Globale Seniorer

Udviklingspolitik 2025?

Trump og privatisering

Af Jette Steensen

I 2017 blev udviklingspolitikken i Danmark rammesat i ’Verden 2030 – Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi’, som i høj grad introducerede verdensmålene. Den blev i 2021 erstattet af Fælles om Verden – Danmarks Udviklingspolitiske Strategi, som altså er den gældende. Begge var resultater af en parlamentarisk proces, hvor flere partier end blot de regeringsbærende partier var enige om strategien.
I august 2024 lanceredes Afrikas århundrede, som er omtalt som en strategi. Den er dog bredere end udviklingssamarbejdet og skal nok ikke forstås som en ren udviklingspolitisk strategi.

Ifølge forslag til Finanslov 2025 forventes dermed en ny mere tydelig og fokuseret udviklingspolitisk strategi fra omkring juni 2025 til at erstatte den nuværende:  ‘Fælles om Verden’, der har været gældende siden 2021. Det essentielle er, hvordan denne vil blive formuleret, hvad den vil indeholde og hvordan den vil blive omsat til praksis.

Efter sin genindsættelse som amerikansk præsident har Trump markeret sig ved at angribe både nationale og internationale institutioner, og senest har Trump sat USA´s udviklingsbistand på pause i en foreløbig periode på 90 dage med begrundelsen, at det skal sikres, at den amerikanske støtte bliver forvaltet på en måde, der er i overensstemmelse med Trumps ’America First’-politik, dvs. USA skal have større økonomisk og politisk indflydelse.

Med Trumps ordre er al amerikansk udviklingsbistand, der ikke er omfattet af særlige dispensationsordninger, sat på pause med øjeblikkelig virkning. Som verdens største individuelle donor af udviklingsbistand, især gennem USAID skaber dette Trumpistiske træk global bekymring, usikkerhed og frygt for beslutningens konsekvenser for udviklingen.

Ifølge Politiken påvirkes også danske organisationer, blandt andet Folkekirkens Nødhjælp og det Internationale Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre (IRCT), der med øjeblikkelig virkning er blevet bedt om at stoppe deres amerikansk støttede indsatser. Mange organisationer, der yder akutstøtte til aktivister og rettighedsforkæmpere er afhængige af støtte fra USAID og er derfor også ramt. Selv om der på nuværende tidspunkt ikke er et klart overblik over konsekvenserne, er der ingen tvivl om, at de er særdeles alvorlige.

Med Trump og Musk i førersædet er der ingen tvivl om, at private amerikanske virksomheders interesser kommer i førersædet. Sideløbende med denne politiske proces er der en mere generel tendens til en ”privatisering” af bistanden, således at private fonde og virksomheder får en stigende rolle i udviklingen. Trumps initiativer gør det blot buldrende klart , men det er en tendens, man nok også kan fremtolke for Danmarks vedkommende i den føromtalte Afrikastrategi – dog mindre tydeligt og mere skjult bag idealistiske formuleringer. I Danmark har civilsamfundspuljen således allerede modtaget stærke opfordringer til at afsøge finansieringsmuligheder i den private sektor hos virksomheder og private fonde.

Der er nationalt såvel som internationalt rigtig mange fonde med vidt forskellige formål, og man kan jo mene, at med de gigantisk store overskud som mange virksomheder har fået gennem de senere år, er det også kun rimeligt, at de bidrager til udviklingsarbejdet. Problemet kan være, at det giver et demokratisk underskud og måske skævvrider bistanden i en bestemt retning afhængig af de pågældende fondsbestyrelsers interesser. Udvikling kan fortolkes på mange måder- en diskussion vi måske ofte er tilbøjelige til at overse. Ikke alle ønsker fuld fart på en vestlig inspireret industrialisering. Det kan være vanskeligt at generalisere om konsekvenserne af øget privat finansiering, men der er ingen tvivl om, at der er forandringer på vej, og det er derfor vigtigt at holde øje med de store megafonde, som Gates og Novo Nordisk, der har store økonomiske muskler og dermed kan spille en betydningsfuld politisk og økonomisk rolle i udviklingspolitikken.

Afrikagruppen sætter fokus på denne problematik gennem flere møder. Første gang tirsdag 18.2, hvor Adam Fejerskov fra DIIS sætter fokus på filantropi, private fonde og global udvikling særligt med henblik på Afrika.
Adam Moe Fejerskov er bl.a. forfatter til bogen: The Gates Foundation´s Rise to Power, Private Authority in Global Politics, Routledge Studies in Development and Society (2018) samt ” Philanthrophy, private foundations , and global development” i bogen The Companion to Development Studies, Taylor and Francis, (2024)

5. februar 2025