Globale Seniorer

Israels udspekulerede krigsførelse

Af Per Bo

og Danmarks ansvar

Man troede ikke det var muligt, men Netanyahu-regeringens krigsførelse bliver stadig mere brutal og udspekuleret.

Israel har bombet boliger, skoler, hospitaler og hele tiden givet ordrer om, at den to millioner store civilbefolkning skal flyttes først til en del af Gaza, så til en anden, så til en tredje og så fremdeles, samtidig med at opholdsområdet bliver stadigt mindre.

I marts i år brød Netanyahu ensidigt den våbenhvileplan med Hamas, der var aftalt med blandt andet amerikansk medvirken, og som bl.a ville føre til en trinvis frigivelse af de sidste israelske gidsler. Det blev der derfor intet af.

Senere besluttede den israelske regering en ”udsult Gaza-befolkningen” strategi. Selv om man ikke sagde det direkte.
Den israelske regering stoppede et rimeligt velfungerende distributionssystem af mad og medicin med ca. 400 udleveringspunkter og erstattede det med en israelsk-amerikansk organisation med alt for få forsyninger og kun fire udleveringssteder, der var de rene dødsfælder, da der blev skudt på personer, der stod i kø eller var på vej til de fire udleveringssteder.

Mange civile er blevet dræbt måske 60.000+. Utrolig mange nødhjælpsarbejdere er blevet dræbt. Ofte mens de arbejdede på de få tilbageværende hospitaler.
Det er blevet mere og mere klart, at Israel bruger sult som et våben, hvilket er i klar strid med internationale regler for krigsførelse.

Der er kommet nogle enkelte rapporter ud fra Gaza.

Men Netanyahu sætter spørgsmålstegn ved troværdigheden. Problemet er imidlertid, at den israelske regering ikke tillader internationale pressefolk adgang til Gaza. De pressefolk, der kan rapportere, er derfor typisk personer fra Gaza,
og dem gør Israel det ”bedste” for at likvidere. En journalist fra Al-Jazeera blev således likvideret for åben skærm den 10. august. Han blev beskyldt for at være Hamas-agent, men uden at der blev fremvist noget bevis.

Den mest udspekulerede likvidering af 5 pressefolk 2 fra Reuter, og en fra hver af AP, Middle East Eye og Al Jazeera fandt sted den 25. august.
Her blev Nasser hospitalet i Khan Younis angrebet, og der var flere dræbte og sårede.  Pressefolk strømmede til, hvorefter Israel 10 minutter efter fulgte op med endnu et angreb, hvor de nævnte pressefolk blev dræbt!

Den international fordømmelse var så skarp, at Netanyahu i første omgang valgte at sige, at der var sket en fejl, og at forløbet skulle undersøges (af israelerne selv). Uheldigvis sagde den israelske militære kommando, at det var velbegrundet, da man havde set et truende kamera!

I TV er der blevet vist flere eksempler på udhungrede børn – og voksne. Flere og flere dør af sult.

Internationale love gælder åbenbart ikke for Israel!

Det er klart, at der ikke er tilstrækkeligt med nødforsyninger til den palæstinensiske befolknings overlevelse. Det ligner definitionen på et folkemord.

I FN’s sikkerhedsråd har 14 af rådets 15 medlemmer taget afstand fra udsultningen.
Et land – USA – har atter en gang nedlagt veto.

Danmark og historien
Danmark har i ord taget afstand fra Israels politik, der er blevet en stadig større og større belastning for Danmark. Den danske regering har reageret. Men langsomt og sent og kommer halsende efter befolkningen.

Hvorfor har den danske statsminister i så lang tid været eftergivende over for Netanyahu?

Kort tid efter Hamas terrorangreb og gidselstagning den 7. oktober 2023, kritiserede statsministeren en journalist for at være ”aldeles historieløs”.

Mit spørgsmål er: Er/var statsministeren klar over, at Netanyahu – bl.a. ifølge en DR 1 udsendelse om Netanyahu i Horisont – økonomisk har understøttet Hamas for, at undergrave selvstyrets autoritet?

Forslag til dansk undersøgelse
Jeg er helt enig med statsministeren i, at det er vigtigt ikke at være historieløs.

Jeg vil derfor foreslå, at vi i Danmark undersøger, hvad der er sket siden Oslo-aftalerne om gensidig anerkendelse blev indgået i 1993 og 1995 dvs.om en tostatsløsning.

Hvor har man reageret fra israelsk side? Regeringen og andre?
Hvordan har man reageret fra det palæstinensisk side fra Selvstyret og andre?

Hvordan har vi reageret fra vestens side? Eksempelvis hvordan reagerede vi på de stadig flere israelske bosættelser på Vestbredden?

– fra EU’s side?

– fra dansk side?

                                                                                                                                                         30.august 2025

Fredens Musik

En solidaritetskoncert med:

Bilal Irshed Trio og Jonathan Ofir

 

Bilal Irshed er dansk-palæstinensisk oud-ekvilibrist. Jonathan Ofir er dansk-israelsk violinist og dirigent.
Sammen skaber de Fredens Musik!

Koncerten er arrangeret af Dansk Palæstinensisk Organisation (DAPAO) og Globale Seniorer.
Overskuddet går til at støtte indkøb af medicin og nødhjælp til de mest udsatte børn og unge på Vestbredden.

Bilal Irshed Trio består af en Imponerende oud-ekvilibrist, der møder nordiske basgange og afro-cubanske rytmer. To musiktraditioner, der sammen skaber nye lyde og harmonier. Som frontfigur i Bilal Irshed Trio, er han, sammen med bassist Rasmus Møldrup og perkussionist Ayi Solomon, klar til at sænke en helt enestående stemning, og invitere publikum ud på en musikalsk rejse fyldt med tempofyldt strengespil, vuggende basgange og varme trommerytmer. Bilal Irshed Trio har eksisteret siden 2011 og har udsendt to albums – ’Compositions’ (2011) og ’Chronotope’ (2015). De har siden spillet et væld af koncerter.

Jonathan Ofir er en dansk-israelsk violinist, dirigent og skribent. Som aktivist er Jonathan, der er medlem af Jøder for retfærdig fred, meget engageret i kampen for palæstinensernes rettigheder og kampen for at stoppe folkemordet i Gaza.

Efter koncerten serveres arabisk kaffe, myntete og Mellemøstlig kage samt danskvand og juice.

Deltagelse koster kr. 200. Tilmelding via Nem Tilmeld:

 TILMELDING

 

Vil du spise palæstinensisk inden koncerten?
Samme onsdag eftermiddag fra kl 16:00 kan man tilmelde sig aktiviteten Madfællesskabet, hvor man sammen tilbereder et vegetarisk palæstinensisk måltid. Det spiser vi i fælleskab i Salen, indtil den ryddes for at klaregøre til koncerten begynder kl. 19. Aktiviteten er arrangeret af  DAPAO og Globale Seniorer.

Billetter til Madfællesskabets bæredygtige mad koster 70 kr. for voksne og 35 for børn. Drikkevarer købes separat.
Tilmelding og billetkøb via dette link til Byens Hus

https://byenshusgentofte.dk/event/madfaellesskab/

 

Tilbered og spis palæstinensisk mad

Den 7. december sidste år tilberedte Globale Seniorer i Byens Hus et palæstinensisk måltid sammen med medlemmer af Dansk Palæstinensisk Organisation DAPAO. Det blev et rigtig godt fælles måltid med god snak over bordene.

Nu gentager vi successen sammen. Amneh fra DAPAO har modtaget støtte fra Gentofte Kommune til at starte et nyt projekt :

‘Tilbered og spis bæredygtig palæstinensisk mad’

DAPAO og Globale Seniorer arrangerer derfor fælles spisning den fjerde onsdag i hver måned og denne gang bliver det den 23. april 2025 kl 17:00 til  19:30. Vi gentager begivenheden måneden efter, onsdag den 28. maj.

ALLE er meget velkomne til at deltage mod at betale for maden. I må meget gerne invitere familiens unge og gamle – familie eller venner – med til disse onsdags fællesspisninger. Se her Opskrifter på palæstinensiske retter, som Amneh har sendt os.

I kan tillmelde jer arrangementet på Byens Hus’ hjemmeside, hvor man samtidigt betaler for maden (voksne70 kr. og børn 35 kr.)

https://byenshusgentofte.dk/event/madfaellesskab-2/

Tilbered og spis palæstinensisk mad

Den 7. december sidste år tilberedte Globale Seniorer i Byens Hus et palæstinensisk måltid sammen med medlemmer af Dansk Palæstinensisk Organisation DAPAO. Det blev et rigtig godt fælles måltid med god snak over bordene.

Nu gentager vi successen sammen. Amneh fra DAPAO har modtaget støtte fra Gentofte Kommune til at startet et nyt projekt :

‘Tilbered og spis bæredygtig palæstinensisk mad’

DAPAO og Globale Seniorer arrangerer derfor fælles spisning onsdag den 26. februar 2025 kl 16:30 til  19:30. Vi gentager begivenheden måneden efter, onsdag den 26. marts også 16:30 til 19:30.

ALLE er meget velkomne til at deltage mod at betale for maden. I må meget gerne invitere familiens unge og gamle – familie eller venner – med til disse onsdags fællesspisninger. Se her Opskrifter på palæstinensiske retter, som Amneh har sendt os.

I kan tillmelde jer arrangementet den 26. februar på Globale Seniorers mødekalender via linket herunder og skal forudbetale 75 kr. for hver voksen. Børneportioner koster 35 kr.

TILMELDING

Egne foto fra det vellykkede arrangement i december 2024.

Overskuddet af alle madarrangementer sendes til en kvinde i Gaza gennem en kvindeorganisation, der samarbejder med det Danske Hus. Hun uddeler mad og medicin primært til små børn uden familier. Når vi ses til fælles spisning vil Amneh fortælle lidt mere om denne del af projektet ligesom hun vil sørge for et kulturelt indslag.

Kom og hyg jer med noget dejlig palæstinensisk mad til fællesspisning og bidrag samtidig til, at børn og unge i Gaza kan få lidt mad og medicin.

Krigsforbrydelser og folkedrab

Mellemøstgruppen i Globale Seniorer inviterer alle interesserede til dette møde, hvor Frederik Harhoff, professor emeritus, dr.jur. holder foredrag om, hvad krigsforbrydelser og folkedrab egentlig går ud på, og ikke mindst hvordan og hvem der efterforsker disse forbrydelser, og hvilke domstole der kan føre sådanne straffesager (og hvilke der ikke kan!).

Frederik Harhoff har tidligere bla. været retschef ved FNs krigsforbrydertribunaler for Rwanda og Eks-Jugoslavien og har derfor et rigtig godt grundlag for at sammenligne de forskellige domstoles jurisdiktion. Frederik Harhoff vil gennemgå sagerne ved både Den internationale FN-Domstol (ICJ) og Den internationale Straffedomstol (ICC) – der ikke er en FN-institution! Begge domstole ligger i Haag, hvilket medfører, at de ofte sammenblandes! Frederik Harhoff vil også illustrere de anklageskrifter/arrestordrer, som Straffedomstolen har udstedt – mod hvem og hvorfor!

Alle er velkomne til dette møde, hvor blandt andre medlemmer fra Dansk Palæstinensisk Forening (DAPAO) deltage og forberede et traktement bagefter mødet.

                         

Foto’s: GS – Palæstinensiske kvinder og Globale Seniorer til fælles madlavningsarrangement 7.12.2024.

Fælles madlavning og middag – Vær med!

I mørke, travle december inviterer vi til et hyggeligt fælles møde mellem Palæstinensiske kvinder og Globale Seniorer. Sammen skal vi tilberede og nyde et mellemøstligt måltid mens vi snakker om, hvordan man som palæstinenser i Danmark kan takle alt det, der sker i Gaza og på Vestbredden.

Dansk Palæstinensisk Organisation (DAPAO), holder ligesom Globale Seniorer til i Byens Hus i Hellerup og er gået sammen med os om arrangementet. Når vi har spist, vil DAPAOs forkvinde Amneh fortælle om organisering af kvinder fra Mellemøsten og om deres humanitære arbejde med at hjælpe specielt palæstinensiske kvinder og børn.

Menuen
– Adas Polu (ris, linser og rosiner)
– Persisk kyllingeret
– Mutabal (aubergine med yogurt og persille)
– Kebbeh
– Karnabit makle (blomkål)
– Tabuleh

Måltidet afsluttes med baklava og tyrkisk kaffe.

Mødet er arrangeret af DAPAO og Globale Seniorer.
Alle fra DAPAO og Globale Seniorer samt deres familier er velkomne.
Prisen for deltagelse er kr. 120, som betales samtidig med tilmeldingen.
Tilmelding og betaling til NemTilmeld via link herunder:

 TILMELDING

Af hensyn til indkøb til arrangementet må tilmelding og
indbetaling for maden ske inden den 2. december.

STED: Salen og det tilstødende storkøkken i Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup
TID: kl. 16 til 20

Videre samarbejde
Aktivister i DAPAO har i flere år lavet mad til forskellige solidaritetsarrangementer og har sendt gruppens økonomiske overskud til humanitære organisationer i regionen.

I stedet for blot at levere den færdige mad vil DAPAO nu gerne lære danskere selv at lave mellemøstlig mad og skabe hyggelige rammer for at lære hinanden lidt at kende og bidrage til bedre integrering, personlige netværk og fredelig sameksistens. Dette er vores første samarbejde om et fælles spisnings arrangement.

Til forår vil DAPAO og GS sammen arrangere andre sammenkomster af mere kulturel art – med filmfremvisning i Byens Hus Teatersal og efterfølgende filmsnak for at og få lidt mere viden om konteksten for den lange konflikt i Mellemøsten.

 

               

DAPAO                               Globale Seniorer

Israels holdning til FN – et paradoks

Få regeringsledere har skældt mere ud på FN end Israels regeringsleder Netanyahu. Og Israels regering har oven i købet meddelt, at FNs generalsekretær Antonio Guterres er persona non-grata.

Senest har Israels parlament – Knesset – forbudt FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge UNRWA at operere i alle israelsk kontrollerede områder. Forbuddet træder i kraft om 3 måneder. Det er den seneste israelske provokation over for FN. UNRWA blev i sin tid oprettet for at tage sig af de flygtninge, der blev en følge af delingen af Palæstina.

Det er virkelig et paradoks, at staten Israel, hvis eksistens har baggrund i en FN-beslutning næsten konsekvent modarbejder FN. I sin tid i november 1947 stemte et pænt flertal i FN for, at det britiske mandatområde Palæstina blev delt i i to stater en Palæstinensisk (arabisk) og en Israelsk (jødisk) (Resolution nr 181). Dvs. en to-statsløsning. Danmark stemte for sammen med bl.a. de to stormagter USA og Sovjetunionen.

De lande, der i sin tid stemte for oprettelsen af staten Israel her i blandt Danmark har derfor – efter min mening – et særligt ansvar for, at der kommer en to-stats løsning og gør det klart for den Israelske regering, at den skal respektere FN og utvetydigt forpligtiger sig til en to-statsløsning.

Apropos. Vi nærmer os årsdagen for. at den daværende israelske premierminister Rabin blev myrdet 4. november 1995 under en fredsdemonstration til støtte for Oslo-aftalerne.
Han blev likvideret af en jødisk fanatiker, der ikke ønskede en to-statsløsning.

                                                                                                                                                                       Per Bo 

                                                                                                                                                Udgivet 31.10.2024

Netanyahus blodige dobbeltspil

Igen og igen hører vi fra USA’s regering, at nu er en våbenhvileaftale om Gaza mellem Israel og Hamas lige om hjørnet. Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken er nærmest på  pendulfart til Mellemøsten.

Men hver gang stikker Netanyahu en kæp i hjulet, og han går direkte mod de råd, han får fra USA. Når USA advarer mod at eskalere en situation, gør han det modsatte. I juli måned blev  Hizbollahs topkommandør Fuad Shukr  likvideret i Beirut og kort tid efter ”omkom” den politiske leder af Hamas Ismail Haniyeh ved et bombeattentat i Teheran i forbindelse med indsættelsen af den nyvalgte iranske præsident Masoud Pezeshkian. (I øvrigt en moderat præsident efter iransk målestok). Haniyeh var den, der styrede våbenhvile-forhandlingerne fra Hamas’ side.

Baggrunden var angiveligt, at et missil – fra Hizbollah – forinden havde ramt og dræbt 12 drusiske børn på en fodboldbane  på de israelsk besatte  Golan-højder. Når det sker  tolker Netanyahu det som, at Hizbollah gør det med vilje, mens Israel naturligvis ikke rammer civile i Gazastriben med vilje. Det er blot ”sort uheld”. Man går efter ”terrorister”, og så er det OK.

Det seneste – der er sket – er, at seks gidsler i Hamas’ varetægt  sandsynligvis er blevet brutalt likvideret, da israelske styrker havde ”sporet” dem og angiveligt var på vej til at befri dem. Var Israel ikke klar over risikoen?

Hvad ville Netanyahu have sagt, hvis han havde været i Hamas’ situation? Han ville sikkert have sagt, at man var nødt til at likvidere dem, for at de ikke kunne røbe hemmeligheder om, hvor Israel gemte palæstinensiske fanger.

Derudover er  israelske tropper gået mere omfattende ind på den besatte Vestbred,  der  formelt har palæstinensisk selvstyre under PLO. Her har israelske bosættere angrebet civile palæstinensere oven i købet efter opfordring fra israelske regeringsmedlemmer!

Igen i direkte modstrid med USA’s ønsker og anbefalinger.

Konklusionen er, at Netanyahu kun lytter til sig selv og sætter sine egne snævre personlige og politiske interesser øverst.

Alle Israels venner ”bliver ikke blot til grin” hvis de  stoler på Netanyahu, og de får også et medansvar for hans gerninger.

Hvis ikke USA – som Israels reelle beskytter – giver Netanyahu og hans regering en lærestreg, vil han forsætte med at sabotere ethvert forslag, der kan lede til en to stats- løsning og  halen vil fortsat ”logre med hunden”.

USA må stille den israelske regering over for et ultimatum. F.eks. hvis de – i henhold til international lov – illegale bosættelser på Vestbredden ikke afvikleres  efter en plan inden  udgangen af 2026 vil våbenhjælpen og den økonomiske hjælp stoppe om to måneder.

Jeg erindrer kun et eksempel på, at bosættelser på Vestbredden er blevet stoppet efter amerikansk pres. Det var da præsident HJ Bush (den ældre) gjorde det klart for den højreorienterede israelske premierminister Yitzhak Sharmir, at støtten blev stoppet, hvis ikke besættelserne på Vestbredden blev stoppet.

Per Bo

8.9.2024

Er Palæstina en stat?

Verdenssamfundet på kollisionskurs                                

Af Henrik Døcker 

Den blodige konflikt i Gaza er fortsat et kontroversielt emne for verdenssamfundet og dets internationale domstole. Mange er utvivlsomt blevet forvirrede efter at Danmark den ene dag – sammen med 147 andre stater – i FN’s Generalforsamling stemte for områdets optagelse i FN som sådan, mens Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen den anden bedyrer, at Danmark ikke kan anerkende Gaza som stat, eftersom det ikke i folkeretlig forstand er en stat. Og kun stater kan optages i verdensorganisationen. Denne udmelding kan med fuld ret kaldes en “billig omgang”.

For det første opfylder det samlede territorium Palæstina (Gaza og Vestjordanlandet) ikke betingelserne for at kalde sig ‘stat’, eftersom det ikke har den fulde kontrol med de to områder. Betingelserne for at være en stat findes i Montevideo-konventionen af 1933 – er det at der er tale om 1) et veldefineret (afgrænset) område, 2) regeringen dér har den fulde magt (suverænitet) over det, 3) dertil en permanent statsbefolkning og 4) evnen til at indgå traktater med andre stater.

Men dertil kommer, at FN’s Sikkerhedsråd har det sidste ord hvad angår optagelse af ny stater i verdensorganisationen. Det er nemlig således, at alle fem permanente medlemsstater (USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig) kan nedlægge veto mod optagelsen af en ny stat – selv om den måtte have opfyldt alle Montevideo-konventionens betingelser. Af denne grund er eksempelvis Kosovo ikke medlem af FN. Og USA vil med sikkerhed ikke anerkende Palæstina her.

Dette her med anerkendelse kan let misforstås – det er noget den ene stat giver den anden, og ikke noget FN har med at gøre – som det måske fremgår af ovenstående. Tilblivelsen af en ny stat har så mange politiske aspekter, at de folkeretslærde vægrer sig ved klare udmeldinger. Fx. løsrev den nordlige del af Cypern sig fra den øvrige del af øen og erklærede sig uafhængig republik i 1983 – men er kun anerkendt af én eneste stat, nemlig Tyrkiet. På samme måde er Taiwan også af en del lande anset for at være lidt af en paria-stat, kun anerkendt af 18 stater.

Krigen i Gaza er på det seneste tilsat nye udmeldinger fra Den Internationale Domstol i Haag, nemlig at Israel ufortøvet skal indstille sine militæroperationer i Rafah i Syd-Gaza og åbne grænser for nødvendige forsyninger, herunder levnedsmidler. Uden at Israel har ændret sin militære fremfærd. Alverdens forsøg fra FN og diverse regeringer i verden har ikke påvirket Netanyahu-regeringens uforsonlige militante holdning over for Hamas i Gaza. Den politiske  modstand mod Israel er imidlertid vokset, ikke blot i landet selv, men i høj grad internationalt. Appeller fra Sydafrika, som har rejst sagen for Haag-domstolen, har henvist til folkedrabskonventionen af 1948, uden nogen som helst virkning.

Det var USA’s daværende præsident Franklin Roosevelt, der i 1942 fandt på ‘navnet’ på den kommende internationale fredsorganisation, oprindelig De Forenede Nationer mod aksemagterne (Tyskland og Japan), og som i første omgang forpligtede 26 stater. I dag er 193 lande med i FN, tilvæksten af nye stater skyldes ikke mindst koloniernes frigørelse fra store europæiske magter, begyndende i 1960´erne. Af tidligere kolonier er kun Vest-Sahara (opr. Spansk Sahara) ikke videreudviklet til en selvstændig stat – i det væsentlige på grund af uenighed om hvem, der kan deltage i en folkeafstemning herom. Området er i dag besat af Marokko.

Ordet nation er flertydigt, idet det i nogle sammenhænge blot er synonym for ‘stat’, mens det i andre snarere hentyder til befolkningen i staten. Et flertal af verdens stater har flere forskellige befolkningsgrupper inden for deres grænser. Dem kan man med et godt udtryk kalde folkegrupper. Den nationale selvbestemmelsesret er et begreb, som fødtes af den daværende amerikanske præsident Woodrow Wilson efter Første Verdenskrig og i forbindelse med dannelsen af FN’s forgænger Folkeforbundet. Forskellige folkegrupper i verden har i nyeste tid fået bistand af FN til at få foden under eget bord – efter mangeårigt koloniåg – fx. Øst-Timor (opr. under Portugal) og Kosovo (en del af den opr. serbiske delstat Serbien i det daværende Jugoslavien).

Udsigterne for en statsdannelse for Gaza og Vestbredden, som samlet kaldes Palæstina, til at blive en stat, er umiddelbart så mørke, at det hele nærmest må defineres som en slags frossen konflikt. Israel har med sin hårdnakkede krigspolitik – den være sig nok så meget udløst af Hamas’ massedrab på 1200 civile israelere og bortførelse af ca. 240 personer oktober 2023 – tilsidesat alle normer for proportionalitet og basale menneskelige hensyn. Man kan vel også konstatere, at Israel har mistet betydelige mængder af den verdensomspændende sympati, det jødiske folk var forlenet med efter Nazi-Tysklands folkedrab på Europas jøder. En mellemøstlig hårdknude, der hviler tungt på verden.

30.5.2024