Globale Seniorer

Energi VM-3

Arbejdsgruppe Energi er nedsat på VM møde 3 nov. Formål: At følge op på Debat efter Sten Melson oplæg.

Deltagere:
Sten Johansen
Kenth Poulsen
Karin Borg
Kim Davidsen
Sten Melson
Asbjørn Andersen

Husk at melde jer til på hjemmesiden.

Dagsorden: Kommer senere

Klimakrisen – set fra Syd: Et indisk perspektiv

Kom i god tid!
Mød frem kl. 9:45. Online samtalen mellem Sunita Narain og Knud Vilby starter præcis kl. 10:00.

Zoom samtale fra Indien til København mellem Sunita Narain og Knud Vilby. Sunita Narain er direktør for Center for Science and Environment – en forskningsbaseret tænketank der laver undervisningsmaterialer, udgiver tidsskrifter og lave store policy kampagner. Sunita er Indiens mest kendte miljø og klima aktivist og har arbejdet målbevidst for globale forandringer udefra en fattigdomsorienteret og ligestillings grundholdning siden 1990érne. Knud Vilby har også arbejdet med miljø og udvikling – særlig i Afrika – i en menneskealder og kender desuden Sunita og hendes arbejde som miljøaktivist.

Foto: Sumit Dayal

Mødet er planlagt som et fysisk møde i Byens Hus hvor vi fra Globale Seniorer vil sidde i lokalet Forsamlingen sammen med Knud Vilby. Vores indiske taler Sunita Narain vil deltage på zoom og bliver projiceret op på en storskærm mens hun snakker med Knud om klimakrisen og hvilke mulige løsninger der ville være retfærdige og acceptable fra et indisk / globalt Syd-perspektiv. Der vil være mulighed for spørgsmål – dels til Sunita og dels til Knud.
Se mere om Sunita Narains organisation her: https://www.cseindia.org/

Det er gratis at deltage, men du skal betale 25 kr for forplejning via mobile pay til box18276.

Klimaændringer, tilpasning, modstand og omstilling – den arktiske udfordring.

Oplæg v. Lektor Frank Sejersen, fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, der gennem mange år har beskæftiget sig med samfundsforhold i Grønland, herunder ressourceudnyttelse og klima.
Han beskriver selv sin profil sådan: Min forskning tager udgangspunkt i perspektiver fra environmental humanities og fokuserer på arktiske kultur- og samfundsstudier med særlig vægt på nutidige forhold i Grønland og Canada. Forskningen baseres primært på antropologisk metode og teori og er inspireret af teori knyttet til political ecology.
Frank Sejersen siger om baggrunden for emnet: I hele verden har Arktis været brugt som prisme til at forstå klimaforandringernes konsekvenser. Simple fremstillinger af smeltende is, udhungrede isbjørne og oprindelige folk, som mister levegrundlaget og er truet på kultur, har været dominerende. Men hvis man dykker ned i klimaspørgsmålets kompleksitet i Arktis, træder der imidlertid en anden historie frem, som verden også kan lære meget af. Den siger både noget om konkurrerende kulturelle forestillingsuniverser, om omstillingsprocessers kompleksitet og fremtidens position i nutiden.

Husk
Husk at tilmelde dig mødet her på hjemmesiden, deadline den 25. oktober.
Kaffe/te mm. på mødet koster 25 kr. pr. deltager og beløbet indbetales via MobilePay til box18276

Ukraine: Hvad med klimaforandringerne? Hvad med NATO?

Ukraine-krigens spørgsmål er lige så store som de er forskellige::
– Hvad med EU’s nye rolle og selvforståelse?
– Hvad med NATO – nu med Sverige og Finland?
– Er den mastodontiske danske oprustning rimelig?
– Er våbenstøtten?
– Og hvad skal der til, for at få krigen sluttet?
Disse og andre spørgsmål tager vi op på næste møde i Globaliseringsgruppen.

Oplægsholdere er Niels Frølich og Henning Salling Olesen.

Niels Frølich har været redaktør på den nyligt udkomne antologi: Er NATO sikker? – en sikkerhedspolitisk antologi:

https://solidaritet.dk/vare/er-nato-sikker-en-sikkerhedspolitisk-antologi/ 

Niels Frølich har været sømand, har forskellige IT- og telekommunikationsuddannelser, har arbejdet rundt omkring i verden for bl.a. den mozambicanske regering, FN, Østafrikas Fællesmarked, været selvstændig IT- og telekommunikationskonsulent med arbejde for forskellige ministerier, rederier, energiselskaber. Mangeårig redaktør af politisk revy, nu forlagsredaktør på Solidaritets forlag, redaktør af Kritisk Revy og bestyrelsesmedlem i Solidaritet.

Henning Salling Olsen har, sammen med Susanne Possing, begge fra Nej Til Oprustning, bidraget til antologien med kapitlet ”En bæredygtig sikkerhedsorden”.
Henning er nu professor emeritus ved Roskilde Universitet, hvor han har været professor i voksenpædagogik og livslang læring. Er forfatter og debattør om uddannelsespolitiske emner. Og er tidligere gæsteprofessor i Kina.

Beskrivelse af antologien:
Invasionen af Ukraine rejser endnu engang spørgsmålet om, hvad det vil sige at være sikker. Kan ’sikkerhed’ løsrives fra klasser, magtrelationer, ulighed, udbytning og de klimaforandringer, der på diabolsk facon opsummerer hele den kapitalistiske verdensorden, der nu er i opbrud?

Den vestlige kapitalistiske verdensordens opretholdelse først og fremmest af NATO, men NATO-landene har i årenes løb givet sig selv mandat til at udvide operationsområdet, både kvantitativt- geografisk (Afrika, Mellemøsten, Det indiske Ocean, Stillehavet) og nu også kvalitativt i form af klimaforandringerne og de folkevandringer, de vil give anledning til – ofrene bliver til sikkerhedsproblemer.

Der hersker på den europæiske venstrefløj efter Ruslands invasion af Ukraine endog meget modstridende opfattelser af den sikkerhedspolitiske udvikling i Europa efter Murens fald og dermed også af Ukraine-krigens karakter. Redaktionen af denne bog er ingen undtagelse, men vi forsøger at redegøre for det, vi opfatter som to hovedsynspunkter under overskrifterne ’Ukraine har ret til selvbestemmelse og til at forsvare sig’ og ’Stop krigen omgående’. Fordi bogen forsøger at give et i videste forstand ’dansk’ perspektiv, så har Rigsfællesskabet naturligvis en fremtrædende plads for alle tre rigsdele har strategisk betydning, og hvor især Grønlands betydning har ændret sig.

Antologien er udgivet 30. marts 2023, 155 x 230 mm, 150 kr.

Danske NGO’er ved slutning af COP27

Pressemeddelelse: Danske NGO’er ved afslutningen af COP27

 

Godt verden fik aftale om klimakatastrofe-fond – men helt utilstrækkeligt resultat for at sikre 1,5 grader.

COP27 sluttede søndag tidlig morgen. Det egyptiske formandskab havde udnævnt COP27 til at være en ”implementerings-COP”, altså et klimamøde der skulle sikre gennemførelsen af konkrete klimatiltag, men mødet gav langt fra de nødvendige fremskridt i forhold til at begrænse landenes drivhusgasudledninger. Til gengæld lykkedes det at blive enige om at etablere en fond for ”tab og skader”, der skal hjælpe de udviklingslande, der rammes af klimakatastrofer.

”Det er et væsentligt fremskridt, at det lykkedes at blive enige om etableringen af en fond for at hjælpe de udviklingslande, der rammes af klimakatastrofer” udtaler Troels Dam Christensen, sekretariatsleder i NGO-netværket 92-gruppen. ”Men samtidigt er det et kæmpe problem, at landene ikke kunne blive enige om mere fremdrift for at sikre den langt større klimaindsats, der er så akut brug for. Det haster nu endnu mere end før med en stærkere indsats, også fra EU og Danmark, hvis vi skal have en chance for at beskytte verden mod de galoperende klimaændringer”.

Godt resultat, at der etableres en klimakatastrofefond – men kræver mere støtte, hvis den skal på plads
“Det største resultat af COP27 er, at der etableres en global klimakatastrofe-fond. Oversvømmelserne i Pakistan og tørken på Afrikas Horn viser med al tydelighed, at klimaforandringerne rammer millioner af fattige mennesker hårdt. Det er fundamentalt uretfærdigt, at de ikke får hjælp, når de ikke skaber klimaproblemet, så det er absolut på høje tide, at der kommer sådan en fond ”, siger John Nordbo, senior klimarådgiver i CARE, og fortsætter:

”Men aftalen er en principbeslutning, så det betyder ikke, at fonden er på plads og fyldt med penge. De endelige rammer og betingelser skal forhandles på plads næste år. Jeg håber inderligt, at en ny dansk regering vil give meget høj prioritet til at føre beslutningen ud i livet. Klimavidenskaben siger entydigt, at der kommer mere ekstremt vejr, og at vandstandene i verdenshavene vil stige – så der vil være mange flere ofre, mens de videre forhandlinger om fonden foregår.”

De penge, der blev lovet til at hjælpe ved klimakatastrofer, må ikke tages fra allerede lovet bistand
”Det var positivt, at der i løbet af COP27 kom en række løfter om penge til tab og skader. Det var et vigtig politisk signal fra rige lande, som ville vise ulandene, at de tager klimakatastroferne alvorligt. Det er penge, der vil hjælpe mange mennesker, som kæmper med oversvømmelser, tørke og cykloner” udtaler Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. ”Det er dog meget trist, at de fleste af disse penge bliver snuppet fra eksisterende budgetter og bevillinger. De nye penge til tab og skader må ikke tages fra de penge, som rige lande allerede har lovet væk til ulandene.”

Langt fra den nødvendige indsats for at nedbringe klimagasudslippet og udfase de fossile brændsler
Ifølge det Internationale Energiagentur, IEA skal det globale drivhusgasudslip toppe hurtigst muligt og senest i 2025, og emissionerne skal halveres i 2030 sammenlignet med 2019 og i nettonul i 2050, hvis verden skal undgå temperaturstigninger over 1.5 grader.

“I forhold til drivhusgasreduktioner, så fremgår det af teksten, at man skal forsøge at holde de maksimalt 1.5 graders temperaturstigning, men teksten er uden den tilstrækkelige indsats. Vi er så tæt på 2025, hvor udledningerne skal toppe, og det var nu, vejen skulle vises for alle de millioner af handlinger, der skal til. Teksten om arbejdsprogrammet, der skal hjælpe sektorer til at omstille sig, endte med at være så udvandet, at det er uklart, om det reelt leverer noget”, siger Mette Susgaard, fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.

“Samtidigt skulle det være skrevet ind i aftalen, at fossile brændsler skal udfases, hvilket videnskaben siger er fuldkomment afgørende for klodens fremtid. Det skete desværre ikke, og det er virkelig en kæmpe skuffelse, at COPen ikke viser vilje til at bane vejen til flere konkrete reduktioner. Fossile brændsler var ellers et diskussionspunkt flere gange, hvor blandt andet Indien åbnede op at “nedfase” både olie, kul og gas. Det er en mega skuffelse, at vi nu står uden noget som helst nyt, andet end beslutningen fra sidste år. Vi frygter, at det er de 636 fossillobbyister, der har haft sin gang her, som har haft en finger med i spillet”.

Ikke nok fremdrift i forhold til landenes fremtidige klimaplaner
Et vigtigt spor i årets COP var den globale vurdering af klimaindsatsen (Global Stocktake), som skal give retningslinjer for de kommende nationale planer for landenes klimaindsatser (NDC’er) frem til 2030 og 2035. Efter en åben debat sidste uge med mange fra civilsamfundet, men også mange fra den fossile industri, blev landene blot enige om en plan for at arbejde videre med vurderingen og formulere retningslinjer i 2023.

”Hvis denne proces skal løse klimakrisen, er der absolut nødvendigt, at landene ikke bare igen konstaterer, at den globale klimaindsats er utilstrækkelig. Processen skal give klare retningslinjer for landenes kommende klimaplaner for at øge ambitionerne og tage alle bæredygtige klimaindsatser med” udtaler Gunnar Boye Olesen, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi. ”Mange udviklingslande mangler fokus på lokal vedvarende energi, som både kan reducere afskovning og dermed reducere udledninger og samtidig give basal adgang til energi. Lande som Danmark med stort forbrug mangler politikker til at fremme mere bæredygtige livsstile, som kan bidrage til lavere udledninger og øge klimaindsatsen”.

Et blandet resultat på etableringen af en markedsmekanisme
På COP27 blev der også forhandlet om de sidste dele af den såkaldte artikel 6 om en global markedsmekanisme bl.a. for handel med CO2. De problematiske artikler 6.2 og 6.4 der vedrører handel med CO2-kreditter mellem henholdsvis lande og private aktører, og den konstruktive artikel 6.8 om støtte uden udveksling af kreditter.

“Parterne blev desværre enige om nogle ret vage og hullede aftaler på artikel 6, markedsmekanismen, hvor man potentielt har åbnet op for nye muligheder for dobbelttælling og så er menneskerettigheder ikke nævnt i den operative tekst. Det er skuffende” udtaler Gry Bossen, Teamleder for Politik og Engagement hos Verdens Skove, og fortsætter; “Det eneste positive der er at sige om det resultat er, at den ikke-markedsbaserede tilgang – artikel 6.8 – nu også er klar til brug. Den foreskriver etablering af en platform og muligheder for matching af projekter og donorer, og kan potentielt være med til at skabe reelle reduktioner uden risiko for dobbelttælling.”

Store problemer med civilsamfundsinddragelse og menneskerettigheder ifm. COP27
COP27 blev afholdt i et land kendt for sine ekstremt hårde nedslag mod rettighedsforkæmpere. Civilsamfundsorganisationer og aktivister har hver dag presset på for at få plads i de møder og forhandlinger, der afgør vores fælles fremtid, uden at skulle stå model til chikane og overvågning fra de egyptiske myndigheder. ”Desværre rejser vi hjem med en følelse af, at det har været vigtigere at give plads til fossile virksomheder end til de mennesker, der oplever klimaforandringerne på første hånd,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus. ”Samtidig ser vi med stor bekymring på de 700 egyptere, der er blevet tilbageholdt op til og under COP27, og frygter at de vil lide samme skæbne som de 60.000 rettighedsforkæmpere, der allerede sidder i de egyptiske fængsler. Denne behandling af civilsamfundet er uacceptabel for et FN-møde. Sammen med det globale civilsamfund og klimaforkæmpere kræver vi nu en forsikring fra FN og medlemslandene om, at næste års COP28 bliver en ny start for civilsamfundets adgang og deltagelse i klimaforhandlingerne.”

Danmarks rolle
Danmark spillede generelt en positiv rolle på COP27, selv om regeringsdannelsen i Danmark gjorde en aktiv dansk indsats på COP27 mere vanskelig. Dels annoncerede og deltog Danmark i flere positive tiltag, herunder lanceringen af en global alliance for havvind (GOWA). Danmark fortsatte også indsatsen i ”Beyond Oil and Gas Alliance” (BOGA), der arbejder for stop af efterforskning efter ny olie og gas, med tilføjelse af flere nye partnerlande både fra de rige lande og fra udviklingslande og østater. Den danske fungerende klimaminister Dan Jørgensen spillede samtidigt en vigtig rolle i forhandlingerne omkring den afsluttende beslutning om arbejdsprogrammet for reduktion af drivhusgasudslippet ”mitigation work programme”.

”Danmark spillede en vigtig rolle her på COP27. Både i forhold til at være med til at lancere nye tiltag og initiativer og i forhold til klimaministerens indsats i forhandlingerne om det nye handlingsprogram for at reducere klimagasudslippet”, udtaler Troels Dam Christensen. ”På trods af denne indsats, lykkedes det desværre ikke at sikre den akut nødvendige øgede klimaindsats, og der er nu brug for et markant gearskifte i den globale indsats. Et gearskifte den nye regering i Danmark må sætte sig i spidsen for.”

For yderligere information kontakt følgende:
Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen, mobil +45 21 72 79 57, lokal mobil +20 01092267738, mail: tdc@92grp.dk
John Nordbo, CARE, mobil +45 61 27 07 45, mail: jnordbo@care.dk
Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp, mobil +45 29 70 06 09, mail: msd@dca.dk
Mette Susgaard, Den Grønne Ungdomsbevægelse, mobil +45 26 25 22 25, mail: mettedgsb@gmail.com
Gunnar Olsen, VedvarendeEnergi, mobil +45 24 26 99 33, mail: gbo@ve.dk
Gry Bossen, Verdens Skove, mobil +45 30 26 18 68, mail: gb@verdensskove.org
Stefan Thorsell, IWGIA, mobil +45 53 73 28 42, mail: st@iwgia.org
Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus, mobil + 45 27 26 82 40, mail: rjakobsen@care.dk

21.november 2022

Klimaudfordringen skal ind i alle fag

Kære Globale Seniorer
Her ved årsskiftet har jeg fået udgivet en undervisningsbog om klimaudfordringen til brug i gymnasieskolen: Climate Action – Challenges of Change. Se: https://climateaction.systime.dk/
Bogen tager afsæt i Sustainable Development Goal 13: Climate Action, som blandt andet går ud på at undervisning i klimaudfordringen skal styrkes. Det skal ind i alle fag, her faget engelsk, men den er rigt gloseret og kan med fordel bruges tværfagligt. De 6 kapitler omfatter: Baggrund og de globale konsekvenser af klimakrisen, forbrugerisme, psykologiske reaktioner på klimakrisen, medier og diskurs, folkelige klimabevægelser og udfordringer for fremtiden.

Bogens logo, som det tager sig ud på websitet. Indsat foto af Susann Albeck

Bogen anvender bl.a. otte interviewsekvenser med Professor Katherine Richardson som er en formidabel formidler. Derudover er der lagt vægt på brug af variation i tekster i både sagprosa, digte og noveller samt formidlingsformer (fx. taler, videoer og sange) og interaktive opgaver for at gøre emnet interessant og overskueligt for eleverne, bl.a. en tidslinje. Det er en iBog, dvs at den ‘kun’ ligger på nettet – til gengæld er den meget anvendelig til virtuel undervisning, og som almindelig bruger kan man få 48 timers gratis access.

Jeg har arbejdet på en gennem lang tid, så flere jeg mødte på rejsen til Kirgisistan i 2019 har hørt om projektet. Og så lang tid tager det så altså.

Susann Albeck
Publiceret 4. marts 2021

Konf. om Sociale rettigheder og grøn omstilling

FN-forbundet og Globale Seniorer inviterer til konference på Arbejdermuseet

De unge, velhavende byboere vil have et grønnere klima, de ældre, knap så velhavende i provinsen vil have fast arbejde og velfærd, viser en helt aktuel dansk analyse. Vores påstand er, at der ikke er noget reelt valg. Den grønne omstilling kræver social tryghed og omvendt. Både herhjemme og overalt i verden.

Vi lægger op til en debat af hvordan denne sammenhæng, der er indbygget i FN’s 17 Verdensmål skal sættes igennem i den aktuelle politik – i forhold til implementeringen af klimaloven, de igangværende finanslovsforhandlinger, regeringens handleplan for at leve op til Verdensmålene, EU’s New Green Deal etc. Hvordan sikrer vi på en gang mindre ulighed, social tryghed og grøn omstilling?

Til at hjælpe os med debatten deltager bl.a.:
Per Michael Jespersen, Direktør for tænketanken Cevea
Mogens Lykketoft, Fhv. MF, minister, folketingsformand og formand for FN’s Generalforsamling
Morten Frederiksen, Lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
Nanna Højlund, Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
Maria Bille Høeg, Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
Nadia Gullestrup Christensen, Ungdomsdelegat til FN for Dansk Ungdoms Fællesråd
Kirsten Larsen (moderator), Redaktionssekretær Globalnyt og journalist med speciale i FN

Den afholdes i Arbejdermuseet Rømersgade 22, 1362 København K, med mulighed for at deltage fysisk eller webbaseret.

3. december 2020 kl. 10:00-12:30 med adgang fra kl. 9:30

Se kalenderen.

Tilmelding online til FN-forbundet:
Link til tilmelding