En velklædt og veltalende ung studerende, Umberto Masi, tager imod os på gaden i Vilnius. Han er formand for Lithuanian Youth Council, LiJOT, i hvis lokaler vi bliver bænket på stole, i sofaer og sækkestole.
Her går han i gang på flydende engelsk med at fortælle om deres paraplyorganisation som med mere end 63 medlemsorganisationer er den største NGO i Litauen. Der er 8 ansatte i LiJOT og de har et samarbejde med en række europæiske organisationer, herunder Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

De støtter – ikke overraskende – kraftigt Ukraines kamp. Vi har allerede set mange gule og blå flag over hele byen. Litauen har et særdeles anstrengt forhold til Rusland, idet ca. 370.000 litauere blev deporteret til fangelejre i Sovjettiden. .

Palæstinaspørgsmålet er mere delikat, da ca. 200.000 jøder blev henrettet i Litauen under 2. Verdenskrig. Det var 95% af den jødiske befolkning. Diskussionen om Palæstina er meget polariseret, selvom der er ganske få palæstinensere i Litauen.

Umberto, som er søn af en litauisk mor og en italiensk far, bor hjemme endnu, selvom han er 25 år. Det er svært for unge studerende, som flytter ind til Vilnius for at studere, at finde en selvstændig bolig. De er ikke begejstrede for kollegierne, som har meget små værelser, der ofte deles af to studerende.

Han slutter af med at fortælle om deres kampagne for at nedsætte aldersgrænsen til at stemme ved kommunalvalg til 16 år. Det fik en af vores litauiske værter til at udbryde: “nej, det må I ikke, jeg kan huske hvor dum jeg selv var som 16 årig”! Imidlertid argumenterede Umberto for, at det er vigtigt at engagere ungdommen tidligt i demokratiet, ellers mister de interessen.

Et spændende besøg med en meget energisk og engageret ung mand, der fortalte at han havde lært sit fejlfri og flydende engelsk gennem computerspil og YouTube.
Vi sluttede af med et gruppefoto udenfor.