Globale Seniorer

Golden Dome

Af Per Bo

-militarisering og privatisering af rummet

Selv om Musk nu officielt har forladt Trumps inderkreds, har byggematador og præsident Trump stadig store planer, hvor han har brug for Musk. Det drejer sig Trumps gigantprojekt ”Golden Dome”.

 Trump har planer om at bygge en gigantisk ”kuppel” over Nordamerika bestående af bevæbnede satellitter, der vil være i stand til at stoppe indtrængende missiler – selv atombevæbnede missiler. Trump og hans forsvarsminister mener, at det vil være muligt at opnå en succesrate tæt ved 100% ! (Hvad der så end menes med ”tæt ved”)

Projektet skulle koste ca. 1.150 milliarder kr. og kunne være færdigt i år 2028. Der skal bruges så vel satellitter som løfteraketter til at realisere projektet. (Det er her Musk kommer ind).

 Men med Golden Dome vil Trump eliminere terrorbalancen og dermed MAD i form af modpartens ”second strike”. Trump vil postulere, at USA bliver sikrere. Men det betyder ikke, at verden som sådan bliver sikrere: Tværtimod. Skøre personer i USA kunne tage chancer, som de ikke hidtil ville tage, og second strike vil da kunne blive rettet – ikke mod USA – men mod en eller flere af USA’s allierede.

 Det er ikke kun USA’s strategiske modstandere, der er kritiske over for projektet. Det vil i det hele taget øge spændingsniveauet i verden. Derfor er det en sag, der burde være på dagsordenen i FN’s sikkerhedsråd!

 

                                                                                                                                                              2. juni 2025

Store Bæredygtighedsdag

Af Jette Steensen

Trepartsaftalen, demokratiet og de grønne dagsordner

Refleksioner fra Christiansborg 16. maj 2025, hvor 16 grønne organisationer* havde indkaldt til konference med henblik på at kræve revision af trepartsaftalen.

Kender du UNDROP? (United Nations Declaration on the Rights of Peasants) eller på dansk: FN´s erklæring om rettigheder for bønder og andre mennesker, der arbejder i landdistrikter ”. Hvis ikke, så læs med her, for denne FN- erklæring gælder også i Danmark.

UNDROP er blevet til på initiativ af La Via Campesina** https://viacampesina.org –  en verdensomspændende organisation af småbønder, som efter et årti med aktioner og kamp mod industrielt landbrug, startede en kampagne for at skabe et juridisk instrument, som skulle beskytte/forsvare befolkningers ret til jord, frø og såsæd, vand og skov. Efter mange års forarbejde vedtog FNs generalforsamling 18. december 2018 UNDROP, som således blev en del af FNs menneskerettigheder, og i 2024 stemte FNs menneskerettighedsråd for at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal sørge for at UNDROP bliver implementeret, og at rettighederne for bønder og andre som arbejder på landet skal beskyttes. Dette er skelsættende og en sejr på vejen mod et bedre madsystem overalt i verden.

UNDROP er hidtil blevet forbigået og overset i Danmark, ikke mindst fordi Danmark, i lighed med en række andre europæiske lande, afstod fra at stemme for erklæringen, formentlig fordi industrielle landbrugsinteresser her har for stor magt og indflydelse. Erklæringen blev dog alligevel vedtaget med 121 stemmer mod 8, men som med andre FN-erklæringer så gælder flertalsprincippet. Erklæringen er dermed bindende for alle lande, herunder selvfølgelig også Danmark!

Hidtil har kvinde- og bondeorganisationer i Kenya (Kenyan Peasants League) og Sydafrika (Rural Women´s Assembly) været i front med hensyn til at påberåbe sig UNDROP i kampen mod monokulturer og stor-skala landbrug og det dertil knyttede industrikompleks i form af standardiseret frøproduktion, kunstgødning og pesticider. Nu er en række grønne organisationer i Danmark imidlertid også gået sammen om at påberåbe sig UNDROP. Pointen er, at den såkaldte trepartsaftale er blevet vedtaget blandt en sluttet kreds af magtfulde organisationer, mens repræsentanter fra de befolkningsgrupper, som bor på landet og som færdes der til daglig, i alt væsentligt har været udelukket fra processen og dette kan således fortolkes som overtrædelse af FNs erklæring om menneskerettigheder, idet artikel 18.stk 3 fremhæver, ”at bønder og andre mennesker, der arbejder i landdistrikter har ret til at bidrage til udformningen og gennemførelsen af nationale og lokale politikker for tilpasning og afbødning af klimaforandringer, herunder gennem brug af praksis og traditionel viden”

Samtidig er et af de grundlæggende problemer ved trepartsaftalen , at man betragter jordbrug og natur som hinandens modsætninger, og at der derfor opereres med en arealfordeling, som opdeler jorden i enten industrielt landbrug og skovbrug eller helt urørt og uopdyrket land. Dermed overses muligheden for at fremme naturnært, regenerativt og økologisk jord- og skovbrug, baseret på naturlige processer – en dyrkningsform, der kendetegnes ved fortrinsvis mindre jordbrug og jordbrugsfællesskaber og dermed livsformer som i langt højere grad peger mod en bæredygtig fremtid.

Ved konferencen deltog en lang række politikere, forskere og repræsentanter for de grønne organisationer. Fra folketinget deltog politikerne Torsten Gejl (Å) og Zenia Stampe(B), hvor især Torsten Gejl kom med gode realiserbare forslag til, hvordan UNDROP’s dagsorden kunne bringes ind i folketingssalen. Sociologen Birthe Lindal Jeppesen fortalte om sit ph.d.-projekt om multifunktionelt landbrug med mange gode overbevisende pointer omkring entreprenørskab, som kan bidrage til mere liv og flere arbejdspladser f.eks. i forbindelse med mindre, bæredygtige landbrug (med flere funktioner). Steen Nørhede, cand. Agro bidrog med kritik af silotænkning omkring miljø og landbrug og leverede overbevisende resultater for afgrøde diversitetens betydning for mere liv i jorden. Kenneth Løvenskjold Andreasen, jurist og ph.d.stipendiat-SDU demonstrede  elegant den juridiske jungle af direktiver, erklæringer og forordninger, som kan bruges og misbruges i kampen for indflydelse på landbrugspolitikken, mens Paula Gioia, ECVC(European Coordination- Via Campesina) stærkt pointerede at UNDROP er bindende for alle lande. 

I en artikel i Information (16.5.25) skriver Pia Quist***, at i Danmark skjuler fortællingen om kløften mellem land og by som to afskårne virkeligheder, at det store flertal af danskere lever med begge virkeligheder i deres liv – et faktum der ofte overses, hvis man har interesser i de magtfulde udvalgte lobbyorganisationer. Ikke desto mindre er mobilitet mellem land og by en integreret del af mange livshistorier. Dette er imidlertid ofte blevet fortrængt og kan være en af forklaringerne på, at der hidtil har været så lidt fælles indsigt, forståelse og engagement omkring landbrug og bæredygtig madproduktion, og det er meget uheldigt, fordi den grønne omstilling angår alle. Håbet er, at det indledte samarbejde mellem de grønne organisationer vil give dem  gennemslagskraft og få  folk i storbyboblen til at tage skyklapperne af, og at større fokus på UNDROP’s betydning kan være med til at gøre en forskel.

*

  • Den grønne Ungdomsbevægelse
  • Landsforeningen Praktisk Økologi
  • Københavns Fødevarefællesskab
  • Frøsamlerne
  • Forum for Madsuverænitet
  • NOAH
  • Økonet
  • Landsforeningen mod svinefabrikker
  • Regenerativt landbrug
  • Permakultur Danmark
  • Det fælles Bedste
  • Madland
  • Landsforeningen Levende Hav
  • Foreningen for biodynamisk jordbrug
  • Landsforeningen for Økosamfund
  • Frie Bønder – Levende Land/La VIA Campesina Danmark

** Mellemfolkeligt Samvirke har i samarbejde med La Via Campesina og Frie bønder levende land https://Friebonderlevendeland.com udarbejdet en brochure på dansk om FN´s erklæring om rettigheder for bønder og andre mennesker der arbejder i landdistrikter.

***Pia Quist er professor ved Københavns Universitet og leder grundforskningscentret TRANSITION- Centre for changing Urban and Rural Lives ved Københavns Universitet. Pia Quist har hus på Fejø og afvikler årligt 4 dage med fokus på aktuel videnskab med titlen: Videnskab under æbletræerne.

                                                                                                                                                               17. maj 2025

Seniorpolitisk Temagruppe

Lynetteholmen

Vi skal sammen blive klogere på, hvad dette store projekt betyder – både for Københavns Kommune, for os og for alle de omkringliggende byer.

Hvilke fordele og ulemper kan der være ved projektet – visioner, lovgivning, status, den politiske proces, og hvad kan vi forvente fremover.

Oplæg ved Lea Gram Jacobi, Næstforperson i Dansk Naturfredningsforening i Gentofte med særlig viden om og interesse i Lynetteholmen.

Kom og bliv klogere på, hvad Lynetteholmen er for en størrelse, og få svar på de spørgsmål du måtte have til projektet.

 

 

 

 

 

Planetære Grænser: Et redskab til miljøforvaltning på globalt niveau

Katherine Richardson holder oplæg under overskriften:
Planetære Grænser: Et redskab til miljøforvaltning på globalt niveau

Katherine Richardson har gennem en lang forskerkarriere været toneangivende i den danske og den globale klimadebat. 

Mere om Kathrines baggrund og meritter her:

https://da.wikipedia.org/wiki/Katherine_Richardson

https://da.wikipedia.org/wiki/Katherine_Richardson#Liv_og_Karriere

 

Neden for link til en relevant artikel fra Information:
Var Jorden en patient, var vedkommende i kritisk tilstand. Forstå de planetære grænser.

 

Klima, miljø og madsuverænitet i Afrika

Af Jette Steensen og Karin Anna Petersen

Rejsebrev fra Kenya     

To medlemmer fra Afrikagruppen har været i Kenya for at møde AYICC (African Youth Initiative for Climate Change) og KPL (Kenyan Peasants League) for at diskutere hvorledes vi fra dansk side kan støtte deres kamp for klima og agro-økologi

Baggrund for vores initiativ skal forstås i forlængelse af Afrikagruppens besøg i Etiopien, hvor vi blev mødt med stor imødekommenhed, men samtidig også med en mere eller mindre udtalt forventning om, at vi da også måtte kunne gøre noget for dem. Denne tanke har vi siden arbejdet videre med.

AYICC er en paraplyorganisation for 500.000 unge på tværs af Afrika, som arbejder med forskellige initiativer til gavn for klimaet i form af oplysnings – og uddannelsesinitiativer omkring bl.a. genbrug, biodiversitet og agro-økologi. Vi mødte en gruppe meget engagerede og veluddannede unge mennesker, nogle arbejdede i organisationen på fuld tid , mens andre deltog som aktivister sideløbende med job som henholdsvis tolk i kinesisk og konsulent i tænketanken “Horn” som bl.a. arbejder med freds og konflikt-spørgsmål på Afrikas Horn.

Vi havde en fin gensidig forståelse og regner med at kunne udarbejde projektforslag sammen. Da GS jo ikke arbejder med projekter, har vi suppleret med medlemskab af foreningen Seniorer uden Grænser og samarbejde med Global Aktion, således at vi efterfølgende vil kunne søge midler hos bl.a. Civilsamfundspuljen.

KPL er en kenyansk organisation, som organiserer bønder rundt i landet, som arbejder aktivt med at udvikle agro-økologiske dyrkningsmetoder herunder indsamling, opbevaring og opformering af frø fra planter og træer, som er naturligt hjemmehørende i Kenya. De er også aktive i kampen for kvinders rettigheder og er politisk aktive imod GMO og kommercielt producerede frø og pesticider.

Den første dag mødte vi dem på deres kontor i et lille blikskur på 1 sal i en randzone i udkanten af Nairobi.

Nairobi hos KPL – Kenyansk agro økologisk organisation. Foto: GS

Kenya frøbank. Foto: GS

Her så vi den lokale frøbank og vi diskuterede deres planer for at videreudvikle arbejdet til foreløbig ti landsbyklynger spredt ud over Kenya, men organiseret i et samlet netværk.

 

 

I hver landsby er de i gang med at organisere uddannelse og videreudvikling omkring økologisk dyrkning. Hver landsby skaber sin egen botaniske demonstrationshave med tilhørende frøbank, hvor bønderne kan udveksle frø. Samtidig arbejder netværket aktivt som et fødevarefællesskab, som dels kan udveksle afgrøder internt i netværket samtidig med, at de er i gang med at udvikle en fælles IT salgsplatform, som også kan sikre afsætning af produkter på markedet.

Efterfølgende besøgte vi bl.a. KPL’s ungdomsafdeling, som har forsøgsmarker i tilknytning til Nairobis Universitet. Undervejs fik vi også indblik i de katastrofale følger af de nylige oversvømmelser i Nairobi, som har betydet at mange afgrøder blev skyllet væk, så markerne nu må genplantes.

Oversvømmelser i Nairobi har skyllet afgrøderne væk og markerne må genplantes. Foto: GS

Den næste dag var vi udenfor Nairobi for at besøge en af de omtalte landsbyklynger i området Kithoni, et helt vidunderligt smukt meget kuperet og frugtbart område, 2 timers kørsel fra Nairobi. Vi fik en varm modtagelse af de lokale beboere, som efter tur rejste sig og forklarede om deres projekter. Hovedproblemet på dette smukke sted er, at vandet i den nærliggende flod er forurenet af pesticider og giftstoffer, så beboerne har arbejdet med at bygge forskellige dæmninger, som kan skabe vandreservoirs af regnvand, som løber ned ad bakkerne. Dette vand kan så bruges i husholdningerne og til vanding af afgrøder i tørre perioder. Efterfølgende kom vi på en lang – lidt udfordrende -gåtur op og ned ad stejle stier og gennem talrige vandløb, hvor vi så fik forevist de dæmninger de indtil nu havde bygget.

Vandreservoir i landsby nær Nairobi. Foto: GS

 

 

 

 

 

 

 

Smukke udsigter i og omkring Kithoni nær Nairobi. Foto: GS

Undervejs mødte vi geder og køer, eksotiske frugter og passerede de skønneste udsigtspunkter

Inden vi kørte tilbage til Nairobi blev vi budt på en herlig frokost tilberedt af lokale økologiske råvarer. Under frokosten kom kvinderne og viste deres lokale produktion af sisalvævede tasker, som de har svært ved at afsætte, dels fordi de har begrænset adgang til markedet, men også fordi der allerede er mange til salg og efterspørgslen trods alt er begrænset, så vi endte med at aftage langt flere, end vi egentlig har brug for, men måske bør det danne mode at gå på indkøb med flotte indkøbsnet og tasker af sisal så vi kan slippe helt af med plastik?

Sisal-flettede tasker og net. Foto GS

Sisal flettede tasker. Foto GS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi håber, at vi kan få held med at få midler til at støtte både de unge og de etablerede bønder i deres kamp for klima, miljø, biodiversitet og madsuverænitet – en kamp vi er fælles om, og hvor vi bestemt kan hente inspiration i deres ukuelige vilje til at finde nye løsninger.

Vores sidste 2 dage i Nairobi blev brugt på generel rundvisning i by og omegn, bl.a. brugte vi en halv dag i nationalparken, som ligger langs hele Nairobi centrum. Kineserne har bygget en jernbane tværs gennem parken og flere og flere immigranter slår sig ned i parkens udkant.

Nationalparker i Kenya er ikke indhegnet på alle sider, fordi dyrene skal have mulighed for at vandre fra område til område, men når moderniseringen presser på, forstyrres dyrenes naturlige habitat og dette resulterer i en del sammenstød mellem dyr og mennesker.

Nairobi 7.6.2024

Danske NGO’er ved slutning af COP27

Pressemeddelelse: Danske NGO’er ved afslutningen af COP27

 

Godt verden fik aftale om klimakatastrofe-fond – men helt utilstrækkeligt resultat for at sikre 1,5 grader.

COP27 sluttede søndag tidlig morgen. Det egyptiske formandskab havde udnævnt COP27 til at være en ”implementerings-COP”, altså et klimamøde der skulle sikre gennemførelsen af konkrete klimatiltag, men mødet gav langt fra de nødvendige fremskridt i forhold til at begrænse landenes drivhusgasudledninger. Til gengæld lykkedes det at blive enige om at etablere en fond for ”tab og skader”, der skal hjælpe de udviklingslande, der rammes af klimakatastrofer.

”Det er et væsentligt fremskridt, at det lykkedes at blive enige om etableringen af en fond for at hjælpe de udviklingslande, der rammes af klimakatastrofer” udtaler Troels Dam Christensen, sekretariatsleder i NGO-netværket 92-gruppen. ”Men samtidigt er det et kæmpe problem, at landene ikke kunne blive enige om mere fremdrift for at sikre den langt større klimaindsats, der er så akut brug for. Det haster nu endnu mere end før med en stærkere indsats, også fra EU og Danmark, hvis vi skal have en chance for at beskytte verden mod de galoperende klimaændringer”.

Godt resultat, at der etableres en klimakatastrofefond – men kræver mere støtte, hvis den skal på plads
“Det største resultat af COP27 er, at der etableres en global klimakatastrofe-fond. Oversvømmelserne i Pakistan og tørken på Afrikas Horn viser med al tydelighed, at klimaforandringerne rammer millioner af fattige mennesker hårdt. Det er fundamentalt uretfærdigt, at de ikke får hjælp, når de ikke skaber klimaproblemet, så det er absolut på høje tide, at der kommer sådan en fond ”, siger John Nordbo, senior klimarådgiver i CARE, og fortsætter:

”Men aftalen er en principbeslutning, så det betyder ikke, at fonden er på plads og fyldt med penge. De endelige rammer og betingelser skal forhandles på plads næste år. Jeg håber inderligt, at en ny dansk regering vil give meget høj prioritet til at føre beslutningen ud i livet. Klimavidenskaben siger entydigt, at der kommer mere ekstremt vejr, og at vandstandene i verdenshavene vil stige – så der vil være mange flere ofre, mens de videre forhandlinger om fonden foregår.”

De penge, der blev lovet til at hjælpe ved klimakatastrofer, må ikke tages fra allerede lovet bistand
”Det var positivt, at der i løbet af COP27 kom en række løfter om penge til tab og skader. Det var et vigtig politisk signal fra rige lande, som ville vise ulandene, at de tager klimakatastroferne alvorligt. Det er penge, der vil hjælpe mange mennesker, som kæmper med oversvømmelser, tørke og cykloner” udtaler Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. ”Det er dog meget trist, at de fleste af disse penge bliver snuppet fra eksisterende budgetter og bevillinger. De nye penge til tab og skader må ikke tages fra de penge, som rige lande allerede har lovet væk til ulandene.”

Langt fra den nødvendige indsats for at nedbringe klimagasudslippet og udfase de fossile brændsler
Ifølge det Internationale Energiagentur, IEA skal det globale drivhusgasudslip toppe hurtigst muligt og senest i 2025, og emissionerne skal halveres i 2030 sammenlignet med 2019 og i nettonul i 2050, hvis verden skal undgå temperaturstigninger over 1.5 grader.

“I forhold til drivhusgasreduktioner, så fremgår det af teksten, at man skal forsøge at holde de maksimalt 1.5 graders temperaturstigning, men teksten er uden den tilstrækkelige indsats. Vi er så tæt på 2025, hvor udledningerne skal toppe, og det var nu, vejen skulle vises for alle de millioner af handlinger, der skal til. Teksten om arbejdsprogrammet, der skal hjælpe sektorer til at omstille sig, endte med at være så udvandet, at det er uklart, om det reelt leverer noget”, siger Mette Susgaard, fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.

“Samtidigt skulle det være skrevet ind i aftalen, at fossile brændsler skal udfases, hvilket videnskaben siger er fuldkomment afgørende for klodens fremtid. Det skete desværre ikke, og det er virkelig en kæmpe skuffelse, at COPen ikke viser vilje til at bane vejen til flere konkrete reduktioner. Fossile brændsler var ellers et diskussionspunkt flere gange, hvor blandt andet Indien åbnede op at “nedfase” både olie, kul og gas. Det er en mega skuffelse, at vi nu står uden noget som helst nyt, andet end beslutningen fra sidste år. Vi frygter, at det er de 636 fossillobbyister, der har haft sin gang her, som har haft en finger med i spillet”.

Ikke nok fremdrift i forhold til landenes fremtidige klimaplaner
Et vigtigt spor i årets COP var den globale vurdering af klimaindsatsen (Global Stocktake), som skal give retningslinjer for de kommende nationale planer for landenes klimaindsatser (NDC’er) frem til 2030 og 2035. Efter en åben debat sidste uge med mange fra civilsamfundet, men også mange fra den fossile industri, blev landene blot enige om en plan for at arbejde videre med vurderingen og formulere retningslinjer i 2023.

”Hvis denne proces skal løse klimakrisen, er der absolut nødvendigt, at landene ikke bare igen konstaterer, at den globale klimaindsats er utilstrækkelig. Processen skal give klare retningslinjer for landenes kommende klimaplaner for at øge ambitionerne og tage alle bæredygtige klimaindsatser med” udtaler Gunnar Boye Olesen, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi. ”Mange udviklingslande mangler fokus på lokal vedvarende energi, som både kan reducere afskovning og dermed reducere udledninger og samtidig give basal adgang til energi. Lande som Danmark med stort forbrug mangler politikker til at fremme mere bæredygtige livsstile, som kan bidrage til lavere udledninger og øge klimaindsatsen”.

Et blandet resultat på etableringen af en markedsmekanisme
På COP27 blev der også forhandlet om de sidste dele af den såkaldte artikel 6 om en global markedsmekanisme bl.a. for handel med CO2. De problematiske artikler 6.2 og 6.4 der vedrører handel med CO2-kreditter mellem henholdsvis lande og private aktører, og den konstruktive artikel 6.8 om støtte uden udveksling af kreditter.

“Parterne blev desværre enige om nogle ret vage og hullede aftaler på artikel 6, markedsmekanismen, hvor man potentielt har åbnet op for nye muligheder for dobbelttælling og så er menneskerettigheder ikke nævnt i den operative tekst. Det er skuffende” udtaler Gry Bossen, Teamleder for Politik og Engagement hos Verdens Skove, og fortsætter; “Det eneste positive der er at sige om det resultat er, at den ikke-markedsbaserede tilgang – artikel 6.8 – nu også er klar til brug. Den foreskriver etablering af en platform og muligheder for matching af projekter og donorer, og kan potentielt være med til at skabe reelle reduktioner uden risiko for dobbelttælling.”

Store problemer med civilsamfundsinddragelse og menneskerettigheder ifm. COP27
COP27 blev afholdt i et land kendt for sine ekstremt hårde nedslag mod rettighedsforkæmpere. Civilsamfundsorganisationer og aktivister har hver dag presset på for at få plads i de møder og forhandlinger, der afgør vores fælles fremtid, uden at skulle stå model til chikane og overvågning fra de egyptiske myndigheder. ”Desværre rejser vi hjem med en følelse af, at det har været vigtigere at give plads til fossile virksomheder end til de mennesker, der oplever klimaforandringerne på første hånd,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus. ”Samtidig ser vi med stor bekymring på de 700 egyptere, der er blevet tilbageholdt op til og under COP27, og frygter at de vil lide samme skæbne som de 60.000 rettighedsforkæmpere, der allerede sidder i de egyptiske fængsler. Denne behandling af civilsamfundet er uacceptabel for et FN-møde. Sammen med det globale civilsamfund og klimaforkæmpere kræver vi nu en forsikring fra FN og medlemslandene om, at næste års COP28 bliver en ny start for civilsamfundets adgang og deltagelse i klimaforhandlingerne.”

Danmarks rolle
Danmark spillede generelt en positiv rolle på COP27, selv om regeringsdannelsen i Danmark gjorde en aktiv dansk indsats på COP27 mere vanskelig. Dels annoncerede og deltog Danmark i flere positive tiltag, herunder lanceringen af en global alliance for havvind (GOWA). Danmark fortsatte også indsatsen i ”Beyond Oil and Gas Alliance” (BOGA), der arbejder for stop af efterforskning efter ny olie og gas, med tilføjelse af flere nye partnerlande både fra de rige lande og fra udviklingslande og østater. Den danske fungerende klimaminister Dan Jørgensen spillede samtidigt en vigtig rolle i forhandlingerne omkring den afsluttende beslutning om arbejdsprogrammet for reduktion af drivhusgasudslippet ”mitigation work programme”.

”Danmark spillede en vigtig rolle her på COP27. Både i forhold til at være med til at lancere nye tiltag og initiativer og i forhold til klimaministerens indsats i forhandlingerne om det nye handlingsprogram for at reducere klimagasudslippet”, udtaler Troels Dam Christensen. ”På trods af denne indsats, lykkedes det desværre ikke at sikre den akut nødvendige øgede klimaindsats, og der er nu brug for et markant gearskifte i den globale indsats. Et gearskifte den nye regering i Danmark må sætte sig i spidsen for.”

For yderligere information kontakt følgende:
Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen, mobil +45 21 72 79 57, lokal mobil +20 01092267738, mail: tdc@92grp.dk
John Nordbo, CARE, mobil +45 61 27 07 45, mail: jnordbo@care.dk
Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp, mobil +45 29 70 06 09, mail: msd@dca.dk
Mette Susgaard, Den Grønne Ungdomsbevægelse, mobil +45 26 25 22 25, mail: mettedgsb@gmail.com
Gunnar Olsen, VedvarendeEnergi, mobil +45 24 26 99 33, mail: gbo@ve.dk
Gry Bossen, Verdens Skove, mobil +45 30 26 18 68, mail: gb@verdensskove.org
Stefan Thorsell, IWGIA, mobil +45 53 73 28 42, mail: st@iwgia.org
Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus, mobil + 45 27 26 82 40, mail: rjakobsen@care.dk

21.november 2022

Klimaudfordringen skal ind i alle fag

Kære Globale Seniorer
Her ved årsskiftet har jeg fået udgivet en undervisningsbog om klimaudfordringen til brug i gymnasieskolen: Climate Action – Challenges of Change. Se: https://climateaction.systime.dk/
Bogen tager afsæt i Sustainable Development Goal 13: Climate Action, som blandt andet går ud på at undervisning i klimaudfordringen skal styrkes. Det skal ind i alle fag, her faget engelsk, men den er rigt gloseret og kan med fordel bruges tværfagligt. De 6 kapitler omfatter: Baggrund og de globale konsekvenser af klimakrisen, forbrugerisme, psykologiske reaktioner på klimakrisen, medier og diskurs, folkelige klimabevægelser og udfordringer for fremtiden.

Bogens logo, som det tager sig ud på websitet. Indsat foto af Susann Albeck

Bogen anvender bl.a. otte interviewsekvenser med Professor Katherine Richardson som er en formidabel formidler. Derudover er der lagt vægt på brug af variation i tekster i både sagprosa, digte og noveller samt formidlingsformer (fx. taler, videoer og sange) og interaktive opgaver for at gøre emnet interessant og overskueligt for eleverne, bl.a. en tidslinje. Det er en iBog, dvs at den ‘kun’ ligger på nettet – til gengæld er den meget anvendelig til virtuel undervisning, og som almindelig bruger kan man få 48 timers gratis access.

Jeg har arbejdet på en gennem lang tid, så flere jeg mødte på rejsen til Kirgisistan i 2019 har hørt om projektet. Og så lang tid tager det så altså.

Susann Albeck
Publiceret 4. marts 2021

Konf. om Sociale rettigheder og grøn omstilling

FN-forbundet og Globale Seniorer inviterer til konference på Arbejdermuseet

De unge, velhavende byboere vil have et grønnere klima, de ældre, knap så velhavende i provinsen vil have fast arbejde og velfærd, viser en helt aktuel dansk analyse. Vores påstand er, at der ikke er noget reelt valg. Den grønne omstilling kræver social tryghed og omvendt. Både herhjemme og overalt i verden.

Vi lægger op til en debat af hvordan denne sammenhæng, der er indbygget i FN’s 17 Verdensmål skal sættes igennem i den aktuelle politik – i forhold til implementeringen af klimaloven, de igangværende finanslovsforhandlinger, regeringens handleplan for at leve op til Verdensmålene, EU’s New Green Deal etc. Hvordan sikrer vi på en gang mindre ulighed, social tryghed og grøn omstilling?

Til at hjælpe os med debatten deltager bl.a.:
Per Michael Jespersen, Direktør for tænketanken Cevea
Mogens Lykketoft, Fhv. MF, minister, folketingsformand og formand for FN’s Generalforsamling
Morten Frederiksen, Lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
Nanna Højlund, Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
Maria Bille Høeg, Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
Nadia Gullestrup Christensen, Ungdomsdelegat til FN for Dansk Ungdoms Fællesråd
Kirsten Larsen (moderator), Redaktionssekretær Globalnyt og journalist med speciale i FN

Den afholdes i Arbejdermuseet Rømersgade 22, 1362 København K, med mulighed for at deltage fysisk eller webbaseret.

3. december 2020 kl. 10:00-12:30 med adgang fra kl. 9:30

Se kalenderen.

Tilmelding online til FN-forbundet:
Link til tilmelding