Globale Seniorer

De halvnøgne mænd, der vandt over briterne

Endnu et postkort fra Nordirland

Af Ole Aabenhus                                                                                                          22.9.2023

Vi befinder os i sognegården til en katolsk kirke i Belfast, og de fleste af os 15 i Globale Seniorers rejsegruppe er lidt chokerede. Vi er lige ankommet til Nordirland. Vi har set en del af de berømte murmalerier fra The Troubles – de tredive år fra omkring 1960 til Langfredagsaftalen, Good Friday Agreement i 1998, da kampene i Nordirland var hårdest. Og nu sidder vi ansigt til ansigt med to “Blanket men” – John Hunter til venstre og Eámon MacConbhide til højre.

“Blanket men” er betegnelsen for unge IRA-medlemmer, der blev interneret af de britiske myndigheder, og gennemførte nogle af de hårdeste protestaktioner, man kan forestille sig.

Manden i den hvide skjorte, Brian Watters, er præst i kirken og lidt forsigtig i sine udtalelser. Og bagerst i mørk skjorte står Gerry Hanna, en pensioneret fagforeningsmand, der har hjulpet med programmet i Nordirland og mener, vi skal kende alle sider af konflikten.

Han kender Eamon, der har det med at fare op, fordi han ikke kan styre sit temperament, når det handler om The Troubles, så Eamon har fået John med. John er roligere, og de to har været venner siden fængselsdagene.

I efteråret 1976, da de var blevet sat fast som store teenagere, stillede de britiske myndigheder krav om, at alle internerede fra IRA og lignende oprørsgrupper skulle bære fangetøj. Fangetøj er et symbol på, at du straffes som kriminel, men John, Eamon og flere hundrede andre unge mænd protesterede. De var politisk internerede og ikke straffefanger – altså havde de ret til at gå i eget tøj, ret til at mødes og til at få breve udefra.

Fængselspersonalet rev brutalt tøjet af dem, så de stod nøgne, men de nægtede at tage fangetøj på. Med det resultat, at de gik omkring totalt afklædt, kun med det tæppe, der hørte til i cellen. De blev slået og udsat for tortur, så snart de kom ud af celledøren, fortæller de, så fra 1978 nægter de at gå i baderum, og da det kommer til en slåskamp, nægter de at gå på toilettet og også at gå ud for at tømme den potte, de får udleveret, så de smører afføring op på væggene. Myndighederne giver sig ikke, tværtimod. De holder ud i en grad, som er vanskelig for os andre at forstå. Hvordan kunne de klare år ud og år ind at sidde i en celle uden varme om vinteren, uden bad, med lort på væggene? Det er John, der svarer: Det var en slags team-spirit. Og de, der opgav og samarbejdede med myndighederne, var screws, skruebrækkere. Dem var der 600 af, får vi at vide. “Blanket men” talte 350.

Der går tre år, så i 1981 lægger de 350 en plan for seriel sultestrejke – når én dør, går den næste i gang med at sulte sig til døde, og så fremdeles. Bobby Sands, den mest berømte iblandt dem, døde efter 66 dage. Undervejs var han blevet valgt som britisk Parlamentsmedlem, selv om han var fængselsfange, og det var begyndelsen til en stadig mere omsiggribende støtte, der gjorde Sinn Fein – IRA’s politiske fløj – til det største irsk-republikanske parti i Nordirland.

John var blandt de 100, der stod på listen over dem, der ville sulte sig til døde – man nåede bare ikke så langt ned på listen. I alt 10 døde, og det var det, der gjorde udslaget, mener både John og Eamon. “Vi var overbevist om, at vi ville vinde, og vi vandt”, siger John i dag, og Eamon nikker. Han er enig. Uden “blanket men” og sultestrejke havde briterne aldrig givet sig, og Good Friday-agreement var aldrig blev til.

 

Hvilken ny verdensorden er på vej

Globaliseringsgruppen planlægger at afholde et offentligt debatmøde Hvilken ny verdensorden er på vej, men mødets program er ligesom mødestedet endnu ikke på plads.

Rivaliseringen mellem USA og Kina er gået ind i en ny højspændt fase – og vil få omfattende konsekvenser for stort set alle lande og regioner. Ukrainekrigen, udvidelsen af BRICS samarbejdet og de aktuelle konflikterne i Afrika fortæller om stormagternes forsøg på at positionere sig i forhold til en ny verdensorden. Også indsatsen for en bæredygtig global fremtid vil være afgørende afhængig af ændringerne og det samme gælder for FN’s rolle og muligheder.

Det er de bevægelser som vi gerne vil sætte til debat med et overordnet politisk oplæg til opstart

 

 

Ukraine: Hvad med klimaforandringerne? Hvad med NATO?

Ukraine-krigens spørgsmål er lige så store som de er forskellige::
– Hvad med EU’s nye rolle og selvforståelse?
– Hvad med NATO – nu med Sverige og Finland?
– Er den mastodontiske danske oprustning rimelig?
– Er våbenstøtten?
– Og hvad skal der til, for at få krigen sluttet?
Disse og andre spørgsmål tager vi op på næste møde i Globaliseringsgruppen.

Oplægsholdere er Niels Frølich og Henning Salling Olesen.

Niels Frølich har været redaktør på den nyligt udkomne antologi: Er NATO sikker? – en sikkerhedspolitisk antologi:

https://solidaritet.dk/vare/er-nato-sikker-en-sikkerhedspolitisk-antologi/ 

Niels Frølich har været sømand, har forskellige IT- og telekommunikationsuddannelser, har arbejdet rundt omkring i verden for bl.a. den mozambicanske regering, FN, Østafrikas Fællesmarked, været selvstændig IT- og telekommunikationskonsulent med arbejde for forskellige ministerier, rederier, energiselskaber. Mangeårig redaktør af politisk revy, nu forlagsredaktør på Solidaritets forlag, redaktør af Kritisk Revy og bestyrelsesmedlem i Solidaritet.

Henning Salling Olsen har, sammen med Susanne Possing, begge fra Nej Til Oprustning, bidraget til antologien med kapitlet ”En bæredygtig sikkerhedsorden”.
Henning er nu professor emeritus ved Roskilde Universitet, hvor han har været professor i voksenpædagogik og livslang læring. Er forfatter og debattør om uddannelsespolitiske emner. Og er tidligere gæsteprofessor i Kina.

Beskrivelse af antologien:
Invasionen af Ukraine rejser endnu engang spørgsmålet om, hvad det vil sige at være sikker. Kan ’sikkerhed’ løsrives fra klasser, magtrelationer, ulighed, udbytning og de klimaforandringer, der på diabolsk facon opsummerer hele den kapitalistiske verdensorden, der nu er i opbrud?

Den vestlige kapitalistiske verdensordens opretholdelse først og fremmest af NATO, men NATO-landene har i årenes løb givet sig selv mandat til at udvide operationsområdet, både kvantitativt- geografisk (Afrika, Mellemøsten, Det indiske Ocean, Stillehavet) og nu også kvalitativt i form af klimaforandringerne og de folkevandringer, de vil give anledning til – ofrene bliver til sikkerhedsproblemer.

Der hersker på den europæiske venstrefløj efter Ruslands invasion af Ukraine endog meget modstridende opfattelser af den sikkerhedspolitiske udvikling i Europa efter Murens fald og dermed også af Ukraine-krigens karakter. Redaktionen af denne bog er ingen undtagelse, men vi forsøger at redegøre for det, vi opfatter som to hovedsynspunkter under overskrifterne ’Ukraine har ret til selvbestemmelse og til at forsvare sig’ og ’Stop krigen omgående’. Fordi bogen forsøger at give et i videste forstand ’dansk’ perspektiv, så har Rigsfællesskabet naturligvis en fremtrædende plads for alle tre rigsdele har strategisk betydning, og hvor især Grønlands betydning har ændret sig.

Antologien er udgivet 30. marts 2023, 155 x 230 mm, 150 kr.

Den glemte konflikt i Vestsahara

Mødet er desværre AFLYST p.gr.a. for få tilmeldte.

Andres møder: Søndag den 4. juni 2023 arrangerer det danske FN-forbund en nordisk konference om Vestsahara-konflikten i Fællessalen på Christiansborg.

Information om arrangementet og mulighed for tilmelding her

Hvornår har ‘vi’ en stat?

Refleksioner over hvad der skal til for at et område kan kalde sig en stat

Af Henrik Døcker                                                                                                                   25.5.2023

Det kunstige spørgsmål om, hvorvidt Ukraine er en ”rigtig” stat, er atter til debat efter at Kinas Frankrigs-ambassadør har ytret sig om spørgsmålet. Først kom som bekendt den russiske diktator Vladimir Putin, der på basis af sine egne amatørhistoriske studier fandt invasionen i Ukraine retfærdiggjort, fordi Ukraine ikke faldt ind under statsbegrebet. Selv om de fleste nok opfatter dette som et retorisk spørgsmål, er det umagen værd at dykke lidt ned i problemstillingen.

Der er ikke autoritativt i folkeretten fastsat kriterier for en stat – opfattelserne divergerer mellem alverdens mange lande. Men man kan hente betydelig vejledning ved at søge i traktatretten, dvs. blandt mangfoldigheden af internationale aftaler. Her springer Montevideo-konventionen af 1933 i øjnene, idet den simpelthen opstiller tre grundlæggende betingelser for forekomsten af en stat : 1)Et defineret territorium, 2) en statsbefolkning og 3) en reel myndighedsudøvelse. Hertil føjes undertiden 4) evnen til at indgå traktater med andre stater.
Formelt er denne konvention kun ratificeret af 17 latinamerikanske stater, men EU har udtalt enighed i principperne.

Foto: Pixabay

For at blive medlem af FN, er det imidlertid ikke nok at opfylde disse kriterier, selv om FN-pagten i princippet står åben for alle ”fredselskende” nationer. Hvert af Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer (USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland og Kina) kan imidlertid nedlægge veto mod et kandidatlands optagelse. Det er således begrundelsen for, at Kosovo i dag ikke er med i verdensorganisationen.
Hvad angår Ukraine, så blev det allerede i 1945 optaget i FN. Det skyldes en aftale mellem USA og det daværende Sovjetunionen om, at Ukraine og Hviderusland (Belarus) skulle være FN- medlemmer som en slags modvægt mod de latinamerikanske republikker, der efter russisk opfattelse alle ville stemme det samme som USA i FN’s Generalforsamling. Reelt blev disse to delstater i Sovjetunionen først selvstændige efter almindelig folkeretlig opfattelse i 1991.
Der er nok af særegne eksempler på statsdannelser, som falder uden for hvad man kunne kalde et ”almindeligt mønster”, og som altså godtgør, at Montevideo-konventionens logiske tre-fire betingelser ikke er tilstrækkelige , hvis man skal hele verden rundt. Eksemplet Nord-Cypern vil vise det. Cypern blev efter at have været britisk besiddelse siden 1878 en selvstændig republik i 1960. Det græske befolkningsflertal havde fra begyndelsen et mildest talt anstrengt forhold til det tyrkiske befolkningsmindretal, og i 1974 eksploderede stridigheder, chikanerier og vold i en så uholdbar situation, at Tyrkiet foretog en militær invasion på østaten – med basis i de såkaldte Zürich- og Londonaftaler af 1959. De havde taget højde for skrøbeligheden i de indviklede aftaler om forholdet mellem de to befolkningsgrupper ved besættelse af offentlige stillinger.


Den Nordcypriotiske Republik kom officielt til verden i 1983, men er kun diplomatisk anerkendt af Tyrkiet. Løsrivelsen fra republikken Cypern er kendt folkeretsstridig af såvel FN som EU og en række andre internationale organisationer. En uendelig række forhandlinger har ikke løst problemerne siden da – og det er ikke for meget sagt, at her er tale om en ”frossen konflikt”. Græsk- og tyrk-cyprioter boede oprindelig ind mellem hinanden, idet dog hovedparten af tyrk-cyprioterne befandt sig i øens nordlige del.

 

 

 

 

 

 

En anden pariastat i verden er Taiwan. Den store kinesiske ø blev tilholdssted for general Chiang Kai-Shek, og hans militærstyrker, da han i 1949 mistede herredømmet over det store Fatslandskina, som var blevet erobret af Mao Tse-Tungs kommunistiske tropper. Længe opretholdtes en illusion om at Chiang repræsenterede Kina internationalt, ikke mindst gennem FN. Men 1971 skiftede USA radikalt kurs i sin Kina-politik og besluttede at støtte Maos Kinesiske Folkerepublik, som så også overtog repræsentationen af landet i FN – mest markant som permanent medlem af Sikkerhedsrådet.

Palæstina er en anden svært definerlig statsdannelse, placeret i en uoverskuelig langstrakt og vanskelig situation. Siden 1967 har områdets to bestanddele Vestjordan landet og Gaza-striben været besat af Israel – og dermed forhindret i at springe ud som en fuldt suveræn stat. Alligevel har 138 stater, incl. Danmark, anerkendt Den Palæstinensiske Myndighed med administrativt center, à la hovedstad i Ramallah. Som Kosovo og Nord-Cypern er Palæstina -tidligere en del af Det Osmanniske Rige og siden hen mandatområde under Storbritannien – forhindret i at blive medlem af FN, men er dog optaget i nogle af dennes særorgansationer.
Den langvarige israelske besættelse har umuliggjort, at territoriet har kunnet opnå prædikat af folkeretssubjekt i dette ords almindelige forstand. På den anden side har det opnået en magtfuld status ved at tilslutte sig Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol i Haag , således at det – under nærmere bestemte folkeretlige vilkår – vil kunne indstævne enkeltpersoner eller stater for denne domstol.
For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at territoriale stridigheder mellem verdens stater – og de 193 af dem er medlem af FN (Kosovo og Vatikanstaten står udenfor) – kan afgøres af Den Internationale Domstol, også i Haag, under forudsætning af at de stridende parter samtykker. Danmark har eksempelvis haft to sager mod Norge , som dels ville sætte sig på en del af Østgrønland , dels ville have et større søterritorium ud for øen Jan Mayen også ved Grønland. I begge tilfælde fandt domstolen, at Danmark havde suverænitet her. Et mindre antal grænsekonflikter i Afrika og Latinamerika er også afgjort af denne domstol.

Palæstina/Israel – hvor bliver freden og menneske – rettighederne af?

Konference på Christiansborg
Princippet om ”To stater til to folk” var tankegangen i FN’s delingsplan fra 1947 for mandatområdet Palæstina fulgt op med løsningsformlen ”Land for fred” efter Israels besættelse af Østjerusalem, Vestbredden, Gaza og Golan efter 6-dages krigen i 1967.
Konflikten har over tid skiftet karakter fra især at være en regional konflikt mellem arabiske lande og Israel til nu at være en konflikt der primært handler om israelere og palæstinensere. Et begrænset selvstyre for palæstinenserne blev etableret som en midlertidig løsning i 1994. To-stats-løsning og land for fred er fortsat FN-grundlaget for en løsning, bl.a. knæsat i FN’s sikkerhedsråd.
Palæstinenserne på Vestbredden lever under besættelse og presses af bosættelserne, som er etableret i strid med Folkeretten. De over 2 millioner palæstinensere i Gaza er underlagt en israelsk-ægyptisk blokade. Spørgsmålet om flygtningenes fremtid er uafklaret. Den israelske politik overfor palæstinenserne karakteriseres af flere menneskeretsorganisationer som apartheidlignende. Fra israelsk side efterspørges på den anden side garantier for sikkerhed mod angreb, som stat og som borgere.
Udviklingen synes imidlertid længe at have bevæget sig væk fra to-stats-løsningen, og konferencens formål er at få belyst, hvordan udviklingen kan vendes og en holdbar fredsløsning kan etableres – fx via et øget dansk engagement.

Konferencen er arrangeret af FN-forbundet med Mellemfolkeligt Samvirke, Udenrigspolitisk Selskab og Globale Seniorer som medindbydere.

                    

Tilmeld jer senest tirsdag 9. maj 2023 kl. 12.00 på FN Forbundets side med linket herunder og betal samtidig 75,00 Dkk-
https://fnforbundet.nemtilmeld.dk/202/

Arrangementet afholdes på dansk.
Adgang til Folketinget sker via besøgsindgangen, til højre for og under hovedtrappen; indgangen er i Rigsdagsgården, der ligger i forlængelse af Tøjhusgade. Du skal være tilmeldt for at få adgang.

Kom gerne i god tid, da du skal igennem en sikkerhedskontrol. Efter kontrollen udleveres et adgangstegn. Desværre må du ikke ’gå på opdagelse’ på Christiansborg, så du skal gå direkte op til Fællessalen, hvor arrangement finder sted.

Program: (med forbehold for mindre ændringer)

13.00 Velkomst v/ inviterende folketingsmedlem Trine Pertou Mach. 
13.05 Åbningsindlæg om FN-rammerne for fredsløsning  v. Mogens Lykketoft, fhv. udenrigsminister og fhv. formand for FN’s generalforsamling.
  Tema 1: Er der politisk vilje til at få den aftalte og FN-sikkerhedsrådsbaserede to-statsløsning på plads?
13.20 Den israelske politiske kurs og diskurs ift. to-stats-løsningen v. Marcus Rubin, redaktør på Politiken.
13.40 Den palæstinensiske politiske kurs og diskurs ift. to-stats-løsningen v. Bilal Al-Issa, kommentator.
14.00 Det internationale engagement i en to-stats-løsning – er der politisk vilje? v. Sune Haugbølle, professor, Global Studies, RUC.
14.20 Spørgsmål og kommentarer.
14.30 Kaffe og the.
  Tema 2: Kan Folkeretten, menneskerettighederne og de tilknyttede institutioner være løftestang for en løsning?
14.50 Den menneskeretlige situation for især palæstinenserne – apartheidlignende vilkår? v. Lisa Blinkenberg, seniorrådgiver, Amnesty International.
15.10 De palæstinensiske flygtninges situation og fremtid i Israel/Palæstina v. Peter Hansen, tidligere UNRWA-generaldirektør.
15.30 Den folkeretlige situation, kan Den Internationale Domstol og ICC være redskaber til at bringe fred? v. Astrid Kjeldgaard-Pedersen, KU – Jura.
15.50 Spørgsmål og kommentarer.
  Strække-ben pause.
16.00 Politisk debat: Det danske engagement – tager det afsæt i realiteterne og støtter fred og menneskerettigheder?

Panel:

Jeppe Kofod, fhv. udenrigsminister (MF for Socialdemokratiet).

Christian Holst Vigilius, formand (Konservativ Ungdom).

Maria Ladegaard, landsformand (Venstres Ungdom).

Trine Pertou Mach, udenrigsordfører (Enhedslisten).

Indlæg på 7 – 8 minutter efterfulgt af spørgsmål og debat.

17.25 Afslutning ved FN-forbundet.

 

Borgernes Europa Topmøde

FIC og Foreningen Norden inviterer til Borgernes Europa Topmøde, som afholdes for 10. gang på Christiansborg i Fællessalen.
Lørdag den 22. april kl. 9.00 – 16.00
I år arrangeres Topmødet i et samarbejde imellem FIC og Foreningen Norden.
I dette års topmøde fokuseres der på udviklingen i Europa efter Ruslands invasion i Ukraine – og på den måde det europæiske samarbejde har ændret sig, men også de forandringer – der er sket og er på vej til at ske i Norden – mest konkret med at Finland nu er blevet medlem af NATO – og at
Sverige forhåbentligt meget snart følger efter.
Men også på andre områder, hvor Norden står mere samlet i kontrast til udviklingen i andre europæiske regioner.
Indledere ved Topmødet vil være danske og nordiske politikere, Europaparlamentarikere og eksperter.
Arrangementet er åbent for alle interesserede og naturligvis ikke mindst medlemmer af FIC og Foreningen Norden.

Invitation og tilmelding her

Program for Topmøde

     

Verdenssyns analyse – hvad er det?

Besøg på DIIS med oplæg af Mona Kanwal Sheikh og
Lars Erslev Andersen om Verdensmålsanalysen

Globale Seniorer besøger DIIS, hvor seniorforskerne Mona Kanwal Sheikh og Lars Erslev Andersen vil fortælle om det ‘nye’ værktøj: Verdenssynsanalysen (Worldview Analyse). Mødet er for alle medlemmer af Globale Seniorer på initiativ af Globaliseringsgruppen.

“Vi er i en tid, hvor fortællinger om nationers og samfunds fælles historie, plads i verden og særlige værdisæt eller verdensanskuelse i stigende grad bliver brugt til at legitimere regimer og konflikter – fra USA’s fortælling om at være forsvarer af den frie verden til Kinas fortælling om en 1.000 år gammel stolt kinesisk civilisation til Putins fortælling om et Storrusland, som skal vækkes til live.”

Citatet er fra interviewet: “Verdenssynsanalyse: Indsigt i verdenssyn kan bidrage til at forstå og deeskalere verdens fastlåste konflikter“.

På siden med interviewet er også henvisninger til en række artikler og papers om verdenssyn.

NB! Vi mødes i receptionen ved indgangen

Censur og ytringsfrihed – hvor går grænsen

Menneskereetsgruppen inviterer til internt møde for alle Globale Seniorer.

Til debat står vanskelige spørgsmål, så som: Hvornår er staten berettiget til at skride ind for at begrænse den betydningsfulde menneskeret:  Ytringsfriheden. Og i tillæg hertil: Er der nogen  befolkningsgrupper, herunder professionelle grupper, som ikke har fuld ytringsfrihed? I hvilket omfang er der begrænsninger for danske borgere til at modtage informationer fra udlandet?

Henrik Døcker indleder med et historisk-politisk-juridisk rids af problemstillingerne, herunder deres internationale aspekter.

Herefter  er  ordet frit – til en forhåbentlig intensiv diskussion.

Som inspiration til diskussionen vedlægges her uddrag af to nyligt offentliggjorte sager.

 

Dobbeltmøde:
Udfordringerne fra den nye verdensorden

Den geopolitiske krise er i fuld fart ved at ændre det internationale samarbejde, som har defineret den hidtidige verdensorden. Også klimaforandringerne bliver påvirket.

Globaliseringsgruppen har derfor inviteret to internationalt anerkendte forskere til at præsentere deres tanker og lægge op til debat.

Oplæggene bliver givet på engelsk.

Kl. 10:30 – 12:00
Geopolitiske og miljømæssige implikationer af Ukraine-konflikten
Oplæg: Keith Smith, økonom, University of London

Kl. 12:00 – 13:00: Fælles frokost

Kl. 13:00 – 14:30
The Climate crisis’ background in Western colonialism as described by Amitav Ghosh
Björn Johnson, emeritus senior associate professor, Aalborg Universitet

Mere om programmet

Keith Smith præsenterer sit papir: “Geopolitical and Environmental Implications of the Ukraine Conflict”

“This paper discusses the Ukraine conflict not in terms of the shooting war, the outcome of which is highly uncertain, but as a protracted and complex economic war.

It argues that this war has profound geopolitical implications – it has ended the unipolar hegemony of the West and is inaugurating a ‘heteropolar’ system based on strong superpower division and different sources of power across countries.

The critical problems facing the world at the present time are global warming, environmental degradation and pandemic disease. Warming in particular appears to be approaching biospheric limits.
We need a serious search for solutions, and this must entail multilateral collaboration.

However, a key geopolitical outcome of the war is the effective collapse of existing systems of multilateral collaboration, which have had some successes (the Montreal Protocol), and some failures (the COP process and emissions control).

The most important challenge facing global civil and political society is to construct some basis for enhanced multilateral collaboration in the face of deep geopolitical division.”

PS: Dette møde var planlagt som et webinar 25. januar, men måtte udsættes pga tekniske problemer. Det sker ikke denne gang, hvor Keith er han tilsted in person.
Link til Keith Smiths biografi

Fælles frokost spiser vi i Serviceforbundets kantine. Tag madpakke med eller tilmeld dig frokostbuffeten med lunt og grønt. Prisen for frokostbuffet, mødekaffe cookies og vand er kr. 100, der indbetales via MobilePay til box18276.

Tilmelding til frokostbuffet ved mail til Knud Arne Nielsen knud.arne.nielsen@gmail.com senest søndag den 26. februar.

Alle Globale Seniorer og gæster er velkomne til dobbeltmødet og skal som sædvanlig tilmelde sig mødet. Find Teksten Registrer her, “Deltag” nederst i dette opslag og tilmeld dig online til mødet.

Björn Johnson, emeritus senior associate professor, Aalborg Universitet present: “The Climate crisis’ background in Western colonialism as described by Amitav Ghosh”

“In my presentation I will try to discuss the main themes in two new books by Amitav Ghosh:
(1) The Nutmeg’s Curse. Parables for a Planet in Crisis, 2021
(2) The Great Derangement: Climate Change and the Unthinkable, 2016

Booth books are about the present climate crisis and its background in Western colonialism, which is described as a process of violence. More specifically Ghosh discusses how Western colonialism has affected our views on nature, society, culture and the total world system. The books present a harsh but serious critique of Western civilization, especially modernity. They are also a reminder of how deeply our history is affected by non-human entities and forces.

One basic theme is how the Anthropocene leads to new insight about the relations between nature and society.
Another theme is how the dynamics of climate change and other environmental crises connected to transgression of planetary borders are rooted in a centuries-old geopolitical order constructed by Western colonialism.
A third theme is about how human history has been entangled with earthly materials such as spices, tea, sugarcane, opium, and fossil fuels and how it has been shaped non-human forces. “The agency of the landscape”.
A fourth theme is the character of ‘modernity’ especially its claim that everything in the world exists to be exploited and utilized by humans – i.e., primarily white, male Europeans.
A fifth theme is ‘terraforming’ i.e., the muting and remaking of the landscape to fit European ways of life and the role this has played in the process of colonialization.
Other recurrent themes are the crucial importance of geo-politics and the paradigm of ever-growing material desire.

Amitav Ghosh is primarily a writer and his own main conclusion is:
“This is the great burden that now rests upon writers, artists, filmmakers, and everyone else that is involved in the telling of stories: to us falls the task of imaginatively restoring agency and voice to nonhumans”

Indtroduktion til Amitav Ghosh
On YouTube there several interesting videos in which Amitav Ghosh discusses ‘The Nutmeg’s Curse’, see for example: https://youtu.be/C3lZ7EmChWo

Link til Bjørn Johnsons biosketch