Globale Seniorer

Jordens tilstand kalder på handlinger

Det handler om at sikre, at liv kan fortsætte og trives på jorden.

Vi er mange, der oplever, at klima og miljø udvikler sig katastrofalt og ønsker at stoppe den negative udvikling. Jordens temperatur har nået niveauer, som det ikke har været set i mange tusinde år. Konsekvenserne har i hele verden været voldsomme med deraf følgende store menneskelige og økonomiske katastrofer. Vi ved at det skyldes de sidste årtiers ophobning af CO2 og andre stoffer i atmosfæren. Samtidigt er der tegn på voksende miljø påvirkninger, som f.eks. døde fjorde, få fisk i havet og voksende  mængder af giftstoffer i vort drikkevand.

Også mange forskere er påvirket af udviklingen og har derfor arbejdet på at beskrive jordens tilstand. Det bidrager til at fastlægge de fælles indsatsområder, der effektivt kan stoppe den negative udvikling af klima og miljø. I 2009 publicerede Stockholm Resilience Center (SRC) således en ramme til at beskrive bæredygtige livsvilkår. Det omfatter bl.a. fagområder inden for klima, luft-, land- og havmiljø og biodiversitet, og de har fastlagt 9 vigtige grænseniveauer mellem sikre og risikofyldte tilstande på jorden.

Stockholm Resilience Center (SRC) har siden 2000 været ledende i forskning om jordens tilstand med særligt fokus på menneskers livsvilkår.

I 2015 vedtog alle verdens regeringer 17 fælles verdensmål, og der var enighed om, at planlægge og gennemføre nationale indsatser, som kunne bringe verdens tilstand på ret kurs. Også Paris-aftalens klimamål om højest 1,5 graders opvarmning fik tilslutning fra stort set alle lande i verden.

Vi har siden set en række vejr- og miljø-hændelser, som i 2023 er dokumenteret i en ny og alarmerende opdatering af jordens tilstand. Den viser nu, at 6 ud af de 9 grænseniveauer er alarmerende overskredne.

Det betyder ikke, at livet på jorden er umuligt om halvtreds eller hundrede år, men det er et varsel om, at det er akut nødvendigt at igangsætte flerstrengede tiltag, der modvirker den negative udvikling. De skal løses med kendte teknologier og med fokus på de områder, hvor indsatser vil have størst effekt. Det er unødig forsinkelse, når vi venter på nye uprøvede teknologiske løsninger. Den nødvendige viden er til stede, nu er der behov for konkrete handlinger.

CO2 udslip skal ophøre, og udledning af miljøgifte og næringsstoffer til havene skal bremses

Ref: Mets Office 2021

Mængden af CO2 i atmosfæren skal ned. Det betyder at alle forbrændinger, der bidrager til CO2, skal reduceres og helst stoppes. Det gælder naturligvis fossile produkter, som frigør ”gammel CO2”, men også biobrændsler som flis og halm der frigør ”ny CO2”, skal udfases nu, for at sikre, at CO2 koncentrationen i atmosfæren ikke fortsætter med at vokse. Det er vigtigt og nødvendigt at forstå, at CO2 i skorstensrøgen har samme bidrag til CO2 udledningen, uanset om den kommer fra fossile eller såkaldte bæredygtige forbrændinger. Enhver udledning vil bidrage til mere end 100 års lagring af CO2 i atmosfæren. Derfor er det afgørende at begrænse al forbrænding nu.

Der er en række internationale aftaler om ”grønne og bæredygtige forbrændinger”. Men først når CO2 niveauet er reduceret mod de førindustrielle niveauer, giver det mening at overveje at genoptage forbrug af flis, halm og andre bioprodukter. Dette er en opgave som kræver handling i lokale, nationale og internationale forsamlinger. Men mest af alt kræver det handling af de befolkninger, som har det store CO2 aftryk per indbygger, herunder Danmark(13 tons/indbygger), Nordamerika, Rusland og Kina for at nævne nogle få.

Derudover er det nødvendigt at reducere forurening med skadelige næringsstoffer og kemiske produkter, og som vi finder i vores land- og havmiljøer samt ferskvand pga. tidlige tiders manglende viden. Også her kræver det handling af de befolkninger, der per indbygger har de tunge fodaftryk. Og ikke overraskende er det stort set de samme allerede nævnte befolkninger, herunder danskerne.

Danmark kan og skal gå forrest sammen med andre rige nationer.
Der er ingen andre til at gøre det!

Et oplagt indsatsområde er fjernvarmesektoren

Lad os sætte fokus på et centralt område. I Danmark har vi fjernvarme, som varetages af 354 fjernvarmeselskaber, som forsyner 60% af husstandene med varme. Den overvejende del af varmeproduktionen er baseret på olie, gas, flis, halm og biobrændsler, som alle har det tilfælles, at når der måles i skorstenen, udsender vi CO2 i store mængder.

Heldigvis er der også fjernvarmeselskaber, som har vist vejen fremad med brug af store varmepumper, og udvinding af varme fra jord og vand. Kombineret med egen produktion af el fra sol og vind, er der et kæmpe potentiale for at reducere CO2 udledning. Tilskud til konvertering og drift i fjernvarmeselskaberne vil kunne bidrage væsentligt til at nedbringe udledning af CO2 samtidigt med, at der sikres uafhængig og billigere varme til forbrugerne. Varmeselskaberne er formelt demokratiske, så der er alle muligheder for at bidrage til en positiv CO2 udvikling.

Det er vigtigt, at komme i gang med indsatser, der har stort potentiale og med kendte teknologier.

Nogle eksempler:

Esbjerg/Varde fjernvarme går fra kulkraft og affaldsforbrænding til havvandspumpe, varmepumpe og træflis, og udfaser træflis ifm sektorkobling, udnyttelse af overskudsvarme fra andre sektorer.

Svendborg Fjernvarme har gennemført en række tiltag med store varmepumper og genbrug af varme fra lokal industri.

Thisted Fjernvarme har gennemført tiltag med geotermi og undersøger havvandsvarmepumpe.

Lovgivning og de økonomiske tilskud er af afgørende betydning

Lovgivning og de økonomiske tilskudsordninger har stor betydning for valg af tekniske løsninger i alle dele af samfundet, derfor også i fjernvarmesektoren. For at opnå reduktion af CO2 udledning fra Danmark skal både lovgivninger og tilskudsordninger derfor justeres, så der kan prioriteres tiltag, der allerede på den korte bane kan reducere CO2 i atmosfæren og nedbringe forurening af vort land- og havmiljøer. Tilskud til omlægning af teknologi hos vigtige leverandører af varme bør have en høj prioritet.

Fjernvarmesektoren har varierende tekniske og økonomiske forhold, som påvirker enhedsprisen (kWh) hos kunderne. Da fjernvarme giver en stabil opvarmning, er det godt, hvis gennemsnitsprisen holdes i et rimeligt lavt leje. Prisen for opvarmning af et standard hus varierer fra knap 6000kr til knap 60.000kr i 2023. Senest har fejlinvesteringer i affaldsforbrænding har haft store omkostninger for en del fjernvarme selskaber. Det bør regeringen se på for at skabe et bæredygtigt, og mere ensartet og stabilt grundlag for vores vigtigste leverandør af varme.

For det handler om at sikre, at vores børn og børnebørn kan fortsætte med at leve og trives på jorden.

Asbjørn Andersen
og Arbejdsgruppe Verdensmål og Energi:
Karin Borg, Sten Melson og Kim Danielsen

Dato 2024.06.18

Klima

Sydfyns Energi Hub, nøglen til effektiv energi og klima omstilling?

I Svendborg Fjernvarme har man tænkt stort og tænkt i både varme og el. Der har været fokus på  løsninger, og i det forløb har det ofte vist sig at dansk bureaukrati og regler ikke har været den bedste samarbejdspartner. Men det har været vigtigt at fastholde, at mange andelshavere ønsker  at bidrage nu og tage ansvar for de decentrale klima tiltag,

Bjarne Olsen kommer og gør os klogere på udfordringer og muligheder i en grøn omstilling i et lokalt baseret energiselskab. Bjarne er i bestyrelsen for Svenborg Fjernvarme og har været drivkraften på rejsen mod et energiselskab med fokus på klima og miljø tilpasninger.  Samtidigt har den lokale forankring hos andelshaverne  været i centrum, således at indflydelse og fordele for den enkelte andelshaver har været sikret.

Bjarne Olsen

Bjarne Olsen er maskinmester og har i over 10 år arbejdet for, at skabe Danmarks billigste og mest bæredygtige fjernvarmeselskab.

Sidste år opnåede han den ære at modtage Svendborg Kommunes klimapris for civilsamfundet.

Klimaets brændende platform er den voksende mængde CO2 i atmosfæren, som bl.a. kommer fra i-landenes fortsatte brug af fossile brændstoffer og voksende behov for energi. Det er derfor afgørende, at der ikke blot tales om og planlægges, men at der også gennemføres indsatser for at reducere udledning af CO2. I denne sammenhæng er det vigtigt at lokalsamfund inddrages og bliver aktive medspillere.

Hvis Danmark skal være foregangsland, skal vi demonstrere teknisk
indsigt og kreativitet, som kan føre til løsninger, der på den korte bane kan bidrage til både klimaet og forbrugerne. Samspillet mellem teknik og lokal samfund er centralt.

På den lange bane er der behov for rammer for den videre udvikling, hvor visionerne pejler frem med sammenhæng fremfor forkromede løsninger, Det kræver, at lovgivning og regler, understøtter tiltag på den korte og lange bane og her er et stort arbejde for lovgivere.

Kom og hør om hvordan Svendborg Fjernvarme har håndteret klima udfordringer og forsyningssikkerhed til en fornuftig pris for andelshaverne.

 

Energi VM-3

Arbejdsgruppe Energi er nedsat på VM møde 3 nov. Formål: At følge op på Debat efter Sten Melson oplæg.

Deltagere:
Sten Johansen
Kenth Poulsen
Karin Borg
Kim Davidsen
Sten Melson
Asbjørn Andersen

Husk at melde jer til på hjemmesiden.

Dagsorden: Kommer senere

VM arbejdsgruppe

Verdensmål arbejdesgruppe består af:

Deltagere. Lene Grønfeldt, Elsebeth Melgaard, Annemette Olesen, Leif Sønderberg, Ellen Farr, Asbjørn Andersen

Forslag til dagsorden:

  • Gennemgå igangværende aktiviteter omkring verdensmålene
  • Drøfte planer
  • Drøfte organisering af arbejdet.

Vi ses

Asbjørn

Befri jorden!

Verden er af lave. Jorden er presset og der er brug for nytænkning. Vi ved det godt, og der er mange, der bidrager i det små. Men vi har brug for at de gode intentioner kommer ind i et større forløb. 

Verdensmålsgruppen genstarter samtale om vores fremtid ved at have fokus på visioner, samtaler og tiltag, og på konstruktive ideer og løsninger, der kan samle os om at påvirke ud over vores egne bobler. 

 

Maja LucasVi starter med et oplæg fra Maja Lucas, som er forfatter, medlem af Forfattere ser grønt som arbejder tæt sammen med Extinction Rebellion. Hun vil tage udgangspunkt i sin deltagelse i en aktion/demonstration, som førte til civil ulydighed.  

Derudover fortæller hun om nogle af de etiske og legale overvejelser hun og andre har haft om lovforslag, der drejer fokus væk fra forældet vækst tænkning.  

Med Maja Lucas’ oplæg vil vi inspirere os alle til at lytte, stille spørgsmål, afklare overvejelser og diskutere vores egen og fælles adfærd og prioriteringer. 

Sidst vil vi snakke om kommende møder. 

Husk at betale 25 kr til kaffe/te og andre omkostninger

Seniorpolitisk Temagruppe

Vi afholder møde i Seniorpolitisk Temagruppe.

Se referatet fra sidste møde under gruppen på Hjemmesiden.

Husk at tilmelde dig via kalenderen på Hjemmesiden.

Dagsorden til møde i Seniorpolitisk Gruppe:
(hvor vi arbejder med bæredygtig seniorpolitik i et verdensmålsperspektiv.)
Mødet afholdes på Ramsingsvej 30 i Lodsbåden.
NB: Vi skal alle benytte hovedindgangen ved receptionen.

Vi skal tilstræbe, at vi fremadrettet satser på korte orienteringer fra vores forskellige undergruppe på vores møder i gruppen og hermed får tid til mere dybtgående tematiserede drøftelser af forskellige prioriterede emner.

Kl.10.05-11.05
1. Velkomst og godkendelse af referat.
2. Nyt om København Kommune – midtvejsmøde ved Elsebeth og Povl Anker.
3. Opfølgning på høringssvaret til Københavns Kommune angående ny senior–og ældrepolitik, ved Annemette og Lene R.
4. Nyt fra Danske Seniorer / Sundhedspolitisk gruppe ved Annemette.
5. Orientering om Litauen dialogprojekt ved Povl Anker og Susanne.
6. Er der andre i seniorpolitisk gruppe, der er interesseret i deltagelse i det private samarbejdsprojekt med Sct. Petersborg.
7. Opsamling omkring arbejdet i OEWGA, ved Maria.
8. Orientering omkring det hidtidige arbejde i Help Age, ved Maria.
9. Orientering omkring Leave no one behind, ved Maria.
10. Orientering om EURAG ved Povl Anker, Kirsten og Peter.

Kl.11.05 – 11.20
Pause

 

Kl.11.20 – 12.05
11.Tematiseret drøftelse:
Seniorvenlige byer / bæredygtig urbanisering / seniorbofællesskaber / opfølgning på verdensmål 11; huske på vores udarbejde plancher / fotos om byer og tilgængelighed

KL.12.05 – 12.30
11.Sidste nyt fra bestyrelsen i GS.
12. Hjemmesiden
13.Eventuelt

 

 

Verdensmålsugen 2023

Igen i år en Verdensmålsuge med spændende debatter om hvordan vi når målene for en bæredygtig Global udvikling

Lene Grønfeldt fra Globale Seniorer har gjort redaktionen opmærksom på Verdensmålsugen fra den 7. til 9. november, hvor 2030-panelet, Altinget, Global Compact Network og Tænketanken Mandag Morgen har arrangeret debatter om Verdensmålene. Se programmet herunder.

Program Verdensmålsugen 2023 – det danske pre-event til COP28

 

Selv præsenterer arrangørerne Verdensmålsugen med denne tekst:

I år er Verdensmålsugen samtidig det første danske pre-event forud for FN’s vigtige klimatopmøde, COP28 i de Forenede Arabiske Emirater. Med det netop afholdte SDG Summit i New York i september bag os – og det vigtige COP28 foran os – sætter Verdensmålsugen landets toneangivende politikere, virksomheder og organisationer stævne til debatter og videndeling om de kritiske investeringer og løsninger for både mennesker og planet, som skal til for både at løse klimakrisen og sikre en bæredygtig og retfærdig udvikling for alle.

Udgivet den 3. november 2023

Kan vi lære noget af Afrika?

Bæredygtigt landbrug i Danmark har brug for et nyt perspektiv og samarbejde med det globale syd

Af Jette Steensen 

30.10.2023

Mange forbinder nok afrikanske landbrug med billeder af gammeldags, lidt ineffektive dyrkningsmetoder. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at mange af vores forestillinger er bundet op på overleverede, dominerende diskurser og billeder, som stammer helt tilbage fra kolonitiden. Afrika ligger jo langt væk og de færreste har haft mulighed for at kontrollere udsagn og billeder. Antropologen Christine Walley skriver: “i kolonitiden antog de europæiske administratorer, at afrikanerne manglede eller havde kun fejlagtig viden ”(Rock 2022: XXVI) og denne antagelse er fortsat helt op til i dag. F.eks. skriver Robert Paarlberg (Rock 2002: XXVI) i bogen ” Starved for Science: how biotechnology is being kept out of Africa ” (2008) afrikansk landbrug er forbløffende uproduktivt, og han antyder, at dette er en konsekvens af, at europæerne tog det meste af den moderne viden om landbrugsdrift med sig ud af Afrika da landene blev selvstændige i 60erne.”
Disse billeder og forestillinger overser imidlertid, at det faktisk er de afrikanske småbrug, som sørger for at brødføde kontinentet, og at der altid har eksisteret landbrugsfaglig viden, praksis og eksperimenter i Afrika – også før koloniseringen. Klimaforandringer og en uhensigtsmæssig afhængighed af ikke hjemmehørende arter som f.eks. hvede har imidlertid fået systemet ud af balance. Selvom man således kan påvise, at der rent faktisk arbejdes intensivt på de afrikanske marker, så kan man alligevel ikke overse, at klimaforandringer og stigende fødevarepriser også resulterer i flere og hyppigere fødevarekriser i Afrika. Det store spørgsmål bliver, hvordan problemerne skal imødegås og læses, og her skilles vandene.
Afrika har omkring 1,119 hektar landbrugsjord , hvilket svarer til ca. 40% af kontinentets samlede areal (https://www.statista.com/statistics/1287280/agricultural-land-in-africa/) og befolkningen på landet udgør omkring 60% af Afrikas totale befolkning. På verdensplan antager FAO, at smålandbrug producerer omkring 70% af verdens fødevarer (Wolfenson 2013), dvs. befolkningen mere end brødføder sig selv. Alligevel kan man høre en dominerende diskurs gentaget om, at de små landbrug er helt perifere i det store billede, en diskurs som skal bane vej for den store ”grønne revolution ” i Afrika, hvor AGRA (Alliance for a Green Revolution in Africa), en bevægelse, som bakkes op og finansieres af bl.a. The Ford Foundation, Bill and Melinda Gates Foundation og USAID, spiller en afgørende rolle i tæt samspil med multinationale kemivirksomheder som MONTSANTO. Centralt for AGRA’s strategi er, at landbrug skal være big business med stordrift og investeringsmuligheder, et landbrug med kunstgødning og pesticider, for ikke at tale om bioteknologi i form af genmodificerede afgrøder. GMO har hidtil været forbudt i en række europæiske lande, men er blevet stærkt promoveret fra USA bl.a. af førnævnte Bill Gates, som udtaler: ” europæerne har besluttet at de ikke vil benytte det (GMO)… det er ok, de står ikke overfor fejlernæring og sult, men jeg tror, at afrikanerne vil vælge at give deres befolkninger tilstrækkeligt at spise” (Wall Street Journal 2016 in Rock,2022: XIV). Isoleret set en fornuftig betragtning, men befolkningen, der driver de mange små landbrug er ikke alle ubetinget enige i visionen fra ”den grønne revolution”. F.eks. er kampen mod GMO i Ghana indgående dokumenteret af antropologen Joeva Sean Rock i bogen ” We are not starving – the struggle for food sovereignty in Ghana”
Under hovedoverskriften “retten til madsuverænitet” (food sovereignty) ønsker de større vægt på agroøkologi, regenerativt landbrug med brug af naturlige og mere traditionelle metoder som vekseldrift, skovlandbrug og større brug af kompost til jordforbedring. En af de større spillere i denne sammenhæng er AFSA (Alliance for Food Sovereignty in Africa)(www.afsafrica.org), som arbejder for afrikansk jord på afrikanske hænder med brug af agroøkologiske metoder. AFSA samler både små fødevareproducenter, nomader, fiskere, forbrugere, unge og ældre på tværs af Afrika for at skabe en ensartet og tydelig stemme i debatten om madsuverænitet, men de er ikke alene. På tværs af Afrika er der en lang række andre bevægelser som f.eks. RWA(Rural Women´s Assembly)(www.ruralwomensassembly.wordpress.com) en sydafrikansk baseret kvindebevægelse, som organiserer kvinder på landet på tværs af 10 syd-østafrikanske lande og kæmper for at engagere og påvirke beslutningstagerne til ikke at benytte GMO og beskytte det lokale landbrug mod stordrift og privatiseringer, GAFP( Ghanian Association of Food producers) (www.fbosecretariatghana.com)(ROPPA ( Network of Peasants and Farmers in West Africa) (www.roppa-afrique.org) og mange mange flere. Pointen er, at alle disse organisationer er så godt som ukendte og usynlige i vesten, også for danske og europæiske fortalere for samme visioner om bæredygtigt, regenerativt landbrug.
Hvilke ligheder og forskelle er der i mellem landbrugsdrift i Danmark og Afrika?
Umiddelbart vil de fleste nok svare, at det er helt usammenlignelige størrelser. Danmark har jo et højeffektivt ” moderne” landbrug, mens det afrikanske smålandbrug, som dokumenteret ovenfor, af mange anses for at være gammeldags. I dag kan tingene imidlertid godt vendes på hovedet. Selv om omstilling til reelt bæredygtigt landbrug går langsomt i Danmark, så er der også her fortalere for en omstilling som nærmer sig en situation, som den afrikanerne kæmper for at bevare, nemlig mindre landbrug som drives ved hjælp økologiske metoder og producerer mere til lokalt forbrug. I Danmark har vi netop den stordrift og industrialisering og de problemer der følger med, som de afrikanske småbønder vender sig imod. I Afrika drives de mange småbrug af 60% af befolkningen, mens vi i Danmark er gået fra at have ca. 200.000 landmænd omkring 1960 til i dag omkring 11.000 landmænd, som driver landbrug med ganske høje omkostninger.
Hvor afrikanerne i AFSA må tage kampen op med det amerikansk støttede AGRA, så er miljø og klimabevægelser i Danmark oppe imod den indflydelsesrige organisation “Landbrug og Fødevarer”, men begge steder er der bevægelser, der arbejder ud fra samme logik og ønsker om bæredygtigt økologisk landbrug med sædskifte og stor diversitet som alternativ til stordrift, monokultur, kunstgødning og pesticider. Hvor afrikanerne er mange, så er de danskere, som for alvor engagerer sig i landbrugets fremtid forsvindende få. Alligevel kunne man håbe på, at de engagerede afrikanske civilsamfundsbevægelser, som organiserer større grupper og alliancer mellem både forbrugere og landmænd kunne virke som inspiration for lignende bevægelser i Danmark – og samtidig ville det skabe større forståelse for det afrikanske kontinents ressourcer og muligheder.

Den grønne omstilling og vores fremtid

Ugekursus på Seniorhøjskolen Nørre Nissum 2024

Af Steen Johansen 10.10.2023

Det er svært at spå – især om fremtiden, sagde Storm P. Og andre humorister har påstået, at
det eneste sikrer i livet er skatterne og døden. Men vi tør godt spå om, at de fleste af os bliver gamle og at der er pensioner til os.

Fremtiden rummer både muligheder og usikkerheder. På kurset vil vi undersøge om det danske pensionssystem er så godt, som man siger – og høre om, hvordan det hele startede med arbejdsmarkedspensioner? Og hvordan går det med den grønne omstilling? Hvordan står det til med klimaet? Hvilke udfordringer og dilemmaer er der i fremtiden – og kan det betale sig at spare op? Vi slutter kurset af med en debat om den grønne omstilling og pensionsformuerne.

Det hele krydres med højskolesang, foredrag om arbejdersangenes idéhistorie og masser af højskolestemning med lys, luft og fællesskab til alle.

31/1-6/2-2024
Program
Onsdag 31/1
13- 14 Ankomst og indkvartering
14.00 Velkomst, personaleintroduktion og kaffe
15.00 Kursusintroduktion og byvandring
19.30 Aftenarrangement.

Torsdag 1/2
09.30 -12 Højskolesangbogen på kryds og tværs: Vintherens sange
14-17 ”Fra Pio til Arne – Pensionssystemets udvikling” v/ fhv. cheføkonom Steen Johansen
19.30 Aftenarrangement

Fredag 2/2
09.30 ”Vi går forrest for en grønnere fremtid” v/direktør Bjarke Mollerup Bitch, Skovgaard Energy
14.00 Heldagsekskursion ”Grøn omstilling i Vestjylland” v/højskolelærer Janni K. Østergaard bl.a. med
besøg på klimatoriet i Lemvig.
19.30 Aftenarrangement

Lørdag 3/2
09.30-12 ”Musikalsk foredrag om arbejdersangenes idehistorie” v/ lektor Bertel Nygård, Aarhus Universitet
14-16.30 ”Den danske Model og arbejdsmarkedspensionerne” v/ kultursociolog professor emeritus Jørgen Steen Madsen.
19.30 Aftenarrangement

Søndag 4/2
09.30-12 ”Kampen om ressourcerne i international politik” v/højskolelærer Niels Bjørn Wied
14-16.30 ”Udfordringerne i den grønne omstilling” ved økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
19.30 Aftenarrangement ”Arbejdersange” v/højskoleforstander Jesper Vinther

Mandag 5/2
09.30-12 ”Debat om den grønne omstilling og pensionsformuerne med investeringsdirektør i Sampension Henrik Olejasz Larsen, Investeringsdirektør i Industriens Pension Peter Lindegaard og klima-, energi- og forsyningsordfører Lea Wermelin MF”.
14-16.30 ”Revysange, satire og politik” v/højskoleforstander Jesper Vinther
Afslutningsmiddag.

Tirsdag 6/2
Farvel og tak.


Tilmelding
Skolens kontor. Tlf.nr.: 97 89 10 11.
Mail: kontor@seniorhoejskole.dk

Lytter vi nok til afrikanske kvinder?

Om bæredygtighed og jordrettigheder.

Jette Steensen har fremsendt dette debatoplæg                                                            4.10.2023

Verdensmålene inkluderer rettighed til jord i flere af sine mål henholdsvis fattigdom (1) og sult (2) og ligestilling (5).

Vi hører ofte i pressen, at trods frugtbar jord kan Afrika ikke brødføde sig selv og er afhængig af import udefra. Mange tænker nok, at dette skyldes forældede og ineffektive dyrkningsmetoder eller manglende indsats, men sagen er noget mere kompliceret.
De fleste mennesker, som i dag lever i fattigdom i Afrika, er helt afhængige af at have et jordstykke, der kan sikre egen og familiens overlevelse, men ofte har de ingen formelle rettigheder til jorden. Ifølge data fra verdensbanken er kun 10% af jorden i Afrika officielt registreret. Denne usikkerhed er med til at mindske investeringslysten og er dermed også med til at hindre produktivitetsudvikling. Usikkerheden er dermed med til at fastholde dem i fattigdom. Ifølge verdensbanken er det muligt at øge produktiviteten og mere end fordoble familiens indkomst, såfremt familien får formelle rettigheder til jorden. (blogs.worldbank.org). Dette betyder, at stordrift ikke er eneste løsning på problematikken med øget fødevaresikkerhed og faktisk er det ofte anvendte traditionelle ”skovlandbrug” med stor variation af afgrøder på begrænset plads både effektivt og miljøvenligt.

Landgrabbing skaber konflikt – med eksempel fra Oromo
Denne viden nyttiggøres dog kun i begrænset omfang og udfordres af traditionelle monoafgrøder ”cash crops” som kaffe, kakao, cashew mm. Samtidig forstærkes denne stordrift af en stigende tendens til ”Landgrabbing” (dvs. store landområder som under mere eller mindre lyssky forhold sælges til storinvestorer, som bl.a. udnytter jorden til gødnings og pesticidintensiv landbrugsdrift). I Afrika har lande som Etiopien, Mozambique, Tanzania og Kenya i særlig grad været udsat for disse processer. Processen udpiner jorden, men skaber også grobund for mange konflikter.
Som eksempel kan nævnes udviklingen i delstaten Oromo i Etiopien. Haile Selassies kejserdømme indførte et meget stærkt undertrykkende jordrettighedssystem. Efter kejserdømmets fald blev al jord nationaliseret af staten, men beskytter ikke de enkelte brugeres rettigheder. Den etiopiske forfatning begrænser de enkelte delstaters muligheder for selv at bestemme over landområderne og sikrer ikke de enkelte etniske gruppers ret til økonomisk selvbestemmelse. I tilfælde af tvangsforflyttelse er der ingen beskyttelse eller ret til kompensation til de enkelte. Oromo området er et af de mest frugtbare i Etiopien og befolkningen udgør ca. 40% af Etiopiens befolkning, men som etnisk gruppe har de indtil for nylig ikke haft meget indflydelse. Derfor opfatter de statens og regeringens håndtering af disse processer som systematisk diskrimination og overgreb, og dermed er der grundlag for konflikt (Land Use Policy,vol 70,2018, pp 247-255).

Kvindernes rolle
Der er derfor behov for større debat og opmærksomhed omkring adgang til jord, helt basalt for at kunne sikre fødevareforsyningen og fastholde og udvikle bæredygtige lokalsamfund i Afrika. I Afrika er kvinder ansvarlige for produktion af op mellem 60 og 80 % af de basale fødevarer, men selvom kvinder således ofte er hovedansvarlige for at sørge for fødevarer til en voksende befolkning, er der stadig store forskelle mellem kønnene når det kommer til formelle jordrettigheder, dvs. kvinderne befinder sig i en udsat position, hvis ikke deres adgang til jord formaliseres. Ofte har kvinderne kun adgang til jorden gennem et mandligt familiemedlem. Hvis manden dør eller de bliver uvenner med faderen eller broderen, bliver de og deres børn hjemløse og uden adgang til jord. Styrkelse af kvindernes formelle rettigheder er derfor helt utvetydigt nøgle til økonomisk og social fremgang. Selvom udbytte af projekter, som bevidst søger at styrke kvindernes stilling, er større end mere generelle ligestillingsprojekter, er det kun ca. 6% af den bilaterale finansiering til landbrug og landdistriktsudvikling, der tager højde for dette. https://www.fao.org/3/Y4308E/y4308e05.htm .
Formelle jordrettigheder og specielt større ligestilling i relation til jord er derfor af helt central betydning for levevilkår og fødevaresikkerhed. Dette er imidlertid en problemstilling som ofte negligeres og forbigås i det store billede om udvikling i Afrika, dels (måske) fordi det drejer sig om kvindestemmer, og dels fordi udviklingen foregår på mikroplan og dermed let forsvinder fra den stærke makro(mands-) og investeringsorienterede udviklingshorisont. Som demonstreret i et større forskningsprojekt fra DIIS   (Brockington, Noe 2022) kan selv små forbedringer af levevilkår imidlertid skabe en velstandsfremgang, som ganske vist ofte ikke opfanges af generelle landestatistikker, men har stor betydning for den enkelte kvinde og hendes familie. Større opmærksomhed omkring disse forhold vil have væsentlig betydning for en mere bæredygtig udvikling.
Brockington,D., Noe, C(.2002): Prosperity in Rural Africa. Oxford.