Studieturen til Paris inkluderede et møde med den danske OECD-delegationen på den danske ambassade, møder i UNESCO samt flere besøg i OECD, hvor mødet med Ulrik Vestergaard-Knudsen, Vicegeneralsekretær var særligt. Som næstøverst i organisationen var det ikke helt let at få et møde i stand, men det lykkedes med en velvillig sekretærs hjælp at få 30 minutter. Henadvejen blev det til 40 minutter, og vi endte vel med endnu lidt mere.
Ulrik præsenterede en “Tour de Force” af dimensioner, hvor han aftegnede de mangfoldige globale udfordringer, karakteriseret ved den “multipolære verdensorden”. Nedenfor gengives enkelte punkter, som nærværende skribent fangede i farten, uden at Ulrik kan tages til direkte indtægt for formuleringerne.
Ulrik Vestergaard – Vicegeneralsekretær OECD.
Den store og tiltagende fattigdom i syd var et enormt og tiltagende problem, som truede stabiliteten nord-syd, mens klimaforandringerne samtidig udfordrede stabiliteten internationalt og nationalt, hvor eksempelvis østater, the Ocean Economies, truedes af udslettelse. I det hele taget var småstater under pres, samtidigt med at de nye storspillere, som ikke mindst Indien – nu verdens folkerigeste nation – og Iran og Mellemøsten udgjorde kommende magtfaktorer i spillet mellem vesten og østen.
Vores relationer til USA var vigtige, men man kunne ikke læne sig op ad et USA, som uafhængigt af hvem den kommende præsident ville være, udgjorde en mere problematisk og uforudseende faktor søgende mere indenlands snarere end udenlands. Det betød at uforudsigeligheden af USAs rolle i verden ville fortsætte, og dermed også usikkerheden omkring Rusland og Kinas position og ageren, hvor især Kinas store og stigende internationale indflydelse var bekymrende.
Før Ulrik nåede frem til sin afslutning, nåede vi også lige at berøre de internationale finanser, som ikke bragte flere lyspunkter frem. I stigende grad var den internationale vækst ikke bæredygtig og bankernes rolle kunne være særdeles problematisk for bidragene til den internationale stabilitet, hvor skattely og manglende skatteinddrivning var alvorlige problemer.
Et positivt træk var – nu her afslutningsvist – udviklingen i Europa, særligt i EU, hvor den russiske invasion og krigen i Ukraine havde medført resolutte svar og reaktioner, og som havde givet EU et nyt sammenhold og en enig ageren – et sammenhold, som ikke tidligere eksisterede og som der ville blive bygget videre på.
Til slut efter en hæsblæsende, men enormt både givende og udfordrende enetale var der lige tid til, mente Ulrik, at tage et billede, som ses her.
Henrik Secher Marcussen
