Ukraine kan blive genopbygget, således at meget både i princippet og i praksis vil blive som før. Dette europæiske land med en dramatisk, omskiftelig og meget smertefuld historie. Før den 24. februar 2022 var Ukraine et skrøbeligt demokrati, men også et samfund i bevægelse, i udvikling væk fra korruption, dominerende oligarker, ulighed mm. Ikke at disse fænomener ikke fandtes, for det gjorde de, men der var en klar udviklingsretning og klare initiativer bort fra korruption mm. Danmark har ydet en stor indsats her. Dette udviklingsspor kan Ukraine komme tilbage på, måske på nye, intensiverede og måske endnu bedre måder. Men kan der også ske det, at oligarkerne bliver endnu rigere, uligheden endnu større osv.? Nogle kræfter i det ukrainske samfund vil givetvis arbejde for det sidste. Andre vil sætte alt ind for at fremme en samfundsopbygning hen mod mere demokrati, mindre korruption mm.

Man kan forestille sig, at der opbygges et helt andet slags samfund, et samfund, der fx opbygges med FN’s 17 verdensmål som ledestjerne, et slags mønstersamfund, ideelt set en udviklingsproces, der aldrig før er set. Vi taler, fx i FN- og krisesammenhæng, om begrebet Build Back Better (BBB) eller Build Forward Better. Det er den tænkning, jeg i virkeligheden her antyder, men nu i en situation, som vi måske aldrig har set, nemlig et skrøbeligt og demokratisk europæisk land, der skal genopbygges efter en krig, men potentielt på helt nye – aldrig før sete – måder. I virkeligheden en fantastisk situation og mulighed.

Europa efter Anden verdenskrig var i en lignende situation. Den amerikanske Marshall-hjælp til det krigshærgede Europa blev i sin tid givet på betingelser. Bl.a. var OEEC (Organization for European Economic Cooperation) et resultat af Marshall-hjælpen og den organisering, der var en del af planens realisering. Beregninger rapporteret i Foreign Affairs fornylig viser, at Marshall-hjælpen til Europa efter Anden verdenskrig omsat til aktuelle kurser var på omkring 6300 milliarder kroner.

Det var også en del af Marshall-hjælpens realisering, at danske og europæiske virksomheder og ledere lærte sig amerikansk ledelse, amerikansk management og management science, dvs. rationalisering og matematiske modeller anvendt til styrings- og ledelsesformål. Marshall-hjælpen og den ny-industrialisering af Europa og europæisk erhvervsliv, der fandt sted med og blev initieret og forstærket af denne hjælp, var vel i virkeligheden begyndelsen til Den store acceleration, der karakteriserede sidste halvdel af 1900-tallet? Ved Marshall-planen var der én giver og adskillige modtagere. I Ukraines tilfælde vil der være mange givere og én modtager. Hvordan kan og skal dette organiseres? Hvilket land skal der komme ud af alt dette?

Vi véd, at mange allerede tænker og arbejder med disse spørgsmål. Som eksempel: I London har CEPR, Center for Economic Policy Research, allerede udarbejdet en Blueprint for the Reconstruction of Ukraine (ISBN: 978-1-912179-59-6). Rapporten er skrevet af økonomer og bygger primært på erfaringer fra andre lignende situationer, herunder specielt Marshall-hjælpen efter Anden verdenskrig, genforeningen af Øst- og Vesttyskland samt krigene i Iraq og Afganistan. Det er en mere klassisk form for rekonstruktion, der her foreslås, end den kreative, læringsbaserede, åbne og bæredygtige form for genopbygning, som BBB-tænkningen går ud på, og som man også kunne forestille sig.