Globale Seniorer

Ekstremisternes spil

Krigen mellem Israel og Hamas

Af Per Bo Globale Seniorer

Krigen mellem Nethanyahus Israel og Hamas har nu stået på i over 4 måneder med uhørte lidelser til følge.

Det uhyggelige er, at ekstremisterne på begge sider spiller ud til hinanden. Det var også det, der skete efter mordet i 1995 på daværende premierminister Yitzhak Rabin. Det var en jødisk fanatiker – i den kreds Nethanyahu familien hørte til – der dræbte Rabin, fordi han støttede Oslo-aftalen med en to-stats løsning.

Konflikten mellem palæstinenserne og israelerne (jøderne) går langt tilbage, men en hel afgørende begivenhed er FN’s beslutning i 1948 om at opdele det britiske mandatområde Palæstina i to stater en Palæstinensisk (arabisk) og en Israelsk (jødisk).
Man vidste godt, at Palæstina i forvejen var beboet, men holocaust gjorde, at mange lande herunder Danmark støttede, at jøderne skulle få et hjemland. I dag er det så palæstinenserne, der reelt ikke har et hjemland.

De lande, der i sin tid stemte for oprettelsen af staten Israel her i blandt Danmark har derfor – efter min mening – et særligt ansvar for, at der kommer en to-stats løsning.

Vi bør derfor tage afstand fra ekstremisterne på begge sider og omvendt give støtte til de kredse på begge sider, der vil finde et kompromis, der er til at leve med dvs. en to-stats løsning.

Efter denne meget blodige krig bør der gøres en ekstraordinær stor indsats for at nå frem til en egentlig fred. Her er det vigtigt, at der på så vel israelsk som palæstinensisk side findes troværdige repræsentanter, der vil indgå en fredsaftale.

På israelsk side forventes det, at Nethanyahu ikke vil overleve et valg, og andre kommer til. På palæstinensisk side er hjemmestyret PLO indstillet på to-stats løsningen. Problemet er efter sigende. at befolkningen ikke har tillid til den nuværende ledelse med Abbas i spidsen.

Fire tidligere danske udenrigsministre Per Stig Møller, Mogens Lykketoft, Villy Søvndahl og Martin Lidegaard kommer med et interessant forslag om, at den palæstinensiske leder Marwan Barghouti, der for øjeblikket sidder i israelsk fængsel bliver løsladt, således at palæstinenserne bliver repræsenteret af en person, de har tillid til, og som forhandlingspartnerne også kan have tillid til. De fire tidligere udenrigsministre henviser til eksemplet Mandela. Derudover henviser de til, at forslaget støttes af den tidligere israelske sikkerhedschef Ami Ayalon, der til The Guardian har udtalt, at Israel først får sikkerhed, når palæstinenserne får håb !

Der bør fra vesten: EU og især USA og ledende arabiske lande lægges pres på parterne, men også stilles muligheder i udsigt. Men det haster, da det er nu, vi har en amerikansk ledelse, der klart ønsker en to-stats løsning.

Udgivet 21.februar 2024

Palæstina, Kvinder, Sikkerhed og Fred
– konference på Christiansborg

Med udgangspunkt i den nuværende situation i Palæstina, benytter vi Kvindernes Internationale Kampdag til at sætte fokus på de kønsmæssige aspekter af den humanitære katastrofe i Gaza og den stigende bosættervold på Vestbredden, set med palæstinensiske øjne.

Konferencen tager afsæt i UNSCR 1325 – FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed fra 2000, som Danmark spillede en aktiv rolle i det forberedende arbejde med at få vedtaget. Men også andre resolutioner, herunder den internationale domstols bekendtgørelse d. 26. januar, FN-resolutioner om våbenhvile, international humanitær lov, samt perspektiver fra folkelige solidaritetsbevægelser og palæstinensiske diaspora verden over vil blive belyst.

Konferencens talere vil belyse vigtige ligestillingsaspekter i den igangværende konflikt og humanitære katastrofe i Gaza og det besatte Vestbredden: Hvordan ser dagligdagen ud, og hvordan er kvinder og piger særligt påvirkede? Hvordan er kvinder aktivt engageret for at beskytte deres familier, samfund og folkefærd under de nuværende forhold, bl.a. som fortalere for kvinders rettigheder til fred og sikkerhed? Hvilke behov er der og hvem tager ansvar? Hvilken rolle spiller kvinderettighedsorganisationer og civilsamfund i denne tid? Hvordan får de indflydelse i det korte og det lange løb, og hvad skal der til for at styrke palæstinensiske kvinder og kvinderettighedsorganisationers rolle?

Der vil desuden – om ikke mindst – blive reflekteret over, hvilke muligheder palæstinensiske kvinder har i processerne for at åbne nye veje til en positiv udvikling og til en bæredygtig, retfærdig fred.   Som det fremgår af UNSCR 1325 er kvinders aktive rolle på alle beslutningsniveauer en afgørende forudsætning for varig fred.

Som det første land i verden udarbejdede Danmark i 2005 en national handlingsplan for gennemførelse af resolutionen og nu arbejdes på handlingsplan 5. Også Palæstina har en national UNSCR 1325 handlingsplan.

Overordnet vil der være fokus på hvilken rolle Danmark, Norden og det internationale samfund kan spille både i håndteringen af den nuværende krisesituation samt de længerevarende processer.

På konferencen samles repræsentanter fra palæstinensiske- og internationale civilsamfundsorganisationer, fra det danske civilsamfund, fra vores nordiske nabolande og det danske politiske liv og folkelige mobiliseringer.

Konferencen vil primært belyse, hvad palæstinenserne selv mener, der bør gøres, men også se på muligheder i internationale konventioner og samarbejder, som for eksempel mellem de nordiske lande.

Konferencens fulde program vil følge.

 

Mere om Konferencen
Sprog: Konferencen vil foregå på engelsk af hensyn til de internationale talere
Konferencen vil blive live-streamet.

Du kan tilmelde dig konferencen i Fællessalen på Christiansborg mod et deltagergebyr på kr. 75. 
– eller du kan tilmelde dig en adgang til livestreamingen, der er gratis.
Tilmelding til konferencen via linket herunder:

Tilmelding

Tilmelding til deltagelse i konferencen i Fællessalen lukkes efter 125 tilmeldinger.
Efter det tidspunkt kan interesserede skrive sig på venteliste og få adgang i det omfang, der skulle komme afbud fra tilmeldte deltagere.
Deadline for tilmelding er tirsdag d. 5. marts 2024.

Arrangører:
Betlehems Venner, FN Forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Globale Seniorer, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Kvinderådet, KVINFO, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark.

 

Bykrig og humanitær assistance

Delegatforeningen inviterer til medlemsmøde

Andres møder

Nina Ellinger, forkvinde for Globale Seniorer gør opmærksom på, at  Delegatforeningen i Røde Kors arrangerer et sørgeligt relevant og aktuelt møde om Bykrig og humanitær assistance – i Gaza og andre steder. 

Delegatforeningen inviterer til medlemsmøde om

Bykrig og humanitær assistance

Sted: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø
Lørdag den 9. marts 2024 klokken 14.00 til ca. 17.00

Vi har alle fulgt den forfærdelige udvikling fra Hamas terroristangreb i Israel den 7. oktober 2023 til den nuværende israelske bykrig i Gaza, hvor beboerne i Gaza fordrives internt. Indtil nu har mindst 27.500 mistet livet.

Desværre er det ikke første gang der er krig i urbane omgivelser. Tidligere eksempler er Grozny, Mozul, eller krig i Ukraine – noget som gør humanitært respons meget svært, dels pga. adgang/logistik og dels pga. sikkerhed i forbindelse med ueksploderet, militært materiel.
Programmet:
• Claudia Læssøe Pedersen, major, Forsvarsakademiet, taler om politiske og militære udfordringer i urban krigsførelse på baggrund af de Israel-Arabiske konflikter.
• Mie Therkelsen, sygeplejerske, MSF, fortæller om sit arbejde på hospital i Gaza, og hvordan det er gået hendes kolleger under krigen.
• Bjarke Skaanning, katastrofechef, Røde Kors giver en status på de humanitære indsatser i relation til situationen i og omkring Gaza.
• Jonathan Somer, legal adviser, International Humanitarian Law, Red Cross gives an overview international humanitarian law in urban settings including an analysis of the recent decision of the International Criminal Court.

Alle med interesse for emnet er velkomne og tilmeldingen sker ved at nedenstående beløb indbetales på Delegatforeningens konto: 4183 4091744, husk at påføre navn på indbetalingen.
Deltagelse med kaffe og kage 40,- kr.

Deadline for tilmelding: Senest 3. marts 2024.

Delegatforeningen glæder sig til at se jer.

Venlig hilsen
Rikke Gormsen

Delegatforeningen@gmail.com

 

Udgivet 10. februar 2024

Hvordan skal det gå for Palæstina?

Globale Seniorers Mellemøstgruppe afholdt 16. januar 2024 et meget velbesøgt møde om Israel og Palæstina. Morten Thing, kulturhistoriker, som er vokset op med en jødisk mor og med en positiv holdning til Israel, og Fahti El-Abed, formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening,som er palæstinenser opvokset i en flygtningelejr i Libanon, talte om historien og politikken, der har ført til den grundlæggende Israel-Palæstinakonflikt og om den igangværende krig imellem Gaza og Israel.

Morten Things bog (2023) hedder ”Israel, et mislykket samfund, en mislykket stat”. Dermed mener han ikke, at staten Israel har fejlet i økonomisk forstand, men fejlet i og med sin manglende gennemførelse af de ideer og samfundsmæssige grundlag, som folkeretligt var forudsætning for oprettelsen af staten Israel i 1948.

Zionismen er en kolonial tankegang, at et folk tilegner sig et andet folks landområde. Den zionistiske myte var dog, at ”Palæstina er et land uden folk, jøderne er et folk uden land.” Og derfor var det naturligt, at jøderne flyttede ind i landet, hvor de før havde boet. Det er fortsat den israelske forståelse af oprettelsen af den jødiske stat.

Allerede før statens oprettelse rejste bla. den danske overrabiner i 1935 efter en rejse til Palæstina spørgsmålet: ”Men hvad med araberne? … ville det være en utilgivelig fejl, dersom man lod denne ret (derboende araberes historiske ret til Palæstina) upåagtet.” Hertzl havde ment, at problemet ville løses i og med, at jøderne ville gøre araberne rige. Ben Gurion forestillede sig, at palæstinenserne kunne tildeles et lille landområde ved Tel Aviv.

”Løsningen” som den nye jødiske stat tyede til i foråret 1948, var fordrivelse af 750.000 palæstinensere.

Zionismen ønskede en fuldstændig tilegnelse af palæstinensernes landområde. Den fik de ikke fuldt ud. I forbindelse med fredsslutningen efter 1. verdenskrig og det osmanniske riges undergang havde Folkeforbundet antaget princippet om folkenes selvbestemmelsesret. Balfour-deklarationen, som bringer en jødisk stat fra utopi til realpolitisk mulighed, anerkender i 1917, at England kan skabe en jødisk koloni i Palæstina, men fastslår, at det ikke må anfægte de oprindelige beboeres rettigheder.

Inden for zionismen opstod i tiden omkring 1. Verdenskrig en fascistisk fløj omkring den russiskfødte Jabotinsky under inspiration fra Mussolini. Jabotinsky ønskede en jødisk legion, som sammen med englænderne og franskmændene skulle erobre Palæstina. Disse planer blev stoppet af de ledende kræfter inden for den zionistiske bevægelse. Den fascistiske, revisionistiske fløj inkorporerede også raceteorier i sin zionisme, man ønskede ikke en orientalsk-jødisk stat, man anså jøderne som europæere. Mørke mennesker var en lavere kultur, derfor måtte de hvide være de herskende.

Zionismen var en europæisk idé, som anså de europæiske jøder som højerestående end arabiske, afrikanske og asiatiske jøder. Jabotinsky afviste desuden samarbejde og aftale med araberne, som skulle holdes adskilt fra jøderne med en jernvæg. Dermed opstod en dyb splittelse i forhold til de øvrige zionister, som ønskede en løsning inden for det britiske mandat.
Voldelig modstand og oprør mod den jødiske kolonisation fandt sted i 1920-21 og i 1929, som ledte til oprettelsen af den jødiske terrororganisation Irgun. I 1936 var den tredje store opstand som reaktion på den forøgede jødiske indvandring, og som betød at englænderne tilkaldte forstærkninger fra Egypten. Den britiske Peel-kommission forklarede modsætningerne med bla. ”virkning fra en højst intelligent race … på et relativt fattigt indfødt samfund, som er på et andet kulturelt niveau”, og at ”(det) kan med tiden medføre alvorlige reaktioner”. Peel-kommissionen anbefalede en deling af Palæstina i en lille jødiske stat, en større palæstinensisk stat og et mandatområde.

Efter staten Israels oprettelse er der fra 1948 og i 1950’erne og 60’erne flere eksempler på racistiske tiltag udøvet gennem det israelske sundhedsvæsen mod ikke-europæiske indvandrede jøder: kidnapning og bortadoption af 1.000, måske op til 10.000 børn fra børnerige yemenitiske jøder, eksperimentel strålebehandling med kæmpehøje doser af især børn af marokkanske jøder og tvangsbehandling af etiopiske jødiske kvinder med fertilitetshæmmende indsprøjtninger. Alt for at begrænse disse befolkningsgruppers antal.

De ultraortodokse jøder var og er modstandere af staten Israel. De har særstatus i det israelske samfund mht. til økonomi, undervisning, arbejde osv. De har også den højeste fertilitetsrate i Israel, hvor gruppen af ortodokse og ultraortodokse i 1950’erne udgjorde 2%, udgør de i dag 16% og forventes inden for de næste 10 år at udgøre 33% af den israelske befolkning.

Israel kalder sig Mellemøstens eneste demokrati. Den israelske sociologiprofessor Yiftachel hævder, at Israel ikke længere er det demokrati, som konstitueredes ved oprettelsen af staten Israel og lovede fuldt og lige borgerskab til ikke-jøder og forbød diskrimination på basis af etnicitet, religion eller køn. Det er endt i et etnokrati, hvor en etnisk gruppe har den altovervejende magt i samfundet. En række love er gennemført, som understreger det jødiske på bekostning af det israelske udgangspunkt. Det er love om tilbagevenden og borgerskab, om statsborgerskab, uddannelse og ejendomsret til jord, som fastlægger judaisering af Israel og er led i en de-arabiseringsproces. Palæstinensiske israelere har efter disse love ikke samme borgerrettigheder som jødiske borgere, apartheid. De hundredtusinder jøder, som har bosat sig i det besatte Palæstina, har ofte israelsk statsborgerskab og kan dermed stemme til valg i Knesset, hvilket palæstinenserne ikke kan.

Morten Thing gengav til sidst de to løsningsmodeller for konflikten: to-statsløsningen, der dog helt mangler at inddrage spørgsmålet om de palæstinensiske flygtninges status i sin løsningsmodel. Han ser efterhånden ikke anden mulighed end en én-statsløsning, som giver alle jøder og palæstinensere – i og uden for Israel og Palæstina – lige muligheder for borgerrettigheder i en ny israelsk stat. Hvornår og hvordan bliver det store spørgsmål.

Fahti El-Abed gav et kortere indlæg om den aktuelle situation i Gaza. Han indledte med sin bedstemors oplevelse af de tre frygtelige døgn i foråret 1948, som var kulminationen på israelske troppers fordrivelse af 750.000 palæstinensere, voldtægt og drab. Nakba = katastrofen. Når palæstinenserne i Gaza i dag ikke vil flygte fra krigen til arabiske nabolande, skyldes det, at de har set i øjnene, at en aftale mellem fx Egypten og Israel vil betyde, at det vil gå som dengang. De vil aldrig komme tilbage til deres land, men kommer til at leve i livslang landflygtighed.

Dreng ved murbrokker i Gaza 2023.
Foto: Hosnysalam / Pixabay

Ingen vestlige journalister har før Hamas terrorangreb 7. oktober og Israels krig i Gaza interesseret sig for de mange palæstinensiske børn, som gennem årene er blevet dræbt i forbindelsen med konflikten. Der har aldrig været ro i Palæstina og Israel. Men Israel maler et billede af, at det udelukkende er palæstinenserne, der ødelægger roen og harmonien.

Palæstinenserne var for en én-statsløsning frem til 1980’erne, med lige rettigheder og pligter og plads til palæstinensere og jøder. Efter den første intifada gik de ind for en to-statsløsning, som blev forhandlet på plads med Oslo-aftalen i 1993. Med drabet i 1995 på Rabin – af en ung jødisk bosætter til en fredsdemonstration – kommer Nethanyahu med anklager mod Rabin og fredsbevægelsen om at give køb på israelske interesser. Og de jødiske bosættelser tager fart, 1993 var der 140.000 bosættere på palæstinensisk jord, i dag er der 850.000 bosættere, måske 1 mio.

Bosættelserne er kernen i konflikten. På trods af den folkeretlige og af Israel erkendte ulovlighed sikrer og beskytter Israel i henhold til sin interne lovgivning bosætterne med bedst mulig infrastruktur, vejanlæg, sikkerhedszoner, skoler, institutioner osv. Dermed vokser oprindeligt små skurvognsbosættelser til bysamfund. Mindre end en tredjedel af Vestbreddens jord er på palæstinensiske hænder, og kan være svære at dyrke, fordi bosættelser og sikkerhedszoner omringer de palæstinensiske landsbyer. Og når jorden ikke dyrkes, så kan de israelske myndigheder beslaglægge den. På Vestbredden med bosættelserne er situationen i dag en masse små åbne fængsler, hvor Gaza er blevet beskrevet som verdens største åbne fængsel.

 

Demonstration i London for fred i Palæstina og afslutning af Israels besættelse og apartheid politik, oktober 2023. Foto: Alisdare Hickson, CC BY-SA 2.0

Israelske bombninger mod Gaza har været gennemført med få års mellemrum gennem de sidste 15 år. Nu med Israels krig og bombninger fra land vand og luften er to tredjedele af Gaza jævnet med jorden. To tredjedele af befolkningen er uden tag over hovedet. Halvdelen af området er oversvømmet pga. ødelæggelser af kloaksystemet. Krigsførelsen med den massive ødelæggelse og de enorme tab af palæstinensiske menneskeliv kan kun ses som Israels løsning på Gaza-problemet, en endelig løsning, som vil tvinge alle palæstinensere ud, fordrive dem fra Palæstina.Kun USA har mulighed for at stoppe den israelske regerings krig og tvinge den til fredsforhandlinger. De kan, hvis de vil freden. Fahti El-Abed tror derimod ikke, at en europæisk indsats vil gøre særligt indtryk på Nethanyahu. Han ser frem til Den Internationale Domstols undersøgelse af, om der juridisk kan rejses sag om folkedrab og andre krigsforbrydelser mod Israel.
 
I den efterfølgende debat fik de to oplægsholdere ud fra spørgsmål og indlæg fra salen mulighed for at uddybe og præcisere deres pointer og synspunkter til forståelse af baggrunden for konflikten mellem Palæstina og Israel og den igangværende krig.
 
 

Nyt om kendelsen fra Den Internationale Domstol

Den Internationale Domstol ICJ i Haag kom 26. januar 2024 med sin kendelse i sagen, hvor Sydafrika har anklaget Israel for folkedrab på Gazas palæstinensere og brud på FNs konvention mod folkedrab.

ICJs kendelse, som ikke kan appelleres, stiller som det afgørende krav, at Israel skal tage alle midler i sin magt i brug for at forhindre alle handlinger inden for rammerne af artikel to i konventionen over for palæstinenserne i Gaza, i særdeleshed a) at dræbe medlemmer af gruppen, b) forårsage alvorlig kropslig eller mental skade på medlemmer af gruppen, c) bevidst påføre gruppen livsvilkår beregnet på at føre til dens fysiske udslettelse, helt eller delvist, og d) påtvinge tiltag, der har til hensigt at forhindre fødsler i gruppen. Endvidere skal Israel med umiddelbar virkning sikre, at landets militære styrker ikke begår nogen af de ovenfor beskrevne handlinger.

På grundlag af de hidtidige konsekvenser af Israels krigsførelse med 25.700 dræbte palæstinensere, 63.000 sårede og 1,7 millioner internt fordrevne i Gaza og med dokumentation af en række udsagn om Israels intentioner fra israelske ministre og præsident fastslår ICJ, at det er begrundet, at domstolen realitetsbehandler anklagerne om folkedrab, og at domstolen kræver en række foranstaltninger mod Israels krigsførelse i Gaza i afventen af den antagelig langvarige realitetsbehandling af sagens substans. Som yderligere grundlag for kravene om midlertidige foranstaltninger henviser domstolen til en række udsagn fra FN-repræsentanter om situationen i Gaza.

De øvrige midlertidige foranstaltninger, domstolen kræver opfyldt er, at Israel skal tage alle midler i sin magt i brug for at forhindre og straffe direkte og offentlig opfordring til folkedrab i forhold til palæstinenserne i Gaza, at Israel umiddelbart skal træffe effektive foranstaltninger for at muliggøre stærkt nødvendig og humanitær bistand og nødhjælp til afhjælpning af leveforholdene, palæstinenserne i Gaza lever under, at Israel også skal træffe effektive foranstaltninger for at forhindre ødelæggelse af og sikre bevaring af beviser på muligt folkedrab på palæstinensere i Gaza, at Israel inden for en måned skal afgive  en rapport til domstolen om alle de foranstaltninger, staten har taget for at effektuere domstolens krav.

Domstolens kendelse blev af givet af 15, henholdsvis 16 af de i alt 17 dommere, idet også den af Israel udpegede dommer tilsluttede sig kravene om at sikre humanitær bistand ti Gaza og at forfølge tilskyndelser til folkedrab.

Domstolen stillede ikke krav om umiddelbar våbenhvile i Gaza. Men kendelsen vil gøre det vanskeligere for staten Israel at fortsætte sin krigsførelse mod Hamas, fordi ICJ med sin kendelse giver klart udtryk for, at der er begrundet og nærliggende fare for folkedrab i Gaza.

Nethanyahus første reaktion på kendelsen var ikke løfterig. Men forventningen må være, at det internationale pres på Israel, også fra USA, vokser. Begyndelsen på enden?

Vibe Jakobsen  27.1.2024

GS Generalforsamling 2024

Årets generalforsamling starter med oplæg og debat om:

Palæstina, FN og UNWRA ved Peter Hansen, tidl. topdiplomat i FN og generalkommissær for UNWRA i perioden 1996 – 2005.

Peter Hansen har stor indsigt i den Israelsk – Palæstinensiske konflikt fra sit 10 – årige virke i området og følger stadig udviklingen tæt.

Peter Hansen har udtalt sig om den aktuelle situation i et interview i Information den 2. februar 2024.

Efter oplæg og debat afholdes den ordinære generalforsamling med følgende:

Dagsorden:

Valg af dirigent, 2 referenter og 3 stemmetællere

Godkendelse af dagsorden

Beretning for 2023-24 v/Nina Ellinger

– Året der gik – møder og aktiviteter

– Evaluering af team-struktur

– Status hjemmesiden

Regnskab 2023, v/Peter Højslev Petersen

Handlingsplan og indkomne forslag

Valg af bestyrelse og revisor jf. vedtægterne

Eventuelt

Medlemmers forslag til behandling på Generalforsamlingen skal fremsendes til bestyrelsen senest tirsdag den 12. marts 2024

Endelig dagsorden med bilag bliver løbende gjort tilgængelige på hjemmesidens intranet:

For medlemmer -> GS-dokumenter -> Generalforsamlinger -> GF-2024

Danmark må ikke opføre sig som en automatisk støtte til USA

Mogens Lykketoft gav på et velbesøgt møde sine overvejelser over emnet: Hvilken ny verdensorden er på vej?

Mogens Lykketoft holder oplæg for Globale Seniorer om hvilken ny verdensorden, der er på vej.
Eget foto.

Af Arne Skov Andersen,
Globale Seniorer

Mødet med Mogens Lykketoft var arrangeret af Globaliseringsgruppen og blev afholdt den 21. november og ca. 60 tilhørere havde fundet vej til 3F Chaufførernes mødesal  på Svanevej.

Med baggrund i sine erfaringer blandt andet som dansk udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling, kom Lykketoft vidt omkring. Han beskrev de mange udfordringer, der gør sig gældende for at finde løsninger på tidens mange internationale konflikter – konflikten mellem USA og Kina, Kina/Taiwan, Ukraine/Rusland og Palæstina/Israel/Mellemøsten. Lykketoft konstaterede, at der i dag ikke er et stærkt FN, der kan gribe afgørende ind i disse konflikter. FN er ikke stærkere end enigheden mellem stormagterne USA og Kina (og i nogen grad Rusland) rækker. Og i dag rækker enigheden ikke langt.

Han var glad for, at man i hans formandsperiode i FN fik vedtaget de 17 verdensmål og Paris-aftalen om klimamål (2015). Det lod sig gøre, fordi stormagterne havde erkendt, at klimaudfordringerne er globale og kræver global handling.

Lykketoft gjorde også opmærksom på, at man i jagten på en ny, stabil verdensorden skal passe på ikke at forherlige den gamle orden, der opstod efter II. Verdenskrig. Den har ikke været lutter harmoni. Vi skal ikke glemme USA’s og Vestens invasioner og krige i Vietnam, Irak og Afghanistan, der afslørede de vestlige lederes manglende forståelse og afmagt.

I forlængelse heraf advarede han mod at dæmonisere Kina og Kinas hensigter, som han så tendenser til navnlig i USA. Vel er Kina blevet en stormagt. Og vel fører Kina sig frem internationalt på stadig flere områder. Og mest truende i forhold til Taiwan. Men han mente, at også Kinas ledelse erkender, at man har en stor, fælles interesse med Vesten i at opretholde dialogen og udvikle samhandelen, som begge lande har stor fordel af. Han pointerede, at præsident Xi er afhængig af at kunne levere fortsatte forbedringer af levevilkårene til befolkningen, hvis han skal blive ved magten. Og den udvikling vil blive truet ved en eskaleret konflikt med Vesten.

Lykketoft gav ikke meget for den amerikanske højrefløjs protester mod det store kinesiske handelsoverskud over for USA. Det tror pokker, der er kinesisk overskud i samhandelen, så længe USA kører med enorme budgetunderskud, som finansieres ved statslån, der i øvrigt for en stor del finansieres af Kina.

Ikke overraskende pegede Lykketoft også på præsidentvalget i USA som en af de store ubekendte for udsigterne i internationalt samarbejde. Det er et godt eksempel på, hvor stor betydning valget mellem konkrete kandidater kan have for den politiske udvikling – i dette tilfælde ikke blot i USA, men også globalt.

I forhold til Israel/Palæstina konflikten påpegede Mogens Lykketoft, at han altid har fundet palæstinenserne krav om en selvstændig stat for berettiget. Han beklagede, at USA alt for længe har været fodslæbende og eftergivende over for Israel. Han fandt den aktuelle udvikling frygtelig at se på og konstaterede, at hvis vi synes, den danske politik er enøjet, så er politikken desværre blot meget værre i USA.

I debatten blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt andre lande eller landegrupper – fx. EU og G77 – vil have en mulighed for at positionere sig og præge udviklingen af en konstruktiv, ny verdensorden.

Lykketoft fandt det berettiget, at de alliancefri lande i syd forsøger at spille en mere selvstændig rolle og ikke vil affinde sig med en rolle som forventet automatisk støtte til USA og Vesten. Han konstaterede, at der er et stort behov for, at eksempelvis Danmark udvider sin dialog med det globale syd om andet end flygtninge.

Om EU konstaterede han, at det med tilgangen af lande, der i dag støder op til EU’s grænse i øst, vil være bydende nødvendigt at gennemføre en reform af beslutningsprocesserne. Det er svært at forestille sig, at kærnelandene i længden vil finde sig i, at et mindre medlemsland vil kunne nedlægge veto mod et fælles initiativ. Reformprocessens gang er dog vanskelig at forudse, blandt andet i lyset af den politiske udvikling i eksempelvis Italien, Ungarn og Tyskland, hvor stærke anti-EU kræfter vinder frem.

I relation til FN mindede Lykketoft om, at Norden tidligere har spillet en væsentlig rolle. Det vil vi stadig kunne, mente han, forudsat, at vi udvikler selvstændige holdninger og ikke opfører os som automatisk støtte til USA. Sidstnævnte position vil være historieløs. Og den vil begrænse vore muligheder for at samle støtte blandt de alliancefri nationer.

Udgivet 29. november 2023

Et land – To stater

Af Per Bo

3.11.2023

Siden terrorangrebet på Israel fra Hamas den 7. oktober har den tilbagevendende konflikt mellem Israel og Palæstina eskaleret med mange tusinder af døde og sårede til følge. Og det fortsætter. Alle er klar over de alvorlige konsekvenser, men diskussionen her i Danmark drejer sig i alt for høj grad om, hvem holder du med ?
Vi ved, at det er sket før, og desværre ved vi også, at det vil ske igen. Med mindre!
Med mindre at der kommer et stop for vanviddet. Israel kan vinde militært. Men kan Israel vinde politisk? Flere og flere af Israels – sande – venner siger klart, at der kun er en politisk løsning. Det er ikke premierminister Netanyahus synspunkt. Tværtimod. Også mange israelske borgere siger, at den eneste langsigtede løsning er to-statsløsningen, som skitseret i Oslo-aftalen, som den israelske højrefløj saboterede. Den tidligere israelske ministerpræsident Ehud Olmert sagde i en udtalelse til Politiken den 23. juli i år, at han støtter en to-statsløsning. Og den tidligere Israelske ambassadør til Danmark og andre lande Ilan Baruch, der nu er formand for tænketanken Policy Working Group udtalte til Politiken den 6. august, at USA og Europa bør lægge pres på Netanyahu-regeringen. Han kom samtidig med denne dystre prognose: “Det eneste, der kan ændre udviklingen og sætte gang i en ny fredsproces lige nu, er vold og tilmed vold af et betydeligt omfang”.

Det er to personer, det er værd at lytte til.
Danmark og EU skal huske på, at Netanyahu har haft over 15 år til at finde en politisk løsning. Han er utroværdig. Både den nuværende USA-administration og EU bør presse på for at få gang i en fredsproces, hvor et af de vigtigste mål er en to-stats løsning.

For øjeblikket bomber Israel Gaza som revanche for terrorangrebet den 7. oktober. Det kan være, det løser et umiddelbart problem for Israel. Men det løser ikke det egentlige problem striden om delingen af det tidligere mandatområde Palæstina. Og bemærk at i skyggen af Gaza-striden er israelske bosættere i gang med at fordrive endnu flere palæstinensere fra deres boliger på Vestbredden og forværrer dermed situationen!

Nu bør EU træde i karakter. Danmark bør klart støtte Spaniens forslag til en Fredskonference ikke mindst, fordi Danmark ikke kan mistænkes for at være antisemitisk.

Den ukendte aktør bag storpolitikkens kulisser

På dette møde, arrangeret af Folke- og menneskeretsgruppen, vil Dansk Røde Kors’ tidligere vicegeneralsekretær, cand. jur. Preben Søgaard kaste lys over hvad Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) er for en størrelse. Med aktiviteter i over halvdelen af verdens 186 stater dulmer den mange af de negative virkninger af verdens internationale væbnede konflikter. Med sine 23 .000 ansatte medvirker den bl.a. til at udveksle krigsfanger, eftersøge savnede, facilitere pårørendes besøg hos politiske fanger samt yde hjælp og beskyttelse til ofre for væbnede konflikter.
ICRC er altså i princippet – med base i Geneve – en schweizisk sammensat organisation med et internationalt sigte. Den holdes organisatorisk adskilt fra Forbundet af nationale Røde Kors-selskaber. Preben Søgaard var vicegeneralsekretær i Dansk Røde Kors og organisationens specialist på den humanitære folkeret, nutidigt navn for krigens folkeret, indtil han i 2015 gik på pension,

Husk at tilmelde dig mødet her på hjemmesiden, deadline den 6. november.

Kaffe/te mm. på mødet koster 25 kr. pr. deltager og beløbet indbetales via MobilePay til box18276

 

 

 

Konference om Vestsahara på Christiansborg

Tirsdag 14.november 2023  holder FN-Forbundet en nordisk konference på Christiansborg om situationen i Vestsahara.
Baggrunden for nu at holde en konferencen om den næsten 50 år gamle konflikt er, at der efter mere end 20 års våbenhvile, er udbrudt væbnet konflikt mellem Polisario og Marokko, og den usikre situation i Nordafrika skaber risiko for, at konflikten breder sig.
FN har siden 1991 haft en fredsbevarende styrke i området. Den danske generalmajor Kurt Mosgaard, der i en periode ledede FN-styrken er blandt oplægsholderne på konferencen.
Han mener, at de nordiske lande bør være mere aktive i en løsning af den gamle konflikt, og derfor holdes konferencen i samarbejde med svensk og norsk FN-forbund.
Blandt oplægsholderne er desuden Dr. Sidi Omar, POLISARIOs FN-ambassadør og tidligere repræsentant i Danmark. Desuden medvirker en repræsentant for Marokko.
Christopher W.S.Ross, FN’s generalsekretærs tidligere personlige udsending til Vestsahara fortæller, hvordan FN gennem mere end 20 år har arbejdet på at finde en løsning på konflikten.

Se det samlede program og tilmeld dig her:

Nordic Conference on the Conflict in Western Sahara – how can the conflict be resolved before it escalates? | FN-forbundet (nemtilmeld.dk)