser vi i Serviceforbundets kantine. Tag madpakke med eller tilmeld dig frokostbuffeten med lunt og grønt. Prisen for frokostbuffet, mødekaffe cookies og vand er kr. 100, der indbetales via MobilePay til box18276.

Tilmelding til frokostbuffet ved mail til Knud Arne Nielsen knud.arne.nielsen@gmail.com senest søndag den 26. februar.

Alle Globale Seniorer og gæster er velkomne til dobbeltmødet og skal som sædvanlig tilmelde sig mødet. Find Teksten Registrer her, “Deltag” nederst i dette opslag og tilmeld dig online til mødet.

Björn Johnson, emeritus senior associate professor, Aalborg Universitet present: “The Climate crisis’ background in Western colonialism as described by Amitav Ghosh”

“In my presentation I will try to discuss the main themes in two new books by Amitav Ghosh:
(1) The Nutmeg’s Curse. Parables for a Planet in Crisis, 2021
(2) The Great Derangement: Climate Change and the Unthinkable, 2016

Booth books are about the present climate crisis and its background in Western colonialism, which is described as a process of violence. More specifically Ghosh discusses how Western colonialism has affected our views on nature, society, culture and the total world system. The books present a harsh but serious critique of Western civilization, especially modernity. They are also a reminder of how deeply our history is affected by non-human entities and forces.

One basic theme is how the Anthropocene leads to new insight about the relations between nature and society.
Another theme is how the dynamics of climate change and other environmental crises connected to transgression of planetary borders are rooted in a centuries-old geopolitical order constructed by Western colonialism.
A third theme is about how human history has been entangled with earthly materials such as spices, tea, sugarcane, opium, and fossil fuels and how it has been shaped non-human forces. “The agency of the landscape”.
A fourth theme is the character of ‘modernity’ especially its claim that everything in the world exists to be exploited and utilized by humans – i.e., primarily white, male Europeans.
A fifth theme is ‘terraforming’ i.e., the muting and remaking of the landscape to fit European ways of life and the role this has played in the process of colonialization.
Other recurrent themes are the crucial importance of geo-politics and the paradigm of ever-growing material desire.

Amitav Ghosh is primarily a writer and his own main conclusion is:
“This is the great burden that now rests upon writers, artists, filmmakers, and everyone else that is involved in the telling of stories: to us falls the task of imaginatively restoring agency and voice to nonhumans”

Indtroduktion til Amitav Ghosh
On YouTube there several interesting videos in which Amitav Ghosh discusses ‘The Nutmeg’s Curse’, see for example: https://youtu.be/C3lZ7EmChWo

Link til Bjørn Johnsons biosketch

Globalisering arbejdsgruppemøde

Globaliseringsgruppen har nedsat en arbejdsgruppe til at forberede møder og
debatter om temaet. Arbejdsgruppen består pt. af:

Agnete Christensen,
Arna Skov Andersen,
Ellen Buch-Hansen,
Knud Arne Nielsen (Tovholder) og
Povl Anker Andersen

Arbejdsgruppen afholder møder efter behov.

Møde i Globaliseringsgruppen om aktiviteterne 2023

Mødet i Globaliseringsgruppen ligger i umiddelbar forlængelse af mødet med Keith Smith om Geopolitiske og miljømæssige implikationer af Ukraine konflikten. Mødets hovedpunkt er debat om arbejdsgruppens forslag til program for 2023

Dagsorden

1. Program for 2023 – FORSLAG

(Februar: Ukraine-krisen: Globale Seniorer arrangerer møde s.m. Helsinki komiteen og FN-forbundet m.fl. på Christiansborg den 24.2.2023. Povl Anker.)

Marts: Internt møde i Globaliseringsgruppen om klima, natur, politik, økonomi – holistisk tilgang. Geopolitiske aspekter væsentlige.
Udgangspunkt i Amitav Ghosh og Bjørn Johnsson et al. Ellen samler kilder til mødeforberedelse til planlægningsmødet 25.1.

April: Verdenssynsanalyse som ny forståelsesramme?
Ny rapport af Lars Erslev og Mona Sheik, DIIS
Verdenssynsanalyse: Indsigt i verdenssyn kan bidrage til at forstå og deeskalere verdens fastlåste konflikter.
Verdenssynsanalyse er en videnskabelig tilgang til at analysere internationale relationer og konflikter ved at fokusere på de verdensanskuelser, der giver sociale grupper legitimitet, mening og identitet. Målet er en bedre forståelse af de logikker, der både ligger bag konfliktparters handlen, og bag at konflikter eskalerer, eller at eksisterende uholdbare regimer kan bestå i årtier.
https://www.diis.dk/node/25865
Knud Arne kontakter Erslev/Sheik om evt. møde i april/maj.

Maj: Techgiganternes betydning for globaliseringen m.v.
Digitaliseringens udfordringer, behovet for globale reguleringer. Overvågning. Cyberkrige, Fakenews. Blockchain. De ’nye’ digitale tjenester: Meta, Amazon, TicToc m.m. Barry C. Lynn.
Povl Anker skriver forslag til planlægningsmøde 25.1.

Andre emner:
Oprustningens betydning for miljøet?
Ørstrøm Møller har sagt ja til at holde et oplæg når han engang er i Danmark. Povl Anker.

Foreslåede interne Samarbejdsprojekter – Tovholdermødet 11.1.2023::
Klimamøde – Europagruppen.
– EU’s rolle i verden og EU’s udvikling som institution – Europagruppen.
– Magtbalancer og relationer. Mellemøstlandenes relationer til hinanden og til
Europa og andre kontinenter – Mellemøstgruppen.

– Ønske: Gerne mere fokus på asien og Kinas nye rolle

2. Næste møde?

3. Eventuelt

 

 

Geopolitiske og miljømæssige implikationer
af Ukraine konflikten

Globaliseringsgruppen inviterer alle Globale Seniorer til møde med Keith Smith, Visiting Fellow, Birkbeck College, University of London, til debat om hans paper: “Geopolitical and Environmental Implications of the Ukraine Conflict” – Keith Smith vil deltage online fra London

I forlængelse af debatmødet afholder  Globaliseringsgruppen et møde om de videre aktiviteter i 2023.

1 kl. 10.30-12.00:
Debatmødet med Keith Smith

Hvem er Keith Smith? Læs kort biografi
Ordstyrer er Ellen Buch Hansen, som byder velkommen og afrunder mødet – og undervejs hjælper med at holde styr på spørgsmål og tid.

Her et link til Keiths paper “Geopolitical and Environmental Implications of the Ukraine Conflict” for at give dig mulighed for at læse det inden mødet, der afholdes på engelsk.
Keith Smith åbner med en kort præsentation af papirets highlights m.v. Læs hans summary herunder.

Bengt-Åke Lundvall, professor emeritus Aalborg University, er moderator/udspørger og sørger for at deltagernes og hans egne spørgsmål bliver besvaret af Keith Smith.

Keith Smith giver følgende resume af sit papir:

“This paper discusses the Ukraine conflict not in terms of the shooting war, the outcome of which is
highly uncertain, but as a protracted and complex economic war.

It argues that this war has profound geopolitical implications – it has ended the unipolar
hegemony of the West and is inaugurating a ‘heteropolar’ system based on strong
superpower division and different sources of power across countries.

The critical problems facing the world at the present time are global warming, environmental
degradation and pandemic disease. Warming in particular appears to be approaching
biospheric limits.

We need a serious search for solutions, and this must entail multilateral collaboration.
However, a key geopolitical outcome of the war is the effective collapse of existing systems
of multilateral collaboration, which have had some successes (the Montreal Protocol), and
some failures (the COP process and emissions control).

The most important challenge facing global civil and political society is to construct some
basis for enhanced multilateral collaboration in the face of deep geopolitical division.”

OECD rejsegruppen

Forberedende møde

GS medlem Bengt-Åke Lundvall som var ansat som vicedirektør i OECDs direktorat for forskning, innovation og industri vil holde oplæg om sine erfaringer i organisationen.
Bengt-Åke skriver: “På baggrund af mine erfaringer ser jeg USA´s skift væk fra “rule-based” fremme af globalisering i termer af handel og investeringer som en udfordring for OECD. Jeg lærte at USA plays the piper and calls the tune samtidig som OECD er baseret på et konsekvent pro-globaliserings verdenssyn. I mit oplæg vil jeg give illustrative eksempler desangående.”

Globaliseringsgruppen

Koordinationsmøde

Koordinationsgruppen mødes for at planægge første halvår 2023

Danske NGO’er ved slutning af COP27

Pressemeddelelse: Danske NGO’er ved afslutningen af COP27

 

Godt verden fik aftale om klimakatastrofe-fond – men helt utilstrækkeligt resultat for at sikre 1,5 grader.

COP27 sluttede søndag tidlig morgen. Det egyptiske formandskab havde udnævnt COP27 til at være en ”implementerings-COP”, altså et klimamøde der skulle sikre gennemførelsen af konkrete klimatiltag, men mødet gav langt fra de nødvendige fremskridt i forhold til at begrænse landenes drivhusgasudledninger. Til gengæld lykkedes det at blive enige om at etablere en fond for ”tab og skader”, der skal hjælpe de udviklingslande, der rammes af klimakatastrofer.

”Det er et væsentligt fremskridt, at det lykkedes at blive enige om etableringen af en fond for at hjælpe de udviklingslande, der rammes af klimakatastrofer” udtaler Troels Dam Christensen, sekretariatsleder i NGO-netværket 92-gruppen. ”Men samtidigt er det et kæmpe problem, at landene ikke kunne blive enige om mere fremdrift for at sikre den langt større klimaindsats, der er så akut brug for. Det haster nu endnu mere end før med en stærkere indsats, også fra EU og Danmark, hvis vi skal have en chance for at beskytte verden mod de galoperende klimaændringer”.

Godt resultat, at der etableres en klimakatastrofefond – men kræver mere støtte, hvis den skal på plads
“Det største resultat af COP27 er, at der etableres en global klimakatastrofe-fond. Oversvømmelserne i Pakistan og tørken på Afrikas Horn viser med al tydelighed, at klimaforandringerne rammer millioner af fattige mennesker hårdt. Det er fundamentalt uretfærdigt, at de ikke får hjælp, når de ikke skaber klimaproblemet, så det er absolut på høje tide, at der kommer sådan en fond ”, siger John Nordbo, senior klimarådgiver i CARE, og fortsætter:

”Men aftalen er en principbeslutning, så det betyder ikke, at fonden er på plads og fyldt med penge. De endelige rammer og betingelser skal forhandles på plads næste år. Jeg håber inderligt, at en ny dansk regering vil give meget høj prioritet til at føre beslutningen ud i livet. Klimavidenskaben siger entydigt, at der kommer mere ekstremt vejr, og at vandstandene i verdenshavene vil stige – så der vil være mange flere ofre, mens de videre forhandlinger om fonden foregår.”

De penge, der blev lovet til at hjælpe ved klimakatastrofer, må ikke tages fra allerede lovet bistand
”Det var positivt, at der i løbet af COP27 kom en række løfter om penge til tab og skader. Det var et vigtig politisk signal fra rige lande, som ville vise ulandene, at de tager klimakatastroferne alvorligt. Det er penge, der vil hjælpe mange mennesker, som kæmper med oversvømmelser, tørke og cykloner” udtaler Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. ”Det er dog meget trist, at de fleste af disse penge bliver snuppet fra eksisterende budgetter og bevillinger. De nye penge til tab og skader må ikke tages fra de penge, som rige lande allerede har lovet væk til ulandene.”

Langt fra den nødvendige indsats for at nedbringe klimagasudslippet og udfase de fossile brændsler
Ifølge det Internationale Energiagentur, IEA skal det globale drivhusgasudslip toppe hurtigst muligt og senest i 2025, og emissionerne skal halveres i 2030 sammenlignet med 2019 og i nettonul i 2050, hvis verden skal undgå temperaturstigninger over 1.5 grader.

“I forhold til drivhusgasreduktioner, så fremgår det af teksten, at man skal forsøge at holde de maksimalt 1.5 graders temperaturstigning, men teksten er uden den tilstrækkelige indsats. Vi er så tæt på 2025, hvor udledningerne skal toppe, og det var nu, vejen skulle vises for alle de millioner af handlinger, der skal til. Teksten om arbejdsprogrammet, der skal hjælpe sektorer til at omstille sig, endte med at være så udvandet, at det er uklart, om det reelt leverer noget”, siger Mette Susgaard, fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.

“Samtidigt skulle det være skrevet ind i aftalen, at fossile brændsler skal udfases, hvilket videnskaben siger er fuldkomment afgørende for klodens fremtid. Det skete desværre ikke, og det er virkelig en kæmpe skuffelse, at COPen ikke viser vilje til at bane vejen til flere konkrete reduktioner. Fossile brændsler var ellers et diskussionspunkt flere gange, hvor blandt andet Indien åbnede op at “nedfase” både olie, kul og gas. Det er en mega skuffelse, at vi nu står uden noget som helst nyt, andet end beslutningen fra sidste år. Vi frygter, at det er de 636 fossillobbyister, der har haft sin gang her, som har haft en finger med i spillet”.

Ikke nok fremdrift i forhold til landenes fremtidige klimaplaner
Et vigtigt spor i årets COP var den globale vurdering af klimaindsatsen (Global Stocktake), som skal give retningslinjer for de kommende nationale planer for landenes klimaindsatser (NDC’er) frem til 2030 og 2035. Efter en åben debat sidste uge med mange fra civilsamfundet, men også mange fra den fossile industri, blev landene blot enige om en plan for at arbejde videre med vurderingen og formulere retningslinjer i 2023.

”Hvis denne proces skal løse klimakrisen, er der absolut nødvendigt, at landene ikke bare igen konstaterer, at den globale klimaindsats er utilstrækkelig. Processen skal give klare retningslinjer for landenes kommende klimaplaner for at øge ambitionerne og tage alle bæredygtige klimaindsatser med” udtaler Gunnar Boye Olesen, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi. ”Mange udviklingslande mangler fokus på lokal vedvarende energi, som både kan reducere afskovning og dermed reducere udledninger og samtidig give basal adgang til energi. Lande som Danmark med stort forbrug mangler politikker til at fremme mere bæredygtige livsstile, som kan bidrage til lavere udledninger og øge klimaindsatsen”.

Et blandet resultat på etableringen af en markedsmekanisme
På COP27 blev der også forhandlet om de sidste dele af den såkaldte artikel 6 om en global markedsmekanisme bl.a. for handel med CO2. De problematiske artikler 6.2 og 6.4 der vedrører handel med CO2-kreditter mellem henholdsvis lande og private aktører, og den konstruktive artikel 6.8 om støtte uden udveksling af kreditter.

“Parterne blev desværre enige om nogle ret vage og hullede aftaler på artikel 6, markedsmekanismen, hvor man potentielt har åbnet op for nye muligheder for dobbelttælling og så er menneskerettigheder ikke nævnt i den operative tekst. Det er skuffende” udtaler Gry Bossen, Teamleder for Politik og Engagement hos Verdens Skove, og fortsætter; “Det eneste positive der er at sige om det resultat er, at den ikke-markedsbaserede tilgang – artikel 6.8 – nu også er klar til brug. Den foreskriver etablering af en platform og muligheder for matching af projekter og donorer, og kan potentielt være med til at skabe reelle reduktioner uden risiko for dobbelttælling.”

Store problemer med civilsamfundsinddragelse og menneskerettigheder ifm. COP27
COP27 blev afholdt i et land kendt for sine ekstremt hårde nedslag mod rettighedsforkæmpere. Civilsamfundsorganisationer og aktivister har hver dag presset på for at få plads i de møder og forhandlinger, der afgør vores fælles fremtid, uden at skulle stå model til chikane og overvågning fra de egyptiske myndigheder. ”Desværre rejser vi hjem med en følelse af, at det har været vigtigere at give plads til fossile virksomheder end til de mennesker, der oplever klimaforandringerne på første hånd,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus. ”Samtidig ser vi med stor bekymring på de 700 egyptere, der er blevet tilbageholdt op til og under COP27, og frygter at de vil lide samme skæbne som de 60.000 rettighedsforkæmpere, der allerede sidder i de egyptiske fængsler. Denne behandling af civilsamfundet er uacceptabel for et FN-møde. Sammen med det globale civilsamfund og klimaforkæmpere kræver vi nu en forsikring fra FN og medlemslandene om, at næste års COP28 bliver en ny start for civilsamfundets adgang og deltagelse i klimaforhandlingerne.”

Danmarks rolle
Danmark spillede generelt en positiv rolle på COP27, selv om regeringsdannelsen i Danmark gjorde en aktiv dansk indsats på COP27 mere vanskelig. Dels annoncerede og deltog Danmark i flere positive tiltag, herunder lanceringen af en global alliance for havvind (GOWA). Danmark fortsatte også indsatsen i ”Beyond Oil and Gas Alliance” (BOGA), der arbejder for stop af efterforskning efter ny olie og gas, med tilføjelse af flere nye partnerlande både fra de rige lande og fra udviklingslande og østater. Den danske fungerende klimaminister Dan Jørgensen spillede samtidigt en vigtig rolle i forhandlingerne omkring den afsluttende beslutning om arbejdsprogrammet for reduktion af drivhusgasudslippet ”mitigation work programme”.

”Danmark spillede en vigtig rolle her på COP27. Både i forhold til at være med til at lancere nye tiltag og initiativer og i forhold til klimaministerens indsats i forhandlingerne om det nye handlingsprogram for at reducere klimagasudslippet”, udtaler Troels Dam Christensen. ”På trods af denne indsats, lykkedes det desværre ikke at sikre den akut nødvendige øgede klimaindsats, og der er nu brug for et markant gearskifte i den globale indsats. Et gearskifte den nye regering i Danmark må sætte sig i spidsen for.”

For yderligere information kontakt følgende:
Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen, mobil +45 21 72 79 57, lokal mobil +20 01092267738, mail: tdc@92grp.dk
John Nordbo, CARE, mobil +45 61 27 07 45, mail: jnordbo@care.dk
Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp, mobil +45 29 70 06 09, mail: msd@dca.dk
Mette Susgaard, Den Grønne Ungdomsbevægelse, mobil +45 26 25 22 25, mail: mettedgsb@gmail.com
Gunnar Olsen, VedvarendeEnergi, mobil +45 24 26 99 33, mail: gbo@ve.dk
Gry Bossen, Verdens Skove, mobil +45 30 26 18 68, mail: gb@verdensskove.org
Stefan Thorsell, IWGIA, mobil +45 53 73 28 42, mail: st@iwgia.org
Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus, mobil + 45 27 26 82 40, mail: rjakobsen@care.dk

21.november 2022

Skal vi omdøbe os til Af-globaliseringsgruppen?

Sidst vi mødtes i Globaliseringsgruppen var i foråret. Det er så længe siden,
at vi må overveje at omdøbe vores gruppe til Af-globaliseringsgruppen!

For der er sket kolossale globale forandringer i det seneste halve års tid.

Sidst vi mødtes i Globaliseringsgruppen var i foråret. Det er så længe siden, at vi må
overveje at omdøbe vores gruppe til Af-globaliseringsgruppen!
For der er sket kolossale globale forandringer i det seneste halve års tid, bl.a.:

  • Ruslands invasion af Ukraine, som bl.a. har ført til at både Sverige og Finland har søgt
    optagelse i Nato, EU opruster til 2%, det samme gør Danmark.
  • Rivalisering mellem USA og Kina er intensiveret og EU er på vej med en ny
  • Kinapolitik, Xi har lige fået en ny 5 års periode.
  • Efterdønningerne af Covid-krisen med en stærk inflation og en recession hængende
    over hovedet.
  • Klimaet har det værre end nogensinde før!

Alle disse – om mange andre – store forandringer har allerede ændret på vilkårene for den
globale arbejdsdeling og samhandel. Og det vil givetvis accelerere.

Så hvad vi gør nu?
Vi indkalder derfor til møde i gruppen med to punkter på dagsorden:

  • Hvad skal vi i gruppen fokusere på denne vinter og til foråret?
  • Hvordan skal vi organisere vores arbejde, hvem er med i gruppen, hvem i
    arbejdsgruppen og hvem er tovholder?

Her er nogle flere stikord som udgangspunkt for debatten om hvad vi skal fokusere på og
hvilke aktiviteter vi kan planlægge:

  • Globalisering – hvad er/var det, og for hvem? Er det nationer/regioner mod
    hinanden? Hvad betyder det at mange af de store kapitalkoncentrationer ikke
    længere har så entydigt et fædreland som tidligere.
  • USA’s nye sikkerhedspolitik
    Uddrag:
    “Fifth, we recognize that globalization has delivered immense benefits for the United
    States and the world but an adjustment is now required to cope with dramatic global
    changes such as widening inequality within and among countries, the PRC’s
    emergence as both our most consequential competitor and one of our largest
    trading partners, and emerging technologies that fall outside the bounds of existing
    rules and regulations.” Biden’s National Security Strategy Focuses on China, Russia
    and Democracy at Home https://nyti.ms/3SUljlH. 13.10.2023.
  • Kinas nye planer, som netop er blevet vedtaget.
  • FN’s og andre internationale organisationer nye roller
  • Danmarks nye sikkerhedspolitiske redegørelse
  • Skt. Petersborg-gruppen ligger stille nu og Ruslands-spørgsmålene hører indtil
    videre hjemme i globaliseringsgruppen
  • Flemming Splidsboel har lovet os et møde om hvordan man skal forstå Putins
    styre og situationen i Rusland, ikke mindst, hvilke konsekvenser det vil få for
    verdensorden fremover. Povl Anker forsøger at få et møde i stand i løbet af januar.
  • Jørgen Ørstrøm Møller, kunne også være god til et overordnet, globalt perspektiv.
    Han har til en tidligere forespørgsel skrevet, at han gerne vil holde et oplæg for os,
    når han ellers er i København. Povl har skrevet til ham for at høre om hans planer
    for 2023 gør det muligt en gang i foråret.
  • Verdenssynsanalyse som ny forståelsesramme?
    Ny rapport af Lars Erslev og Mona Sheik, DIIS
    Verdenssynsanalyse: Indsigt i verdenssyn kan bidrage til at forstå og deeskalere
    verdens fastlåste konflikter
    Verdenssynsanalyse er en videnskabelig tilgang til at analysere internationale
    relationer og konflikter ved at fokusere på de verdensanskuelser, der giver sociale
    grupper legitimitet, mening og identitet. Målet er en bedre forståelse af de logikker,
    der både ligger bag konfliktparters handlen, og bag at konflikter eskalerer, eller at
    eksisterende uholdbare regimer kan bestå i årtier.
    https://www.diis.dk/node/25865

Tid, sted og tilmelding
Planlægningsmødet i Globaliseringsgruppen afholdes den 30. nov. 2021 Kl. 10:30 – 12:30
i mødelokale ”Lodsbåden”, Ramsingsvej 30, 2500 Valby.

Siden gruppen var aktiv sidst, er der kommet en del nye medlemmer i Globale Seniorer. Vi inviterer derfor bredt alle interesserede Globale Seniorer til at deltage i mødet og deltage i gruppens aktiviteter. Derfor vil vi også gerne have tilmelding til mødet!

Tilmelding online herunder

Bedste hilsener
Povl Anker og Knud Arne