Den 27. marts kl. 19.30 holder Flemming Splidsboel Hansen oplæg på Den Internationale Højskole i Helsingør om krigen mellem Ukraine og Rusland. Oplægget bliver holdt på engelsk.
Arrangementet er gratis og du kan se programmet og læse mere her
I forlængelse af det spændende foredrag Søby Kristensen gav os om krigen i Ukraine og dens konsekvenser for Danmark og resten af verden, vil jeg gerne videregive en information som omhandler situationen i Ukraine, nemlig en ny lov vedrørende organisering og rettigheder for arbejdere i ukrainske bedrifter med under 250 ansatte – dvs. cirka 70% af arbejdsstyrken. I disse små og mellemstore bedrifter skal løn og arbejdsvilkår fra nu af aftales direkte mellem arbejdsgiver og den enkelte arbejdstager, ligesom afskedigelse bestemmes af arbejdsgiveren.
Monument til minde om den tysk-sovjetiske. Sydlige udkant af Pechersk-distriktet i Kiev. Foto Mickey Estes/Pixabay
Krigen har foreløbig resulteret i over 7 millioner interne flygtninge, som lever under vanskelige forhold, og som har få valgmuligheder hvis de skal tjene nok til at holde deres familier i live. Det sætter dem i en dårlig forhandlingsposition overfor arbejdsgiverne – ikke mindst hvis de ingen fagforeninger har at støtte sig til.
Loven omfatter ikke offentligt ansatte eller bedrifter med mere end 250 ansatte, og skal foreløbigt kun gælde så længe det er undtagelsestilstand i Ukraine.
Loven er – ifølge de ukrainske fagforeninger – i strid med paragrafferne 8, 9, 21, 22, 24, 43, og 64 i den ukrainske grundlov, strider imod paragrafferne 291, 419 og 420 i Associeringsaftalen mellem Ukraine og Den Europæiske Union, samt paragrafferne 87 og 158 i ILO-konventionen.
Den ukrainske regering har længe ønsket at lave om på Arbejdsloven – længe før den russiske invasion – men modstanden har været så stor at man har holdt sig tilbage. For at komme den folkelige modstand i møde har det britiske udenrigsministerium rådgivet den ukrainske Ministerium for Økonomi til at understrege at liberaliseringen af Arbejdslovgivningen vil give de ukrainske arbejdere mange fordele, og at gøre dette med enkle og følelsesladede vendinger.
Ifølge parlamentsmedlem Danylo Hetmantsev fra præsident Zelenskys parti Servant of the People Party – er argumenterne for den nye lov bl.a.:
”Dette er love som forretningsverden har ventet på, og som vil beskytte entreprenørerne. Og arbejderne også, forresten. En arbejder skal selv kunne bestemme hvordan hans forhold til arbejdsgiveren skal udmønte sig. Således bør det være i et frit, europæisk og markedsorienteret land. Hvis ikke vil landet på den ene side køre med eksprestog mod EU, og på den anden side med et tog fra Sovjettiden i den modsatte retning.”
Her fremstilles det altså som om fagforeninger er noget fra Sovjettiden, som man ønsker at frigøre sig fra!
Laszio Andor, tidligere EU-kommissær for ansættelse, sociale forhold og inklusion hævder at loven er opportunistisk, idet den udnytter den krigstilstand Ukraine befinder sig i, at den går direkte imod EU’s normer, og desuden kan underminere det sociale sammenhold i Ukraine. En række fagforeninger i EU har sendt protestskrivelser til Ukraine, senest til præsident Zelensky og bedt ham at nedlægge veto mod loven, hvilket han dog ikke har gjort. Loven er vedtaget.
Viggo Brun, 30.08.2022
Mine kilder er fortrinsvis nedenstående hjemmesider:
Notorious labour law adopted in Ukraine (20.06.2022): https://www.industriall-union.org/notorious-labour-law-adopted-in-ukraine
Ukraine uses Russian invasion to pass laws wrecking workers’ rights (20.06.2022): https://www.opendemocracy.net/en/odr/ukraine-draft-law-5371-workers-rights-war-russia/
Joint appeal by Ukrainian trade unions against attack on workers’ rights (05.08.2022): https://ukrainesolidaritycampaign.org/2022/08/05/joint-appeal-by-ukrainian-trade-unions-against-attack-on-workers-rights/
British foreign office funding attack on workers’ rights in Ukraine (24.11.2021): https://ukrainesolidaritycampaign.org/2021/11/24/exposed-british-foreign-office-funding-attack-on-workers-rights-in-ukraine/
af Steen Hildebrandt, Ph.D.
Professor emeritus og adjungeret professor
Krigen i Ukraine hører op. Det kan vare længe, men det sker. Det bliver igen hverdag i Ukraine. Ikke den samme, men hverdag – og måske en helt ny slags? Huse, bygninger, broer, jernbaner, hospitaler, skoler, fabrikker og meget andet er smadret. Vi har set det. Vi har på TV set et land blive bombet sønder og sammen. Der er blevet rapporteret og vist billeder. Hele verden har set med. Vi har set ødelagte fabrikker, brændende huse, lig, nedbrændte kampvogne, grædende mennesker, flygtninge, omflakkende hunde etc. Titusindvis af mennesker er dræbt. Tusindvis af kvinder og piger er blevet voldtaget. Masser af mennesker er traumatiserede, sårede og invaliderede. Mennesker, familier og byer lider enorme smerter. Landet lider. Der bliver et før og et efter den 24. februar 2022. Og der bliver et før og et efter den dato, hvor krigen hører op. Præsident V. Zelenskyj vil for eftertiden stå som et ikon, som et nationalt samlingspunkt og et internationalt forbillede.
Den anden side af disse billeder er et land og et folk med en enorm styrke og kampvilje; et land og et folk med en imponerende vilje til frihed og selvstændighed. Et land med et parlament og kommunalbestyrelser med folkevalgte medlemmer, der fungerer og er trådt i karakter i lyset af den forfærdelige krig.
Den anden side af disse billeder er et land og et folk med en enorm styrke og kampvilje; et land og et folk med en imponerende vilje til frihed og selvstændighed. Et land med et parlament og kommunalbestyrelser med folkevalgte medlemmer, der fungerer og er trådt i karakter i lyset af den forfærdelige krig.
Jeg fokuserer i denne artikel på Ukraine. Ukraine skal videre. Og det skal Rusland selvfølgelig også. Rusland er, uanset hvordan vi vender og drejer det, en del af helheden; Rusland er en del af de større økosystemer, som også Ukraine og andre europæiske lande er dele af. Hvordan bliver Rusland en del af den helhedstænkning, som vi er nødt til at mestre, når ikke blot Ukraine, men også Rusland i én eller anden forstand skal genopbygges? Europa er en helhed, der selv er en del af endnu større helheder. Til syvende og sidst handler det om holistisk økosystem-tænkning.
Ukraine skal genopbygges, og det vil ske. Men hvordan? Hvad skal der ske i Ukraine nu og i årene efter krigen? Hvem skal bestemme? Beredvilligheden i en lang række lande, organisationer, banker, fonde mm til at hjælpe og investere er og vil være stor – enorm. Penge og hjælp strømmer og vil fortsat strømme ind i landet. Det er i gang. Et ukrainsk Genopbygningsråd er allerede etableret og arbejder. Landet vil blive genopbygget. Byer vil blive genrejst, broer bygget, boliger, universiteter og skoler genopbygget osv. Men hvordan, efter hvilke værdier og regler og med hvilke resultater? Vil det – på godt og ondt – blive det gamle Ukraine – med et ungt demokrati, oligarker, social fremgang, ulighed, fattigdom, korruption etc.? Eller vil det blive et helt andet Ukraine? Hvilke former for retsopgør skal der finde sted i et land, hvor man må formode, at der vil være uhyre mange tvister, konflikter, forbrydelser, opgør etc., der skal opklares, afklares og afgøres ved retssager og retsinstanser etc.?
Ukraine kan blive genopbygget, således at meget både i princippet og i praksis vil blive som før. Dette europæiske land med en dramatisk, omskiftelig og meget smertefuld historie. Før den 24. februar 2022 var Ukraine et skrøbeligt demokrati, men også et samfund i bevægelse, i udvikling væk fra korruption, dominerende oligarker, ulighed mm. Ikke at disse fænomener ikke fandtes, for det gjorde de, men der var en klar udviklingsretning og klare initiativer bort fra korruption mm. Danmark har ydet en stor indsats her. Dette udviklingsspor kan Ukraine komme tilbage på, måske på nye, intensiverede og måske endnu bedre måder. Men kan der også ske det, at oligarkerne bliver endnu rigere, uligheden endnu større osv.? Nogle kræfter i det ukrainske samfund vil givetvis arbejde for det sidste. Andre vil sætte alt ind for at fremme en samfundsopbygning hen mod mere demokrati, mindre korruption mm.
Man kan forestille sig, at der opbygges et helt andet slags samfund, et samfund, der fx opbygges med FN’s 17 verdensmål som ledestjerne, et slags mønstersamfund, ideelt set en udviklingsproces, der aldrig før er set. Vi taler, fx i FN- og krisesammenhæng, om begrebet Build Back Better (BBB) eller Build Forward Better. Det er den tænkning, jeg i virkeligheden her antyder, men nu i en situation, som vi måske aldrig har set, nemlig et skrøbeligt og demokratisk europæisk land, der skal genopbygges efter en krig, men potentielt på helt nye – aldrig før sete – måder. I virkeligheden en fantastisk situation og mulighed.
Europa efter Anden verdenskrig var i en lignende situation. Den amerikanske Marshall-hjælp til det krigshærgede Europa blev i sin tid givet på betingelser. Bl.a. var OEEC (Organization for European Economic Cooperation) et resultat af Marshall-hjælpen og den organisering, der var en del af planens realisering. Beregninger rapporteret i Foreign Affairs fornylig viser, at Marshall-hjælpen til Europa efter Anden verdenskrig omsat til aktuelle kurser var på omkring 6300 milliarder kroner.
Det var også en del af Marshall-hjælpens realisering, at danske og europæiske virksomheder og ledere lærte sig amerikansk ledelse, amerikansk management og management science, dvs. rationalisering og matematiske modeller anvendt til styrings- og ledelsesformål. Marshall-hjælpen og den ny-industrialisering af Europa og europæisk erhvervsliv, der fandt sted med og blev initieret og forstærket af denne hjælp, var vel i virkeligheden begyndelsen til Den store acceleration, der karakteriserede sidste halvdel af 1900-tallet? Ved Marshall-planen var der én giver og adskillige modtagere. I Ukraines tilfælde vil der være mange givere og én modtager. Hvordan kan og skal dette organiseres? Hvilket land skal der komme ud af alt dette?
Vi véd, at mange allerede tænker og arbejder med disse spørgsmål. Som eksempel: I London har CEPR, Center for Economic Policy Research, allerede udarbejdet en Blueprint for the Reconstruction of Ukraine (ISBN: 978-1-912179-59-6). Rapporten er skrevet af økonomer og bygger primært på erfaringer fra andre lignende situationer, herunder specielt Marshall-hjælpen efter Anden verdenskrig, genforeningen af Øst- og Vesttyskland samt krigene i Iraq og Afganistan. Det er en mere klassisk form for rekonstruktion, der her foreslås, end den kreative, læringsbaserede, åbne og bæredygtige form for genopbygning, som BBB-tænkningen går ud på, og som man også kunne forestille sig.
Oprindelsen til Build Back Better begrebet er erfaringer i forbindelse med bl.a. naturkatastrofer, hvor man oprindeligt havde en ringe forståelse af både de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af katastrofer. Det har man så forsøgt at råde bod på gennem studier af katastrofer og forskellige slags indsatser. I første omgang var fokus på de økonomiske konsekvenser, og her er klassiske studier Sri Lanka tsunamien i 2004 og Sichuan-jordskælvet i Kina i 2008. I nyere beskrivelser og indsatser lægges hovedvægten på fire kriterier, nemlig sikkerhed, hastighed, fairness (inklusion) og socioøkonomiske potentialer. Og det er i den forbindelse, at hele BBB-tænkningen har taget form som et bevidst samspil mellem disse fire og evt. andre supplerende læringsparametre, alt sammen med henblik på både kort- og langsigtede forbedringer af de systemer og strukturer, som man bygger op efter katastrofer.
Et andet eksempel: I juli måned i år blev der i Lugano i Schweiz afholdt en international konference, Ukraine Recovery Conference, URC 2022, med deltagelse af en række donor-lande, og hvor spørgsmålet netop er, hvorledes dette enorme hjælpearbejde skal organiseres og praktiseres. Og som et sidste eksempel har EU etableret The Ukraine Solidarity Trust Fond, der bl.a. skal administrere økonomiske EU-støttemidler til en bred vifte af genopbygningsindsatser. Der er behov for alle initiativer, der handler om at bidrage til, at denne BBB-tænkning bliver gjort til virkelighed, når genopbygningsprocessen i Ukraine for alvor begynder.
Som altid, når der er tale om genopbygning, er der også forretningsmuligheder – og også en nødvendighed for, at virksomheder af mange slags træder til. Der er givere (donorer), långivere, investorer etc., og på den anden side er der virksomheder af mange slags, der skal udføre allehånde former for opgaver. Det er indlysende, at en række danske virksomheder har indlysende og betydelige kompetencer og muligheder for at medvirke her.
Beregninger rapporteret i Foreign Affairs peger på, at genopbygningen i Ukraine, vurderet ud fra dagens situation, vil koste 3500 milliarder kroner. Vi véd, at Danmark er blevet bedt om at være en primær hjælp for den ukrainske havneby, Mykolajiv, når denne by skal genopbygges. Det var det, præsident Volodymyr Zelenskij bad om, da han holdt tale for Folketinget for nogle uger siden. Arbejdet og samarbejdet er i gang.
Man må forestille sig, at der uden for Ukraine i forskellige sammenhænge etableres andre organisatoriske konstruktioner, der intensiverer og fortsætter de nævnte BBB-processer på de niveauer og inden for de områder, som er relevante og nødvendige, herunder FN, EU, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond etc.
Også i Ukraine skal der selvfølgelig etableres organisationer og systemer, der kan stå for, kan administrere, kan træffe beslutninger og kan samarbejde med bl.a. de internationale organiseringer, der etableres for konkret denne situation. Et Genopbygningsråd er som nævnt allerede etableret, og det skal muligvis udbygges, suppleres mm. Måske til en Ukrainsk organisation for økonomisk, bæredygtigt og socialt samarbejde og udvikling. Midt i alle ulykkerne er der også lyspunkter og muligheder.
Udgivet den 23. august 2022