Globale Seniorer

Geopolitikkens betydning for FN’s rolle og opgaver?

Jens Christian Wandel er forperson for FN-forbundet og har blandt meget andet været undergeneralsekretær og særlig rådgiver for FN-generalsekretær António Guterres.

Siden starten af 1990’erne har Globalisering i stigende grad været et dominerende begreb i forbindelse med diskussion af internationale forhold. Betegnelsen står for en voksende kulturel og økonomisk udveksling mellem verdens forskellige lande, især i form af varer og produkter, mennesker, penge, information, og tanker og ideer (Wiki). Globaliseringen har af mange været opfattet som et vilkår, der indebar generel økonomisk og anden fremgang i verden.

Fra og med Ruslands angreb på Georgien (2008) og invasion af Krim (2014) og områder i Ukraine (2022), er begrebet geopolitik genopstået i medierne. Geopolitik er overordnet set en betegnelse for, at magtfulde stater bestemmer over andre stater. Stærke magter ser visse andre stater/geografiske områder, som hørende til deres interessesfære, og deres udenrigspolitik afspejler dette. Geopolitik udspiller sig på alle politiske niveauer – også globalt – og indebærer ofte væbnede konflikter og krige, – dog ofte med fokus på nabostater.

Mens globalisering på flere måder har medvirket til at skabe et gunstigt klima for internationalt samarbejde (herunder bestræbelserne for at lette multinationalt handelssamarbejde, f.eks. gennem fælles regler, tekniske normer, mv.) sætter geopolitikken (nye) grænser for omfanget og arten af internationalt samarbejde.

FN er som bekendt opbygget på et idégrundlag, der forpligter de 193 medlemslande til at bevare fred gennem internationalt samarbejde og kollektive sikkerhedstiltag. Der er derfor indlysende, at de vilkår i verdenssamfundet, som råder i dag, vanskeliggør FN’s arbejde, både generelt og i specifikke politikområder, f.eks. humanitær bistand i nødsituationer, der optræder overalt i verden.

Med dette udgangspunkt vil Jens Christian Wandel belyse FN’s rolle og opgaver, herunder de seneste tiltag på freds- og konfliktløsningsområdet (bl.a. konflikterne i Gaza, Haiti, Sahel og Ukraine), og det kommende topmøde Summit of the Future i September 2024.

A seminar at the International People’s College

Towards a New World Order – a seminar at the International People’s College

Are we heading towards a new era of global leadership with increased influence for the global south? What will the role of the powerful nations of China, India, and the United States be in the future? And how will this impact on Europe and the UN?

Join us for a global seminar, 24 February, at the International People’s College (IPC), Montebello Allé 1 in Elsinore, as we engage in a discussion about global politics, geopolitical power relations, and opportunities of the future.
Renowned experts in international relations, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Rasmus Sinding Søndergaard, and Jørgen Dige, will share their perspectives and predictions on the global power dynamics in the world of tomorrow and set the stage for a lively folk high school debate, moderated by Clement Kjersgaard.

Programme
11:00-11:20: Welcome and opening remarks, IPC and Clement Kjersgaard
Clement Kjersgaard is one of the most popular speakers and moderators in Denmark. Clement has worked for the Danish Broadcasting Corporation since 2004, anchoring various TV-shows and specials, including the flagship current affairs show “Debatten”.

11:20-12:10: China and the new world order, Camilla Tenna Nørup Sørensen
Camilla is a researcher and associate professor at the Danish Defense Academy. Camilla’s focus is on China as a great power actor in international politics. She has stayed in China for studies and taught at a Chinese University in Beijing.

12:10-13:00: The United States of America and the new world order, Rasmus Sinding Søndergaard
Rasmus Sinding Søndergaard is senior researcher at the Danish Institute for International Studies. Rasmus is particularly interested in US foreign policy, and the tension between liberal values and national interest – as well as diplomacy, the UN, global order, and American election policies.

13:00-13:40: Lunch and coffee

13:40-14:30: India and the new world order, Jørgen Dige Pedersen
Jørgen Dige Pedersen is an associate professor emeritus at the Institute of Political Science at Aarhus University, specialized in International Relations, Development Studies and Political Economy with particular focus on different aspects of India’s development and politics.

14:30-15:45: A lively folk high school debate facilitated by Clement Kjersgaard
Are we heading towards a new world order? How will the future geopolitical dynamics affect the role and position of Europe and the UN? What opportunities are the new power relations providing for peaceful co-existence?

15:45-16:00: Closing remarks, IPC and Clement Kjersgaard

The participation fee is 100 DKK, which includes lunch sandwich and coffee. Payment should be made by credit card on arrival. The seminar will happen in English.

Please register by sending an email to ipc@ipc.dk 

Georgia-Conference in The Danish Parliament

Georgia on the Path to the European Union: Challenges and Opportunities

Due to the security regulations in the Parliament registration is mandatory. Registration fee is DDK 100,- (coffee/tea and cake will be served). Registration not later than Sunday 25th of February at “nemtilmeld”: https://helsinki-komiteen.nemtilmeld.dk/7/ . Arrival not later than 12:30 for security control and registration.

Description

Georgia, in recognition of its successful reforms over last decades was granted a long awaited EU candidate status in December 2023.
The support of the Georgian population for the country’s desired EU membership is higher than in any EU member state or candidate country – it amounts to 90%. However, the existing domestic political tensions and disagreement between the Government and part of the opposition parties often has a negative impact on the country’s declared pro-European stance.
The conference will shed more light on this situation and discuss what we in the EU and in Denmark can do for the Georgian people.
The language of the conference will be English.

Programme

Moderator: Charlotte Flindt Pedersen, Director, The Danish Foreing Policy Society.

13:00-13:05 Asbjørn Storgaard, Chairman of the Danish Helsinki Committee for Human Rights: Welcome on behalf of the Danish Helsinki Committee for Human Rigths.

13:05-13-10 Jens-Kristian Lütken, Chairman of Europabevægelsen: Welcome on behalf of Europabevægelsen.

13:10-13:30 Michael Aastrup Jensen, MP, The Danish Liberal Party, Chairman of the Foreign Policy Board in the Danish Parliament, Member of the Parliamentary Assembly of the Council of Europe, Former Chairman of the Danish Delegation, and Special Rapporteur for Georgia, our host in the Parliament: Georgia’s difficult road to Europa: Historic overview, past, present and future. What can Denmark do for supporting the Georgian peoples European aspirations and what do we expect from Georgia on its path to EU membership.

13:30-13:50 Per Haugaard, Chief of the representation of the European Commission in Denmark: What was the background for the European Commission to recommend giving Georgia candidate status; from now on, what will the steps be to full membership; what will be the biggest hurdles in this long process; what can the Georgian Government, the Georgian politicians and the Georgian people do for supporting this process; what can Denmark and the Danish members of the European Parliament do for supporting Georgia in this process.

13.50-14:10 Natela Menabde, Ambassador Extraordinary and Plenipotentiary of Georgia to the Kingdom of Denmark and Iceland: What are the visions and plans of Georgia for fulfilling the country’s long-term ambition from candidate status to the full EU membership. How Georgia undertakes further reforms to implement recommendations of the EU.

14:10-14:40 Discussion and Q&A.

14:40-15:10 Break, coffee/tea and cake will be served.

15:10-15:30 Tom Trier, Political Adviser to the EUSR for the South Caucasus and the crisis in Georgia, European External Action Service: Georgia and the breakaway regions of Abkhazia and Tskhinvali Region / South Ossetia – EU perspectives.

15:30-15:50 Eka Gigauri, Executive Director, Transparency International Georgia: How can Georgia progress further on its fight against corruption and for an open, legal based economy as necessary for EU membership.

15:50-16:10 Nino Evgenidze, Executive Director, Economic Policy Research Centre: What will the fulfillment of Georgia’s European ambitions mean for the Georgian economy, EU-accession as a topic of political discussion in Georgia.

16:10-16:40. Discussion and Q&A.

16:40-17:00 Karsten Fledelius, Former Chairperson of The Danish Helsinki Committee: Conclusions and final remarks.

 

The Conference is organized by the Danish Helsinki Committee for Human Rights and the Danish Foreign Policy Society in cooperation with the Danish UN Association, Globale Seniorer, Europabevægelsen and Georgiens Venner i Danmark. The Conference is supported economically by CISU, Civilsamfund i Udvikling.

Den ukendte aktør bag storpolitikkens kulisser

På dette møde, arrangeret af Folke- og menneskeretsgruppen, vil Dansk Røde Kors’ tidligere vicegeneralsekretær, cand. jur. Preben Søgaard kaste lys over hvad Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) er for en størrelse. Med aktiviteter i over halvdelen af verdens 186 stater dulmer den mange af de negative virkninger af verdens internationale væbnede konflikter. Med sine 23 .000 ansatte medvirker den bl.a. til at udveksle krigsfanger, eftersøge savnede, facilitere pårørendes besøg hos politiske fanger samt yde hjælp og beskyttelse til ofre for væbnede konflikter.
ICRC er altså i princippet – med base i Geneve – en schweizisk sammensat organisation med et internationalt sigte. Den holdes organisatorisk adskilt fra Forbundet af nationale Røde Kors-selskaber. Preben Søgaard var vicegeneralsekretær i Dansk Røde Kors og organisationens specialist på den humanitære folkeret, nutidigt navn for krigens folkeret, indtil han i 2015 gik på pension,

Husk at tilmelde dig mødet her på hjemmesiden, deadline den 6. november.

Kaffe/te mm. på mødet koster 25 kr. pr. deltager og beløbet indbetales via MobilePay til box18276

 

 

 

Lytter vi nok til afrikanske kvinder?

Om bæredygtighed og jordrettigheder.

Jette Steensen har fremsendt dette debatoplæg                                                            4.10.2023

Verdensmålene inkluderer rettighed til jord i flere af sine mål henholdsvis fattigdom (1) og sult (2) og ligestilling (5).

Vi hører ofte i pressen, at trods frugtbar jord kan Afrika ikke brødføde sig selv og er afhængig af import udefra. Mange tænker nok, at dette skyldes forældede og ineffektive dyrkningsmetoder eller manglende indsats, men sagen er noget mere kompliceret.
De fleste mennesker, som i dag lever i fattigdom i Afrika, er helt afhængige af at have et jordstykke, der kan sikre egen og familiens overlevelse, men ofte har de ingen formelle rettigheder til jorden. Ifølge data fra verdensbanken er kun 10% af jorden i Afrika officielt registreret. Denne usikkerhed er med til at mindske investeringslysten og er dermed også med til at hindre produktivitetsudvikling. Usikkerheden er dermed med til at fastholde dem i fattigdom. Ifølge verdensbanken er det muligt at øge produktiviteten og mere end fordoble familiens indkomst, såfremt familien får formelle rettigheder til jorden. (blogs.worldbank.org). Dette betyder, at stordrift ikke er eneste løsning på problematikken med øget fødevaresikkerhed og faktisk er det ofte anvendte traditionelle ”skovlandbrug” med stor variation af afgrøder på begrænset plads både effektivt og miljøvenligt.

Landgrabbing skaber konflikt – med eksempel fra Oromo
Denne viden nyttiggøres dog kun i begrænset omfang og udfordres af traditionelle monoafgrøder ”cash crops” som kaffe, kakao, cashew mm. Samtidig forstærkes denne stordrift af en stigende tendens til ”Landgrabbing” (dvs. store landområder som under mere eller mindre lyssky forhold sælges til storinvestorer, som bl.a. udnytter jorden til gødnings og pesticidintensiv landbrugsdrift). I Afrika har lande som Etiopien, Mozambique, Tanzania og Kenya i særlig grad været udsat for disse processer. Processen udpiner jorden, men skaber også grobund for mange konflikter.
Som eksempel kan nævnes udviklingen i delstaten Oromo i Etiopien. Haile Selassies kejserdømme indførte et meget stærkt undertrykkende jordrettighedssystem. Efter kejserdømmets fald blev al jord nationaliseret af staten, men beskytter ikke de enkelte brugeres rettigheder. Den etiopiske forfatning begrænser de enkelte delstaters muligheder for selv at bestemme over landområderne og sikrer ikke de enkelte etniske gruppers ret til økonomisk selvbestemmelse. I tilfælde af tvangsforflyttelse er der ingen beskyttelse eller ret til kompensation til de enkelte. Oromo området er et af de mest frugtbare i Etiopien og befolkningen udgør ca. 40% af Etiopiens befolkning, men som etnisk gruppe har de indtil for nylig ikke haft meget indflydelse. Derfor opfatter de statens og regeringens håndtering af disse processer som systematisk diskrimination og overgreb, og dermed er der grundlag for konflikt (Land Use Policy,vol 70,2018, pp 247-255).

Kvindernes rolle
Der er derfor behov for større debat og opmærksomhed omkring adgang til jord, helt basalt for at kunne sikre fødevareforsyningen og fastholde og udvikle bæredygtige lokalsamfund i Afrika. I Afrika er kvinder ansvarlige for produktion af op mellem 60 og 80 % af de basale fødevarer, men selvom kvinder således ofte er hovedansvarlige for at sørge for fødevarer til en voksende befolkning, er der stadig store forskelle mellem kønnene når det kommer til formelle jordrettigheder, dvs. kvinderne befinder sig i en udsat position, hvis ikke deres adgang til jord formaliseres. Ofte har kvinderne kun adgang til jorden gennem et mandligt familiemedlem. Hvis manden dør eller de bliver uvenner med faderen eller broderen, bliver de og deres børn hjemløse og uden adgang til jord. Styrkelse af kvindernes formelle rettigheder er derfor helt utvetydigt nøgle til økonomisk og social fremgang. Selvom udbytte af projekter, som bevidst søger at styrke kvindernes stilling, er større end mere generelle ligestillingsprojekter, er det kun ca. 6% af den bilaterale finansiering til landbrug og landdistriktsudvikling, der tager højde for dette. https://www.fao.org/3/Y4308E/y4308e05.htm .
Formelle jordrettigheder og specielt større ligestilling i relation til jord er derfor af helt central betydning for levevilkår og fødevaresikkerhed. Dette er imidlertid en problemstilling som ofte negligeres og forbigås i det store billede om udvikling i Afrika, dels (måske) fordi det drejer sig om kvindestemmer, og dels fordi udviklingen foregår på mikroplan og dermed let forsvinder fra den stærke makro(mands-) og investeringsorienterede udviklingshorisont. Som demonstreret i et større forskningsprojekt fra DIIS   (Brockington, Noe 2022) kan selv små forbedringer af levevilkår imidlertid skabe en velstandsfremgang, som ganske vist ofte ikke opfanges af generelle landestatistikker, men har stor betydning for den enkelte kvinde og hendes familie. Større opmærksomhed omkring disse forhold vil have væsentlig betydning for en mere bæredygtig udvikling.
Brockington,D., Noe, C(.2002): Prosperity in Rural Africa. Oxford.

Kunstig intelligens, techgiganterne og USA’s teknologikrig mod Kina. Det globale Syds rolle i en ny global verdensorden

Globaliseringsgruppen inviterer til et dobbeltmøde, hvor vi behandler temaerne i hver sin seance med en mellemliggende frokost:
1. Kunstig intelligens, tech-giganterne og USA’s teknologikrig imod Kina
2. Det globale Syds rolle i udformningen af en ny global verdensorden

Temaerne er vigtige, men også omfattende. Punkt 1 fører frem til en ”global uorden” og udgør dermed baggrunden for punkt 2.
Mødet vil behandle spørgsmålene:
– Kan kunstig intelligens reguleres?
– Kan tech-giganterne reguleres?
– Hvad er scenarierne for USA’s og Kinas teknologikrig? Og konsekvenserne for resten af verden?
– Hvilken rolle kan det globale Syd spille i udformningen af en ny global verdensorden?

Bengt-Åke Lundvall, prof. emeritus i økonomi ved Aalborg Universitet, vil give et oplæg til til de to temaer. Bengt-Åke har arbejdet intensivt med emnerne blandt andet gennem et aktivt, internationalt netværk.
På mødet vil der blive tid til gruppediskussioner og tilbagemelding til plenum.

Formatet for hver seance vil være:
Oplæg 45 minutter. Pause 15 minutter. Gruppe diskussion 30 minutter. Plenum diskussion 15 minutter.

Alle Globale Seniorer og gæster er velkomne til dobbeltmødet.

Husk
Husk at tilmelde dig mødet her på hjemmesiden, deadline den 26. oktober.
Fælles frokost spiser vi i Serviceforbundets kantine. Tag madpakke med eller tilmeld dig frokostbuffeten med lunt og grønt. Prisen for frokostbuffet, mødekaffe cookies og vand er kr. 100, der indbetales via MobilePay til box18276.
Tilmelding til frokostbuffet ved mail til Knud Arne Nielsen knud.arne.nielsen@gmail.com senest onsdag den 25. oktober.

Verdensmålene: En fælles global indsats

Af Leif Sønderberg Petersen og Asbjørn Andersen                               13. september 2023

Verdensmålene er ikke fortid, de er vores fremtid. De er vores fælles arbejdsplan for at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaforandringerne inden 2030. Men siden kampagnen “Vores mål” sluttede i 2020, har der været en offentlig stilhed omkring dem. Det er tid til at bringe dem tilbage i rampelyset.

Behovet for kommunikation og engagement
Der er et stort behov for at revitalisere verdensmålene, både over for politikere og ikke mindst befolkningen. Vi skal finde nye metoder til at skabe engagement, metoder der involverer alle samfundsaktører. Verdensmålsgruppen er ved at tilrettelægge en foredragsserie, som involverer kunst, kultur, forskning og erhvervsliv, med henblik på at motivere og engagere globale seniorer i at få opbakning til verdensmålene politisk.

Kulturen, videnskaben og erhvervslivet
Kulturlivet har et bredt formål, der omfatter kunstnerisk og kreativt udtryk i samfundsdebatten og giver dermed et vigtigt bidrag til forståelse af verdensmålenes vigtighed. Den videnskabelige verden søger at opnå objektiv viden og forståelse gennem forskning. Erhvervslivet kan bidrage væsentligt til økonomien og skaber grønne arbejdspladser.

Sammen med borgere og politikere kan disse aktører gøre en forskel
Ved at inddrage disse aktører tror vi, at det er muligt at skabe større engagement og øge fælles indsatser. Danskerne præsenteres for videnskabelige facts om klimaforandringer som er noget dystre. Vi mener, at det er vigtigt også at involvere alle følelsesmæssigt gennem kreative tilgange til fortolkning af verdensmålene set i et visionært perspektiv.

Sammen kan vi nå vores mål.

Foreløbigt har vi planlagt følgende arrangementer:
Vi starter med et møde med Maja Lucas, som er forfatter, og aktivist i Exstinction Rebellion 28.9.2023. Se opslaget i kalenderen og tilmeld dig samme sted. 

Verden ifølge Lykketoft
– Hvilken ny verdensorden er på vej?

Globaliseringsgruppen afholder offentligt debatmøde Hvilken ny verdensorden er på vej? med oplæg af:

Mogens Lykketoft,

mangeårigt MF for socialdemokratiet, der blandt sine mange tillidsposter har båret titlen som dansk udenrigsminister og formand for FN’s Generalforsamling.

Mødets baggrund
Rivaliseringen mellem USA og Kina er gået ind i en ny højspændt fase – og vil få omfattende konsekvenser for stort set alle lande og regioner. Ukrainekrigen, krigen i Mellemøsten, udvidelsen af BRICS-samarbejdet og de aktuelle konflikterne i Afrika fortæller om stormagternes forsøg på at positionere sig i forhold til en ny verdensorden. Også indsatsen for en bæredygtig global fremtid vil være afgørende afhængig af ændringerne og det samme gælder for FN’s rolle og muligheder.

Det er de bevægelser vi sætter til debat med et politisk oplæg af Mogens Lykketoft.

Tid og sted:
Tid: Tirsdag den 21. november kl. 15 – 17
Sted: Store Mødesal i 3F-Chaufførernes fagforening, Svanevej 22 over gården th, 2400 København NV

Tilmelding
Tilmelding online herunder, deadline den 16. november.
Der kan købes Kaffe/te m. sødt for kr. 25 og vand til kr. 5 på mødet. Betaling via MobilePay til box18276.

Pragmatisk idealisme.

Foto: Dina Goroziya Pixabay

Af Per Bo                                                                                                                                    30. maj 2023

Jeg ved ikke, hvem der først kom med udtrykket nuværende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen eller tidligere udenrigsmister Per Stig Møller. Rigtigt tollket synes jeg godt om udtrykket. Det er vigtigt med idealisme, men det er også vigtigt at være pragmatisk og tage hensyn til den virkelighed, vi på et givet tidspunkt befinder os i.
Det var også den betegnelse, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen benyttede, da han præsenterede SVM regeringens nye Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.
Han nævnte, at der kunne være brug for mere pragmatisme bl.a. i forhold til en række lande, hvor Danmark – og andre europæiske lande – hidtil har været på den høje idealistiske hest og fortalt andre lande hvilke principper, de burde styre efter.
For Danmarks vedkommende f.eks. demokrati og menneskerettigheder.
Demokrati og menneskerettigheder. Man kan så spørge, om vi selv tager disse principper alvorligt.
Vi kritiserer eksempelvis ledere af nationer i det “globale syd” for manglende demokrati.
Men hvordan er det hos os selv ? Den formelt højeste post i vores samfund – posten som statsoverhoved – besættes den efter en demokratisk proces ? NEJ. Tværtimod.
Statsoverhovedet skal komme fra en bestemt familie, jobbet er ikke tidsbegrænset, og det er arveligt. Samtidig kan statsoverhovedet ikke frit vælge, hvilken religion han/hun vil tilslutte sig.
Tilhængere af det åbenlyst udemokratiske system begrunder det bl.a. med, at det kan betale sig, og at det gavner danske erhvervsinteresser !
Alene af den grund og for at hykleriet ikke bliver alt for åbenbart, er det godt at styre efter “Pragmatisk idealisme”
Jeg er fundamentalt enig i, at det er vigtigt at have nogle idealer (et idealistisk kompas) at styre efter. Nogle gange viser det sig, at den lige vej – en højt udmeldt idealisme – ikke er den, der bedst giver resultater.

Et eksempel kan måske illustrere pointen. Nemlig den politik, der ledte op til Helsinki-konferencen i 1975 bl.a. Willy Brandts “Østpolitik”. På Helsinki-konferencen blev man enige om – pragmatisk – at tage grænsedragningen efter 2. verdenskrig til efterretning, idet man sagde, at ændringer kun kunne ske med fredelige midler. Det var vigtigt for magthaverne i Sovjetunionen. Samtidig blev man enige om, at menneskerettighederne herunder de fundamentale frihedsrettigheder skulle respekteres, hvilket var vigtigt for de vestlige lande.
Paradokset er, at denne aftale – der indebar en de fakto anderkendelse af de eksisterende grænser og Tysklands deling – blev afsættet til Tysklands fredelige genforening og demokratiseringen i Østeuropa.
Den nye Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Den seneste udenrigspolitiske strategi blev præsenteret af den socialdemokratiske et-parti regering i begyndelsen af 2022. Siden da har verden ændret sig radikalt som følge af den russiske invasion af Ukraine. Så alene af den grund var der behov for en ny strategi. Men der var også behov for en ny strategi, da vi fik en ny SVM-regering hen over midten i december 2022.
Det vil mht. kommentarer derfor være mest relevant at sammenholde den med SVM-regeringsgrundlagets udenrigspolitiske afsnit.
I forhold til SVM-regeringsgrundlaget (som jeg kommenterede i et notat 16-1-2023 ), er der sket en række afklaringer og – synes jeg – forbedringer.
I strategien har FN fået en mere fremtrædende plads (hvilket jeg efterlyste). Det gøres også klart – at Danmarks muligheder for at påvirke udviklingen går gennem vores medlemskaber og alliancer. NATO på det sikkerhedspolitiske område, men først og fremmest understreges det, at vores indflydelse går gennem EU. Det er værd at hæfte sig ved, når man tænker bare nogle få år tilbage. Der skrives: “Danmark og Europa skal tilpasse sig en geopolitisk virkelighed præget af dyb mistillid, langvarig konfrontation og uforudsigelighed”. Jeg er ikke i tvivl om, at “uforudsigeligheden” også er møntet på USA. Derfor må EU udvikles også på det sikkerhedspolitiske område. EU skal også spille en større rolle på den internationale scene. Strategien forudser et EU med flere medlemmer og – uden at det siges helt klart – til en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Strategien ser også på de længeresigtede konsekvenser (frem mod 2050) af, at balancen skifter i den globale økonomi (Fra USA-EU over mod Asien) og befolkningsmæssigt en stigning (Fra USA-Europa over mod Afrika).
Man gør også opmærksom på, at globaliseringen er under forandring. Der kommer nok nye spilleregler. Hvor man lander er endnu ikke klart. (Det var også en overvejelse, man har i OECD, viste GS’ studierejse til OECD i april 2023).
I forhold til regeringsgrundlaget er der skruet ned for retorikken. Vi skal fortsat arbejde for “Ligeværdige partnerskaber”. Mht. Afrika, hvor der i høj grad har manglet “ligeværdighed”, konstaterer man ikke blot, at “Afrika er Europas nabo og et kontinent i vækst”. Man siger nu også eksplicit, at man skal samarbejde med den Afrikanske Union for “at finde fælles løsninger på globale udfordringer”. Man nævner, at der er en Afrikaplan på trapperne. “Den vil styre den danske indsats for stærkere samtænkning og for styrkelse af bilaterale og europæiske tiltag på tværs af vores engagement”.
Jeg efterlyste i mine kommentarer til regeringsgrundlaget, at man eksplicit burde nævne den Afrikanske Union (AU) som samarbejdspartner. Det er nu sket !
I regeringsgrundlaget stod, at udviklingsbistanden “ligeledes skal understøtte handel og udbredelse af markedsøkonomiske principper” Det er ikke gentaget i strategien. Godt, hvis man ønsker en ligeværdig dialog.
Jeg håber, at den Afrikaplan, der er på trapperne, også vil pege på, at man bør genoverveje hvilke ambassader, man ønsker, og at oprettelse og nedlæggelser sker i konsultation med de afrikanske partnere. Lukningen af ambassaden i Tanzania forstår meget få Afrika-kendere.
I strategien konstaterer man, at befolkningen vokser i Afrika. Afrika vil i mange år frem have en ung befolkning. Det burde set fra et aldrende Europa være en positiv udfordring, når vi mangler arbejdskraft. Eller har vi noget mod sort arbejdskraft?

Danske NGO’er ved slutning af COP27

Pressemeddelelse: Danske NGO’er ved afslutningen af COP27

 

Godt verden fik aftale om klimakatastrofe-fond – men helt utilstrækkeligt resultat for at sikre 1,5 grader.

COP27 sluttede søndag tidlig morgen. Det egyptiske formandskab havde udnævnt COP27 til at være en ”implementerings-COP”, altså et klimamøde der skulle sikre gennemførelsen af konkrete klimatiltag, men mødet gav langt fra de nødvendige fremskridt i forhold til at begrænse landenes drivhusgasudledninger. Til gengæld lykkedes det at blive enige om at etablere en fond for ”tab og skader”, der skal hjælpe de udviklingslande, der rammes af klimakatastrofer.

”Det er et væsentligt fremskridt, at det lykkedes at blive enige om etableringen af en fond for at hjælpe de udviklingslande, der rammes af klimakatastrofer” udtaler Troels Dam Christensen, sekretariatsleder i NGO-netværket 92-gruppen. ”Men samtidigt er det et kæmpe problem, at landene ikke kunne blive enige om mere fremdrift for at sikre den langt større klimaindsats, der er så akut brug for. Det haster nu endnu mere end før med en stærkere indsats, også fra EU og Danmark, hvis vi skal have en chance for at beskytte verden mod de galoperende klimaændringer”.

Godt resultat, at der etableres en klimakatastrofefond – men kræver mere støtte, hvis den skal på plads
“Det største resultat af COP27 er, at der etableres en global klimakatastrofe-fond. Oversvømmelserne i Pakistan og tørken på Afrikas Horn viser med al tydelighed, at klimaforandringerne rammer millioner af fattige mennesker hårdt. Det er fundamentalt uretfærdigt, at de ikke får hjælp, når de ikke skaber klimaproblemet, så det er absolut på høje tide, at der kommer sådan en fond ”, siger John Nordbo, senior klimarådgiver i CARE, og fortsætter:

”Men aftalen er en principbeslutning, så det betyder ikke, at fonden er på plads og fyldt med penge. De endelige rammer og betingelser skal forhandles på plads næste år. Jeg håber inderligt, at en ny dansk regering vil give meget høj prioritet til at føre beslutningen ud i livet. Klimavidenskaben siger entydigt, at der kommer mere ekstremt vejr, og at vandstandene i verdenshavene vil stige – så der vil være mange flere ofre, mens de videre forhandlinger om fonden foregår.”

De penge, der blev lovet til at hjælpe ved klimakatastrofer, må ikke tages fra allerede lovet bistand
”Det var positivt, at der i løbet af COP27 kom en række løfter om penge til tab og skader. Det var et vigtig politisk signal fra rige lande, som ville vise ulandene, at de tager klimakatastroferne alvorligt. Det er penge, der vil hjælpe mange mennesker, som kæmper med oversvømmelser, tørke og cykloner” udtaler Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. ”Det er dog meget trist, at de fleste af disse penge bliver snuppet fra eksisterende budgetter og bevillinger. De nye penge til tab og skader må ikke tages fra de penge, som rige lande allerede har lovet væk til ulandene.”

Langt fra den nødvendige indsats for at nedbringe klimagasudslippet og udfase de fossile brændsler
Ifølge det Internationale Energiagentur, IEA skal det globale drivhusgasudslip toppe hurtigst muligt og senest i 2025, og emissionerne skal halveres i 2030 sammenlignet med 2019 og i nettonul i 2050, hvis verden skal undgå temperaturstigninger over 1.5 grader.

“I forhold til drivhusgasreduktioner, så fremgår det af teksten, at man skal forsøge at holde de maksimalt 1.5 graders temperaturstigning, men teksten er uden den tilstrækkelige indsats. Vi er så tæt på 2025, hvor udledningerne skal toppe, og det var nu, vejen skulle vises for alle de millioner af handlinger, der skal til. Teksten om arbejdsprogrammet, der skal hjælpe sektorer til at omstille sig, endte med at være så udvandet, at det er uklart, om det reelt leverer noget”, siger Mette Susgaard, fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.

“Samtidigt skulle det være skrevet ind i aftalen, at fossile brændsler skal udfases, hvilket videnskaben siger er fuldkomment afgørende for klodens fremtid. Det skete desværre ikke, og det er virkelig en kæmpe skuffelse, at COPen ikke viser vilje til at bane vejen til flere konkrete reduktioner. Fossile brændsler var ellers et diskussionspunkt flere gange, hvor blandt andet Indien åbnede op at “nedfase” både olie, kul og gas. Det er en mega skuffelse, at vi nu står uden noget som helst nyt, andet end beslutningen fra sidste år. Vi frygter, at det er de 636 fossillobbyister, der har haft sin gang her, som har haft en finger med i spillet”.

Ikke nok fremdrift i forhold til landenes fremtidige klimaplaner
Et vigtigt spor i årets COP var den globale vurdering af klimaindsatsen (Global Stocktake), som skal give retningslinjer for de kommende nationale planer for landenes klimaindsatser (NDC’er) frem til 2030 og 2035. Efter en åben debat sidste uge med mange fra civilsamfundet, men også mange fra den fossile industri, blev landene blot enige om en plan for at arbejde videre med vurderingen og formulere retningslinjer i 2023.

”Hvis denne proces skal løse klimakrisen, er der absolut nødvendigt, at landene ikke bare igen konstaterer, at den globale klimaindsats er utilstrækkelig. Processen skal give klare retningslinjer for landenes kommende klimaplaner for at øge ambitionerne og tage alle bæredygtige klimaindsatser med” udtaler Gunnar Boye Olesen, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi. ”Mange udviklingslande mangler fokus på lokal vedvarende energi, som både kan reducere afskovning og dermed reducere udledninger og samtidig give basal adgang til energi. Lande som Danmark med stort forbrug mangler politikker til at fremme mere bæredygtige livsstile, som kan bidrage til lavere udledninger og øge klimaindsatsen”.

Et blandet resultat på etableringen af en markedsmekanisme
På COP27 blev der også forhandlet om de sidste dele af den såkaldte artikel 6 om en global markedsmekanisme bl.a. for handel med CO2. De problematiske artikler 6.2 og 6.4 der vedrører handel med CO2-kreditter mellem henholdsvis lande og private aktører, og den konstruktive artikel 6.8 om støtte uden udveksling af kreditter.

“Parterne blev desværre enige om nogle ret vage og hullede aftaler på artikel 6, markedsmekanismen, hvor man potentielt har åbnet op for nye muligheder for dobbelttælling og så er menneskerettigheder ikke nævnt i den operative tekst. Det er skuffende” udtaler Gry Bossen, Teamleder for Politik og Engagement hos Verdens Skove, og fortsætter; “Det eneste positive der er at sige om det resultat er, at den ikke-markedsbaserede tilgang – artikel 6.8 – nu også er klar til brug. Den foreskriver etablering af en platform og muligheder for matching af projekter og donorer, og kan potentielt være med til at skabe reelle reduktioner uden risiko for dobbelttælling.”

Store problemer med civilsamfundsinddragelse og menneskerettigheder ifm. COP27
COP27 blev afholdt i et land kendt for sine ekstremt hårde nedslag mod rettighedsforkæmpere. Civilsamfundsorganisationer og aktivister har hver dag presset på for at få plads i de møder og forhandlinger, der afgør vores fælles fremtid, uden at skulle stå model til chikane og overvågning fra de egyptiske myndigheder. ”Desværre rejser vi hjem med en følelse af, at det har været vigtigere at give plads til fossile virksomheder end til de mennesker, der oplever klimaforandringerne på første hånd,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus. ”Samtidig ser vi med stor bekymring på de 700 egyptere, der er blevet tilbageholdt op til og under COP27, og frygter at de vil lide samme skæbne som de 60.000 rettighedsforkæmpere, der allerede sidder i de egyptiske fængsler. Denne behandling af civilsamfundet er uacceptabel for et FN-møde. Sammen med det globale civilsamfund og klimaforkæmpere kræver vi nu en forsikring fra FN og medlemslandene om, at næste års COP28 bliver en ny start for civilsamfundets adgang og deltagelse i klimaforhandlingerne.”

Danmarks rolle
Danmark spillede generelt en positiv rolle på COP27, selv om regeringsdannelsen i Danmark gjorde en aktiv dansk indsats på COP27 mere vanskelig. Dels annoncerede og deltog Danmark i flere positive tiltag, herunder lanceringen af en global alliance for havvind (GOWA). Danmark fortsatte også indsatsen i ”Beyond Oil and Gas Alliance” (BOGA), der arbejder for stop af efterforskning efter ny olie og gas, med tilføjelse af flere nye partnerlande både fra de rige lande og fra udviklingslande og østater. Den danske fungerende klimaminister Dan Jørgensen spillede samtidigt en vigtig rolle i forhandlingerne omkring den afsluttende beslutning om arbejdsprogrammet for reduktion af drivhusgasudslippet ”mitigation work programme”.

”Danmark spillede en vigtig rolle her på COP27. Både i forhold til at være med til at lancere nye tiltag og initiativer og i forhold til klimaministerens indsats i forhandlingerne om det nye handlingsprogram for at reducere klimagasudslippet”, udtaler Troels Dam Christensen. ”På trods af denne indsats, lykkedes det desværre ikke at sikre den akut nødvendige øgede klimaindsats, og der er nu brug for et markant gearskifte i den globale indsats. Et gearskifte den nye regering i Danmark må sætte sig i spidsen for.”

For yderligere information kontakt følgende:
Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen, mobil +45 21 72 79 57, lokal mobil +20 01092267738, mail: tdc@92grp.dk
John Nordbo, CARE, mobil +45 61 27 07 45, mail: jnordbo@care.dk
Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp, mobil +45 29 70 06 09, mail: msd@dca.dk
Mette Susgaard, Den Grønne Ungdomsbevægelse, mobil +45 26 25 22 25, mail: mettedgsb@gmail.com
Gunnar Olsen, VedvarendeEnergi, mobil +45 24 26 99 33, mail: gbo@ve.dk
Gry Bossen, Verdens Skove, mobil +45 30 26 18 68, mail: gb@verdensskove.org
Stefan Thorsell, IWGIA, mobil +45 53 73 28 42, mail: st@iwgia.org
Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus, mobil + 45 27 26 82 40, mail: rjakobsen@care.dk

21.november 2022