Op til mødet i valgmandskollegiet, der 14. december skal udpege den endelige vinder af præsidentvalget i USA. Per Bo reflekterer over valget, dets forløb og konsekvenser.
Hvilken lettelse. De fleste danskere og de fleste europæere har draget et lettelsens suk over resultatet af det amerikanske præsidentvalg. Jeg var godt nok nervøs, da resultaterne rullede ind i løbet af natten efter den 3. november. Både Florida og Texas gik til Trump, og flere stater hældede umiddelbart mod Trump. Men gradvis – efterhånden som de mange brevstemmer blev talt op – ændredes billedet, og Biden fik et klart flertal af valgmandsstemmer.
Demokraterne havde lært af valget i 2016, at man ikke bare skulle stole på meningsmålingerne. Man var mere opmærksom på, hvilke stater, der kunne være ’svingstater’. Man var også opmærksom på vigtigheden af at have klare budskaber, der appellerede til vælgerne og en præsidentkandidat, vælgerne havde tillid til.
Dette valg adskilte sig fra de fleste tidligere præsidentvalg ved, at det for mange vælgere ikke drejede sig om at stemme for, men lige så meget for at stemme imod. Det var i høj grad et valg for og imod Donald Trump. Joe Biden var ikke en karismatisk person, men han var en person som de fleste kendte som en hæderlig person.
Derudover fik valget af vicepræsidentkandidat en særlig betydning. Joe Biden sagde tidligt, at han ville vælge en kvinde til den post. At det ovenikøbet blev en farvet kvinde styrkede givetvis demokraterne.
Politiske prioriteter
De politiske emner, der bliver prioriteret, har naturligvis stor betydning. Hvordan det går med økonomi og beskæftigelse har traditionelt stor betydning. For et år siden var det et godt kort for præsident Trump – selvom nogle af ’hans’ resultater skyldtes hans forgænger.
Men så kom Corona-pandemien. Biden så, at truslen mod liv og helbred var et emne, der kunne overtrumfe ’økonomi og beskæftigelse’. Trumps arrogance og manglende vilje og/eller evne til at udforme en strategi til at bekæmpe Corona-pandemien har sikkert været afgørende for, at han tabte.
STEM!
Men at have gode kandidater og klare budskaber er ikke tilstrækkeligt. Hvis vælgerne ikke stemmer betyder det intet. Derfor har et af de vigtigste budskaber været: STEM! Men det er ikke så let som det lyder. I det amerikanske system skal man først registreres.På begge sider har budskabet været: STEM. Det gav en rekordhøj valgdeltagelse, fra 56 % sidst til 66 % denne gang. Imponerende. Corona-pandemien betød også, at mange brevstemte. Stemmerne fordelte sig med godt 79,6 mio. til Biden og 73.6 mio til Trump, et klart flertal til Biden. Men i det amerikanske system er det jo ikke spørgsmålet om flest afgivne stemmer, men spørgsmålet om flest valgmandsstemmer.
I nogle stater har Demokraterne gjort en ekstraordinær indsats for at få særlig de sorte vælgere til at blive registreret og derefter stemme. Det var eksempelvis tilfældet i Georgia, hvor det efter fintælling er endt med et flertal til Biden.
Dette valg har også været helt usædvanligt ved at taberen – Trump – ikke vil erkende valgnederlaget, men kommer med beskyldninger om svindel og humbug. Det har dog ikke kunnet bekræftes.
En ny præsident – en ny politik
Hvis vi går ud fra, at Joe Biden – trods republikansk modstand – bliver sværget ind som USA’s præsident den 20. januar, vil man spørge naturligvis spørge, hvilke ændringer vil der vil ske i USA’s politik, og hvad betyder det for Danmark og Europa?
Med Joe Biden i det Hvide Hus får USA og verden en erfaren politiker som præsident. Uforudsigeligheden vil forsvinde, og der vil ikke blive ført indenrigs- og udenrigspolitik via Biden’s twitter-konto. Underholdningsværdien bliver mindre, men forudsigeligheden bliver større. Stilen bliver også dramatisk anderledes med mindre konfrontation og mere diplomati.
USA vil samtidig understrege sit internationale engagement ved at genindtræde i klimaaftalen fra Paris, fortsætte medlemskabet af WHO, lægge vægt på medlemskabet af NATO og på aftaler mht. kernevåben. Biden-administrationen vil formentlig også overveje at genindtræde i Iran-aftalen, som blev indgået, mens Biden var vicepræsident.
For Europa betyder det, at den amerikanske politiker, der formentlig har mest kendskab til Europa og er mest positiv over for samarbejdet I EU nu kommer til at lede USA. Mens Trump klart ønskede at undergrave EU, har Biden den modsatte holdning. Biden har ligeledes gjort det klart for Storbritannien, at man ikke skal forvente at en særlig favorabel handelsaftale med USA efter Brexit. Biden – der har irske rødder – har specielt gjort opmærksom på, at Boris Johnson ikke må undergrave Good Friday aftalen, der betød fred mellem Irland og Nordirland, der er en del af UK. Aftalen stod USA fadder til, mens Clinton var præsident.
De fire år med Donald Trump var en lærestreg for Europa. Europa kan ikke tage USAs – positive – lederskab for givet. Derfor er det vigtigt, at man benytter de fire år med Joe Biden ved roret til at sikre en større europæisk autonomi som udgangspunkt for internationalt samarbejde. Man ved ikke, hvad der sker ved præsidentvalget i 2024.
I Danmark nævner flere ledende politikere, at USA er vores vigtigste allierede. Det er rigtigt på det sikkerhedspolitiske område, men ellers er det EU og de nordiske lande. Trump fik sat fokus på Arktis og dermed også på vigtigheden af en fælles politik for rigsfællesskabet. Tidligere var Arktis et “lavspændingsområde”, men det har ændret sig de sidste fire år. Klimaændringerne betyder både nye muligheder og nye udfordringer. Danmark og rigsfællesskabet har en interesse i der findes diplomatiske løsninger inden for rammerne af Arktisk råd.
Valgreform
Hvor meget den nye præsident kan gennemføre afhænger også af valget til kongressens to kamre. I repræsentanternes hus bevarer demokraterne flertallet, mens det står 50-48 i republikanernes favør, med to hængepartier I Georgia, der først afgøres den 5. januar.
Hvis demokraterne får flertal i begge kamre kunne de måske overveje en valgreform.
Mht. præsidentvalg undrer det sikkert de fleste danskere, at man ikke har direkte valg eller i det mindste proportionalvalg af valgmænd. (Derved ville man også undgå cirkusset med ’svingstater’.)
Det nuværende valgsystem favoriserer republikanerne. Det gælder særligt mht. Senatet hvor alle stater vælger to senatorer uanset befolkningstal. Men områder, der ikke er stater, vælger ikke senatorer. Det drejer sig eksempelvis om hovedstaden Washington DC og Puerto Rico, der er to sikre demokratiske bastioner.
Det er de enkelte delstater, der I høj grad fastlægger hvor man kan stemme. I nogle stater er der få valgsteder, hvilket gør det vanskeligt for mange at afgive deres stemme fysisk. Man har også forskellige regler for i hvilket omfang fængslede og tidligere straffede personer har stemmeret.
Der kunne være behov for en rammelovgivning på forbundsplan.
Per Bo
Publiceret den 12. december 2020