For Europa betyder det, at den amerikanske politiker, der formentlig har mest kendskab til Europa og er mest positiv over for samarbejdet I EU nu kommer til at lede USA. Mens Trump klart ønskede at undergrave EU, har Biden den modsatte holdning. Biden har ligeledes gjort det klart for Storbritannien, at man ikke skal forvente at en særlig favorabel handelsaftale med USA efter Brexit. Biden – der har irske rødder – har specielt gjort opmærksom på, at Boris Johnson ikke må undergrave Good Friday aftalen, der betød fred mellem Irland og Nordirland, der er en del af UK. Aftalen stod USA fadder til, mens Clinton var præsident.

De fire år med Donald Trump var en lærestreg for Europa. Europa kan ikke tage USAs – positive – lederskab for givet. Derfor er det vigtigt, at man benytter de fire år med Joe Biden ved roret til at sikre en større europæisk autonomi som udgangspunkt for internationalt samarbejde. Man ved ikke, hvad der sker ved præsidentvalget i 2024.

I Danmark nævner flere ledende politikere, at USA er vores vigtigste allierede. Det er rigtigt på det sikkerhedspolitiske område, men ellers er det EU og de nordiske lande. Trump fik sat fokus på Arktis og dermed også på vigtigheden af en fælles politik for rigsfællesskabet. Tidligere var Arktis et “lavspændingsområde”, men det har ændret sig de sidste fire år. Klimaændringerne betyder både nye muligheder og nye udfordringer. Danmark og rigsfællesskabet har en interesse i der findes diplomatiske løsninger inden for rammerne af Arktisk råd.

Valgreform
Hvor meget den nye præsident kan gennemføre afhænger også af valget til kongressens to kamre. I repræsentanternes hus bevarer demokraterne flertallet, mens det står 50-48 i republikanernes favør, med to hængepartier I Georgia, der først afgøres den 5. januar.

Hvis demokraterne får flertal i begge kamre kunne de måske overveje en valgreform.
Mht. præsidentvalg undrer det sikkert de fleste danskere, at man ikke har direkte valg eller i det mindste proportionalvalg af valgmænd. (Derved ville man også undgå cirkusset med ’svingstater’.)

Det nuværende valgsystem favoriserer republikanerne. Det gælder særligt mht. Senatet hvor alle stater vælger to senatorer uanset befolkningstal. Men områder, der ikke er stater, vælger ikke senatorer. Det drejer sig eksempelvis om hovedstaden Washington DC og Puerto Rico, der er to sikre demokratiske bastioner.

Det er de enkelte delstater, der I høj grad fastlægger hvor man kan stemme. I nogle stater er der få valgsteder, hvilket gør det vanskeligt for mange at afgive deres stemme fysisk. Man har også forskellige regler for i hvilket omfang fængslede og tidligere straffede personer har stemmeret.
Der kunne være behov for en rammelovgivning på forbundsplan.