Globale Seniorer

Verdensmålene – faldende engagement eller dybere mening

Hvordan har verdensmålene det i en tid med nye kriser?
Hvad er civilsamfundet og Globale Seniorers planer for arbejdet med Verdensmålene?

Verdensmålsgruppens inviterer til åbent medlemsmøde, der indledes med foredraget “Verdensmålene – faldende engagement eller dybere mening” af:

Steen Hildebrandt
PhD Professor em, forfatter, adjungeret professor og tidligere formand for Folketingets 2030-Panel,

Mødet har som hovedtema, hvordan det ser ud med verdensmålene i en tid med flere nye kriser. Knapt var Coronaepidemien, som havde voldsomme følger for opnåelse af verdensmålene, og hvor FN og vi andre formulerede ordene: Build Back Better ,overstået, før nye voldsomme kriser er kommet til!

På mødet bliver der – ud over SH’s foredrag – givet et oplæg om de konkrete udfordringer og planer for arbejdet med Verdensmålene i GS og civilsamfundet generelt. Der bliver tid til spørgsmål og samtale. Mødet slutter senest kl. 15.30

Steen Hildebrandt og Globale Seniorer

Steen Hildebrandt er et kendt ansigt i Globale Seniorer.
I en artikel, bragt i Politiken og på GS hjemmeside i september 2020 med titlen “I smittens tid er vi én eneste organisme “, fortæller han bl.a. om sit engagement i Verdensmålene:

Konkret begyndte det med, at jeg holdt et foredrag på SeniorHøjskolen, Nørre Nissum og besøgte FN i New York i 2016. Herefter har jeg holdt mere end seks hundrede foredrag, skrevet et halvt hundrede artikler, bøger, kapitler mm og deltaget i kurser, seminarer, konferencer og workshops. ….

Mødet på Senior Højskolen og besøget i FN var arrangeret af Globale Seniorer.

Verdensmålene – Status for danske målepunkter

Ny statusrapport om Verdensmålene 2022.

2030-panelet* har – sammen med Danmarks Statistik – udarbejdet den første statusrapport, der bedømmer Danmarks fremskridt mod Verdensmålene. Grundlaget for arbejdet er en række af de danske målepunkter, som blev udarbejdet og udvalgt i rapporten “Gør Verdensmål til Vores mål” fra 2020. ( se rapporten her: Vores-Maal-rapporten-2020.pdf (2030-panelet.dk).

I statusrapporten behandles Mål 4 Kvalitetsuddannelse, Mål 5 Ligestilling mellem kønnene, Mål 12 Ansvarligt forbrug og produktion, Mål 14 Livet i havet og Mål 15 Livet på land.
Det er – bortset fra mål 12 – de samme mål som var til behandling på FN’s årlige møde om Verdensmålene i juli 2022, ligesom det er de samme mål SPOTLIGHT rapporten 2022, – som GS har medvirket til – behandler. Både i SPOTLIGHT rapporten og i 2030 panelets rapport, er der anbefalinger til regeringen med forslag til handlinger. Der er altså mulighed for at sammenligne de to rapporter på dette punkt.
Når 2030 panelet har valgt at supplere med også at vurdere mål 12, skyldes det, at netop dette mål og område – forbruget – er der hvor Danmark falder rigtigt dårligt ud. Som det fremgår af rapporten, ville vi have brug for fire jordkloder, hvis alle lande havde samme forbrug ,som vi i Danmark.

Se statusrapporten om Verdensmålene 2022 her: Status2022.pdf (2030-panelet.dk)

 

Lene Grønfeldt

*2030 panelet er et tværsektorielt ekspertpanel, der har til formål at understøtte og inspirere 2030-netværkets politiske arbejde og fremme FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling i samarbejde med politikerne. Panelet blev nedsat i 2017, og har bl.a. stået bag udarbejdelsen og udgivelsen af rapporten “Gør verdensmål til Vores mål” med 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden.

 

Verdensmålsugen 2023

Verdensmålsugen afholdes den 31. januar – 3. februar.
Verdensmålsugen er en tilbagevendende begivenhed, som normalt afholdes i september, men blev udsat i 2022 p.gr.a. Folketingsvalget.
Den arrangeres af : 2030 – Panelet, Global Combat Network Denmark, Altinget og Mandag morgen.

Arrangementerne er gratis.

Fra programmet fremhæves bl.a.:
Startmødet den 31. kl. 8.45 – med deltagelse af den nye Klima- og energiminister Lars Aagaard og den nye minister for global Klimapolitik Dan Jørgensen afholdes på Christiansborg – Fællessalen.

Debatmødet den 1. januar kl. 14: Halvvejs – hvordan får vi alle med i mål, hvor bl.a. LNOB koalitionens rapport er til debat.

Globale Seniorer har medvirket til rapporten, og vil deltage med spørgsmål på mødet. Det afholdes i Eigtveds Pakhus.

Tilmelding via link i programmet:  

https://www.altinget.dk/arena/verdensmaalsugen/program.aspx?day=1

Lene Grønfeldt

Verdensmål 11-gr

Arbejdsgruppemøde

Mødet foregår i Byens Hus – i lokalet: Lille Claus

Danske NGO’er ved slutning af COP27

Pressemeddelelse: Danske NGO’er ved afslutningen af COP27

 

Godt verden fik aftale om klimakatastrofe-fond – men helt utilstrækkeligt resultat for at sikre 1,5 grader.

COP27 sluttede søndag tidlig morgen. Det egyptiske formandskab havde udnævnt COP27 til at være en ”implementerings-COP”, altså et klimamøde der skulle sikre gennemførelsen af konkrete klimatiltag, men mødet gav langt fra de nødvendige fremskridt i forhold til at begrænse landenes drivhusgasudledninger. Til gengæld lykkedes det at blive enige om at etablere en fond for ”tab og skader”, der skal hjælpe de udviklingslande, der rammes af klimakatastrofer.

”Det er et væsentligt fremskridt, at det lykkedes at blive enige om etableringen af en fond for at hjælpe de udviklingslande, der rammes af klimakatastrofer” udtaler Troels Dam Christensen, sekretariatsleder i NGO-netværket 92-gruppen. ”Men samtidigt er det et kæmpe problem, at landene ikke kunne blive enige om mere fremdrift for at sikre den langt større klimaindsats, der er så akut brug for. Det haster nu endnu mere end før med en stærkere indsats, også fra EU og Danmark, hvis vi skal have en chance for at beskytte verden mod de galoperende klimaændringer”.

Godt resultat, at der etableres en klimakatastrofefond – men kræver mere støtte, hvis den skal på plads
“Det største resultat af COP27 er, at der etableres en global klimakatastrofe-fond. Oversvømmelserne i Pakistan og tørken på Afrikas Horn viser med al tydelighed, at klimaforandringerne rammer millioner af fattige mennesker hårdt. Det er fundamentalt uretfærdigt, at de ikke får hjælp, når de ikke skaber klimaproblemet, så det er absolut på høje tide, at der kommer sådan en fond ”, siger John Nordbo, senior klimarådgiver i CARE, og fortsætter:

”Men aftalen er en principbeslutning, så det betyder ikke, at fonden er på plads og fyldt med penge. De endelige rammer og betingelser skal forhandles på plads næste år. Jeg håber inderligt, at en ny dansk regering vil give meget høj prioritet til at føre beslutningen ud i livet. Klimavidenskaben siger entydigt, at der kommer mere ekstremt vejr, og at vandstandene i verdenshavene vil stige – så der vil være mange flere ofre, mens de videre forhandlinger om fonden foregår.”

De penge, der blev lovet til at hjælpe ved klimakatastrofer, må ikke tages fra allerede lovet bistand
”Det var positivt, at der i løbet af COP27 kom en række løfter om penge til tab og skader. Det var et vigtig politisk signal fra rige lande, som ville vise ulandene, at de tager klimakatastroferne alvorligt. Det er penge, der vil hjælpe mange mennesker, som kæmper med oversvømmelser, tørke og cykloner” udtaler Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. ”Det er dog meget trist, at de fleste af disse penge bliver snuppet fra eksisterende budgetter og bevillinger. De nye penge til tab og skader må ikke tages fra de penge, som rige lande allerede har lovet væk til ulandene.”

Langt fra den nødvendige indsats for at nedbringe klimagasudslippet og udfase de fossile brændsler
Ifølge det Internationale Energiagentur, IEA skal det globale drivhusgasudslip toppe hurtigst muligt og senest i 2025, og emissionerne skal halveres i 2030 sammenlignet med 2019 og i nettonul i 2050, hvis verden skal undgå temperaturstigninger over 1.5 grader.

“I forhold til drivhusgasreduktioner, så fremgår det af teksten, at man skal forsøge at holde de maksimalt 1.5 graders temperaturstigning, men teksten er uden den tilstrækkelige indsats. Vi er så tæt på 2025, hvor udledningerne skal toppe, og det var nu, vejen skulle vises for alle de millioner af handlinger, der skal til. Teksten om arbejdsprogrammet, der skal hjælpe sektorer til at omstille sig, endte med at være så udvandet, at det er uklart, om det reelt leverer noget”, siger Mette Susgaard, fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.

“Samtidigt skulle det være skrevet ind i aftalen, at fossile brændsler skal udfases, hvilket videnskaben siger er fuldkomment afgørende for klodens fremtid. Det skete desværre ikke, og det er virkelig en kæmpe skuffelse, at COPen ikke viser vilje til at bane vejen til flere konkrete reduktioner. Fossile brændsler var ellers et diskussionspunkt flere gange, hvor blandt andet Indien åbnede op at “nedfase” både olie, kul og gas. Det er en mega skuffelse, at vi nu står uden noget som helst nyt, andet end beslutningen fra sidste år. Vi frygter, at det er de 636 fossillobbyister, der har haft sin gang her, som har haft en finger med i spillet”.

Ikke nok fremdrift i forhold til landenes fremtidige klimaplaner
Et vigtigt spor i årets COP var den globale vurdering af klimaindsatsen (Global Stocktake), som skal give retningslinjer for de kommende nationale planer for landenes klimaindsatser (NDC’er) frem til 2030 og 2035. Efter en åben debat sidste uge med mange fra civilsamfundet, men også mange fra den fossile industri, blev landene blot enige om en plan for at arbejde videre med vurderingen og formulere retningslinjer i 2023.

”Hvis denne proces skal løse klimakrisen, er der absolut nødvendigt, at landene ikke bare igen konstaterer, at den globale klimaindsats er utilstrækkelig. Processen skal give klare retningslinjer for landenes kommende klimaplaner for at øge ambitionerne og tage alle bæredygtige klimaindsatser med” udtaler Gunnar Boye Olesen, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi. ”Mange udviklingslande mangler fokus på lokal vedvarende energi, som både kan reducere afskovning og dermed reducere udledninger og samtidig give basal adgang til energi. Lande som Danmark med stort forbrug mangler politikker til at fremme mere bæredygtige livsstile, som kan bidrage til lavere udledninger og øge klimaindsatsen”.

Et blandet resultat på etableringen af en markedsmekanisme
På COP27 blev der også forhandlet om de sidste dele af den såkaldte artikel 6 om en global markedsmekanisme bl.a. for handel med CO2. De problematiske artikler 6.2 og 6.4 der vedrører handel med CO2-kreditter mellem henholdsvis lande og private aktører, og den konstruktive artikel 6.8 om støtte uden udveksling af kreditter.

“Parterne blev desværre enige om nogle ret vage og hullede aftaler på artikel 6, markedsmekanismen, hvor man potentielt har åbnet op for nye muligheder for dobbelttælling og så er menneskerettigheder ikke nævnt i den operative tekst. Det er skuffende” udtaler Gry Bossen, Teamleder for Politik og Engagement hos Verdens Skove, og fortsætter; “Det eneste positive der er at sige om det resultat er, at den ikke-markedsbaserede tilgang – artikel 6.8 – nu også er klar til brug. Den foreskriver etablering af en platform og muligheder for matching af projekter og donorer, og kan potentielt være med til at skabe reelle reduktioner uden risiko for dobbelttælling.”

Store problemer med civilsamfundsinddragelse og menneskerettigheder ifm. COP27
COP27 blev afholdt i et land kendt for sine ekstremt hårde nedslag mod rettighedsforkæmpere. Civilsamfundsorganisationer og aktivister har hver dag presset på for at få plads i de møder og forhandlinger, der afgør vores fælles fremtid, uden at skulle stå model til chikane og overvågning fra de egyptiske myndigheder. ”Desværre rejser vi hjem med en følelse af, at det har været vigtigere at give plads til fossile virksomheder end til de mennesker, der oplever klimaforandringerne på første hånd,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus. ”Samtidig ser vi med stor bekymring på de 700 egyptere, der er blevet tilbageholdt op til og under COP27, og frygter at de vil lide samme skæbne som de 60.000 rettighedsforkæmpere, der allerede sidder i de egyptiske fængsler. Denne behandling af civilsamfundet er uacceptabel for et FN-møde. Sammen med det globale civilsamfund og klimaforkæmpere kræver vi nu en forsikring fra FN og medlemslandene om, at næste års COP28 bliver en ny start for civilsamfundets adgang og deltagelse i klimaforhandlingerne.”

Danmarks rolle
Danmark spillede generelt en positiv rolle på COP27, selv om regeringsdannelsen i Danmark gjorde en aktiv dansk indsats på COP27 mere vanskelig. Dels annoncerede og deltog Danmark i flere positive tiltag, herunder lanceringen af en global alliance for havvind (GOWA). Danmark fortsatte også indsatsen i ”Beyond Oil and Gas Alliance” (BOGA), der arbejder for stop af efterforskning efter ny olie og gas, med tilføjelse af flere nye partnerlande både fra de rige lande og fra udviklingslande og østater. Den danske fungerende klimaminister Dan Jørgensen spillede samtidigt en vigtig rolle i forhandlingerne omkring den afsluttende beslutning om arbejdsprogrammet for reduktion af drivhusgasudslippet ”mitigation work programme”.

”Danmark spillede en vigtig rolle her på COP27. Både i forhold til at være med til at lancere nye tiltag og initiativer og i forhold til klimaministerens indsats i forhandlingerne om det nye handlingsprogram for at reducere klimagasudslippet”, udtaler Troels Dam Christensen. ”På trods af denne indsats, lykkedes det desværre ikke at sikre den akut nødvendige øgede klimaindsats, og der er nu brug for et markant gearskifte i den globale indsats. Et gearskifte den nye regering i Danmark må sætte sig i spidsen for.”

For yderligere information kontakt følgende:
Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen, mobil +45 21 72 79 57, lokal mobil +20 01092267738, mail: tdc@92grp.dk
John Nordbo, CARE, mobil +45 61 27 07 45, mail: jnordbo@care.dk
Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp, mobil +45 29 70 06 09, mail: msd@dca.dk
Mette Susgaard, Den Grønne Ungdomsbevægelse, mobil +45 26 25 22 25, mail: mettedgsb@gmail.com
Gunnar Olsen, VedvarendeEnergi, mobil +45 24 26 99 33, mail: gbo@ve.dk
Gry Bossen, Verdens Skove, mobil +45 30 26 18 68, mail: gb@verdensskove.org
Stefan Thorsell, IWGIA, mobil +45 53 73 28 42, mail: st@iwgia.org
Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus, mobil + 45 27 26 82 40, mail: rjakobsen@care.dk

21.november 2022

Digitalisering

Er det digitale samfund sikkert, værdigt og demokratisk?

Digitalisering
Er privatlivet tilstrækkelig beskyttet?

Justitia, Danmarks uafhængige juridiske tænketank, har i sommer begået en virkelig interessant rapport med titlen: Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere.

Her kortlægges et hjørne af den digitale virkelighed i voksne danskernes kontakt med ’det digitaliserede samfund’ .Rapporten viser at 20 – 25% af den voksne befolkning i realiteten er digitalt udfordrede:

  • 10 – 15% tilhører den digitale gråzone, der har brug for hjælp i større eller mindre grad.
  • 7,5% er fritaget for Digital Post og kan ikke på egen hånd gennemføre en selvbetjeningsløsning.
  • 2,5% er et anslået mørketal – heriblandt borgere, der slet ikke er i stand til at ansøge om fritagelse, og borgere der rammes af pludseligt opståede vanskelige livssituationer. 

Altså skræmmende mange digitalt udsatte borgere svømmer rundt alene i et stort og uoverskueligt digitalt hav – enten fordi de mangler it-evner, it-udstyr eller måske personligt overskud!
Vi taler om både unge og gamle, ufaglærte, kortuddannede og borgere med anden etnisk oprindelse, og vi taler også om mennesker med funktionsnedsættelser, sociale netværksbegrænsninger eller sårbar økonomi.

Digital-transformation

Den digitale udvikling kan virke overvældende og kaotisk

Der rejser sig et bjerglandskab af problemstillinger hvad angår borgernes retssikkerhed, personlige integritet, værdighed og mulighed for at deltage som digitalt selvhjulpne borgere i samfundslivet.
Er du digitalt udsat, digital analfabet eller er du måske snarere en maskinstormende
sølvpapirshat…. betegnelserne for de utilfredse eller ulykkelige digitaliseringskritikere er mange….

Har du bøvl med MitID? Kan du ikke forstå forklaringerne på kommunens hjemmeside? Skal du igen ringe til din søn, datter eller barnebarn for at få hjælp? Har du ikke har råd til en ny telefon, så du kan bruge diverse apps? Føler du afmagten overvælde dig? Så er du jo ikke den eneste, men en brik i den samfunds-mæssige konstruktion!
Hen over sommeren har Politiken kørt en artikelserie, hvor bl.a. Lisbeth Bech Nielsen fra SF udtaler ’I virkeligheden er det os alle, der er frustrerede over, at systemerne er så svære at navigere i, eksempelvis MitID. Man føler sig fremmedgjort, for er der for helvede ikke et menneske, jeg kan tale med?’ Desuden
mener hun, at vi ’gennem årtier har haft en udbredt tillid borgerne imellem og fra borgeren til staten, men den tillid er blevet misbrugt ved, at skiftende regeringer har digitaliseret som det Vilde Vesten.’
Politiken har talt med frivillige i Ældresagens IT-cafeer, Biblioteker og Borgerservice, der alle er blevet lagt ned hen over sommeren af frustrerede og fortvivlede borgere, der ikke kan få MitID til at virke.
Kendte danskere som Per Arnoldi opfordrer til ‘at danne en folkebevægelse’, og Githa Nørby giver udtryk for, at ’Digitaliseringen har gjort Danmark umenneskelig’.
Fra kommentarerne til artiklerne lyder det: ’Er man pensionist og kun har sin folkepension, så kan udgiften til computer, smartphone, internet og teknisk hjælp virke meget dyr og uoverskuelig. For slet ikke at nævne de mange frustrationer og timer, man forgæves smider i forsøget på ikke at føle sig som en digital analfabet.’

Derfor sætter Globale Seniorer fokus på emnet d. 30/9 kl. 14-17.

Tilmeld dig via kalenderen og bliv klogere på den digitale kløft. 

Birgit Jæger fra RUC har i mange år beskæftiget sig med digital eksklusion og inklusion og vil gøre os klogere på udviklingen, og hvorfor det lige kan være så svært at begå sig i den digitale jungle.
Vi lægger op til diskussion af Birgit Jægers oplæg, og hvordan digitalisering kan blive en politisk kampplads, der sætter fokus på borgernes behov.

Dette indlæg er udarbejdet af en ad-hoc Digitaliserings-gruppe med udgangspunkt i Ældrepolitisk gruppe/GS.

TÆNKE, SKABE, HANDLE

INVITATION til verdenspremiere på UDSTILLINGEN 2030 NOW
En verden, hvor alle skal kunne trives, men ikke på bekostning af planeten og fremtidige generationers muligheder.
Det er visionen i FN’s 17 Verdensmål, som denne udstilling handler om, og som alle medlemslande har sagt ja til at bestræbe sig på at nå senest i 2030.

Life Exhibitions og FN-forbundet inviterer til åbning af udstillingen: Kgs Nytorv, København.

Udstilling 10.07 – 31.07.2022
Udstillingen åbnes af:
Mette Gjerskov, MF, Socialdemokratiet, fhv. minister, ordfører for Verdensmål og miljø
Jens Chr. Wandel, fungerende FN Undergeneralsekretær og chef for UNOPS (United Nations Office for Project Services)
Susanne Bjørnbak Sayers, journalist og forfatter til 2030 NOW.

Globale Seniorer tilslutter sig

Leave no one behind koalitionen.

De fælles mål er at få mere fokus på det bærende princip i Verdensmålene – ingen må lades i stikken!

Community Score Card session involving slum dwellers in Patuakhali district. Foto: LNOB Coalition, Bangladesh via International Civil Society Center

 

Rundt om i verden er der opstået lokale LNOB koalitioner i samarbejde med paraplyorganisationen International Civil Society Centre, ICSC. The Leave No one Behind Partnership arbejder for langt mere inddragelse af lokalbefolkningen og de mest marginaliserede i opnåelse af verdensmålene og bæredygtig udvikling. Missionen er at give stemme til de mest marginaliserede og skabe indflydelsesrum til dem.

Paraplyorganisationen HelpAge International, hvor Globale Seniorer er medlem, er også tilsluttet det internationale Partnerskab.

Den danske Leave No One Behind Koalition består af 8 civilsamfundsorganisationer:
– Dansk Flygtningehjælp,
– Danske Handicaporganisationer,
– Globale Seniorer,
– Ilisimassvut,
– Kirkens Korshær,
– Kvinderådet,
– Mellemfolkeligt Samvirke og
– Sex & Samfund.

Koalitionen har netop til formål at sikre inklusion af og opmærksomhed på potentielt oversete og marginaliserede grupper. Med andre ord: Ingen skal glemmes i den nationale implementering af Verdensmålene.

Ønsker du at vide mere og vil du gerne medvirke i arbejdet, så kontakt Maria Justiniano pr. mail massif2013@gmail.com eller på telefon +45 6168 8187.

Maria Justiniano
Udgivet 11. november 202

Verdensmål

Video’er om verdensmålene

Verdensmålsgruppen er indgået i et samarbejde i Global Fokus’ regi. I samarbejdet indgår en række  NGO’er med globalt, udviklingspolitisk og klima og miljø som hoved overskrifter for deres engagement, har globale Seniorer bidraget til udarbejdelse af årets spotlight rapport. Spotligt repportens mål er at inspirere politikere til at tage både de lette og de meget barske beslutninger, som er nødvendige for at bringe Danmark og resten af verden tættere på en bæredygtig udvikling. Der er begrænsede ressourcer og de sidste mange års udvikling har vist at der er mange begrænsninger, som det senest er blevet overordentligt tydeligt i den klimatiske udvikling.

Global Fokus har i samarbejde med de deltagende organisationer yderligere udarbejdet en række små videoklip, som ligger på Youtube. Vi har valgt at gøre videoerne tilgængelige for Globale Seniorer i en samling nedenfor.

Hav en god tid med de mange engagerede deltagere, som har bidraget til arbejdet og del dem gerne med venner og bekendte!