Globale Seniorer

Erfaringer fra socialsektoren og kommunal forvaltning i Grønland

Drude Daverkosen og Alexander Beck er for nylig vendt tilbage efter 3 år som henholdsvis projektmedarbejder hos Handicaptalsmanden i Grønland og planchef i Teknik og Miljø i Qeqqata kommune (bl.a. Sisimiut og Maniitsoq). De vil fortælle om deres erfaringer fra de to områder.

De vil også komme ind på nogle af de specifikke udfordringer, der knytter sig til knaphed på kapacitet og kompetencer i den grønlandske administration i forhold til behovene i det store land. Dette lægger op til en debat af, hvordan man bedst kan styrke Grønlands muligheder for at løse opgaverne med egne kræfter og dermed begrænse ulemperne ved brugen af arbejdskraft udefra – ikke mindst fra Danmark. Arbejdskraft, der ofte har centrale positioner, men som typisk rejser hjem igen efter få år.

Møde i Arktis-gruppen

På mødet vil de grønlandske lærere Pia og Flemming Nielsen fortælle om “Erfaringer fra skolen i Grønland – og tanker om udfordringer nu og fremover.

Klimaændringer, tilpasning, modstand og omstilling – den arktiske udfordring.

Oplæg v. Lektor Frank Sejersen, fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, der gennem mange år har beskæftiget sig med samfundsforhold i Grønland, herunder ressourceudnyttelse og klima.
Han beskriver selv sin profil sådan: Min forskning tager udgangspunkt i perspektiver fra environmental humanities og fokuserer på arktiske kultur- og samfundsstudier med særlig vægt på nutidige forhold i Grønland og Canada. Forskningen baseres primært på antropologisk metode og teori og er inspireret af teori knyttet til political ecology.
Frank Sejersen siger om baggrunden for emnet: I hele verden har Arktis været brugt som prisme til at forstå klimaforandringernes konsekvenser. Simple fremstillinger af smeltende is, udhungrede isbjørne og oprindelige folk, som mister levegrundlaget og er truet på kultur, har været dominerende. Men hvis man dykker ned i klimaspørgsmålets kompleksitet i Arktis, træder der imidlertid en anden historie frem, som verden også kan lære meget af. Den siger både noget om konkurrerende kulturelle forestillingsuniverser, om omstillingsprocessers kompleksitet og fremtidens position i nutiden.

Husk
Husk at tilmelde dig mødet her på hjemmesiden, deadline den 25. oktober.
Kaffe/te mm. på mødet koster 25 kr. pr. deltager og beløbet indbetales via MobilePay til box18276

Intet om os uden os!

Indtryk fra møde med Aaja Chemnitz den 9. maj 2023

Aaja Chemnitz, MF for IA, under sin debat med Globale Seniorer. Foto Arne Skov Andersen.

Af Karen Poulsen                                                                                                                                  15.5.2023

I Arktisk gruppe havde et møde med det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz længe stået højt på ønskesedlen, men folketingsvalg – regeringsforhandlinger mv. blev ved med at komme i vejen. Den 9. maj lykkedes det. Aaja fik os puttet ind mellem andre møder på Christiansborg, og vi var ca. 15 der mødte op i Fællessalen.
I løbet af den næste time kom vi vidt omkring.
Aaja lagde ud med et politisk mantra, der er helt centralt for hende, og som skal være et grundlag for hvordan alt samspil med Grønland skal fungere:
Intet om os uden os.
Et godt skridt i den retning er blevet taget med regeringsgrundlaget, hvor det er blevet indskrevet således: ”Regeringens rettesnor vil være, at intet om Færøerne og Grønland skal besluttes uden om Færøerne og Grønland”. Processen omkring udpegning af ny arktisk ambassadør opleves ikke i overensstemmelse hermed.
Det blev også en ledetråd, der kom til at gå igennem alt det følgende. Med det i baghovedet gav Aajas meget nuancerede tilgang til forventningerne til udviklingen i Grønland et rigtigt godt indblik i Grønlands udfordringer, forventninger til fremtiden og hvordan Danmark kan forholde sig i samarbejdet.
Aaja har siddet i folketinget siden 2015 – og hendes overordnede oplevelse er, at der er sket en kolossal ændring i måden samarbejdet foregår på med en langt større indflydelse og mulighed for at stille konkrete krav i relation til grønlandske forhold.
Flere af os havde nok forventet, at forfatningsudspillet ville fylde mere end det kom til. Aaja gav meget tydeligt udtryk for, at der er meget arbejde der skal gøres inden Grønland når til fuld selvstændighed, og her og nu betyder det, at der først og fremmest skal være fokus på at få løst de presserende problemer på det sociale område og at få et bedre økonomisk grundlag, så det var det, hun helst ville tale om.
Det var en intens time, hvor vi gennem Aajas oplæg og vores spørgsmål kom vidt omkring – og nogle gange lidt frem og tilbage. Derfor vil jeg i stedet for at gengive kronologisk opdele efter de temaer vi var igennem.

Krigen i Ukraine – betydningen for arbejdet i Arktisk Råd og et nyt forsvarsforlig.
Krigen i Ukraine har betydet, at arbejdet i Arktisk råd er lagt på is, og det vil formentlig heller ikke være det første sted man kommer til at mødes igen efter krigens afslutning. Men Rusland udgør ca. det halve af det arktiske område, og der vil være behov for at få genoprettet et samarbejde, hvor russerne indgår. Der er et ønske om at Arktis også fremover skal være lavspændingsområde, og der er store miljøudfordringer. I forhold til begge disse spørgsmål vil det være afgørende, at Rusland også indgår i samarbejdet.
En genoptagelse af samarbejdet vil nok ikke starte i Arktisk Råd, men derimod i mødet mellem de oprindelige folk – people to people, om de fælles udfordringer man har. Mange fra de oprindelige folk er blevet rekrutteret til den russiske hær.
Krigen har betydet, at Grønland (igen) har fået en central placering i forhold til den forsvarspolitiske dagsorden. Det er i relation til NATO vigtigt at være opmærksom på at der er to områder: Arktis i nord og GIUK (området i Atlanterhavet mellem Grønland, Island og UK). Begge områder berører Grønland.
Aaja ønsker at Grønland sidder med ved bordet i de samlede forsvarsforhandlinger, hvor det i forhold til Grønland i høj grad handler om øget overvågning i luften og i vandet, cybersikkerhed, sikring af søkablerne og uddannelse og forskning.
Arktisk beredskab skal i langt højere grad integreres i det grønlandske samfund. Værnepligt skal gentænkes, herunder hvordan de kompetencer grønlandske unge har i forhold til at bevæge sig i naturen kan bringes bedre i spil. Og en arktisk ambassadør bør som udgangspunkt være fra Grønland med et indgående kendskab til området, og bør i hvert fald ikke udpeges uden inddragelse af Grønland.
Lige nu er USA’s og EU’s repræsentation i Nuuk ved at være større end den danske.

Befolkningsudvikling, sociale udfordringer og uddannelse.
Aaja gav udtryk for en oplevelse af, at Grønland ofte kommer i en klemme rent kommunikationsmæssigt – enten handler det om den fantastiske natur eller også om de store sociale problemer. Alt det ind i mellem, er det vigtige for Grønlands udvikling. Der er et lille mindretal, der hellere vil være tilknyttet USA eller blive helt selvstændige her og nu, men for Aaja er forfatningsaftalen en brik i et meget større perspektiv hvor det centrale for at nå dertil er hverdagen her og nu.
Grønlands Økonomiske Råd har peget på, at Grønland er på vej i dødens gab med sin demografiske udvikling – skatteindtægterne falder i takt med, at der bliver stadigt flere ældre, der skal forsørges og dermed skaber flere offentlige udgifter.
Derfor er det afgørende at finde en vej, hvor man kan fastholder befolkningen. Der er i dag en netto fraflytning fra Grønland på ca. 350 om året, hvilket er mange med så lille en samlet befolkning.
Efter en periode med et stigende uddannelsesniveau – ca. 25% tager en videregående uddannelse – er niveauet i disse år stagnerende. Det skyldes primært de sociale problemer, og det kan ikke løses fra den ene dag til den anden, men vil tage generationer. Ser man på udfordringen med seksuelt misbrug har undersøgelser vist, at det i Aajas generation var 40% af børnene, der havde været udsat for overgreb, mens det i hendes børns generation er 20%, så det går den rigtige vej, men det er helt afgørende, at børn sikres en bedre opvækst.
Alt for mange af de grønlandske unge, der får en uddannelse, vender kun tilbage til Grønland for at arbejde der i nogle år. Når deres børn bliver lidt større, flytter de igen for at sikre børnene bedre uddannelsesmuligheder. Der er altså flere grunde til at uddannelsesmulighederne og uddannelsesniveauet skal løftes.
Der tales meget om hvor mange kinesere der er i Grønland – i Grønland siger man ”hvilke kinesere”. Derimod er der en relativt stor asiatisk tilflytning. 4% af befolkningen udgøres af thaier, filippinere, mv. som gennem fast track ordninger får job i Grønland og opholdstilladelse for et år ad gangen, særligt på det ufaglærte område, hvor der mangler arbejdskraft. De er glade for at være der, mange lærer grønlandsk og de tager deres familier med og samler sig geografisk afgrænset.
Bosætningsmønstret er en selvstændig udfordring. Der er ca. 56.000 indbyggere i Grønland fordelt på ca. 70 lokationer, heraf ca. 18.000 i Nuuk. De mange mindre bosteder giver store problemer både i forhold til sundhed og uddannelse.

Erhvervsliv – råstoffer og turisme.
Aaja savner en generel debat om erhvervsudviklingen og arbejder i IA på at udforme et oplæg til en sammenhængende erhvervspolitik for Grønland.
I dag kommer 95% af Grønlands erhvervsindtægter fra fiskeriet. Der er behov for en større diversitet for at kunne sikre en stabil økonomi.
Der er brug for en generel udvikling af erhvervspolitikken i Grønland. Nogle af de opgaver, der løses af selvstyret, kunne i stedet løses af små og mellemstore virksomheder.
Råstofområdet overgik til selvstyret i 2010. Aajas vurdering er, at man i Grønland fik for travlt ved udsigten til mulighed for nye store indtægter – der var for meget fokus på royalties, og det blev et dødsstød for udviklingen. Der er mange råstoffer i Grønland, men det skal bygges bæredygtigt op.
Aaja fortalte om et besøg i det nordlige Rusland, hvor stanken af olie hang i luften. Det er ikke en løsning for Grønland.
Set på verdensplan er råstofbranchen en lille branche (samlet på få virksomheder), men der burde nu være en interesse fra EU i at rette blikket mod Grønland, hvor der er mulighed for at udvinde mange af de sjældne jordarter, hvis man vil arbejde hen imod mindre afhængighed af Kina.
Grønland er ikke medlem af EU men har en tillægsaftale, som blandt andet betyder, at EU yder et stort tilskud til uddannelse i Grønland. Aaja så klart et yderligere samarbejde som en mulighed.
I forhold til turistsektoren er der også brug for at overveje, hvad det er man vil. Bæredygtig turisme eller masseturisme. Island er et skrækeksempel, og Grønland er allerede nu udfordret på kapaciteten. Der kommer flere turister nu, end der gjorde inden Coronaen. Lufthavnene er under udbygning, men der er ikke tilsvarende hotelkapacitet og anden infrastruktur, ligesom der heller ikke er den fornødne arbejdskraft til at løse opgaverne i sektoren.
Afslutningsvis blev Aaja spurgt om Canada som samarbejdspartner kunne være et alternativ for Grønland i stedet for Danmark.
Svaret var: Canadas politik i forhold til oprindelige folk er pænere på forsiden end på bagsiden. Forholdet mellem Grønland og Danmark er på mange måder en rollemodel.
Tak til Aaja for et fremragende møde.

 

Varm interesse for Arktis

Fregatten Peter Willemoes på besøg i Arktis Foto: Forsvaret

Kære Globale Seniorer.
Sidste dag i maj samledes en gruppe Globale Seniorer for første gang om emnet ”Det iskolde arktiske brændpunkt”. Vi var 13 i alt, og hensigten med mødet var at finde ud af, om der er interesse for at gå videre med emnet.

Og det er der – en ganske overvældende interesse.

Der var en livlig diskussion, og mange er eller har været engageret i Det arktiske Område og/eller Grønland. Og ikke mindst: der er rigtig stor viden hos mange af medlemmerne i gruppen om emnet. Vi aftalte at fortsætte gruppen og i første omgang bruge de ressourcer, der er i gruppen.

På de første møder efter sommeren vil Hanne Petersen (biolog og bl.a. leder af en arbejdsgruppe under Arktisk Råd) give et overblik over klima og miljø i det arktiske område. Asbjørn Andersen (tidl. Chef for Selvstyrets IT strategi) vil fortælle om de politiske og administrative forhold i Grønland og Merete Dobouz (konsulent med opgaver i Grønland) vil fortælle om velfærdsudfordringerne i Grønland.

Vi arbejder også på at få eksperter udefra. Aktiviteterne starter efter sommeren. Første møde er 31. august og herefter ca. 1 gang om måneden. Alle er velkommen til at melde sin interesse. Så vil I få en mail forud for møderne. Tilmelding til gruppen til Gitte Vesterlund, gvesterlund@yahoo.co.uk

Hilsen Gitte Vesterlund
5. juli 2021